Opdateret vejledning om studieretninger, samlæsning, fagsammensætning og klassedannelse.

Stuk har opdateret vejledningen om studieretninger, fagsammensætning og klassedannelser på de treårige gymnasiale uddannelser. I opdateringen er reglerne for samlæsning blevet præciseret, så det nu er gjort helt tydelig, hvilke muligheder der er for samlæsning både indenfor uddannelserne og mellem uddannelserne.
Afsnittet om samlæsning findes på side 9-12
Kontakt: Peter Bech Sørensen, tlf: 3318 8267.

Tilsyn med parallelsamfund

Stuk har nu gennemført screeningen efter indikatorer rettet mod at identificere risiko for parallelsamfund. De skoler, der er faldet ud i screeningen er blevet kontaktet direkte. Nogle skoler er blot blevet informeret om, at de er faldet ud på nogle indikatorer, og andre er blevet bed om at indsende en redegørelse til STUK, hvorefter tilsynsprocessen vil blive videreført.
Kontakt: Peter Bech Sørensen, tlf: 3318 8267.

Om brobygning og Corona

Den 14. oktober skrev Buvm en opdatering i faq’en om, hvordan brobygning og introduktionskurser kan afvikles under corona. Beskeden er, at en beslutning om en eventuel aflysning af brobygningsaktiviteter skal træffes på ungdomsuddannelserne, og at det, fordi brobygningen er lovpligtig, i reglen vil være umuligt helt at aflyse aktiviteterne, men man kan udskyde dem efter de almindelige regler i folkeskoleloven og ungeindsatsloven.
Hvis en institution er overgået til at styre efter nødloven, kan brobygning afvikles jf. nødlov og nødbekendtgørelser evt. med virtuel undervisning eller fjernundervisning.
Se den samlede besked i faq’en.
Kontakt: Peter Bech Sørensen, tlf: 3318 8267.

Link til de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø er samlet i en ny bekendtgørelse

Linket til den nye bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet, som samler de vigtigste regler om psykisk arbejdsmiljø har drillet meget. I de seneste to udgaver af Nyt fra Sekretariatet har linket virket, når vi har testet det inden udsendelse, men når nyhedsbrevet er landet i jeres mailbokse, har det af uforklarlige årsager ikke virket . Derfor får det denne gang også som “tekstlink,” så I kan copy/paste, hvis det heller ikke denne gang duer at klikke.https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1406
Vi beklager ulejligheden, igen.

Book en STEM-rollemodel

Vil jeres gymnasium forsøge at motivere flere piger til at vælge en fremtid med STEM –  Science Technology Engineering Mathematics? Så er der mulighed for at få besøg af non-profit-organisationen High5girls, der arrangerer hackatons og sommer camps, hvor de introducerer piger i alderen 13-19 år til entreprenørskab og ny teknologi. Det kan være app udvikling, virtual reality, programmering – forskellige events har forskelligt tema, og foreningen udarbejder events i samarbejde med det enkelte gymnasium. High5girls råder også over en gruppe rollemodeller indenfor forskellige job og brancher, som kan formidle viden om deres teknologijob, besvare spørgsmål og i det hele taget give et mere nuanceret billede af, hvad teknologijobs kan være.
Kontakt: Marianne Andersen, tlf: 2635 1660

KOMMENDE KURSER

KURSUS FOR NYE REKTORER OG VICEREKTORER
– TILMELDINGSFRIST 18. DECEMBER 2020

Kurset afholdes 3.-5. februar 2021 på Comwell Kellers Park i Vejle.
Kurset giver nyansatte rektorer og vicerektorer overblik over ledelsesarenaen, værktøjer til at løse de daglige ledelsesopgaver, styrke det personlige lederskab samt mulighed for at skabe et netværk til fremtidig erfaringsudveksling.
Kurset henvender sig til rektorer og vicerektorer, der for nylig er tiltrådt, og som ikke tidligere har været på lignende kurser.
Læs mere om kurserne og tilmeld dig på danskegymnasier.dk.
Kontakt: Karina Vittarp Gøling, tlf: 3318 8261