41: Ugens overblik

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

På danskegymnasier.dk giver vi hver fredag læserne et hurtigt overblik over historier fra gymnasieverdenen, som i ugens løb har optaget medierne.

Faglært

MF og erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye (S) og formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, slår i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten 7. oktober til lyd for, at studenter lettere bør kunne blive faglærte. De to skriver bl.a.: ”Ved at sikre de unge en ekstra indgang til erhvervsuddannelserne øges rekrutteringsgrundlaget, og hvis vi indretter vores uddannelsessystem efter det, behøver det ikke koste alverden. Men det kræver, at vi udtænker kloge meritordninger. ”

Læs Studenter bør meget lettere kunne blive faglærte

Druk

Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Trygfonden og Kræftens Bekæmpelse igangsætter et forskningsprojekt om unge og alkoholkultur, skriver Berlingske 8. oktober. Ifølge SIF’s tal har 47 pct. af de 15-25-årige oplevet at blive presset af venner til at drikke mere, end de har lyst til. Parterne vil gerne lave en kulturændring ved en indsats på tre hovedområder i ”gymnasieuniverset”. Der skal arbejdes med forældrene, alkoholpolitikken på skolerne og de sociale normer blandt de unge, hedder det i artiklen.

STOP2pctNU

Brevet til undervisningsministeren fra 13 nordsjællandske gymnasier, som i sidste uge protesterede over omprioriteringsbidraget i Frederiksborg Amts Avis, blev også taget op af Berlingske 7. oktober. Bestyrelsesformand for Gribskov Gymnasium og HF og desuden talsmand for gruppen, Carl-Jørgen Bindslev, siger bl.a. til avisen: ” Tre runder mere med besparelser er simpelthen for meget. ”

Fravær

Lad os dog få lov til at bruge de knappe ressourcer på undervisning frem for administration af nye fraværsregler, lyder det fra Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, i et indlæg på altinget.dk 10. oktober. Hun skriver bl.a.: ”Danske Gymnasier udarbejdede i juni en undersøgelse, som viser, at fraværet blandt stx-elever er faldende. Det gennemsnitlige fysiske fravær er faldet fra 8,4 procent i 2010 til 7,6 procent i 2017. Til sammenligning var det gennemsnitlige fravær hos eksempelvis kommunalt ansatte på 8,5 i 2016. Og for lige at erindre om proportionerne, så er det altså også sådan på et gymnasium, at selvom eleven blot kommer nogle få minutter for sent, bliver eleven i dag registreret som fraværende for hele modulet.”

Læs Gymnasier: Nye fraværsregler er unødvendige

Ny

46-årige Jeppe Kragelund starter 1. december som ny rektor på Alssundgymnasiet. Han tager samtidig springet fra rollen som næstformand i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), skriver Jydske Vestkysten 9. oktober. Jeppe Kragelund siger bl.a. til avisen: ”I 13 år har det politiske arbejde i GL fyldt meget i mit arbejdsliv. Mit arbejde har været drevet af en tyrkertro på, at forudsætningen for god undervisning er engagerede, velforberedte og fagligt kompetente lærere – længere er den ikke. ”

Minister

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) bekendtgjorde sit farvel til politik fra næste folketingsvalg. Til altinget.dk 5. oktober begrunder hun sit farvel sådan her: “Det er ekstremt spændende og priviligeret at være i politik, men det er også en særlig verden, som handler om krige. Jeg savner både hverdagen med min familie og hverdagen på en arbejdsplads, hvor man løser en opgave og så får en direkte og ærlig respons. Jeg savner den virkelige verden med alt, hvad dertil hører.”

/fgb

Uge 40

Religion

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) nedsætter en rådgivningsgruppe, som med sognepræst Kathrine Lilleør i spidsen skal kæmpe for at komme religiøs kontrol til livs blandt elever på landets ungdomsuddannelser. Det skriver Kristeligt Dagblad 3. oktober, hvor Kathrine Lilleør bl.a. siger: ”Man kan ikke diktere værdier, man kan ikke diktere demokratiet. Ligesom man ikke kan diktere, at folk skal tilgive. Men man kan godt diktere, at man skal vise respekt, og at der skal være frihed til alle.” Rådgivningsgruppen består, foruden formand Kathrine Lilleør, bl.a. af rektor Maja Bøtcher-Hansen, Frederiksberg Gymnasium og Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier og rektor på Gefion Gymnasium.

STOP2pctNU

13 nordsjællandske gymnasier har i et åbent brev til regeringen, slået til lyd for, at den skal droppe omprioriteringsbidraget. Bestyrelsesformanden for Gribskov Gymnasium og HF, Carl-Jørgen Bindslev, siger som gruppens talsmand til Frederiksborg Amts Avis 4. oktober: ” På et tidspunkt begynder det at gøre ondt. Vi har kunnet spare på det tekniske indtil nu og holdt igen med fornyelse af undervisningsmateriel og så videre. Nu er vi inde ved benet, hvor der kun er lærernes lønninger tilbage. ” På Fyn, hvor gymnasier også er ramt af besparelserne, skriver MF Dan Jørgensen (S) sådan her i Fyens Stiftstidende 5. oktober: ”I Socialdemokratiet vil vi hjælpe dem ved at stoppe de besparelser, som regeringen har planlagt. Men hvad vil Venstre?”

Pres

For hver anden studerende tæller kun karakteren 10 eller 12, skrev Berlingske 3. oktober. Der er tale om tal fra en undersøgelse, lavet af Ingeniørforeningen IDA blandt dets studerende medlemmer. Hver tiende vil til næste eksamen kun være tilfreds med et 12-tal. Forventningspresset ses også af en undersøgelse blandt underviserne af selvsamme studerende, hvor over 50 pct. ud af ca. 600 spurgte er enige eller overvejende enige i, at der blandt studerende er mere fokus på at få gode karakterer end på at opnå en samlet god forståelse af det faglige stof. Formanden for de studerendes forening, Polyteknisk Forening, Lars Holm, siger bl.a. til avisen: ” Det er noget, der kommer med fra gymnasiet. ”.

/fgb

Uge 39

Fravær

Altinget.dk skriver 27. september om regeringens fraværspakke til gymnasierne. Pakken, der træder i kraft 15. oktober betyder bl.a. fælles regler for registrering af fravær, måltal for at nedbringe fravær og offentliggørelse af fraværstal på skolens hjemmeside. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, siger til Altinget: ”Når man vil lave centrale retningslinjer for, hvad der kan godskrives som lovligt fravær, og hvad der ikke kan, så stjæler man tid og ressourcer fra skolernes administration. Selvfølgelig er det i orden, at ministeriet vil lave nogle generelle målinger af fraværet. Men den burde stole på, at den enkelte skole selv løser opgaven på en fornuftig måde.”

Opgraderinger

Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, skriver i et indlæg på altinget.dk 26. september, at der rundt om på landets gymnasier ”er et øget fokus på at inddrage det digitale og naturvidenskabelige som valgfag på en række studieretninger og dermed øge interessen for naturvidenskabelige uddannelser. ” og videre hedder det, at vi skal ”satse endnu mere målrettet på nyt udstyr og opgradering af lærernes kompetencer, så de er helt på højde med den vedvarende udvikling i teknologien. ”Birgitte Vedersø understreger i indlægget, at man i den forbindelse ikke må glemme sprogfagene. Her forestår nemlig også et arbejde med at få de unge gjort mere sprogligt interesserede, og ”ingeniører, de taler tysk, er i høj kurs i de danske erhvervsvirksomheder. Som almene gymnasier med et bredt fagligt fokus og et blik for tværfaglige kombinationer er vi klar til at løfte opgaven.

Handicap

Gymnasiet er en bred ungdomsuddannelse, men lærerne mangler ofte viden om handicap som ordblindhed, skriver Politiken 25.september. Det er Danske Handicaporganisationer, som har lavet en undersøgelse, hvori halvdelen af gymnasielærerne svarer ja til, at de mangler viden om handicap og ud af dem er det igen halvdelen, som mangler viden om ordblindhed. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, oplyser i artiklen bl.a., at mange gymnasier i de senere år i stort omfang har uddannet læsevejledere, som lærere kan trække på, hvis de mangler viden på området.

I et fælles indlæg på altinget.dk 28. september skriver formændene Annette Nordstrøm Hansen, GL, Thorkild Olesen, Danske Handicaporganisationer og Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, bl.a.: ” Der er ikke én løsning, der er relevant alle steder. Men vi bør undersøge de forskellige erfaringer nærmere og udbrede god praksis og viden på skolerne.”

Lectio

Danske Gymnasier advarer ifølge Berlingske 22. september om, at alle og enhver kan finde oplysninger om elever på Lectio. Datatilsynet indleder også en undersøgelse om sikkerheden i det studieadministrative system. Fra kommitteret Birgit Kleis, Datatilsynet, lyder det: ”Hvis databehandleren – Lectio og Macom – ikke tilbyder et system, der lever op til gymnasiernes ønsker og de fastsatte regler, må gymnasierne finde et andet system. ”
Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø siger til Berlingske: ”Vi vil gerne have, at mange af de oplysninger, der i dag er offentligt tilgængelige, skal ligge bag et login, så alle ikke kan trække dem. ” Hun siger videre: ”Konsekvensen kan blive, at mange skoler skifter system, hvis ikke der meget snart kommer en løsning. Vi er på mange måder meget glade for det eksisterende system. Vi ønsker bare, at det skal være en mere sikker version. ”

/fgb

Uge 38

Besparelser

De fortsatte besparelser på to pct. om året har siden 2016 redet uddannelsesverdenen som en mare. 11 organisationer, herunder Danske Gymnasier, har derfor sammen taget bladet fra munden i en opfordring til Christiansborg om at droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag. 19. september havde de 11 organisationer bl.a. en fælles kronik i Information.

Læs Stop besparelserne på uddannelse: #STOP2pctNU

Hf

Viborg Stifts Folkeblad skriver 15. september, at Bjerringbro Gymnasium gør et tredje forsøg på at få en hf. Måske er tredje gang lykkens gang for gymnasiet, som denne gang har allieret sig med Viborg Gymnasium & HF. Foreløbig har Regionens udvalg for regional udvikling set positivt på muligheden. Hvis ansøgningen efterfølgende bliver godkendt i ministeriet, vil det ifølge avisen betyde, at Bjerringbro Gymnasium veksler 1-2 stx-klasser til 1-2 hf-klasser, så den ”samlede kapacitet på det almene gymnasiale område ikke øges.”

Intimt

Ritzaus Bureau skriver 16. september om unge, der ikke ved, hvor skadeligt det kan være at dele intime billeder af andre uden deres tilsagn. Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø siger bl.a.: ”Der er et reelt behov for, at unge bliver mere bevidste om, hvad der er god adfærd på nettet, når det drejer sig om at dele intime foto. ”Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) igangsatte en kampagne om emnet på Odder Gymnasium 17. september.

Unge

I anledning af regeringens udspil ”Fra folkeskole til faglært” taler Dagbladet Ringkøbing-Skjern 18. september med studievejleder Ole Iversen fra Skjern Tekniske Skole. Han siger til avisen: ” Unge skal ikke presses igennem uddannelsessystemet (…) I de kommende år vil erhvervsskolerne helt sikkert komme til at optage flere elever, der har taget tre år på gymnasiet først. Det vil nogle politikere sige, er spildte år. Men det har måske været helt rigtigt for den enkelte elev, og måske passer det også godt for den virksomhed, der får en lidt ældre og mere moden praktikant.”

