Nyt fra Sekretariatet 35/2019

Opdaterede skabeloner til ansættelsesbreve

I forlængelse af Moderniseringsstyrelsens løbende offentliggørelse af nye overenskomster opdaterer sekretariatet foreningens skabeloner til ansættelsesbreve. Du finder de nye skabeloner på danskegymnasier.dk bag login.
For så vidt angår skabeloner til ansættelsesbreve til rektor og øvrige chefer skal disse tilrettes den nye chefaftale på Børne- og Undervisningsministeriets område. Gymnasiernes Bestyrelsesforening er i gang med dette arbejde, og foreningen forventer at have skabelonerne klar i den kommende uge.
Kontakt: Christina Dyhr, tlf: 3318 8266

Girl’s Day in Science

  1. oktober afholder Naturvidenskabernes Hus netværk for skole-virksomhedssamarbejde, Tektanken en såkaldt Girl’s Day in Science, hvor piger fra grundskolen og gymnasiet kommer ud på uddannelsesinstitutioner og virksomheder og møder naturvidenskabeligt og teknisk uddannede kvinder for at blive inspireret til en mulig fremtid med STEM.
    I alt byder omkring 60 danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer 3000 piger indenfor på denne dag, der sætter fokus på manglen på kvinder og piger inden for IT, teknologi og naturvidenskab. På listen over virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der er med i Girl’s Day in Science finder man blandt andre Novozymes, Microsoft, Ørsted, Google, TDC Group og Aarhus og Aalborg Universiteter.
    Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Litauisk skole søger danske samarbejdspartner til Erasmus+

Danske Gymnasier har fået henvendelse fra den litauiske organisation Akadé, der arbejder med udvikling og implementering af problembaserede undervisningsprogrammer for gymnasieelever i EU. Programmet har fire hovedtemaer: økonomi, finansiel analyse, datavidenskab og kunstig intelligens.
De er på jagt efter en partner i det danske uddannelsessystem, som kan hjælpe med at udvikle og implementere en ramme for et af de fire hovedemner. Partnerskabet er baseret på Eramus+ KA2021 program, der løber over en periode på 24-36 måneder. I løbet af perioden vil der være jævnlige møder og træningsforløb. EU dækker udgifterne.
Interesserede skoler kan henvende sig til Donatas Ditkus fra Akadé,telf: +370 670 00711

KOMMENDE KURSER

KURSUS I LOKAL INTERESSEVARETAGELSE
– TILMELDINGSFRIST DEN 1. SEPTEMBER 2019

Kurset i lokal interessevaretagelse afholdes den 10. september 2019 på Nyborg Gymnasium.
Det sætter fokus på, hvordan gymnasierne generelt kan spille ind i forhold til kommunernes ønsker om et sammenhængende uddannelsestilbud til kommunens børn og unge med fokus på fx digitalisering, sprog, STEM, åben skole og karrierelæring. Og der vil være konkrete nedslagspunkter som fx placering af 10. klasse, samarbejde med UU og brobygning. Kurset henvender sig til gymnasieledere, der gerne vil arbejde mere strategisk med deres lokale interessevaretagelse.

DEN LOVPLIGTIGE ARBEJDSMILJØUDDANNELSE
– TILMELDINGSFRIST 29. AUGUST 2019

Kurset afholdes den 1.-3. oktober 2019 på Severin Kursuscenter i Middelfart.
Formålet med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er, at nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og nyudpegede arbejdsledere får viden og redskaber til at kunne varetage arbejdsmiljøarbejdet på egen arbejdsplads.
Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, arbejde og dialog i mindre grupper og i plenum.

SOCIALE MEDIER
– TILMELDINGSFRIST 30. AUGUST 2019

Kurset afholdes den 3.-4. oktober 2019 på Comwell Kellers Park i Vejle.
Kurset giver dig viden og konkret træning i at bruge sociale medier professionelt og at forstå og mestre de mekanismer, der kan vinde medietid, skabe værdifulde netværk, forbedre samarbejder, samle folk om en sag og sikre branding. Kurset henvender sig til gymnasieledere og de medarbejdere, der har det daglige ansvar for gymnasiets sociale medier og er vant til at arbejde på platformene. På kurset forventes det, at du har mandat til at rette f.eks. tekniske fejl mv. på jeres platforme.

LEDELSE AF PERSONALET – HVAD SIGER JURAEN
– TILMELDINGSFRIST 6. SEPTEMBER 2019

Kurset afholdes den 8.-9. oktober 2019 på Comwell Korsør.
Kursets formål er at give deltagerne overblik over de retlige rammer for ledelse af medarbejderne på gymnasieskolerne. Hvad gælder fra stillingsopslaget, gennem ansættelsen til medarbejderens ophør på gymnasieskolen. Kurset henvender sig til ledere og mellemledere, og det kan være en fordel at deltage flere ledere fra samme skole.

KURSUS FOR PÆDAGOGISKE LEDERE
– TILMELDINGSFRIST 20. SEPTEMBER 2019

Kurset afholdes den 23.-24. oktober 2019 på Comwell Kellers Park i Vejle.
På dette kursus kommer man rundt om jobbet som offentlig mellemleder på en gymnasial uddannelsesinstitution. Der er fokus på ledelsesgrundlaget og håndtering af konkrete ledelsesudfordringer. Der er også fokus på at give viden om og redskaber til de styringsmæssige ledelsesopgaver, der ligger i rollen som pædagogisk leder. Kurset henvender sig til pædagogiske ledere, som ikke tidligere har været på lignende kurser.
Læs mere om kurset og tilmeld dig på danskegymnasier.dk
Kontakt: Karina Vittarp Gøling, tlf: 3318 8261