Vi tror på klyngemodellen

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Danske Gymnasier hilser ekspertgruppens forslag til elevfordeling velkommen.

Danske Gymnasier ser positivt på de anbefalinger som en ekspertgruppe netop har foreslået for at sikre en bred uddannelsesdækning og en balanceret elevsammensætning på landets gymnasier.

Blandt gruppens forslag er, at der benyttes en såkaldt “klyngemodel,” til at sikre elevfordelingen. Modellen opdeler landet i en række geografiske områder – såkaldte klynger, som tegnes af Børne- og Undervisningsministeriet og som går på tværs af de nuværende regions- og fordelingsudvalgsgrænser. Elever kan frit søge imellem de gymnasier, der tilhører deres klynge. For at imødegå eventuelle polariseringstendenser kan eleverne med udgangspunkt i deres karakterer fra folkeskolens afgangseksamen fordeles inden for klyngen på en måde, der sikrer en balanceret elevsammensætning på alle klyngens gymnasier.

– Vi synes klyngemodellen er en rigtig fornuftig løsning på den vanskelige udfordring, som ekspertgruppen har skullet finde svar på. De har gjort et grundigt stykke arbejde på et meget kompliceret område. Og det fortjener de stor ros for, siger Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.

Hun er især glad for at se, at ekspertgruppens anbefalinger lægger op til, at modellen kan tilpasses lokale forhold

– Det er vigtigt, for problemstillingen er forskellig fra by til by og område til område og derfor kan man ikke lave en one-size-fits-all-model, pointerer Vedersø.

Erhvervsgymnasierne skal med

Hun understreger, at Danske Gymnasier er meget enige med ekspertgruppen i, at elevens uddannelsesvalg til enhver tid respekteres, og mener, at klyngemodellen sikrer eleverne valgfrihed, samtidig med at man mindsker polariseringen.

Og så er hun glad for, at anbefalingerne lægger op til også at lade reglerne om kapacitetsstyring og elevfordeling omfatte erhvervsgymnasierne.

– I Danske Gymnasier bakker vi 100 procent op om ekspertgruppens mål om at sikre bred uddannelsesdækning og en mere balanceret elevsammensætning. Derfor er det også positivt, at erhvervsgymnasierne ifølge forslaget fremover skal omfattes af kapacitetsstyring og elevfordelingsregler, siger Birgitte Vedersø.

Hun forklarer, at man allerede nu ser, at mange elever søger på kryds og tværs af de forskellige gymnasiale ungdomsuddannelser.
– Så hvis erhvervsskolerne frit kan øge deres kapacitet og ikke indgår i reglerne om elevfordeling, risikerer det at undergrave den nye model. Og så har man ingenting løst hverken i forhold til bred uddannelsesdækning eller balanceret elevsammensætning, advarer hun.

Problemet med gymnasieelevernes polarisering er vokset igennem de senere år, og derfor haster det med at komme i gang.

– Nu glæder vi os til at se, hvordan politikerne og ministeren tager imod anbefalingerne og håber på, at der for alvor kommer til at ske noget på området, siger Birgitte Vedersø optimistisk.

Rapportens anbefalinger

  • Der skal indføres maksimums- og minimumskapacitet på alle gymnasiale uddannelser og erhvervsgymnasierne skal omfattes af kapacitetsstyring og elevfordeling.
  • Ekspertgruppen har undersøgt fire forskellige modeller: En distriktsmodel, en klyngemodel, en model med lokale regler og en frit valgs-model. Distriktsmodellen, klyngemodellen og modellen med lokale elevfordelingsregler er efter ekspertgruppens opfattelse egnede til at løse elevsammensætnings- og udkantsproblemer, mens frit valgsmodellen ikke er.
  • Ekspertgruppen anbefaler klyngemodellen, fordi den både er egnet til at løse elevsammensætnings- og udkantsproblemer.
  • En klynge vil bestå af tre eller flere afdelinger (hvor afdeling skal forstås som det enkelte udbud af én uddannelse) på tværs af eksisterende regions- og fordelingsudvalgsgrænser.
  • Der er separate klynger for hver gymnasial uddannelse, og antal elever i klyngen og klyngekapaciteten stemmer overens.
  • Eleverne må ønske, hvilken afdeling de gerne vil optages på, og der tages i størst muligt omfang hensyn til elevernes ønsker.
  • Elevernes ønsker må dog vige i det omfang, det er nødvendigt for at skabe en blandet elevsammensætning mellem afdelingerne i klyngerne, baseret på elevernes faglige niveau fra folkeskolens afgangseksamen.
  • Elevfordelingsmekanismen sættes kun i kraft de steder i landet, hvor elevsammensætningen giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer.