Nyt fra Sekretariatet 43/2019 – 2

 

TILMELDING TIL DANSKE GYMNASIERS ÅRSMØDE 2019

Husk tilmelding til Danske Gymnasiers årsmøde 2019 på Hotel Nyborg Strands hjemmeside 
senest 8. november 2019. Læs program for årsmødet.
Materiale til den ordinære generalforsamling bag login 
Kontakt: Karina Vittarp Gøling, tlf: 3318 8261.

SIDSTE CHANCE: Tilmelding til temadag om almendannelse den 7. november

Danske Gymnasier og GL inviterer lærere og ledelser fra de almengymnasiale uddannelser til en temadag om almendannelse den 7. november kl. 9-15.30 på Rysensteen Gymnasium i København.
Formålet med temadagen er at debattere og sprogliggøre almendannelse med henblik på at skabe en gymnasiekultur, der i højere grad har almendannelse som samtaleemne. Det vil ske med besøg fra bl.a. Jens Erik Kristensen, Ellen Krogh, Steen Beck, Ungdomsbureauet, DeltagerDanmark og mange andre.
Martin Krasnik (chefredaktør, Weekendavisen) hjælper med at komme gennem dagens forskellige diskussioner. Dagen slutter af med en kulturdebat, hvor Knud Romer, Olav Hesseldahl, Nadja Pass og Merete Riisager deltager, mens forstander for Krogerup Højskole, Rasmus Meyer, får det sidste ord.
Det er en ambition, at alle lærere og ledere tager hjem fra temadagen med inspiration til at fortsætte samtalen om almendannelse på skolen. Derfor opfordrer vi også til, at skolen deltager i mindre teams.
Tilmeldingsfrist er den 30. oktober kl. 12. Tilmelding og program findes her.
Læs også et spændende interview med Knud Romer, der deltager på temadagen, om almendannelse, eller lyt til ham på podcast.
Kontakt: Camilla Huniche, tlf: 60227622

Samtykke til ophængning af studenterbilleder på gymnasiet

Sekretariatet bliver løbende spurgt, om studenterbilleder kan hænges op på gymnasiet uden samtykke fra dem, der er på billederne.
Databeskyttelsesreglerne beskytter den automatiske (digitale) behandling af personoplysninger. Oplysninger, der behandles manuelt, er som udgangspunkt ikke omfattet af databeskyttelsesreglerne medmindre den manuelle behandling har karakter af at være et register, som en samling af billeder af elever gennem tiderne kan have karakter af at være. Det skyldes, at data af et integritetssikrende hensyn skal beskyttes, når de gøres søgbare på en let og hurtig måde.
Efter en drøftelse med STUK er det vurderingen, at der som udgangspunkt skal indhentes samtykke. Det er både af hensyn til, at der er tale om en samling af billeder, og fordi det er god skik at indhente samtykke.
Gymnasierne skal dog ikke indhente samtykke for billeder, der allerede hænger på gymnasiet og har været offentligt tilgængelige i mange år, men gymnasierne bør indhente samtykke til ophængning af billeder fremover.
Kontakt: Sine Dreyer Skjoldan, tlf: 3318 8273

Tilbud fra DA om undervisningsforløb med virksomhedskontakt

DA er i gang med at udvikle en række gratis undervisningsforløb til STEM-fagene. Forløbene er tilrettelagt med mulighed for virksomhedsbesøg, og med koblingen til en virksomhedspraksis ønsker de at hjælpe med at gøre fagenes relevans tydeligere for eleverne, og dermed skærpe elevernes  interesse for STEM-fagene.
Initiativet hedder Åben Virksomhed.
Forløbene er udviklet i samarbejde med gymnasielærere, og lever op til lærerplanernes faglige mål samtidig med at de indtænker karrierelæring
DA har skrevet direkte til alle gymnasiers naturvidenskabskoordinatorer, så tilbuddet er måske allerede kendt ude på skolerne.
Det første forløb som er færdigt, er et matematikforløb. I løbet af den nærmeste tid vil der blive udviklet forløb i biologi, fysik, kemi og naturgeografi.
Spørgsmål eller ønsker til projektet kan rettes til chefkonsulent i DA Louise Engberg Willumsen, lew@da.dk, tlf: 3338 9315
Kontakt: Peter Bech Sørensen, tlf: 3318 8267

