Besparelser på uddannelse kan give økonomisk bagslag

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M, Andersen er bekymret over det massive politiske pres for at få unge til bestemte uddannelser, i en tid hvor arbejdsmarkedet gennemgår voldsomme forandringer. Og så er de fortsatte besparelser på uddannelsesområdet ikke omkostningsfri.

Der er en klar sammenhæng mellem uddannelseskvaliteten og et samfunds fremtidige velfærd:

– Hvis man sparer på uddannelse på en måde, hvor kvaliteten går ned, så får det nogle samfundsmæssige konsekvenser, advarer Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

Han forklarer, at kvaliteten af den uddannelse, vi giver vores unge mennesker har en direkte effekt på, hvordan de unge senere hen klarer sig på arbejdsmarkedet, både når det gælder løn og risikoen for arbejdshedsløshed, og derfor får besparelser, der forringer uddannelsernes kvalitet negativ betydning for samfundsøkonomien på den lange bane.

Uklar krystalkugle

Der tales idag meget om, at for få unge mennesker tager en erhvervsuddannelse, og at Danmark kommer til at mangle håndværkere, men forskere, som fx. Bent Greve, der er ph.d i offentlig forvaltning og forsker i blandt andet velfærd, rejser tvivl om, hvorvidt man overhovedet kan se noget klart billede i krystalkuglen, hvis man kigge mere end fire fem år frem.

– Når man siger, at der kommer til at mangle faglærte, tager man udgangspunkt i, hvordan arbejdsmarkedet ser ud i dag, og det er farligt, for det kan se meget anderledes ud om få år. Derfor siger jeg: Pas på med fremskrivninger mere end fem år frem i tiden, siger han.

Torben M. Andersen mener heller ikke, at det er hensigtsmæssigt, at man fra regeringens side forsøger at målrette uddannelsessystemet efter arbejdsmarkedets aktuelle behov.– Der er et politisk pres for at uddannelserne helst skal matche de jobannoncer, vi ser idag. Det kan jeg sagtens forstå, men hvis det bliver for snævert, bliver det for risikabelt, fordi man på den måde gør den enkelte unge enormt sårbar overfor de voldsomme ændringer, som arbejdsmarkedet gennemgår i disse år, siger den tidligere overvismand.

Der er med andre ord stor sandsynlighed for, at en anseelig del af de unge, der idag sidder på skolebænken ikke kommer til at arbejde i et job, der findes idag, så derfor er det  vigtigt at kunne omstille sig.

– Arbejdsmarkedet er slet ikke stationært, og idag kan man ikke regne med, at hvis man har fået et job som 26-årig, så kan man blive i det, til man skal pensioneres. Det er ret usandsynligt, siger han.

Den brede pensel

Men kan man overhovedet sige noget om hvilke job, der er brug for?

Torben M. Andersen er skeptisk.

– Det er meget svært. Erfaringerne med at forsøge at byde på det – sådan som mange har gjort igennem tiderne – de er ikke fantastiske, siger han.

Men det afhænger selvfølgelig af, hvor bredt man tegner spekteret op.

– Vi ved jo, at vi står overfor en aldrende befolkning, og det betyder, at der vil være et større træk inden for sundheds- og plejeområdet. Det kan man måske forudsige med en vis sikkerhed. Men hvis det handler om, hvilke it-færdigheder, der er brug for på det private arbejdsmarked i fremtiden, så viser alle erfaringer, at det er meget svært at sige noget om, siger han.