Diagnoser

Nordjyske Stiftstidende skriver 17. september om Mariagerfjord Gymnasiums kamp for at få sit forsøg med en ”visiteret” hf gjort permanent. Forsøget har kørt siden 2012, og hf-klassen henvender sig til unge med diagnoser inden for bl.a. autismespektret og angst. Ifølge avisen har Rektor Jette Engelbreth foretræde for Folketingets sundhedsudvalg. Gymnasiet har to gange søgt Undervisningsministeriet om at komme ind under den såkaldte Aspergerlovgivning, men uden held. Tilbuddet rummer nemlig unge med andre diagnoser end autisme, skriver avisen.

/fgb

Uge 37

Besparelser

Flere socialdemokratiske MF’ere har i ugens løb kritiseret regeringens besparelser på ungdomsuddannelserne. Heriblandt Astrid Krag, der i Dagbladet 8. september bl.a. skriver: ” Heldigvis lyder det fra Dansk Folkepartis René Christensen, at også Dansk Folkeparti er bekymret for udsigten til flere nedskæringer. Dermed burde vi jo have flertal i Folketinget for at stoppe nedskæringerne allerede i år”. I Mandag Morgen 10. september siger rektor Bo Larsen, Lemvig Gymnasium: ” Det er klart, at omprioriteringsbidraget er særlig hårdt for skoler i yderområder, for vi er i forvejen presset, når vi mister tilskud pga. mindre elevårgange. Det er en giftig cocktail. ”.

Navnenyt

I Nordjyske Stiftstidende kan man 11. september læse, at Aalborg Studenterkursus skifter navn og fremover hedder ”Aalborg City Gymnasium”. Og så siger skolens rektor gennem 12 år, Ole Droob, samtidig farvel. Han er nemlig blevet rektor på Hasseris Gymnasium.

Puttemiddage

Mediernes fokus på puttemiddage er også på medietapetet denne uge. Rungsted Gymnasium har været en tur i mediemøllen, og hertil siger rektor Ruth Kirkegaard i en opfølgende kommentar til Ugebladet Hørsholm 11.september: ” Vi er blevet ramt på vores stolthed (…) lad mig understrege, at vi har sanktioner, og at vi vil bruge både advarsler og bortvisning”. Danske Gymnasiers bestyrelse har taget afstand fra fænomenet i et indlæg i Berlingske 14. september. Og i samme avis dagen efter er formand Birgitte Vedersø blevet interviewet om de såkaldte ”puttemiddage”.

/fgb

Uge 36

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Uge 35

Finanslovforslag

Regeringens forslag til Finanslov 2019 var ikke nogen god nyhed for gymnasier, når det gælder at slippe af med omprioriteringsbidraget i denne omgang. Det skal nemlig først ske fra 2022 – og her med udsigter til omfordeling inden for uddannelsesområdet. Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, har i flere medier opfordret politikerne til at droppe omprioriteringsbidraget. I Jydske Vestkysten 31. august fortæller hun bl.a. om konsekvenser af besparelserne på gymnasieområdet: ” Alle de lavthængende frugter er for længst væk. Det eneste, vi kan gøre i øjeblikket, er, at der kommer flere klasser per lærer. Det betyder mindre tid til den enkelt elev, siger hun.

Læs Læg den lange sparekniv tilbage i skuffen

Fordeling

Ifølge Politiken 28. august kalder både gymnasier, politikere og ekspert det for en syltekrukke, når undervisningsministeren vil have en ekspertgruppe til at se på en bedre fordeling af tosprogede elever til gymnasierne. Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, mener, at der skal en konkret løsning til, når det spidser til i et fordelingsudvalg. Hun siger til avisen: ”Vi synes, at der skal være en instans, som tager det overordnede samfundsmæssige ansvar og bestemmer, hvor stor kapacitet, der skal være på de enkelte gymnasier. ”

Senere på Ritzau forlød det, at ministeren vil lade det være op til gymnasierne selv at fastlægge kriterier for fordelingen af de tosprogede. Igen er modtagelsen hos S og DF kølig. Også gymnasier, som DR har talt med, afviser forslaget. Rektor på Hvidovre Gymnasium, Kirsten Jensen, siger til dr.dk: ”Forslaget er et tomt slag i luften. Det kommer ikke til at have nogen effekt, for vi gymnasier vil aldrig kunne blive enige”. Samme melding fra rektor Jens Boe Nielsen, Nørre Gymnasium: ”Ministerens forslag løser ikke problemet. Rektorerne vil ikke kunne blive enige om at fordele de udfordrede elever. På det område er man solidarisk med sin egen skole og ikke med hinanden, ” siger han til dr.dk.

Udspil

Der varmes op til et udspil fra regeringen midt i september, som skal få flere i gang med en erhvervsuddannelse. Information har 27. august set på baggrunden for udspillet, som bl.a. er, at tilgangen til faglige uddannelser er faldet siden erhvervsskolereformen blev indført. I artiklen fremgår, at undervisningsminister Merete Riisager (LA) er uenig med ”dem, der mener, at man bør samtænke de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. ” Så kigger man ind i en faglig deroute både for erhvervsuddannelserne og gymnasierne, hvis man tror, at man kan slå dem sammen, ” siger hun.

I samme avis, dagen efter, mener Socialdemokraternes erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye, at man skal have is i maven. Han siger desuden: ”Vi vil meget gerne arbejde for, at flere unge, som tager en gymnasial uddannelse, også vil tage en erhvervsuddannelse. ”

Puttemiddag

I BT 31. august gør Undervisningsministeriet over for avisen opmærksom på, at det ikke er helt umuligt for rektorer at gribe ind, når elever – typisk 3.g-drenge inviterer kvindelige 1.g’ere til såkaldt puttenmiddage, hvor adgangsbilletten er et ”godt udseende”. Avisen refererer til en udtalelse fra rektor Ruth Kirkegaard, Rungsted Gymnasium, hvor hun bl.a. siger: ” Vi har slet ikke juridisk hjemmel til at give en advarsel til en elev, der deltager i en privat fest. ”Ministeriet skriver i en mail til avisen bl.a.: ” Generelt kan det ikke udelukkes, at ”puttemiddage”, som beskrevet i medierne de seneste dage, af en rektor kan opfattes som havende direkte indflydelse på undervisningsmiljøet. ”

/fgb

Uge 34

Røg

I Jyllands-Posten 18. august lyder det fra Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier: ”Jeg kan sagtens følge et politisk ønske om at lave et rygeforbud, men så skal man lave et forbud, der gælder alle uddannelsesinstitutioner. ” Konkret er der tale om et rygeforbud i hele skoletiden. Og hertil siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier: ” Hvis det skulle blive til en lovgivning, kan vi som institutioner ikke andet end bakke op om noget, der gavner de unges helbred. ”

Små

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen skriver i Berlingske 22. august om et nyt politisk udspil ”Nærheden tilbage”. Her hedder det bl.a.: ”Vi vil også flytte flere uddannelser ud i hele landet. Vi vil droppe besparelserne på erhvervsuddannelserne og i stedet forpligte dem til at oprette lokale uddannelsespladser. Og så vil vi styrke de små gymnasiers økonomi. ” At Socialdemokratiet vil styrke små gymnasier ved samtidig at indføre en taxameter-knækgrænse, hvor tilskud per elev falder efter et bestemt antal elever, undrer Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, der til altinget.dk 23. august siger: ” Det er en fornuftig ide at styrke skoler, som ligger langt fra de større byer. Det trænger de til. Men det er en rigtig dårlig ide at gøre det med penge fra skoler, som i forvejen har sparet i årevis. ” Særlige tilskud skal gives i form af ”nye penge”.

Akademikerbørn

Politiken 21. august skriver, at det er børn af akademikere, der vælger matematik, fysik og kemi på højeste niveau i gymnasiet. Konklusionen stammer fra en analyse af Dansk Erhverv. Undersøgelsen viser samtidig, at vi stadig ikke får brudt den sociale arv. Forsknings- og uddannelsespolitisk chef Mads Eriksen siger bl.a.” Eleverne skal opmuntres til at vælge de fag, som samfundet har hårdt brug for. Gymnasieelever har meget fokus på deres videre muligheder. Derfor skal der ses på optagelsessystemet, så karakterer i enkeltfag skal have større betydning og karaktergennemsnittet skal have mindre betydning”.

Fordeling

Uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang skriver i en analyse i Politiken 23. august, at undervisningsministeren har udskudt og udskudt spørgsmålet om en bedre fordeling af tosprogede elever. ”Det er først under den direkte trussel om et flertal uden om regeringen, at ministeren i dag foreslår, at der nedsættes en ekspertgruppe, ” der skal se på spørgsmålet. Han refererer også til ønskerne fra Danske Gymnasier om bl.a. ”loft over antallet af elever de steder i landet, hvor den benhårde konkurrence om elever udtynder søgningen til udsatte gymnasier. ” Til jp.dk 24. august siger undervisningsordfører Henrik Dahl (LA), at han ”kan bekræfte, at der realistisk set først bliver en løsning på det her efter valget. ” Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, siger til JP: ” Vi synes, det er super ærgerligt, at der ikke kan komme en løsning med det samme. Et problem som det her skal adresseres, inden det accelererer, og vi har set en stadigt stigende polarisering mellem skolerne i forhold til den etniske elevfordeling. ”

/fgb

Uge 33

Sprogfag

I Jyllands Posten 13. august lyder det, at der er blevet 15 pct. færre studerende på sprogfag, og at ændringer af gymnasiets studieretninger kan være løsningen. Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, mener ikke, at man skal afskaffe studieretninger. Hun siger: ”Frem for at begrænse elevernes frihed, skal vi hellere give dem gode grunde til at læse sprogfag. Det kan være, at vi skal stille dem i udsigt, at de kommer på et semesters udveksling i udlandet på deres bacheloruddannelse.” Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, er enig i, at unges fravalg af sprog er et problem. Hun tvivler dog ifølge avisen på, at afskaffelse af en studieretning vil få flere med på sprogvognen. En udvidelse af den populære studieretning med samfundsfag og engelsk med et ekstra sprog kan være en mere oplagt løsningsmodel.

Indvandring

Berlingske skriver 13. august, at indvandrerpiger over to årtier er tordnet ind på uddannelserne. For 20 år siden var de 22 pct. efter de danske. I dag har de stort set indhentet dem på de gymnasiale uddannelser. Tallene stammer fra VIVE, Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd, og forskningsdirektør Torben Tranæs siger til avisen, ”at der er tale om en meget markant og positiv udvikling, og at næste generation af piger er på vej til at blive langt bedre integreret end deres mødre.” 15. august har rektor Jens Boe Nielsen, Nørre Gymnasium og Mortada Shubbar, student fra 2018, desuden et fælles indlæg i Jyllands Posten, hvori det bl.a. hedder: ”Acceptér, at alle med indvandrerbaggrund og opholdstilladelse er kommet for at blive. Se diversiteten som en styrke og ikke som en belastning.”

Puttefester

Kristeligt Dagblad skriver 13. august om et fænomen, hvor drengene i 3.g inviterer de nystartede piger på såkaldte ”puttemiddage”. Rektorer forsøger at stoppe fænomenet, men det er svært. Rektor på Virum Gymnasium, Mette Kynemund, har ifølge avisen de senere år frarådet skolens elever at holde festerne. Men gymnasiet kan ikke forbyde festerne, da de ikke bliver holdt på gymnasiets område: ”Jeg tager kraftigt afstand fra de her fester og måden, eleverne bliver udvalgt på. Når vi hører om dem, så kontakter vi de pågældende forældre og elever og fortæller dem, hvordan sådan et arrangement bør foregå. Det er en hjælp til både de unge og forældrene, som kan tale med hinanden om det, og eleverne ved, at vi som skole mener, at de skal opføre sig respektfuldt overfor hinanden,” siger hun.

