Materialer til kampagnen Alt er muligt

Danske Gymnasier har fået udarbejdet et idékatalog til, hvordan medlemsskolerne kan bruge fortællingen i stx-kampagnen Alt er muligt som en rød tråd i og rammesætning af indholdet på skolernes sociale medier.
Idékataloget blev præsenteret på et webinar den 12. april 2021 for gymnasiernes informationsmedarbejdere, hvor der også var et oplæg om strategisk brug af skolernes sociale medier.
Præsentationerne fra webinaret, samt idékatalog, oversigt over alle kampagnematerialerne og selve kampagnematerialerne kan downloades fra danskegymnasier.dk bag login – under punktet “Materiale til lokal interessevaretagelse” – Materialer til kampagnen Alt er muligt.
Kampagnen er tiltænkt anvendelse hele året rundt ved relevante begivenheder på skolerne. Rettighedsmæssigt kan fotomaterialerne anvendes i perioden 2019-2022.
Kontakt: Louise Bülow, tlf: 3318 8265 eller Birgitte Vestermark, tlf:  3318 8264

Danske Gymnasiers Årsmøde 2021

Sæt X i kalenderen!
Årsmødet afholdes den 1.-3. december 2021
Sted: Hotel Nyborg Strand
Kontakt: Karina Vittarp Gøling, tlf: 3318 8261

Landet åbner mere op

Natten til i dag (fredag den 16. april) blev der indgået en ny aftale om genåbning af landet, der betyder, at afgangseleverne i grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser må have 80 procent fremmøde, mens erhvervsuddannelser må genåbne i fuldt omfang. Genåbningen vil være geografisk differentieret og omfatte alle dele af landet – med undtagelse af Hovedstadsområdet

Håndtering af lokale smitteudbrud

Som led i udmøntningen af den politiske Rammeaftale om plan for genåbning af 22. marts 2021 er der blevet udarbejdet en model for hurtige og effektive lokale nedlukninger af skoler, uddannelsesinstitutioner samt lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter og lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter. Det sker for hurtigt at kunne få kontrol med lokale smitteudbrud.
Aftalen betyder, at kommunalbestyrelsen skal meddele påbud om nedlukning af offentlige, private og selvejende grundskoler, 10. klasses skoler, fritidstilbud mv., samt offentlige, private og selvejende udbydere af forberedende grunduddannelser, ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner mv., hvis følgende gælder:

  • Incidensen i et sogn i de seneste syv dage er mindst 400 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, der er registreret mindst 20 smittetilfælde med covid-19, og positivprocenten på testresultater med covid-19 er mindst 2 pct.
  • Incidensen i en kommune er mindst 200 smittede med covid-19 per 100.000 indbyggere (testkorrigeret).

Læs mere på danskegymnasier.dk under punktet COVID-19 afsnittet Børne- og Undervisningsministeriet bag login
Her findes også et dokument, der beskriver selve processen, når kommunalbestyrelsen giver påbud om lokal nedlukning.

Opdateret bekendtgørelse for lukning og genåbning:

BUVM udstedte i denne uge en ændringsbekendtgøre til Bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19. Ændringen forlænger bekendtgørelsens gyldighed til d. 10. maj, og der er indsat en §5a, som beskriver reglerne for, at en kommunalbestyrelse kan meddele påbud om lukning af institutioner beliggende i områder med høj smitteincidens.
Ændringsbekendtgørelsen findes tillige her.

Engelske og arabiske versioner af materialer om test og behandling af persondataoplysninger

Nu har Børne- og Undervisningsministeriet oversat ”Underretning om behandlingen af personoplysninger som led i selvpodning under supervision på skoler og uddannelsesinstitutioner” til engelsk og arabisk.
Kontakt: Christina Olumeko, tlf: 6024 1683

Ministeriets Ugebrev om Covid-19

Danske Gymnasier samler ministeriets Børne- og Undervisningsministeriets ugebreve om Covid-19. De er tilgængelige for Danske Gymnasiers medlemsinstitutioner bag login under punktet Covid-19

Ny GDPR-guide om offentliggørelse af billeder og videoer

Hvornår skal gymnasierne indhente samtykke, inden billeder og videoer kan offentliggøres? Må gymnasiet bruge eksterne fotografer til at tage billeder? Det er nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på i Danske Gymnasiers nye GDPR-guide til offentliggørelse af billeder og videoer. Guiden er henvendt til ansatte på gymnasiet, som arbejder med gymnasiets kommunikation og SoMe. Du finder guiden på Danske Gymnasiers hjemmeside under menupunktet ”Skabeloner og Vejledninger”, bag login. Lad os vide, hvis du har ønsker eller spørgsmål til guiden.
Kontakt: Christina Olumeko, tlf: 6024 1683

