Sproglig saltvandsindsprøjtning i Hjørring

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Hjørring Gymnasium holder hvert år sprogcamp for at stimulere unges interesse for sprog. Men interessen skal stimuleres allerede i grundskolen, lyder det fra rektor Elsebeth Gabel Austin.

Mangel på udbud af sprog, lærermangel og manglende lyst blandt de unge. Sprogfagene lider i disse år.

Men på Hjørring Gymnasium og HF viser man en gang om året landets sproglige talenter blandt 2. og 3. g’erne og 2. hf’erne, at sprog betyder en hel del for den karriere, de skal have, når de engang skal ud på arbejdsmarkedet.

Hen over en forlænget weekend holder gymnasiet sprogcamp for lidt under 200 elever. Her bliver der talt, skrevet, spist, hygget, lært og konkurreret på engelsk, fransk, italiensk, kinesisk, spansk eller tysk.

Sprogcampen har været på skolens aktivitetsliste siden 2011. Og rektor Elsebeth Gabel Austin fortæller, at det hele egentlig begyndte med, at en af lærerne mente, at der manglede en modvægt til de naturvidenskabelige camps, som på det tidspunkt var begyndt at skyde op.

– Vi syntes, der manglede noget om sprog. Noget, der gav talentfulde elever, der brænder for sprog, en mulighed for at prøve sig selv af og få dem bragt videre med deres sprog, siger hun.

Aktive virksomheder

På selve sprogcampen foregår det i praksis sådan, at en virksomhed eksempelvis giver eleverne et oplæg om at forberede en markedsføringsindsats af deres produkt – f.eks. på spansk. Eleverne skal samarbejde om løsningen med elever, de ikke kender, og de må kun tale sammen på spansk. Den bedste løsning præmieres så på campens sidste dag, om søndagen. Det er derfor også en række virksomheder, som sponserer de enkelte sprog, hvilket er med til at finansiere campen.

– Fra begyndelsen vidste vi, at vi ville have erhvervslivet med, og lærerne har været dygtige til at finde sponsorer blandt virksomhederne, siger Elsebeth Gabel Austin.

Opmærksomhed er vigtig

Sprogcampen skal ifølge rektoren først og fremmest skabe opmærksomhed om brug af sprog.

– Vi har stor glæde i at stimulere interessen for sprog. Men det er ikke sådan, at jeg bagefter kan sige, at så får jeg 50 flere elever. Sådan fungerer det ikke. Det er ikke markedsføring, og det skæpper ikke i kassen. Men vi gør noget, som skaber opmærksomhed om sprog. Vi får hvert år mediernes opmærksomhed, og både elever og virksomheder melder tilbage, at de er glade for campen, siger hun.

Gang i folkeskolen

Elsebeth Gabel Austin, der desuden sidder i Danske Gymnasiers arbejdsgruppe om sprog, er ikke i tvivl om, at skal der gøres noget, som kan give sprogfagene et comeback i uddannelsessystemet, skal indsatsen ske endnu tidligere.

– Nu stimulerer vi jo de dygtigste på sprogcampen, men for at der i det hele taget kommer nogle, der er dygtige inden for alle de her sprog, skal der ske noget i folkeskolen. Der skal være noget lokal motivation for, at folkeskolerne ser en fordel i at lave nogle samarbejder med gymnasierne om sprog og ikke kun i naturvidenskab. Hvis du ikke kan tale om fysik på andet end dansk, så har du da problemer, lyder det fra Elsebeth Gabel Austin. Hun pointerer samtidig, at gymnasiet heller ikke får øremærkede penge til samarbejdsprojekter med de lokale folkeskoler. Omvendt peger hun på, at skal grundskolen med i flere af disse samarbejder, skal politikerne prioritere det.

– Man skal sige til folkeskolerne, at den her pose penge, den skal I bruge til at samarbejde med de lokale gymnasier om sprog, foreslår hun. Hun peger desuden på, at man i grundskolen også skal have nogle midler til at oprette de små dyre hold – eksempelvis i fransk.

/fgb