Gym10

Lolland-Falsters Folketidende skriver 11. august om Maribo Gymnasiums positive erfaringer med udbud af en gymnasieforberedende 10. klasse, som gennem to år har kørt i samarbejde med kommunen. Især i de skriftlige eksamener har Gym10-eleverne fået flotte karakterer. Landsgennemsnittet i skriftlig engelsk ligger på 6,6, mens Gym10-eleverne fik et gennemsnit på 7,6. Nøjagtig samme karakterforskel gør sig gældende i skriftlig matematik. Samme tendens ser man i både skriftlig dansk og dansk, hvor Gym10-eleverne ligger et helt karakterpoint højere end landsgennemsnittet. ”Det viser, at formålet med Gym10 er opnået. Eleverne gøres parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse både fagligt og modenhedsmæssigt,” siger rektor Michael Levy Bruus til avisen.

Alkohol

Hver femte unge på landets gymnasier og erhvervsskoler drikker så meget, at de er over højrisikogrænsen. Det betyder, at de drikker mere end 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd – på en normal uge. Og det er de veluddannedes børn, der drikker mest, skriver Politiken 13. august. Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, siger bl.a. til avisen: ” Vi har børnene i de år, hvor der sker meget – både når det gælder rusmidler, alkohol, sex og alt muligt. Der er det vigtigt, at der er de rigtige rammer på skolen.”

Danske Gymnasier har også i år i flere medier advaret unge om at deltage i arrangementet i Dyrehaven, nord for København. Advarslen er sket i samarbejde med Alkohol & Samfund, der har kig på diskoteker, som laver ulovlig markedsføring af alkohol for unge under 18 år.

Læs ”Advarer mod vild fest i Dyrehaven”

Langkaer

Mens 127 nye elever begyndte på Langkaer Gymnasiums stx-linje sidste år, mødte kun 65 elever op til første skoledag mandag, skriver Jyllands Posten 14. august. Rektor Yago Bundgaard forklarer det sådan: ”Dels har der været en lavere søgning til stx, og derudover tager midtbyskolerne flere elever og optager nu i gennemsnit 29,5 elever per klasse,” siger han. Den nye måde at fordele tosprogede elever i Aarhus har betydet en bedre fordeling på gymnasiet, men Yago Bundgaard mener, at løsningen ikke er tilstrækkelig gennemskuelig for forældre og elever.

Karakterer

Dr.dk skriver 16. august om gymnasiers forsøg med karakterfri klasser. Ifølge DR’s rundspørge har mindst 25 gymnasier klasser, hvor karakterer helt eller delvist er blevet sløjfet. Det gælder bl.a. Greve Gymnasium, hvor eleverne ikke får én eneste karakter på grundforløbet i 1.g, og hvor karaktererne for en lang række skriftlige afleveringer hele vejen til 3.g er sløjfet.

Loft

På danskekommuner.dk kan man 16. august læse, at borgmester Jørgen Gaarde (S), Skanderborg, vil gå radikalt til værks, når det skal handle om at få flere på erhvervsskole. ”Vi har talt om problematikken i årevis, og vi har vejledt og motiveret. Hvis man for alvor vil flytte noget, skal man nedsætte antallet af klasser og elever på det almene gymnasium. Altså have et loft for, hvor mange der kan vælge dette tilbud,” siger han. Formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), tror dog ikke, at et loft over gymnasieskolen er vejen frem. ”Jeg er med på Jørgens pointe, men man skal være rigtig påpasselig, for jo tidligere vi lukker døren for en uddannelse, jo flere risikerer vi at holde ude. Det er rigtigt, at mange starter i gymnasiet og senere ender et andet sted, og det kan være ærgerligt for den enkelte. Omvendt er det ingen skade til, og desuden har man strammet optagelseskravene til gymnasiet, siger han.

Chikane

DGS har lavet en undersøgelse, hvor fire ud af ti gymnasieelever svarer, at de i løbet af det seneste år har oplevet uønskede berøringer på andre tidspunkter end i skoletiden en eller flere gange. Ni pct. har oplevet det i klasselokalet. ”Det tal er meget højt. Det er et udtryk for en dybt, indgroet kultur i gymnasiet, som rammer rigtig mange mennesker. Der er nødt til at ske noget for at få ændret de her kulturer, siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Malte Sauerland-Paulsen. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, kommenterer undersøgelsen: ”Det er noget, eleverne skal italesætte over for hinanden. Det er godt til en elevrådsdiskussion eller til en snak i klassen. Vi vil også gerne tale med eleverne om, hvad man skal gøre, hvis man bliver krænket, siger Birgitte Vedersø til dr.dk 17. august.

/fgb

Uge 32

Karakterer

Jyllands-Posten skriver 6. august om en ny bog fra CeFU (Center for ungdomsforskning), der tegner et billede af, at tidens fokus på karakterer betyder, at mange elever mister lysten til læring. Der tales om en strategisk tilgang til skolen, og professor Noemi Katznelson fra CeFU siger bl.a. til avisen: ”De er simpelthen optaget af at få de bedste karakterer. De vil over for læreren demonstrere, snyde og forestille, at de er interesserede, nysgerrige og kan et fag. Det står i vejen for det, som man skal kunne i skolen for at lære noget”. Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, kommenterer også emnet: ” Vi er nødt til at se på, hvilke konsekvenser det har for de unge, at man skal have 11,2 eller 11,4 i snit for at komme ind på bestemte uddannelser. ”

Læs også Præstationskultur spænder ben for gymnasieelevers læring

Natur

Fra det nye skoleår skal der etableres et nyt naturvidenskabeligt center – udformet som et eksperimentarium – på Morsø Gymnasium, skriver Morsø Folkeblad 7. august. Projektet, som skal køre over to år, bliver økonomisk støtte af regionen. Målet er at øge interessen for naturvidenskab både blandt gymnasiets elever og blandt eleverne fra grundskolens overbygning. Rektor Kurt Sonne Thomsen fortæller til avisen, at projektet skal give gymnasiet bedre muligheder for at vise eleverne, hvordan naturvidenskab virker i praksis.

Røg

Politiken skriver 9. august om en undersøgelse fra ”Røgfri Fremtid”, som peger på, at rygning er en del af skolekulturen. Blandt 14-19-årige, som ryger dagligt, har hver femte røget første gang i skoletiden. Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, siger til Politiken: ” Skolen har en opdragende og oplysende forpligtelse i forhold til det sundhedsskadelige ved at ryge, men det er ikke skolen, der sætter rammen om rygningen, idet rygning er forbudt på skolens område.”

/fgb

Uge 26

Karakterer

Flere gymnasier giver højere årskarakterer til eleverne, end de får til eksamen, skriver dr.dk 25. juni. Professor Peter N. Allerup, DPU, peger på, at ”hvis forskellen nærmer sig to point, er der en advarselslampe, der bør blinke”. Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, siger til DR’s gennemgang af sidste års karakterer, at ” langt størstedelen af gymnasierne har en forskel på 0,5 eller mindre, og det er kun en lille gruppe, der ligger rigtig højt. Så jeg tænker, at det mere er en tilsynssag for ministeriet end udtryk for et generelt problem.”

Flere politikere, DR har talt med, mener, det er godt, hvis ministeriet holder øje med problemstillingen. MF Anni Matthiesen (V) siger desuden til dr.dk: ”Jeg mener overordnet, det er positivt, vi har et system, hvor vi kan vurdere eleverne på både prøve- og årskarakterer, da det kan bidrage til at give et mere fuldendt billede af elevernes kompetencer. Der kan være nogle elever, som har svært ved at gå til prøver og præstere under pres, som ellers kan klare sig godt fagligt til daglig. Omvendt kan der være andre elever, som ikke formår at demonstrere deres kompetencer i den daglige undervisning, men som kan præstere godt til prøverne.”

Fravær

Fravær bliver diskuteret flittigt i disse dage og til Nordjyske Stiftstidende 26. juni siger rektor Søren Hindsholm fra Nørresundby Gymnasium bl.a. om ministerens ambition om at sætte en fast grænse for fraværet: ” Vi har en fraværsprocent på 5,9 på stx, og hvis ministeren vil sætte grænsen højere end det, så vil det give vores elever frit lejde til mere fravær, og det kan jo ikke være meningen (…) jeg forstår ikke helt, hvorfor ministeren har lyst til at slå ned på det her uden at have et solidt datamateriale at gøre det ud fra, ” siger han til avisen.

Trivsel

Debatten om stress og mistrivsel blandt unge har afstedkommet et nyt stresspanel, som regeringen netop har nedsat. Ifølge altinget.dk 28. juni skal det nye panel komme med løsninger på, hvordan stress bliver et mindre problem i samfundet. Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) siger i den forbindelse: ”Vi skal have en studiekultur, hvor man bliver udfordret, men uden at det ender i stress.”

Læs mere om panelet

Løfteevne

Dansk Erhverv har i Berlingske 29. juni offentliggjort deres årlige undersøgelse af gymnasiernes løfteevne set ud fra skriftlige eksamenskarakterer. Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, siger i den forbindelse til avisen: ”Vores anke mod analysen er, at den kun ser på skriftlige eksamenskarakterer og dermed en lille del af, hvad vi arbejder med i gymnasiet”.

I dag springer studenterne ud. Vi siger tillykke og god sommer. Ugens overblik et tilbage i august.

/fgb

Uge 25

Campus

Journalist og forfatter Lars Olsen skriver i Jyllands-Posten 18. juni om det nyåbnede Campus Bornholm, som samler en række uddannelser, herunder erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. ”Det er håbet, at Campus får flere unge til at tage deres uddannelse på Bornholm og nok så vigtigt; at flere af dem, der ikke vil rejse væk fra familie og venner, tager en uddannelse og ikke ender som ufaglært (…) Lad os få seminarer forbundet med de lokale folkeskoler og ingeniøruddannelser m.v. i samspil med lokale produktionsjob. Ja, det koster penge. Staten må investere i decentrale uddannelser – ikke klatte pengene væk på lavere arveafgift og billigere biler, ” skriver han.

Bevisfinte

Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø efterlyser i et indlæg på altinget.dk 19. juni, at politikerne giver rektorerne et redskab til at skride ind, når elever shopper bedre karakterer og gennemsnit ved at tage 3. g om på en anden skole. Hun mener, det er spild af samfundets penge, hvis ikke eleven har et reelt sygdomsforløb, der begrunder et ”4.g”. ”Mit forslag skal derfor være, at man politisk beslutter, at det skal kræve en underskrift og en helt særlig begrundelse fra rektor på afgivende 3.g-skole, for at en elev kan få lov til at tage ”4.g”. Uden en sådan underskrift kan taxameter-tilskuddet og SU i et ekstra år for eleven eksempelvis bortfalde,” skriver hun.

Rusmidler

Sundhedsstyrelsen har fået foretaget en undersøgelse, som fortæller, at hver anden ung mellem 16 og 20 år oplever, at der drikkes for meget til festerne på landets ungdomsuddannelser, skriver Politiken 22. juni. ”Vi kan ikke styre, hvad de unge, der begynder på eller går i gymnasiet, laver i fritiden. Men vi kan sende det entydige signal ved skolestart om, hvad vi mener er en fornuftig adfærd på gymnasiet. Og at gymnasielivet ikke handler om at drikke sig i hegnet,” siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, til avisen.