Status på Gymnasiereformen

Første statusredegørelse for implementeringen af gymnasiereformen fra UVM er nu tilgængelig.
Redegørelsen følger op på de politiske intentioner bag reformen, og på hvorvidt de bliver realiseret. Redegørelsen er således en opsamling, og som der står i redegørelsens indledning: ”Statusredegørelsen sammenfatter primært viden og udfordringer, som allerede er kendt i gymnasiesektoren. Stort set alle de tal, der offentliggøres, har Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjort tidligere.”
Kontakt: Peter Bech Sørensen, tlf: 3318 8267

Høringssvar til lov om mulighed for lokale elevfordelingsregler

Danske Gymnasier har afgivet høringssvar til lovudkastet om mulighed for lokale elevfordelingsregler, som udmønter den politiske aftale af 3. oktober. Læs høringssvaret.
Foreningen kvitterer for den politiske velvilje, der er til at udarbejde løsninger, der kan sikre en bedre elevfordeling på landets gymnasier, men understreger, at en midlertidig løsning langt fra er tilstrækkelig. Det er afgørende nødvendigt, at der indgås en mere langvarig politisk aftale. Sådan én bør ligge klar allerede i sommeren 2020. Både af hensyn til at sikre kommende elever et tilstrækkeligt kendskab til nye elevfordelingsregler samt til implementeringen af reglerne, herunder gymnasiernes, fordelingsudvalgenes og regionernes arbejde.
I forhold til det konkrete, midlertidige løsningsforslag, kommenterer foreningen følgende forhold i høringssvaret:
–    Tidsperspektiv, procedure og klageadgang i forbindelse med udarbejdelse af lokale elevfordelingsregler, herunder at der er afsat alt for kort tid til fordelingsudvalgets arbejdet.
–    De praktiske forhold angående hensyntagen til erhvervsgymnasiale uddannelser placeret i campus samt gymnasier i andre fordelingsudvalg og regioner.
Afslutningsvis uddyber foreningen, hvorfor en langsigtet løsning for bedre elevfordeling bør omfatte erhvervsgymnasiale uddannelser samt tage hensyn til udkants- og oplandsgymnasier.
Kontakt: Camilla Huniche, tlf: 60227622

Høringssvar til bekendtgørelse om årlige trivselsmålinger

Danske Gymnasier har afgivet høringssvar til udkast til bekendtgørelse om måling af elevers trivsel i de gymnasiale uddannelser.
Bekendtgørelsen implementerer bestemmelsen om, at trivselsmålingerne skal gennemføres via et centralt værktøj, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.
Bekendtgørelsen fastsætter også frister for institutionernes orientering af elever og forældre om iværksættelse af trivselsmålingen, periode for institutionens gennemførsel af målingen samt orientering om målingens resultat og institutionens opfølgning på resultatet.
Som bilag til bekendtgørelsen er der udarbejdet en spørgeramme. Den er identisk med spørgerammen anvendt ved første gennemførsel af de nationale trivselsmålinger på de gymnasiale uddannelser i november-december 2018.
Danske Gymnasier kvitterer i høringssvaret for, at ministeriet har udsendt informationsbreve om behandling af personoplysninger i forbindelse med trivselsmålingen målrettet såvel elever som ledelser.
Foreningen foreslår desuden en konkret ændring til selve bekendtgørelsesteksten og påpeger afslutningsvis en række øvrige forhold, som ministeriet bør tage højde for i det videre arbejde med trivselsmålingerne:
–    Det centrale værktøj skal blive ved med at stå til rådighed uden beregning for gymnasierne.
–    Det skal være meget tydeligt i ministeriets orienteringsbrev til eleverne, at ingen læser de enkelte elevsvar til trivselsmålingen, og hvis en elev ikke trives godt, skal eleven henvende sig til en studievejleder eller skolens ledelse.
–    Spørgerammen for den årlige trivselsmåling bør suppleres med en frivillig spørgeramme, som kan anvendes, når det enkelte gymnasium skal foretage undervisningsmiljøvurderingen minimum hvert tredje år.
–    Spørgerammen for den årlige trivselsmåling bør evalueres, som anbefalet af ekspertgruppen for trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser.
Kontakt: Camilla Huniche, tlf: 60227622