EVA og DEA inviterer til webinar for undervisere om trivsel på gymnasierne

Hvordan arbejder man som underviser på at skabe trivsel blandt alle elever i klassen – både dem, der har haft det svært, og dem, som har haft det bedre derhjemme?
Det spørgsmål adresseres på et webinar arrangeret af EVA og DEA den 6. maj kl. 15.00 -16.30. Webinaret er gratis og retter sig mod undervisere på gymnasiet, som ønsker inspiration og konkrete eksempler på aktiviteter til at skabe trivsel og fællesskab i klassen.
Læs om programmet, og hvordan du tilmelder dig.
Kontakt: Kosulent i DEA – Sidsel Fuglsang, tlf: 3068 1711

Fyraftensarrangementer for pædagogiske ledere

I kølvandet på fællesmødet for pædagogiske ledere den 5. marts, afholder ministeriet en række virtuelle workshops, som oprindeligt skulle have været afviklet på Ledelsestræf 2021.
Der inviteres til i alt seks workshops i perioden fra 10. marts til 28. april. Workshopsene afvikles som fyraftensarrangementer i TEAMS, og vil have et maksimalt deltagerantal på 100 deltagere pr. workshop.
Det sidste arrangement er:
Dato: 28. april kl. 15.00-17.00: Workshop om justering af læreplanerne i matematik på stx og hf v. fagkonsulent Kim Bertelsen
Tilmeldingsfrist den 21. april 2021
Læreplanerne bliver justeret i matematik på stx og hf, så de kan blive taget i brug fra skoleåret 21/22. På workshoppen vil de væsentligste ændringer blive fremlagt, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål.
Regn med deltageraktivitet og en begrænset forberedelse.
Beskrivelse af de enkelte workshops og tilmelding på danskegymnasier.dk

KOMMENDE KURSER

NYT – WEBINAR I LOKAL INTERESSEVARETAGELSE
– TILMELDINGSFRIST 10. MAJ 2021

Webinaret afholdes den 18. maj 2020 kl. 14-16 i ZOOM.
Her vil Maria Steno, kommunikationsrådgiver og forfatter til bogen Lokal Lobbyisme, fortælle om, hvordan gymnasierne kan styrke deres lokale interessevaretagelse over for de kommunale og regionale beslutningstagere. Der sættes særligt fokus på, hvordan gymnasierne bedst udnytter de muligheder, der ligger i efterårets kommunal- og regionsvalg. Undervejs vil Maria Steno dele viden og erfaringer fra andres lokale interessevaretagelse samt lægge op til refleksion og erfaringsudveksling mellem deltagerne. Webinaret henvender sig til gymnasieledere, der gerne vil arbejde mere strategisk med deres lokale interessevaretagelse.

KURSUS FOR PÆDAGOGISKE LEDERE
– TILMELDINGSFRIST 2. JULI 2021

Kurset afholdes den 30.-31. august 2021 på Comwell Korsør.
På dette kursus kommer man rundt om jobbet som offentlig mellemleder på en gymnasial uddannelsesinstitution. Du vil også blive introduceret for emner som ledelse af gymnasieskolens kerneydelse, arbejdet i ledelsesteamet, gymnasieskolens formelle struktur og organisering, forvaltningsmæssig håndtering af personalesager, ledelsesopgaven som pædagogisk leder mm. Kurset henvender sig til pædagogiske ledere, som ikke tidligere har været på lignende kurser.

KURSUS FOR NYE REKTORER OG VICEREKTORER
– TILMELDINGSFRIST 18. AUGUST 2021

Kurset afholdes den 20.-22. september 2021 på Comwell Kellers Park i Vejle.
Kurset giver nyansatte rektorer og vicerektorer overblik over ledelsesarenaen, værktøjer til at løse de daglige ledelsesopgaver, styrke det personlige lederskab samt mulighed for at skabe et netværk til fremtidig erfaringsudveksling.
Kurset henvender sig til rektorer og vicerektorer, der for nylig er tiltrådt, og som ikke tidligere har været på lignende kurser.

PÆDAGOGISK LEDELSE GENNEM FEEDBACKSAMTALER OG AKTIONSLÆRING
– TILMELDINGSFRIST 27. AUGUST 2021

Kurset afholdes den 28.-29. september 2021 på Comwell Korsør.
Formålet med kurset er at give gymnasieledere viden om og træning i kvalitetsudviklende samtaler som feedback, undervisningssupervision og kollegavejledning for at udvikle den generelle kultur på gymnasiet med et fælles sprog og metode til konstruktive samtaler.
Kurset henvender sig til lederteams, pædagogiske ledere, vicerektorer og rektorer, der har fokus på pædagogisk ledelse af elevernes læring gennem ledelse af lærernes læring.

DEN LOVPLIGTIGE ARBEJDSMILJØUDDANNELSE
– TILMELDINGSFRIST 2. SEPTEMBER 2021

Kurset afholdes den 5.-7. oktober 2021 på Severin Kursuscenter i Middelfart.
Formålet med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er, at nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter og nyudpegede arbejdsledere får viden og redskaber til at kunne varetage arbejdsmiljøarbejdet på egen arbejdsplads. Undervisningsformen vil veksle mellem oplæg, arbejde og dialog i mindre grupper og i plenum.
Læs mere om kurserne og tilmeld dig på danskegymnasier.dk.
Kontakt: Karina Vittarp Gøling, tlf: 3318 8261