Læs også Husk alkoholpolitikken ved skolestart

Optagelse

Rektorerne på hhv. DTU og Roskilde Universitet, Anders Bjarklev og Hanne Leth Andersen samt Dansk Erhvervs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Mads Eriksen, peger i et fælles indlæg i Politiken 19. juni på behovet for at justere optagesystemet til videregående uddannelser. ”Historie er mindre vigtigt end matematik, hvis man skal være ingeniør, og lige omvendt, hvis man har en drøm om at blive gymnasielærer i netop historie, ” skriver de tre. De peger på, at et samlet snit fremover kan vægte 25 eller 50 pct. i optaget, og at man bl.a. herefter kan se på mulige kriterier såsom f.eks. karakterer i relevante fag. ”Det er interessante tanker om, hvordan vi kan tænke optagelse i fremtiden, ” siger uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) i en kommentar på Ritzau samme dag.

/fgb

Uge 24

Ledelse

Regeringens ledelseskommission har afleveret 28 anbefalinger om bedre offentlig ledelse til innovationsminister Sophie Løhde. Hun skal bruge anbefalingerne i det videre arbejde frem mod en sammenhængsreform. Til altinget.dk sagde kommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, 11. juni bl.a., at den største udfordring er, ”at vi er for dårlige til driften. Ikke administrationen, men driften, hvor man udvikler fagligheden og finder måder at skabe bedre resultater for borgerne. Nogle ledere tænker alt for meget på, hvordan de overholder budgetterne og holder ro på bagsmækken – altså overholder de krav, der komme ovenfra. ”

Læs også God ledelse sætter elevernes læring i centrum

Annullering

MF Christine Antorini (S) skriver i et indlæg i Nordjyske Stiftstidende 10. juni, at Socialdemokratiet foreslår, at ”vi annullerer regeringens årlige besparelser på uddannelsesområdet. (…) Uddannelsesnedskæringerne har fået bureaukratordet ”omprioriteringer”. Men bundlinjen er i minus: Dårligere kvalitet. Mindre undervisning og feedback til elever og studerende. ”

Karakterer

Berlingske skriver 12. juni, at en bølge imod karakterer vokser frem på landets skoler. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, medvirker i artiklen, hvor hun fortæller om et forsøg på hendes eget Gefion Gymnasium, hvor elever i syv 1. g-klasser får droslet ned for karaktererne. ”Når vi har præsenteret ideen i vores 1.g-klasser, har der været en udbredt lettelse fra eleverne – ”åhh” – fordi både stærke og svage elever har følt et kæmpe karakterpres, ” siger hun til avisen.

Parathed

Lektorerne Andy Højholt, Britt Blaabjerg Hansen og Lars Arndal fra Københavns Professionshøjskole, stiller i et indlæg i altinget.dk 11. juni spørgsmålstegn ved, om uddannelsesparathedsvurderingen gør det, den skal, eller den ligefrem får nogle til at opgive drømmen om en uddannelse. Baggrunden er bl.a. en undersøgelse fra EVA, som viser, at 66 pct. af de unge er nervøse for, om de overhovedet bliver erklæret uddannelsesparate. De peger på inspiration fra Norge, hvor man har en ”ungdomsret”. Den betyder bl.a. at ”systemet godt kan rumme, at en elev er fire eller fem år om at gennemføre en ungdomsuddannelse, skriver lektorerne”.

Ro

MF Anni Matthiesen (V) maner i et indlæg i altinget.dk 12. juni til ro om elevernes undervisning. Gymnasiereformen skal have tid til at virke, inden man begynder at se på nye krav om faglighed. Hun skriver bl.a.: ”Når jeg så nu hører, at visse aktører allerede er klar til at se på nye krav til faglighed på gymnasierne, så er min holdning: Stop en halv. ” (…) ”I en forvirrende og kompleks verden tror jeg ikke, at vores gymnasieelever har brug for, at vi ændrer kravene til deres faglighed fra den ene dag til den anden. Og jeg tror heller ikke, de har gavn af, at vi går tilbage til den slags faglighed, man havde i 1967.”

Investering

Ole Heinager og Birgitte Vedersø, hhv. formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og formand for Danske Gymnasier, skriver i et fælles indlæg til altinget.dk 15. juni, at ”i stedet for at fastholde omprioriteringsbidraget på uddannelse bør politikerne investere i en god geografisk uddannelsesdækning, styrket faglighed i undervisningen, digitalisering og moderne laboratorier og værksteder. Derfor er det glædeligt, at Socialdemokratiet i sidste weekend meldte ud, at besparelserne på uddannelsesområdet skal stoppes, ” skriver de to formænd bl.a.:

Digitalt

Altinget.dk skriver om Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier og Danske Gymnasiers event på Folkemødet i Allinge, hvor Danske Gymnasiers næstformand Jakob Thulesen Dahl er citeret for følgende: ”Vi havde en periode, hvor vi hoppede med på, at der findes digitalt indfødte. Det var en fejl, for det er der ingen, der er. Nu er vi kommet efter det ved at træne mere kontante ting.”

Læs også Vi mangler et sprog for det digitale

Karakterer

Københavns åbne Gymnasium og 14 andre skoler, som har forsøg med at drosle ned for karakterer, kan have fat i den lange ende, skriver BT 15. juni. Flere eksperter mener nemlig, at der er for meget fokus på karakterer i de danske skoler. ”Vores uddannelsessystemer i stigende grad præget af en præstationskultur. Der hersker en forestilling om, at hvis du skal have et lykkeligt liv, så skal du have gode karakterer. Eleverne har i højere grad fokus på karakterer end på det indholdsmæssige, og det er bekymrende,« siger Noemi Katznelson, der er forskningsleder og professor på Center for Ungdomsforskning.

/fgb

Uge 23

Fravær

Fraværet er ikke i frit fald men faldende. Ifølge Jyllands-Posten 2. juni viser en undersøgelse fra Danske Gymnasier, at det gennemsnitlige fysiske fravær er faldet støt fra 8,4 pct. i 2010 til 7,6 pct. i 2017. Og det skriftlige fravær er tilmed halveret fra 10,4 til 5,2 pct. ”Undersøgelsen bekræfter den fornemmelse, som jeg tror, mange rektorer har, ” siger formand Birgitte Vedersø til avisen. Undersøgelsen viser også, at 74 pct. af de spurgte gymnasier allerede benytter måltal for fravær.

Læs også Faldende fravær blandt elever

Annullere

Søndag den 3. juni blev dagen, hvor MF Christine Antorini (S) tweetede sådan: ”Vi skal investere i fremtiden. Derfor vil vi annullere regeringens årlige besparelser på uddannelsesområdet. Vi har brug for gode uddannelser. ” Til dr.dk samme dag supplerede hun: ”Det er et valgløfte fra os. ” Og mandag 4. juni lød det fra DF’s undervisningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, sådan her: ” Vi er nødt til at afskaffe omprioriteringsbidraget. Det kan ikke blive ved med at køre. ”

Faglighed

Undervisningsminister Merete Riisagers udlægning af konklusionerne i en rapport fra EVA om faglighedens udvikling i gymnasiet, har fået flere til at reagere, herunder formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier. Hun skriver i et indlæg til altinget.dk 7. juni bl.a.: ” I et interview i Deadline foreholdt intervieweren ministeren, at en kompetent ekspertgruppe, som Undervisningsministeriet selv har udpeget til at undersøge fagligheden, samstemmende vurderer, at der ikke er grund til bekymring over den faglige fordybelse. Hertil svarede ministeren: ”Men det er jeg simpelthen ikke enig med dem i.” Vi lader den stå et øjeblik. Kan man uden videre reducere Evalueringsinstituttets rapport til et debatindlæg og ikke et stykke dokumenteret evalueringsarbejde? Er det sådan, vi vil omgås viden? ”, spørger Birgitte Vedersø.

Sprog

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil have flere unge til at vælge det andet og tredje fremmedsprog, lyder det i altinget.dk 7. juni. Og det må gerne være tysk eller fransk. Ud af de første studenter, der startede i gymnasiet efter gymnasiereformen i 2005, var det blot fem pct., der havde haft et tredje fremmedsprog. Året før lød samme tal på 42 pct. Og siden da har landets gymnasieelever ikke fået større appetit på sprogfagene. ”Vi kommer ikke i mål med at styrke sprogfagene, hvis ikke vi tør ændre studieretningerne på gymnasiet. Vi skal i gymnasieforligskredsen have en drøftelse af, hvordan vi kan ændre tingene, så vi får flere unge til at vælge sprog på gymnasiet,” siger hun til altinget.dk.

Naturvidenskab

52 procent af Kalundborg Gymnasiums elever på den seneste årgang valgte en naturvidenskabelig studieretning. Det er langt over landsgennemsnittet, skriver Nordvestnyt 7. juni. Rektor Peter Abildgaard Andersen mener, der er flere forskellige årsager til, at naturvidenskab er blevet så populær i Kalundborg. Men ”den helt store faktor, tror jeg dog, er gymnasiereformen, ” siger han til avisen, og henviser til indsatsen for at øge elevernes nysgerrighed i det nye grundforløb. Her har naturfagslærere ifølge Peter Abildgaard Andersen været dygtige til at præsentere deres fag på en spændende måde.

Sanktion

En ny sanktionsmulighed giver ungdomsuddannelser mulighed for at afvise svage elever, men der er politisk uenighed om, hvad reglen skal bruges til, lyder det i Jyllands-Posten 3. juni. Det er endnu ikke på plads, hvordan sanktionsmuligheden kan komme i spil. MF Annette Lind (S) har ifølge avisen ikke travlt: ” Sanktionen er ikke groet i vores baghave, så vi har ikke travlt med at få den i brug, siger hun”. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, siger:” Det har ikke været et ønske hos os. De skoler, der nu er udfordrede, er ofte skoler, der ikke har ansøgere nok til at fylde alle pladser, så incitamentet til at afvise elever, er ikke særlig stort”.

/fgb

Uge 22

Eud

Regeringen kommer til efteråret med et nyt udspil, som skal få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Til altinget.dk 31. maj siger lektor Arnt Vestergaard Louw, CeFU: ”Man kunne lade sig inspirere af eux-tænkningen og på forskellige måder arbejde med en gymnasieuddannelse, hvor der er mulighed for at hoppe af gymnasieforløbet og ind på en erhvervsuddannelse. Her skulle man så kunne få merit for det, man kommer med, for at skabe mere fleksibilitet og gøre op med silotænkningen”.

Fravær

På Greve Gymnasium er fraværet blandt eleverne faldet over de seneste tre år. Det skriver Dagbladet 29. maj, hvor rektor Mette Trangbæk Hammer generelt finder det udmærket, at der bliver kigget på fraværet blandt gymnasieelever. Hun mener dog ikke, at det er et egentligt problem på nuværende tidspunkt. ”Vi har allerede et fokus på det, ” siger hun til avisen, hvor hun også forklarer, at en årsag til fravær f.eks. kan være ”dobbelt tilstedeværelse, hvis elever f.eks. er med i et talentprogram, som ligger samtidig med den almindelige undervisning. ” Rektor Lars Erik Nielsen, Skive Gymnasium & HF, siger om fravær til Skive Folkeblad 31. maj bl.a. ” Et fravær i snit på seks procent, som vi har for stx-eleverne, er ikke et højt niveau – særligt når fraværsårsagerne tænkes med. De unge skal ikke have skudt i skoene, at de er dovne. ”

Førsteprioritet

Næsten alle fik opfyldt deres førsteprioritet til gymnasiet og hf i Region Sjælland. Det gælder også på Køge Gymnasium, hvor der sidste år opstod en situation, hvor elever fra Stevns og Faxe blev afvist. Det skriver Dagbladet 26. maj. Gymnasiet har bl.a. oprettet en ekstra klasse, skriver avisen. Ifølge bekendtgørelsen, som gjaldt sidste år, var gymnasiet nemlig forpligtet til at optage elever, som bor tættere på.