Tillægsmodul vedrørende det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø

Gennemførslen af den obligatoriske trivselsmåling ligger lige om hjørnet. I trivselsmålingen er der særligt fokus på det psykiske undervisningsmiljø, men minimum hvert tredje år skal det samlede undervisningsmiljø vurderes, og her er tre dimensioner i spil – det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø.
Alle tre dimensioner er vigtige for elevernes trivsel, læring og sundhed. Derfor har DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø) udviklet tillægsmoduler til ungdomsuddannelserne, som kan supplere elevtrivselsmålingen og give et indblik i, hvordan eleverne oplever deres fysiske og æstetiske undervisningsmiljø.
Tillægsmodulet består af 16 spørgsmål til de gymnasiale uddannelser. Find spørgerammen her.
Tillægsmodulet kan anvendes, når skolen skal gennemføre fase 1 af den obligatoriske undervisningsmiljøvurdering (UMV), hvor både det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø skal kortlægges.
DCUM er desuden i gang med at udvikle en vejledning, som kan bruges til at omsætte resultaterne til helt konkrete indsatser i hverdagen på skolen – uanset om det drejer sig om indeklima eller udsmykning og indretning. Vejledningen belyser også tankerne bag hvert spørgsmål i tillægsmodulet samt hvilke underindikatorer, man kan arbejde med. Vejledningen bliver tilgængelig på DCUM’s hjemmeside inden udgangen af 2019.
Kontakt: DCUM’s analysekonsulent Astrid Fyrstenborg Christensen, tlf: 72265415

Gymnasieskolers mulighed for at varsle virksomhedslukning i sommerferier

Sekretariatet får løbende henvendelser fra foreningens medlemsskoler om forslag til løsning af den fremadrettede ferieplanlægning efter overgangsåret, som imødekommer skolernes behov for at kunne planlægge med mest mulig ferie i sommerperioden.  Efter overgangen til den nye ferieordning med samtidighedsferie har lærerne fremadrettet ikke optjent tilstrækkelig ferie til at kunne afvikle 5 ugers almindelig ferie i sommeren, hvilket er en udfordring, da skolerne typisk ikke har arbejde at tilbyde lærerne i perioden, hvor skolerne holder sommerlukket.
Sekretariatet har derfor været i dialog med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen vedrørende muligheden for at varsle kollektiv virksomhedslukning ved brug af forskudsferie i sommerferien 2021 og de efterfølgende sommerferier i henhold til den nye ferielovs § 10, stk. 3.
Beskæftigelsesministeriet har tidligere vurderet, at reglerne om virksomhedslukning alene finder anvendelse, når hele virksomheden holder lukket. Da TAP-personalet ofte holder mindre end 5 ugers ferie i sommeren, var det således vurderingen, at gymnasieskolen ikke kunne anses for at være virksomhedslukket, når skolen holder sommerlukket. Sekretariatet har rådgivet i overensstemmelse hermed.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har i forlængelse heraf igen været i dialog med Beskæftigelsesministeriet omkring definitionen af en virksomhedslukning. Ministeriets tilbagemelding er, at når ledelsen vælger at varsle ferie for samtlige lærere på en skole, uden fx at varsle ferie for det administrative personale, må det betragtes som en virksomhedslukning i ferielovens forstand, da der er tale om en afgrænset del af virksomheden. Det fremgår af bemærkningerne til den nye ferielovs § 10, stk. 1, at ”der skal fortsat være tale om lukning af hele virksomheden eller afgrænsede dele af virksomheden. Lærerne anses som en afgrænset del af virksomheden, når der varsles ferie for dem alle.
Ledelsen vil således kunne varsle kollektiv virksomhedslukket i 5 uger i sommerperioden for hele lærerstaben således, at lærerne afvikler almindelig ferie i hovedparten af de 5 ugers virksomhedslukning (de optjente feriedage) og forskudsferie for den resterende periode. Hermed vil lærergruppen som hidtil kunne afvikle 5 ugers sommerferie, uden ledelsen skal indgå individuelle aftaler med hver enkelte medarbejder om brug af forskudsferie.
Kontakt: Christina Dyhr, tlf: 3318 8266 og Sine Dreyer Skjoldan, tlf: 3318 8273

Højesteretsdom: Arbejdsgivers tab af sygedagpengerefusion kunne ikke modregnes i løn

