Svar til Brinkmann: Hvis ikke ungdommen tror på, de kan ændre verden, ser det for alvor sort ud

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Debatindlæg af Birgitte Vedersø. Offentliggjort i Politiken 25. oktober 2019

Et samfund når aldrig længere, end ungdommen drømmer. Historien er spækket med unge, der tænkte det umulige og forsøgte at ændre verden. Fra Che Guevara til Mathias Rust, fra Malala til Greta Thunberg.

 

Kære Svend Brinkmann

Først og fremmest tillykke med dit 25-års studenterjubilæum.

Mange tidligere elever ser tilbage på gymnasieårene som en tid, hvor verden åbnede sig: De fik friere tøjler og større ansvar for egen læring. De fordybede sig i litteraturen, musikken, historien eller matematikken. De deltog i elevråd, arrangerede musicals, fik kærester og kørekort. Og de blev klogere på sig selv og deres omverden.

Sådan er det stadigvæk.

Ungdomsårene er den periode, hvor man oplever mest frihed og lykke og størst tro på fremtiden. Det er drømmenes og de store tankers tid.

Selvfølgelig har du ret i, at alt ikke bogstaveligt talt er muligt for hvert eneste af de unge. Men hvis ikke ungdommen tror på, at alt er muligt, og at de kan ændre verden, ser det for alvor sort ud.

Et samfund når aldrig længere, end ungdommen drømmer, og historien er spækket med unge, der tænkte det umulige og forsøgte at ændre verden. Fra Che Guevara til Mathias Rust, fra Malala til Greta Thunberg.

Hvis de unge mister troen på, at de kan gøre en forskel, mister vi en afgørende drivkraft for forandring. Stx-kampagnen ’Alt er muligt’ tapper ind i netop den følelse af frihed og forandringstrang, som præger unge i gymnasiealderen.

Vi er på de almene gymnasier meget opmærksomme på, at vi lige nu har en generation af unge, som er mere sårbare end de tidligere. Heldigvis viser undersøgelser, at langt de fleste trives, og for dem, der ikke gør, er der hjælp at hente hos gymnasiernes vejledere og psykologer.

Kampagnen er på ingen måde tænkt som et forsøg på at vælte ansvaret for egen lykke over på de unge, men derimod som en opfordring til at slippe drømmene løs. Begrænsningerne kan tids nok komme, og det vil være direkte tarveligt og voksen-livstræt at bilde dem ind, at alt er umuligt.

Det er også urigtigt. For langt hovedparten af nutidens unge er stærke, ambitiøse og pligtopfyldende.

De kan blive bedre til at turde fejle, og det skal vi på gymnasierne hjælpe dem med, så også kreativiteten får friere rammer. Men det lærer de ikke ved at få at få skudt hver eneste nye idé ned med beskeden om, at alt er umuligt.

Lad nutidens unge være unge og tænke stort og sprænge grænser – som alle unge til alle tider har gjort.