Karakterfri

Jyllands-Posten skriver 29. maj om betydningen af karakterer i evalueringen af elever. Formand Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening, støtter nye forsøg med karakterfrihed i folkeskoler i Aarhus. Han stiller sig også positiv overfor at give dispensationer til karakterkrav ved optagelse til bl.a. gymnasier for elever fra forsøgsklasser. ”Vi har meget positive erfaringer med karakterfri klasser i gymnasierne, og det kunne være glimrende at få lavet forsøg og få noget viden om, hvad det kommer til at betyde, ” siger han.

/fgb

Uge 21

Huer

Danske Gymnasier vil gøre det lettere at udskifte huen med en hammer, skriver Jyllands-Posten 20. maj. Avisen skriver om Danske Gymnasiers nye forslag til et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor det skal være lettere at skifte mellem uddannelserne og få merit – bl.a. for studenten, der gerne vil være håndværker. ”Vi vil gøre det synligt for alle, at man kan blive elektriker eller tømrer som voksen også, så man på et tidligt tidspunkt ved, at man kan tage en erhvervsuddannelse, hvis man bliver træt af gymnasiet efter 1. eller 2. g – eller efter studentereksamen, ” siger formand Birgitte Vedersø til Jyllands-Posten.

Læs Fleksible veje til flere faglærte

Skærm

Elektroniske eksamener stiller ifølge eksperter store krav til elevers digitale læseevner, skriver Politiken 22. maj. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, bakker op om digitaliseringen af eksamener via netprøver.dk. ”Hvis den analoge mulighed bliver ved med at være der, får vi aldrig trænet eleverne i at arbejde digitalt. Jeg vil samtidig opfordre skolerne til at udvise en vis fleksibilitet i de første år over for elever, som kan føle sig udfordret, ” siger hun til avisen.

Fusion

I et læserbrev i Århus Stiftstidende 21. maj skriver næstformand Jakob Thulesen Dahl, Danske Gymnasier, om den kommende fusion mellem Langkaer Gymnasium og Aarhus Tech. Den ”er på papiret en rigtig god ide – men kun hvis stx bevares i Tilst. Desværre er der lagt op til at reducere udbuddet af stx-klasser på Langkaer for i stedet at udbygge kapaciteten i midtbyen. Gør man det, risikerer man at sætte gang i en udvikling, der langsomt men sikkert vil fjerne elevgrundlaget for skoler i en række omegnskommuner, ” skriver Jakob Thulesen Dahl.

Fix

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen har nedlagt forbud mod Fixminopgave, som har specialiseret sig i at hjælpe gymnasieelever med at snyde til eksamen. Det skriver dr.dk 24. maj. ”Fixminopgave tilbyder hjælp til snyd, og det er efter min opfattelse i strid med god skik,” siger hun til dr.dk. Der er dog mere arbejde i vente for Forbrugerombudsmanden, idet stifteren af snydevirksomheden har solgt til et engelsk selskab og forventer at fortsætte aktiviteten.

Alkohol

Flere medier, herunder Sjællandske 24. maj, skriver om et aflyst arrangement på Slagelse Gymnasium i forbindelse med sidste skoledag. Rektor Lotte Büchert aflyste arrangementet pga. af uhæmmet elevdruk på skolen dagen forinden.

Læs Elevdruk fik konsekvenser i Slagelse

/fgb

Uge 19

Fravær

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lancerede i Jyllands-Posten 7. maj en såkaldt fraværspakke med fem initiativer, som skal gøre op med et, ifølge ministeren, højt fravær i gymnasiet. En stikprøveundersøgelse har vist fravær i fremmødet på stx på ni pct. og 15 pct. på hf. I Informations leder 8. maj hedder det dog: ”Intet tyder på stigende fravær. Snarere tværtimod. Langt de fleste gymnasier registrerer fravær langt mere nidkært end tidligere. Der sættes ind allerede tidligt med fraværssamtaler og andre tiltag, når eleven er oppe på ti procents fravær, uanset om det skyldes sygdom, sociale problemer eller pjæk. ”

Læs også Fraværspakke skal gælde alle

Snyd

Undervisningsministeren har sat en række initiativer i gang for at dæmme op mod eksamenssnyd, skriver Lokalavisen Nordsjælland 8. maj. Og avisen konstaterer derefter, at ” ministeriet dermed er et par år bagud i forhold til de to lokale gymnasier i Helsingør og Espergærde”. ”Jeg vil godt påstå, at vi er nr. 1 med landets stærkeste og mest finmaskede kontrol i eksamenssituationen, ” siger uddannelsesleder Lars Højer Holmqvist, Espergærde Gymnasium og HF, til Lokalavisen.

/fgb

Uge 18

Gæld

Gælden stiger på landets gymnasier og det kan koste dyrt for både store og små, skriver Jyllands-Posten 29. april. Rybners Gymnasium er omtalt som eksempel på et sted, hvor man har investeret i nye bygninger og samtidig kan se elevtallet falde. Det kan også være et problem for områdets mindre gymnasier, hvis elever hellere vil hen til de flotte bygninger på Rybners. ”Hvis regionerne skal sikre overlevelsen af de små gymnasier, bliver de fremadrettet nødt til at lægge begrænsninger på de store gymnasier, ” siger rektor Lars Andersen bl.a. til avisen.

Exit

I forbindelse med ugens ministerrokade var det farvel til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, som dog umiddelbart før sin aftræden fik sendt et brev til Finansministeriet om at droppe besparelserne på uddannelsesområdet fra 2022. Politiken.dk bringer historien 2. maj, og her kommenterer Danske Universiteters formand, Anders Bjarklev, det således: ”Det var da en rigtig god ting at slutte af med. Vi kan kun håbe på, at hans efterfølger vil bakke det op. Vi skal satse på Danmarks fremtid, og Danmarks fremtid er den viden, der sidder i hovedet på unge som ældre, og derfor kan det ikke nytte noget at blive ved med at tro, at vi kan spare os ud af tingene. ”

Fynsk

Fyens Stiftstidende har 3. maj fortsat fokus på Faaborg Gymnasium, hvor et tilbud om ti ekstra elever har voldt hovedkvaler for bestyrelsen. Gymnasiet har takket nej til fem af eleverne, fordi det ellers ville betyde oprettelse af ekstra klasser. ”Vi siger nej tak til de ekstra elever, for det ville simpelthen koste os for mange penge. Det er selvfølgelig lidt akavet at gøre, men det var nødvendigt. En lærer skal jo have samme løn, uanset om der er fem eller 30 elever i klassen”, siger formand Jens Oddershede. Samtidig har bestyrelsen besluttet at nedlægge fem fuldtidsstillinger, skriver avisen.

Prisregn

2. maj blev spændingen udløst og Politikens Undervisningspris blev uddelt. Hovedprisvinderen på gymnasieområdet blev Astrid Trier Mørk fra Solrød Gymnasium, der underviser i dansk og filosofi. Og der var også særpriser til Lasse Seidelin Bendtsen fra Borupgaard Gymnasium, der underviser i fysik og til Rasmus Lundby fra Aalborg Katedralskole, der underviser i samfundsfag.

Se listen med årets vindere på politiken.dk

/fgb

Uge 17

Fusion

Ifølge stiften.dk 25. april får Horsens “et nyt stærkt gymnasium”, når 1.350 elever og 115 årsværk fra Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole i 2021 samles på ét gymnasium, der får navnet Horsens Gymnasium & HF. Sammenlægningen sker “for at imødegå fremtidige udfordringer og besparelser. Det er rettidig omhu, at sammenlægningen sker nu, i stedet for at vente til der opstår problemer”, hedder det i en pressemeddelelse, som avisen refererer fra. Der er tale om den første ”rene” fusion af almene gymnasier siden 2010, hvor Østre Borgerdyd Gymnasium og Metropolitanskolen gik sammen og blev til Gefion Gymnasium.

Læs Nyt stærkt gymnasium i Horsens

Fravær

MF Henrik Dahl (LA) skriver i et indlæg i Berlingske Opinion 23. april, at Undervisningsministeriet vil se nærmere på fraværet på ungdomsuddannelserne. ”At insistere på, at man skal møde frem hver eneste arbejdsdag på det gymnasium, hvor man frivilligt har indskrevet sig, fordi man skal yde sit personlige bidrag til, at der opstår et studiemiljø og et fagligt fællesskab, er udtryk for en helt nødvendig oprydning – 50 år efter 1968,” skriver Henrik Dahl.

Undervisningspris

Eleverne på Himmelev Gymnasium har indstillet ti af deres lærere til Politikens Undervisningspris, og det er et rekordstort antal, skriver Dagbladet 21. april. ”Det er jo helt vildt, ” siger rektor Johnny Vinkel om elevernes egne indstillinger af godt 14 pct. af skolens lærerstab. Prisen uddeles 2. maj.

Pagt

Politikens uddannelsesredaktør Poul Aarøe Pedersen skriver 24. april om erhvervsministerens teknologipagt, som er sat i verden for at få flere unge til at tage en uddannelse inden for det digitale, tekniske og naturvidenskabelige område. Regeringen vil have 20 pct. flere unge til at gennemføre en faglært eller videregående uddannelse i disse områder i løbet af de næste ti år. I uddannelsen af unge i de såkaldte STEM-kompetencer (science, technology, engineering og math) ligger vi under EU’s gennemsnit, skriver uddannelsesredaktøren. Der er 14 medlemmer af rådet bag fonden, men ingen kommer fra ungdomsuddannelserne, hvilket også undrer Poul Aarøe Pedersen, idet fondens projekter er målrettet grundskolen eller ungdomsuddannelserne.

Læs også regeringen skyder teknologipagten i gang

Præmiering

Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, skriver i et indlæg på altinget.dk 26. april om ideer i regeringens ghettoudspil, som bl.a. går på at belønne kommunerne med en kontant præmie for hver indvandrer eller efterkommer, der består folkeskolens afgangsprøve. ”Det er prisværdigt, at regeringen vil give kommunerne incitamenter til at hjælpe unge med anden etnisk baggrund end dansk til at bryde den sociale arv, og uddannelsessystemet spiller som bekendt en afgørende rolle i den proces. Men spørgsmålet er, om de såkaldte ”resultattilskud” er den rette måde at gøre det på. Det kan meget hurtigt føre til en usund konkurrence mellem kommunerne, der risikerer at underminere hele troværdigheden omkring vores karaktersystem,” skriver Birgitte Vedersø bl.a.

/fgb

Uge 16

Fyn

Fyens Stiftstidende skriver 15. april om trængslerne ved at være et lille gymnasium i Faaborg. På et spørgsmål fra avisen om man kan overleve som gymnasium med 60 elever per årgang, siger bestyrelsesformand Jens Oddershede: ”Det er der gymnasier i Danmark, der gør, så det vil jeg mene, at man kan. Men vi vil selvfølgelig prøve at se, om vi ikke kan blive lidt flere. Men det kræver nogle tilpasninger.” Jens Oddershede er i øvrigt ikke tilfreds med de årlige besparelser på to pct., og så ”er det en tung opgave at have ansvaret for almen gymnasial uddannelse i tyndtbefolkede områder i øjeblikket,” siger han.

