Nyt fra Sekretariatet 6/2017

Ledelsestræf 2017

Der er tilmeldingsfrist til Danske Gymnasiers Ledelsestræf i dag den 10. februar 2017. Tilmelding sker på nyborgstrand.dk.
Se program på danskegymnasier.dk.
Kontakt: Karina Vittarp Gøling tlf,: 3318 8261

Analyse af gymnasielærers løn

Sekretariatet har opdateret lønstatistik vedrørende gymnasielærers løn, som derfor nu kan findes på danskegymnasier.dk bag login under Statistik og Analyser.
Lønstatistikken for gymnasielærer er baseret på data fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase. Kendskabet til disse oplysninger kan bruges i forbindelse med lokallønsforhandlingerne ude på institutionerne.

Statistikken er opdelt på regioner. Lønstatistikken er som tidligere fordelt på aldersgrupper, og indeholder årsværk, gennemsnitslønnen med og uden pension for 1. kvartal 2016-4. kvartal 2016 i kroner for den enkelte aldersgruppe i regionerne, antal årsværk i alt, landsgennemsnittet med og uden pension for 1. kvartal 2016-4. kvartal 2016 i kroner samt differencen mellem disse. Ligeledes er der trukket data vedrørende mer-/overarbejde.
Kontakt: Kirstine Kjemtrup tlf: 3318 8269

Vejledning til udtræk fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase

Sekretariatet har udarbejdet en vejledning til brug for udtræk i Finansministeriets Forhandlingsdatabase til udarbejdelse af lønstatistik vedrørende gymnasielærers løn.

Vejledningen kan findes på danskegymnasier.dk bag login under Statistik og Analyser.
Personalemedarbejdere i staten kan få adgang til en beskyttet del af Forhandlingsdatabasen (NB: kræver password), hvor det er muligt at se detaljerede oplysninger om løn for medarbejdere i egen virksomhed, helt ned på personniveau.
For at få adgang til denne del af systemet, skal du søge om brugernavn og password til ISOLA og Forhandlingsdatabasen.
Kontakt: Kirstine Kjemtrup tlf: 3318 8269

Ofte stillede spørgsmål til gymnasiereformen

Undervisningsministeriet udvider løbende side med ofte stillede spørgsmål til gymnasiereformen med nye svar. Der er blandt andet tilføjet svar om hvilke sprog, der kan udbydes på C-niveau.
gå til ofte stillede spørgsmål til gymnasiereformen
Kontakt: Louise Westmark, tlf. 33188267

Gå-hjem-møde om krav til ansattes adfærd

Kammeradvokaten afholder den 23. februar 2017 kl. 08.30-12.15 Case-baseret gå-hjem-møde om krav til ansattes adfærd.
Der tages afsæt i konkrete cases ved inddragelse af de væsentlige regler og retspraksis.
De vil blandt andet komme ind på:

  • Samspillet mellem ytringsfrihed og tavshedspligt
  • Loyalitetspligt
  • Dekorumkravet
  • Håndtering af samarbejdsvanskeligheder

Det er gratis at deltage og du kan læse mere om gå-hjem-mødet og tilmelding på kammeradvokaten.dk

Kommende kurser:

Økonomistyring for gymnasier
Tilmeldingsfrist den 21. februar 2017
Foranlediget af de besparelser gymnasierne står overfor på de kommende finanslove, udbyder vi kurset ”Økonomistyring for gymnasierne”, der afholdes den 5. – 6. april 2017 på Comwell Kellers Park. Kurset giver redskaber til en tæt budgettering og budgetopfølgning, indsigt i årsrapportens bestanddele og deres indbyrdes sammenhænge samt viden om de statslige regler og styringsprincipper. Kurset henvender sig til gymnasieledere.

Pædagogisk ledelse gennem feedbacksamtaler og aktionslæring
Tilmeldingsfrist den 7. marts 2017
Kurset ”Pædagogisk ledelse gennem feedbacksamtaler og aktionslæring” afholdes
den 19. – 20. april 2017 på Comwell Kellers Park. Kurset giver viden om og træning i kvalitetsudviklende samtaler som feedback, undervisningssupervision og kollegavejledning for at udvikle den generelle kultur på gymnasiet med et fælles sprog og metode til konstruktive feedback. Kurset henvender sig til lederteams, pædagogiske ledere, vicerektorer og rektorer, der har fokus på pædagogisk ledelse af elevernes læring gennem ledelse af lærernes læring.

Personlig gennemslagskraft
Tilmeldingsfrist den 14. marts 2017
Kurset ”Personlig gennemslagskraft” afholdes den 24. – 25. april 2017 på på Comwell Kellers Park. Kurset klæder ledere i gymnasiet på til at levere budskaber og facilitere samtaler sikkert og troværdigt. Kurset tilbyder konkrete teknikker til at styrke din personlige gennemslagskraft. Kurset henvender sig til alle gymnasieledere.