Højesteret har i en ny dom fastslået, at en arbejdsgiver ikke kunne modregne tabt sygedagpengerefusion i en medarbejders løn, selvom medarbejderen uden rimelig grund undlod at medvirke ved kommunens opfølgning, og som følge heraf var skyld i, at arbejdsgiveren led et tab.
I sagen fik en sygemeldt medarbejder afslag på udbetaling af sygedagpenge i en periode, fordi medarbejderen uden rimelig grund havde undladt at aflevere et oplysningsskema rettidigt til kommunen. Arbejdsgiveren mistede som følge heraf retten til sygedagpengerefusion og modregnede derfor et beløb svarende til arbejdsgiverens tab af sygedagpengerefusion i medarbejderens løn. Medarbejderen anlagde herefter sagen ved domstolene.
Højesteret fastslår i dommen, at en arbejdsgiver kun har et erstatningskrav mod en medarbejder for skade, som medarbejderen forvolder arbejdsgiveren i tjenesten, hvis det findes rimeligt under hensyn til:
1.    den udviste skyld
2.    medarbejderens stilling
3.    omstændighederne i øvrigt.
Når det skal vurderes i hvilket omfang en medarbejder, der ikke har medvirket til opfølgning efter sygedagpengeloven, skal erstatte arbejdsgiverens tab for den mistede ret til refusion, skal følgende momenter inddrages i vurderingen:
•    om der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt
•    henholdsvis medarbejderens og arbejdsgiverens evne til at bære tabet
•    i hvilket omfang arbejdsgiveren har givet medarbejderen vejledning og hjælp til at opfylde kommunens krav.
Højesteret nåede på baggrund af sagens faktiske omstændigheder frem til, at medarbejderen ikke forsætligt havde tilsidesat sin pligt til at medvirke ved kommunens opfølgning efter sygedagpengeloven, og at medarbejderen ej heller havde handlet groft uagtsomt. Højesteret lagde endvidere vægt på, at arbejdsgiveren ikke havde vejledt medarbejderen eller tilbudt hende hjælp i forhold til kommunens opfølgning. På den baggrund fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at pålægge medarbejderen at erstatte arbejdsgivers tab, hvorfor arbejdsgiver ikke havde været berettiget til at foretage modregning i medarbejderens løn.
Dommen viser, at arbejdsgiver i sine overvejelser om modregning i lignende sager skal vurdere, hvorvidt medarbejderen har handlet ansvarspådragende.
Kontakt: Christina Dyhr, tlf: 3318 8266

Udtalelse fra Ombudsmanden: Skoleledelse måtte tåle kritisk Facebook-kommentar

En lærer på en kommunal skole skrev i en kommentar på Facebook – via sin egen profil ” Tag et kig på Y Skole. Den er helt gal. Ledelsen overvåger og forfølger folk, og kredsen bakker selvfølgelig ubetinget op. Men det er jo klart, når [antal personer] fra den skoles ledelse er blevet oplært af kredsen!!!”
Medarbejderen blev i forlængelse af kommentaren indkaldt til en samtale på skolelederens kontor og herefter til en tjenstlig samtale. Efterfølgende meddelte kommunen læreren en skriftlig advarsel for kommentaren, hvoraf fremgik, at kommentaren gik for langt i forhold til offentligt ansattes ytringsfrihed, og at beskyldningerne om ledelsens overvågning og forfølgning efter skolens vurdering var urimeligt grove og åbenbart usande. Kommunen henviste til, at kommentaren gik for langt i forhold til offentligt ansattes ytringsfrihed.
Medarbejderen klagede herefter til Ombudsmanden, som nu har afgivet en udtalelse i sagen.
I udtalelsen lægger ombudsmanden til grund, at medarbejderens kommentar afspejler konkrete ledelsesmæssige dispositioner foretaget over for læreren, således som de – med rette eller urette – var blevet opfattet af læreren.
Ombudsmanden henviser herefter til, at offentligt ansatte kan udtrykke sig i f.eks. skarpe eller polemiske vendinger, når blot deres ytringer ikke derved bliver åbenbart urigtige eller urimeligt grove, og at der samtidig er rum for en vis brug af overdrevne udtryk. Ombudsmanden anfører endvidere, at en ledelse i vidt omfang må tåle, at forskelle i parternes opfattelser af ledelsesmæssige dispositioner kommer offentligt til udtryk.
Efter en samlet vurdering finder ombudsmanden derfor, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse lærerens kommentar for urimeligt grov. Ombudsmanden finder heller ikke, at kommentaren kunne siges at være åbenbart urigtig.
Ombudsmanden finder derfor ikke, at kommentaren overskred grænserne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Som konsekvens heraf vurderer ombudsmanden ikke, at der havde været grundlag for at tildele læreren en advarsel.
Da Facebook-kommentaren udgjorde en særdeles kritisk og i formen generel karakteristik af skolens ledelse, udtaler ombudsmanden samtidig forståelse for, at kommunen ikke havde ment at kunne sidde kommentaren overhørig. Ombudsmanden fremhæver, at kommunen på anden måde kunne have taget til genmæle over for kommentaren, så længe der ikke var tale om kritik af selve det forhold, at læreren havde gjort brug af sin ytringsfrihed.
Læs udtalelsen her
Kontakt:Christina Dyhr, tlf: 3318 8266