Trivsel

Nærgående undersøgelse af gymnasieelevers trivsel skal ses efter i sømmene, mener undervisningsministeren. Det skriver Politiken 18. april, hvor det hedder, at ministeren nu endeligt har besluttet at udskyde trivselsmålingen i gymnasierne til næste skoleår. Det er ifølge avisen sket efter, at ” undersøgelsen er blevet kritiseret for at være for nærgående, for personlig og for lidt oplysende. Men mest af alt er det blevet opfattet som kontroversielt, at eleverne skal opgive cpr-nummer, køn og klasse, inden de besvarer meget personlige spørgsmål”, skriver avisen.

Ny

Rødkilde Gymnasium får ny rektor, når Kristine Kortnum 1. juni overtager posten efter Hans Erik Duschek-Hansen, der går på pension. Overfor Fredericia Dagblad 18. april glæder den ny rektor sig til at komme i gang og siger bl.a.: ” Pædagogisk udvikling, elevernes interaktion med den lokale og globale omverden og udvikling af et stærkt læringsmiljø er centrale fokuspunkter for mig.”

10. klasse

På Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers årsmøde forholdt Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sig ifølge altinget.dk 19. april positivt til et Venstre-forslag om at flytte grundskolens 10. klasse ud på erhvervsuddannelserne. “Det synspunkt vil jeg selv gerne kæmpe for,” sagde hun og fortsatte: ”Vi får ikke bragt de unges kendskab ud til uddannelserne. Mit bud er, at hvis vi går ud og spørger de 14-årige i dag, er der ikke ret mange, der kan pege på, hvad man kan vælge ud over det almene gymnasium. De ved simpelthen ikke, hvad mulighederne er.”

/fgb

Uge 15

Karaktererne

Folketingskandidat Søren V. Knudsen (S) skriver i Nordjyske Stiftstidende 8. april om en periode som studievejleder: ”Her oplevede jeg, hvordan gode karakterer for mange unge kom til at blive det mest centrale i deres liv (…) Man skal nok ikke være hverken læge eller psykolog for at vide, hvad sådan et pres med tiden kan gøre ved unge mennesker. ” Og senere på ugen 12. april reflekterede formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, over problemstillingen i et indlæg i altinget.dk, hvor hun bl.a. skriver: ” Mange unge tror, at, en eksamen med et snit på under 9,5 er ubrugelig. Men det er en myte (…) kun syv pct. af studiepladserne har en adgangskvotient på over ni. ”

Fordeling

Fordeling af elever er fortsat et hot emne i medierne. Ritzau skriver 7. april, at regeringen har foreslået en model, ”hvor der skal ske en omfordeling af eleverne, hvis der er mere end 30. pct. Med ikkevestlig baggrund på et gymnasium. ” Men Dansk Folkeparti indvender, at ”kommende gymnasieelever ikke kan forudse, hvor de så skal i gymnasiet. Og Socialdemokratiets ordfører Annette Lind har ifølge Ritzau også reservationer: ” Vi vil gerne lave en mere enkel model, for den regeringen har fremsat, er meget uigennemskuelig.” Både S, R og DF taler derfor om, at en model kunne indeholde tanker om diustriktsgymnasier. Men hos Danske Gymnasier er formand Birgitte Vedersø ifølge Ritzau bekymret for, at det nogle steder kan betyde, at man koncentrerer unge med minioritetsbaggrund.

Adgangskrav

Nye adgangskrav til gymnasiet rammer især unge fra ghettoen, lyder det i Politiken 10. april. En analyse fra tænketanken Kraka viser, at hver femte elev fra ghettoen ikke opfylder de nye, hårdere krav om optagelse. Alligevel læser 64 pct. af denne gruppe studenter videre på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, skriver avisen. Professor Peter Allerup, DPU, siger: ” Vi taler så meget om parallelsamfund og ghetto-udspil for tiden, og så er det her så tosset, at jeg må tage mig til hovedet. ”

Overvågning

Gymnasieelever snyder uden at ville det, lyder det i en artikel i Berlingske 11. april. Avisen har kigget nærmere på resultater fra de 19 gymnasier, som kører forsøg til prøverne med overvågningssystemet ExamCookie. Kun en enkelt elev har dog forsøgt sig med reelt snyd. F.eks. har man måttet se en YouTube-video i forbindelse med prøven, men ikke klikke sig ind på en anden musikvideo, som man så har hørt på under prøven. ”Jeg er overrasket over, hvor mange, der er kommet til at gøre noget forkert, ” siger kvalitetschef Dennis Hellegaard, Ørestad Gymnasium, til avisen.

Demografi

Uddannelsesdirektør Ivar Lykke Ørnby, HHX, STX Kgs. Lyngby, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten 13. april, at befolkningsudviklingen kan gøre det svært at opretholde et fintmasket net af ungdomsuddannelser. ”I 2030 – altså om blot 12 år – vil der være 32.000 færre 15-19-årige i landets regioner sammenlignet med 2017. Alle regioner på nær Region Hovedstaden går tilbage. (…) Betydningen for ungdomsuddannelserne vil blive meget stor, og en konsekvens kan blive, at der bliver længere mellem uddannelserne. Derfor er der behov for fra centralt hold at se på institutionsstrukturen og sikre ungdomsuddannelser med et bredt udbud i hele landet,” skriver han.

Vejledning

Forbundsformanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frederik Vad Nielsen, skriver i Frederiksborg Amts Avis 13. april, at ”ved at invitere faglærte inden for som vejledere kan vi aflive nogle af de myter om erhvervsuddannelserne, som folkeskoleelever konsekvent støder på fra skolen og forældrene. Derfor bør vi give alle unge i 8. og 9. klasse adgang til en uddannelsesvejleder med faglært baggrund.”

Fremgang

Danmarks mindste offentlige gymnasium har uventet fremgang, skriver Nordvestnyt 9. april. Der er tale om Høng Gymnasium og HF. Rektor Mads Lyngby Skrubbeltrang glæder sig derfor i avisen over en nettotilvækst på 15. Han får på den måde to nye stx og to nye hf klasser fra næste skoleår, skriver avisen.

Uge 14

Sparetider

Bestyrelsesformanden for Helsingør Gymnasium og direktør i Operate Experience, Bo Søby Kristensen, har i et indlæg i Lokalavisen Nordsjælland 3. april taget bladet fra munden, hvad angår gymnasiebesparelser. Han reflekterer bl.a. over sin egen tid som lokal elevrådsformand på gymnasiet i starten af 80’erne og skriver: ”Ingen af de ting, vi dengang protesterede mod kan dog nå de aktuelle besparelser bare til sokkeholderne (…) Når vi runder 2021, svarer det til 20 mio. kr., vi i bestyrelsen skal bruge mindre i forhold til 2014.”

Søgning

Flere lokale medier skriver om en generel tilbagegang i søgningen til det almene gymnasium. Nogle steder presses gymnasier i yderområder, mens det går knap så voldsomt ud over store gymnasier. Rektor Johannes Grønager, Tørring Gymnasium, ønsker i Fredericia Dagblad 3. april sat loft over, hvor mange elever store bygymnasier må optage. Han henviser til, at man lovgivningsmæssigt har fået muligheden for at lægge loft på store gymnasiers kapacitet. Og i Jyllands-Posten 4. april siger formand Stephanie Lose, Danske Regioner: ”Hvis man ikke gør noget med kapaciteten og forbeholder profilgymnasierne til gymnasier, der har det svært, så risikerer man i en situation, hvor ungdomsårgangene falder kraftigt, at der er gymnasier, der får svært ved at overleve. ”

Læs også Danske Regioner slår demografisk alarm: 900 færre gymnasieklasser i løbet af 12 år

Feedback

Områdechef Camilla Hutters og konsulent Sarah Schoop, begge EVA, skriver i Berlingske 5. april om forsøg med karakterfrihed. Noget tyder nemlig på, at karaktererne fylder mere hos eleverne end tidligere. De nævner, at der kan være behov for i højere grad at adskille øverum og bedømmelsesrum i gymnasiet – ”og her kan perioder med karakterfrihed være et greb. ” ”Forsøgene med karakterfrihed kan være med til at skabe en ny ramme for at arbejde med feedback og læring i gymnasiet, men deres resultater afhænger af, hvordan de gribes an af skolerne. Det at øve sig og få feedback, såvel som det at skulle præstere og blive bedømt, er begge en del af en gymnasial uddannelse, ” skriver de to.

ExamCookie

Horsens Folkeblad skriver 5. april om forsøgene på 19 gymnasier, hvor systemet ExamCookie skal afsløre snyd ved skriftlige eksamener og terminsprøver. Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole har brugt programmet ved prøver hos hf’erne og 2. og 3. g’ernes terminsprøver op til påske. Ingen er blevet taget i at snyde. ”Det er jeg glad for, men jeg forventede også, at ingen ville snyde, for jeg har nogle gode elever, og jeg og lærerne er i dialog med dem om de her ting, ” siger rektor Jens Skov, Horsens Gymnasium, bl.a. til avisen.

/fgb

Uge 11

Naturvidenskab

Regeringen gør ifølge Berlingske 11. marts naturvidenskabelig dannelse samt en systematisk talentindsats til centrale søjler i sin nye naturvidenskabelige strategi. ”Naturvidenskabelige fakta er en ekstremt vigtig og overset del af den almene dannelse, ” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til avisen.

Læs også Naturvidenskabelig fødekæde starter lokalt

Økonomien

”It’s the economy, stupid” lød det i den amerikanske valgkamp om præsidentposten i 1992. Og på et spørgsmål om, det er elever med brune øjne eller økonomien, som fører til a- og b-gymnasier, er svaret ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø ”økonomien”. I et interview i Politiken 10. marts fremgår det desuden, at Danske Gymnasier ser frem til en bedre fordeling af eleverne. Birgitte Vedersø siger bl.a. i interviewet: ”Økonomien er det vigtigste parameter her. Men vi ser det som to sider af samme mønt: Når man får et skolemiljø, der ikke er så livligt og udadvendt og med noget ekstra oven i undervisningen, så begynder søgningen af falde, og så er den onde cirkel etableret. Vi har allerede gymnasier, der er så økonomisk pressede, at de siger, de ikke kan blive ved med at tilbyde den kvalitet, de gerne vil. Det skal vi lytte til. ”

Overvågning

19 gymnasier tester til terminsprøverne et system, som kan skaffe beviser, hvis elever snyder, skriver Berlingske 12. marts. Fra firmaet bag den tekniske løsning forlyder det, at der er stor efterspørgsel efter produktet. ”Jeg bliver dagligt ringet op af flere skoler, der gerne vil teste vores system, ” siger direktør Morten Jakobsen, ExamCookie, til avisen. Rektor Thomas Jørgensen, Borupgaard Gymnasium, siger: ” Det er første gang, vi ser et system, der ikke generer de 99 pct. af eleverne, der opfører sig korrekt. ”

Knibe

Ansøgertallet på Morsø Gymnasium er igen i år faldende, skriver Morsø Folkeblad 13. marts. Elevtallet vil næste år ligge på 80 mod 88 i år. Rektor Kurt Sonne Thomsen, Morsø Gymnasium, ærgrer sig: ” Jeg synes, vi har så godt et tilbud, at det er ærgerligt, at der er nogen, der går glip af det”. Ifølge avisen har rektor derfor været nødt til at opsige tre lærere.

Klasseloft

14 gymnasier i Region Hovedstadens område overskrider klasseloftet på 28 elever, skriver Berlingske 13. marts. ”Vi er glade for klasseloftet, men det skrider for mange steder, ” siger GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen til avisen. I GL ser man hellere, at det fleksible klasseloft bliver fast. Ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø er en af grundene til overskridelser, at tælledagen er flyttet. Hun siger til avisen:” Hvis ikke vi havde det fleksible klasseloft, var der mange sjældne eller knap så populære studieretninger, som aldrig ville blive oprettet. ”

Sygdomme

Kronisk syge unge kan ikke få godskrevet fravær i gymnasiet, selvom de skal gå til behandling på hospitalet, skriver Information 12. marts. Uddannelse er et problem, som går igen blandt kronisk syge unge, forklarer psykolog Per Frederiksen fra Rigshospitalet til avisen.

Uge 9

Fordeling

I regeringens strategiplan “Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030” spiller man bl.a. ud med forslag om, at fordelingsudvalgene skal iværksætte tiltag, hvis gymnasier har udsigt til mere end 50 pct. elever med udenlandsk herkomst. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, er i altinget.dk 1. marts citeret for følgende: ”Regeringens hensigt er fin. Gymnasier skal være blandede og afspejle den by, de ligger i. Det er et kollektivt ansvar at undgå skoler med en meget skæv elevfordeling. Det er derfor fornuftigt, at fordelingsudvalgene skal sætte tiltag i værk, hvis en bestemt grænse overskrides på et gymnasium. Det støtter vi. ” Dog finder hun det kontraproduktivt, når man samtidig vil lave regler, som gør det nemmere at oprette profilgymnasier.

Læs Vi har ansvar for at undgå skæv elevfordeling

Gymnasievalg

De fleste vælger gymnasium i kommunen, de bor i, viser en analyse fra Danske Regioner, som Jyllands-Posten skriver om 26. februar. Men selvom tre ud af fire unge valgte det lokale gymnasium i 2017, forhindrer det ikke, at gymnasier i mindre byer er pressede. Det pres kan føre til, at politikerne regulerer gymnasiernes størrelser, skriver avisen. Noget, som ifølge rektor Søren Hindsholm fra Nørresundby Gymnasium, godt kan tænkes ske. Han opfordrer til, at man søger det lokale gymnasium og siger bl.a.: ”Der får man en ligeså god uddannelse, og ofte har de lokale gymnasier faktisk en større evne til at løfte eleverne – f.eks. deres karakterer – end de meget søgte inde i byen. Og så er der altså ingen, der bliver klogere af at køre i bus. ”

Generation

”Jeg har i årtier argumenteret for, at alle gymnasieelever skal have to studieforberedende fag på højt niveau (sprog, naturfag eller matematik). Hvis de også vil have samfundsfag på højt niveau (som universiteterne ikke anerkender som studieforberedende), må de tage det som tredje højniveaufag, ” skriver MF Bertel Haarder i Berlingske 26. februar. Et andet forslag fra Bertel Haarder er at stille højere krav ved indgangen til uddannelserne. Krav, som skal kunne opfyldes ved en ekstra indsats. Forslagene skal ses i lyset af en debat, som er rejst af kommunikationsrådgiver Christian Foldager, der mener, at vi er på vej til at få den dårligst uddannede generation af unge.

Uge 8

Samarbejde

Ifølge direktør Stina Vrang Elias, DEA, kan institutioner inden for ungdomsuddannelserne, specielt i de tyndt befolkende områder, blive tvunget ud i sammenlægninger. Mange skoler kæmper imod konsekvenserne af faldende årgange, og derfor er det nødvendigt med diskussionen nu. Ellers risikerer man, at fusionerne sker af økonomisk nød uden en ordentlig dialog om, hvad man skal bruge hinanden til, lyder det i Nordjyske Stiftstidende 18. februar. Det er desuden beskrevet, hvordan afgående direktør for Frederikshavn Handelsskole, Svend Kobberup, er interesseret i et tættere samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser i byen, som ifølge ham kan give både stordriftsfordele og fordele for eleverne.

Læs også temaet Alene og sammen på danskegymnasier.dk

Filosofi

I Information 21. februar foreslår gymnasielektorerne Jan Maintz og Mads Rangvid, at man indfører filosofi i gymnasiet. De to henviser til den diskussion, som bl.a. uddannelsesministrer Søren Pind (V) har sat i gang ved at introducere ideen om et nyt filosofikum på universitetet og partiet Alternativets forslag om ”praktisk filosofi” i folkeskolen. ”Jamen, hvorfor løse problemet et andet sted, end hvor det er? Hvorfor ikke løse det i gymnasiet, som netop er sat i verden for at realisere almendannelsen? ” spørger de to lektorer.

Stoffer

En lille del af den danske ungdom bruger stoffer til at gøre festerne vildere, skriver Berlingske 22. februar. Til avisen fortæller bl.a. en 2. g’er om en gallafest på gymnasiet med lancier, alkohol, cigarer samt kokain på toilettet. De unges oplevelser ses i lyset af de seneste rapporterede historier om stoffet MDMA. Ifølge professor Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet, er hash stadig det mest udbredte rusmiddel og derefter kommer såkaldt centralstimulerende stoffer som kokain, ecstasy og MDMA. ”Generelt er her tale om stoffer, man oftest tager på weekendbasis. Men man kan også godt blive afhængig af centralstimulerende stoffer som kokain og amfetamin, ” siger han til avisen.

Uge 7

Fravær

Fraværet i det almene gymnasium er så højt, at det næsten svarer til, at eleverne er væk fra skole en dag hver anden uge, skriver Berlingske 10. februar. Det viser en stikprøve, som Undervisningsministeriet har gennemført, skriver avisen. Ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø passer de fleste elever deres skole. ”Min opfattelse er helt klart, at gymnasierne skrider tidligere ind over for fravær, end vi gjorde før i tiden (…) Det er Generation Fornuftig, der går i gymnasiet i dag,” siger hun til avisen.

Profil

Berlingske skriver 12. februar, at Frederiksberg Gymnasium bliver profilgymnasium. Profilen hedder ”Kompetent medborgerskab – gymnasiet møder højskolen”. Rektor Maja Bødtcher-Hansen siger til avisen: ”Vi vil låne noget af højskolens evne til at gøre læring og viden til et menneskeligt projekt, i stedet for gymnasiet blot kommer til at handle om at sikre sig gode karakterer”. Men bl.a. Socialdemokratiet er utilfredse med Undervisningsministerens grønne lys til profilgymnasier, idet det vil betyde, at andre gymnasier skal bære en større integrationsbyde. ”Det er mystisk, at ministeren godkender Frederiksberg Gymnasium som profilgymnasium med lov til at udvælge og optage præcis de elever, de vil,” siger ordfører Annette Lind.

Forsøg

Aalborg Studenterkursus har fået ja til et forsøg, som går ud på at give afgangselever fra 9. klasse lov til at starte på en toårig stx. Det skriver Nordjyske Stiftstidende 14. februar. Forsøget skal ifølge avisen strække sig over fire år, og rektor Ole Droob siger bl.a.: ”Forskellen på den toårige stx, som vi udbyder, og den tre årige, de almene gymnasier udbyder, er, at der ikke er et tre måneder langt grundforløb, når man starter her.”

Uge 6

Opråb

Ved en reception for den nytiltrådte rektor Claus Madsen på Helsingør Gymnasium, tog bestyrelsesformanden og direktør i Operate Experience, Bo Søby Kristensen, ifølge Frederiksborg Amts Avis 6. februar bladet fra munden og sagde bl.a.: ”Du bliver rektor i udfordringernes tid på det almene gymnasium på grund af det forhadte og udfordrende omprioriteringsbidrag, som giver økonomisk pres på gymnasierne. ”

Udflytning

Borgmester Hans Stavnsager, Faaborg-Midtfyn Kommune, skriver i Politiken 3. februar, at der i forbindelse med de statslige udflytninger af arbejdspladser er brug for politisk opmærksomhed om uddannelsesområdet. ”00’erne var centraliseringens årti, og i Faaborg mistede vi bl.a. politistationen, domhuset og sygehuset. Men også vore ungdomsuddannelser er blevet flyttet til de store byer på Fyn, og billedet er det samme landet over”.

Drop

Hver femte dreng dropper ud af en ungdomsuddannelse, skriver Fyens Stiftstidende 9. februar. Frafaldet er dobbelt så stort på erhvervsskolerne som på gymnasiet og forklaringen er bl.a. en skrantende trivsel på erhvervsskolerne, lyder forklaringen fra lektor Frans Ørsted Andersen fra Aarhus Universitet. ”Der mangler pædagogisk viden på erhvervsskoler og et grundigt stykke arbejde med elevernes trivsel”, siger han.

Loft

Borgerforslaget om at fjerne uddannelsesloftet er på forhånd afvist af flere partier, skriver Jyllands-Posten 9. februar. 50.000 underskrifter udløser en behandling i Folketinget og det fik forslaget om at fjerne uddannelsesloftet, som begrænser dobbeltuddannelse, samlet på 13 dage. Blandt forslagsstillerne er DGS, hvor formand Jens Philip Yazdani siger til avisen: ”Jeg håber, at fordi det er danmarkshistoriens første borgerforslag, at politikerne ikke bare skyder det i sænk, men at de rent faktisk lever op til demokratiets idealer om at lytte til, hvad borgerne siger. ”

Uge 5

Kontrol

På nogle gymnasier og erhvervsuddannelser er et mindretal af eleverne udøvere af religiøs og social kontrol, skriver Berlingske 31. januar. Der er tale om en undersøgelse, som organisationer på gymnasieområdet kritiserer for ikke at være repræsentativ. Ministeren siger bl.a.: ”Resultaterne understreger behovet for, at demokrati og rettigheder i højere grad skal være en del af ungdomsuddannelserne. Derfor ser jeg også frem til at modtage anbefalinger fra det dialogforum for demokratisk dannelse, som jeg har nedsat”.

Til bladet gymnasieskolen.dk 1. februar siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier: ”Det er helt centralt for vores uddannelser at lykkes med den opgave. Vores anke i forhold til undersøgelsen er, at billedet bliver for forenklet, hvis vi kun mener, at det er ikke-vestlige unge, der mangler demokratisk dannelse. Vores skoler oplever af og til udfordringer med den demokratiske dannelse, også når etnisk danske elever viser ekstremistiske holdninger eller intolerance over for andres værdier. Det vil vi gerne tackle som led i vores dannelse af de unge, og det synes vi også, at vi lykkes ret godt med.”

Uddannelse

Formand Bente Sorgenfrey, FTF og leder af De Radikale Morten Østergaard skriver om ”Uddannelse som billet til fremtiden” i Jyllands-Posten 27. januar. Heri hedder det bl.a.: ”Det er en stor fejl at tage uddannelse for givet. Lige nu skærer regeringen hårdt i uddannelsernes bevillinger. Det får konsekvenser – for kvaliteten af den uddannelse, vores unge kan få (…) lige præcis nu har vi altså brug for, at uddannelse og kompetenceudvikling på alle niveauer bliver opprioriteret, ikke beskåret.”