KOMMENDE KURSER

SIDSTE CHANCE PÆDAGOGISK LEDELSE GENNEM FEEDBACKSAMTALER OG AKTIONSLÆRING
– TILMELDINGSFRIST 25. OKTOBER 2019

Kurset afholdes den 26.-27. november 2019 på Comwell Kellers Park i Vejle.
Formålet med kurset er at give gymnasieledere viden om og træning i kvalitetsudviklende samtaler som feedback, undervisningssupervision og kollegavejledning for at udvikle den generelle kultur på gymnasiet med et fælles sprog og metode til konstruktive samtaler.
Kurset henvender sig til lederteams, pædagogiske ledere, vicerektorer og rektorer, der har fokus på pædagogisk ledelse af elevernes læring gennem ledelse af lærernes læring.

DEN LOVPLIGTIGE ARBEJDSMILJØUDDANNELSE
– TILMELDINGSFRIST 4. NOVEMBER 2019

Kurset afholdes den 2.-4. december på Severin Kursuscenter i Middelfart.
Formålet med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er, at nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og nyudpegede arbejdsledere får viden og redskaber til at kunne varetage arbejdsmiljøarbejdet på egen arbejdsplads.
Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, arbejde og dialog i mindre grupper og i plenum.

ØKONOMISTYRING PÅ GYMNASIERNE
– TILMELDINGSFRIST DEN 6. DECEMBER 2019

Kurset afholdes den 9.-10. januar 2020 på Comwell Korsør.
Kurset giver dig redskaber til en tæt budgettering og budgetopfølgning, indsigt i årsrapportens bestanddele og deres indbyrdes sammenhænge samt viden om de statslige regler og styringsprincipper.
På kurset berører vi også de aktuelle økonomiske udfordringer gymnasierne står midt i.
Kurset henvender sig til gymnasieledere.

ARBEJDSMILJØSEMINAR 2020
– TILMELDINGSFRIST DEN 20. DECEMBER 2019

Seminaret afholdes den 23.-24. januar 2020 på Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg.
Det arrangeres i fællesskab af Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasier. Seminarets fokus er denne gang rettet mod arbejdspladskulturen og betydningen for arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøseminaret giver arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere en fælles forståelse og konkrete redskaber til fremadrettet at arbejde endnu mere kvalificeret med at skabe trivsel, gode resultater og gode relationer på arbejdspladsen.
Kurset henvender sig til arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere på gymnasierne.

KURSUS FOR NYE REKTORER OG VICEREKTORER
– TILMELDINGSFRIST 20. DECEMBER 2019

Kurset afholdes 29.-31. januar 2020 på Comwell Kellers Park i Vejle.
Kurset giver nyansatte rektorer og vicerektorer overblik over ledelsesarenaen, værktøjer til at løse de daglige ledelsesopgaver, styrke det personlige lederskab samt mulighed for at skabe et netværk til fremtidig erfaringsudveksling.
Kurset henvender sig til rektorer og vicerektorer, der for nylig er tiltrådt, og som ikke tidligere har været på lignende kurser.
Læs mere om kurset og tilmeld dig på danskegymnasier.dk
Kontakt: Karina Vittarp Gøling, tlf: 3318 8261.