Sprogcamp

Traditionen tro har der været sprogcamp på Hjørring Gymnasium og HF, hvor 174 elever fra 44 gymnasier ifølge Nordjyske Stiftstidende 28. januar har fordybet sig i engelsk, fransk, spansk, italiensk, tysk og kinesisk. Rektor Elsebeth Gabel Austin siger i den forbindelse bl.a. til avisen: ”Vi ser universiteter lukke de små sprog ned, og elever dropper sprog, fordi de hører, at man skal satse på noget andet. Meget snart får vi et stort problem, hvis der ikke rekrutteres flere dygtige elever til sproguddannelserne. ”

Uge 4

Fix

Det skal være slut med at købe sig til et 12-tal. Undervisningsministeren vil nu forbyde FixMinOpgave, som ellers har lukreret på at skrive opgaver for elever, skriver Berlingske 24. januar. ”Når jeg kigger på den stigende aktivitet, FixMinOpgave har, må jeg bare konstatere, at det her er så alvorligt, at vi bliver nødt til at se på, om vi kan indføre et forbud, siger Merete Riisager til avisen.
Folkene bag tilbuddet om snyderi med opgaver fortæller til Berlingske 25. januar, at forældrene ofte selv finansierer eller direkte bestiller snyderiet. Hos Danske Gymnasier – på linje med andre organisationer på området – er man ikke vidende om, at der er forældre involveret. Formand Birgitte Vedersø siger til avisen: ” Hvis det er rigtigt, at forældrene betaler, er det dybt problematisk”.

IB

Rektor Momme Mailund, Kolding Gymnasium, har i over to år kæmpet for en ny omregningsmetode for karaktersystemet på internationale gymnasielinjer – et system, som her går fra 1 til 7. Og nu er det så via den nye omregningsmetode blevet en anelse lettere for IB-eleverne at komme ind på videregående uddannelser, skriver Jydske Vestkysten 22. januar.

Fordeling

Gymnasier kan få dispensation til at fordele tosprogede elever, men på den københavnske vestegn kan man ikke bruge denne mulighed til noget, skriver Jyllands-Posten 24. januar. Andelen af tosprogede elever i området er så høj – 70 pct. i 1.g-klasserne – at det ikke giver mening, at gymnasierne bytter elever. Rektor Mogens Andersen, Høje-Taastrup Gymnasium og formand for fordelingsudvalget Storkøbenhavn Vest, siger til avisen: ” Andelen af tosprogede stiger blot, så længe ministeren ikke kommer med en løsning. Og jo mere jeg taler om det her i pressen, desto værre bliver det. ” 26. januar skrev Berlingske om et forslag fra S, SF og R, som betyder, at andelen af elever med udenlandsk baggrund på det enkelte gymnasium ikke overstiger 30 pct. Hertil sagde ministeren bl.a.: ”Jeg er dybt betænkelig ved, at laver indgreb, der betyder, at danskerne skal integrere indvandrere ved at give afkald på deres rettigheder til at vælge skole og gymnasium.”

Fusion

Ugeavisen Ribe skriver 23. januar om fusion mellem Handelsgymnasiet Ribe og Ribe Katedralskole. Sidstnævnte vil dermed kunne udbyde foreløbig fem uddannelser: Eud, hhx, eux, stx og hf. ” Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for at få denne fusion gennemført. Der har været opbakning i kommune, region og ministerium, og jeg fornemmer også, at lærere og elever er begejstrede, siger rektor Kristian Bennike til avisen.

Læs Ungdomsuddannelser i Ribe flytter sammen

Rygter

Politiken bringer 25. januar en historie om, at omtrent hver fjerde i alderen 13 – 17 år har oplevet, at der bliver spredt rygter om deres sexliv på nettet (24 pct.) og næsten ligeså mange (22 pct.) har modtaget uønskede sexuelle foto eller beskeder. Tallene stammer fra en ny undersøgelse af Red Barnet, hvor Line Sjögren, der sidder i rådgivningsfunktionen sletdet.dk, bl.a. siger til avisen: ”Der er behov for, at vi voksne får mere viden, så vi ved, hvordan vi taler om det med de unge. ”

/fgb

Uge 3

Ungdomsuddannelsen

Direktør Annette Vilhelmsen, Tietgen, skriver i altinget.dk 15. januar, at tiden måske er til én ungdomsuddannelse til fordel for stx og eud. ”I praksis tales der om to arbejdsmarkeder: ét for de unge, der tager erhvervsuddannelser, og ét for de unge, der tager studieforberedende uddannelser. For mig at se er der mange flere arbejdsmarkeder, og de blandes alle sammen. Ingen tager uddannelse, som ikke på et eller andet tidspunkt skal føre til ansættelse, forskning i, oprettelse af iværksætteri, ledelse eller andet på enten det private eller det offentlige arbejdsmarked (…) Lad os tage opgøret med de falske modsætninger. De unge bliver ikke gladere for erhvervsuddannelserne, fordi der føres hetz mod gymnasiale uddannelser. ” Formand for KL’s Børne- og kulturudvalg, Leon Sebbelin (R), skriver på altinget.dk 18. januar, at ”det er nødvendigt med en større sammenhæng i uddannelsessystemet, så erhvervsuddannelserne og gymnasievejen ikke ses som to separate spor. ”

Monitorering

Et nyt såkaldt monitoreringsværktøj skal fra sommeren 2019 kunne afsløre og dokumentere snyd på elevernes computere ved eksamen, skriver Berlingske 16. januar. Det er partierne bag gymnasiereformen, som har besluttet sig for, at der skal udvikles en løsning, som skal være gratis for skolerne.
Dr.dk skriver 16. januar, at 20 gymnasier indfører elektronisk overvågning. På Ørestad Gymnasium vil man til terminsprøver i februar og marts forsøge sig med programmet ExamCookie. Rektor Allan Kjær Hansen siger: ”Vi håber, at programmet kan afsløre nogle af dem, der forsøger at snyde. Vi forventer også, at programmet vil have en afskrækkende virkning, så eleverne forstår, at det ikke kan betale sig at snyde.”

Læs Monitoreringsværktøj undervejs til prøver

Uge 2

Uddannelsessystemet

Uddannelsessystemet er vores vigtigste samfundsudfordring i 2018, lyder opråbet fra CEO Anders Dons, Deloitte Nordic i Berlingske 6. januar. Han skriver bl.a. ”I Deloitte har vi netop interviewet over 100 danske ledere for at få deres perspektiv på Danmarks fremtid. – Fire ud af fem peger på, at Danmarks største udfordring er en forbedring af vores uddannelser fra folkeskolen til universiteterne. Fire ud af fem! Jeg kunne ikke være mere enig… (…) Vi har ikke alle svarene på vores største udfordringer. Men det er tydeligt, at vi skal have en langt stærkere kobling af uddannelsesverdenen og erhvervslivet. Og det kræver en fælles indsats. Deloitte og tænketanken Kraka vil i foråret gå mere i dybden med at analysere uddannelsesområdet og udkomme med nye analyser og fakta.”

Etnicitet

På 13 gymnasier er der flertal af elever med enten indvandrerbaggrund eller ikke-vestlig oprindelse skriver Ekstra Bladet 6. januar. Tallene stammer fra Danmarks Statistik, og til avisen siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier bl.a.: ” Vi skal løfte opgaven i fællesskab med at uddanne de unge. Og i fællesskab mener vi, at det vil være rigtig hensigtsmæssigt, at fordelingen af unge med svage forudsætninger er nogenlunde jævn. ” Hun glæder sig samtidig over, at mange unge med en anden etnisk baggrund end dansk får en studentereksamen og læser videre.
I et åbent samråd om fordeling af elever, står det ifølge berlingske.dk 7. januar klart, at der er intern uenighed i regeringen om spørgsmålet om ”de etnisk og religiøst opdelte gymnasier”. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at det tager for lang tid med at finde en løsning, ” sagde integrationsminister Inger Støjberg, men undervisningsminister Merete Riisager er citeret for at sige: ”Man kan være utålmodig på hinandens vegne. Jeg kan også tit blive utålmodig med udlændinge- og asylpolitikken. ”

Ulovligheder

Politiken følger 8. januar op med historien om ulovlig brug af cpr-numre i forbindelse med trivselsmålinger. Ifølge avisen sker det i 10 kommuner, at man laver et såkaldt bekymringsskema” om grundskoleelever på baggrund af disse undersøgelser. Undervisningsminister Merete Riisager siger til avisen: ” Det er helt forkert. Borgerne skal have sikkerhed for, at de oplysninger, som deres børn giver, også bliver brugt på den måde, som de er blevet stillet i forventning. ”

Mor

Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, har i altinget.dk 12. januar samlet op på en lang debat om unges uddannelsesvalg, hvor der, som hun skriver, er blevet uddelt øretæver til gymnasierne. ”Gymnasierne har – sammen med de mødre, der tilsyneladende lokker, presser og tvinger deres børn ind på de gymnasiale uddannelser – stået forrest i køen til verbale tæv, ” skriver hun og fortsætter bl.a.:” For eksempel fokuserer flere indlæg på, at ungdomsuddannelsesvejlederne ensidigt favoriserer gymnasierne, når de skal hjælpe eleverne til at finde videre i uddannelsesjunglen. Det er decideret forkert.”

Aarhusmodel

Elever fra 10 forskellige boligområder vil i fremtiden blive jævnt fordelt på byens syv gymnasier, skriver JP Aarhus 12. januar. Det er ifølge avisen konsekvensen af en aftale om fordeling, som er indgået af samtlige stx-rektorer i Østjylland. Formanden for det lokale fordelingsudvalg, rektor Dorte Fristrup fra Aarhus Statsgymnasium, siger bl.a. til avisen: ”Vi håber, det her giver en mere ensartet elevsammensætning skolerne imellem.”

Uge 1

Anmeldt

Mindst to forældre har anmeldt Undervisningsministeriet til Politiet for at overtræde persondataloven. Det er sket i forbindelse med trivselsundersøgelser, baseret på cpr-nummer. En af forældrene, Ludvig Lohse, siger til Politiken 3. januar: ”At folk vælger at overdrage deres personlige data til Facebook og Google, er deres valg. Men denne sag tager retten til privatliv til et andet niveau, når staten tilsyneladende ’ejer’ vores børns private tanker og følelser. Det er meget alvorligt og foruroligende. ” Undervisningsminister Merete Riisager har ifølge avisen sat trivselsmålingen i folkeskolen i bero og vil drøfte sagen med forligskredsen – også bag gymnasieforliget.

Campus

Fremtidens læger, mekanikere, antropologer og tømrere går efter sommerferien på et campus, som favner syv forskellige ungdomsuddannelser, skriver Fyns Amts Avis 4. januar. Rektor Henrik Vestergaard Stokholm siger bl.a. til avisen: ” Vi er i år ét på campus, hvor vi skal give 1.200 elever et tilhørsforhold (…) Det er en meget mangfoldig skole, og det er helt sikkert en fordel, at vi ikke kun er et gymnasium eller en erhvervsskole, men samler det bedste fra begge verdener. ”

Hf

De unge skal snart vælge ungdomsuddannelse, og i flere medier har der i den forbindelse været fokus på den nye hf. I Randers Amtsavis 5. januar fylder de konkrete muligheder for også at læse videre efter hf hos de unge: ”Jeg har været meget i tvivl, fordi jeg længe har tænkt, at jeg skulle på universitetet og læse statskundskab, men lige nu vurderer jeg, at det er mest realistisk med den pædagogiske retning, fortæller 16-årige Rebecca Marie Pedersen til avisen. Mads Hjulmann Mølgaard har valgt uni-fagpakken hos Randers HF og VUC fordi, ”det giver flere muligheder, når jeg skal vælge en videregående uddannelse, ” siger han.