Nyt fra Sekretariatet 20/2019

Omprioriteringsbidrag og budgetlægning

Mange medlemsinstitutioner konkakter sekretariatet med spørgsmål til, hvordan man skal tolke de aktuelle politiske udmeldinger om afskaffelse af omprioriteringsbidraget, der kommer fra begge politiske fløje.
Det er først med indgåelsen af en aftale om finansloven for 2020 – forventeligt i november 2019 – at vi kan sige noget med sikkerhed. Men allerede med finanslovsforslaget i slutningen af august vil det fremgå, hvordan den kommende regering foreslår at tilbageføre omprioriteringsbidraget, og herunder om det lægges tilbage på taksterne, hvor det oprindeligt er høstet.
Da mange institutioner i denne tid lægger sidste hånd på planlægningen af det kommende skoleår, vil det imidlertid være nødvendigt allerede nu at beslutte, om planlægningen sker med afsæt i en forventning om fortsatte besparelser eller i en forventning om, at omprioriteringsbidraget afskaffes fra 2020.
VLAK-regeringen har meddelt, at de ønsker at afskaffe omprioriteringsbidraget på bl.a. uddannelse fra 2020. S er kommet med samme melding, men går skridtet videre, og garanterer, at de vil lade pengene blive på de enkelte institutioner. Det må forstås således, at S vil tilbageføre midlerne til taxametrene fra 2020.
Det er i sagens natur en lokal afgørelse, om man vælger at budgettere med fortsat omprioriteringsbidrag i 2020 og frem. Det vil dog under alle omstændigheder være sekretariatets anbefaling, at man som minimum gør sig nogle overvejelser om, hvordan man vil anvende de tilbageførte midler i skoleåret 2019/20, når og hvis taksterne for 2020 hæves med to procent.
Kontakt: Simon Heidemann Eriksen, tlf: 3318 8269

Ændring vedr. ansøgere til gymnasiet, der er på uddannelsesophold i udlandet

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har udsendt et brev til vejledning om håndtering af ansøgere, der har været på uddannelsesophold i udlandet i skoleåret 2018/19 og om fremadrettet håndtering af ansøgere, der søger om udskudt uddannelsesstart i forbindelse med sådanne uddannelsesophold.
Brevet, der ligger danskegymnasier.dk/Skoledrift under fanebladet Optagelse og Elevfordeling, orienterer om, at der er blevet foretaget en mindre ændring i optagelsesbekendtgørelsen, der muliggør, at en institution under visse forudsætninger kan tillade ansøgere, der har været på uddannelsesophold i udlandet i skoleåret 2018/19, at starte på uddannelsen, som om de havde fået tilladelse til at udskyde deres uddannelsesstart. Det vil sige, uden at de pågældende skal til optagelsesprøve og -samtale eller til standardiseret vurdering.
Kontakt: Camilla Abel Trier, fuldmægtig i Styrelsen for Undervisnings og Kvalitet. 

En påmindelse om adgangskravene til de gymnasiale uddannelser

Tidligere på måneden blev der i pressen sat fokus på kompleksiteten af de nye adgangskrav. I den anledning sendte Styrelsen for Undervisning og Kvalitet et brev for at minde om, hvilke krav en elev fra 9. klasse skal leve op til, når vedkommende søger i direkte forlængelse heraf til en af de treårige gymnasiale uddannelser.
Brevet kan læses på danskegymnasier.dk/Skoledrift under fanebladet Optagelse og Elevfordeling.
I brevet linkes også til mere detaljeret information om adgangskravene, herunder om adgangskrav til den 2-årige hf-uddannelse samt adgangskravene fra 10. klasse.
Kontakt: Camilla Huniche, tlf: 6022 7622

Orientering om optagelsesprøven

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har netop udsendt et brev til alle institutioner vedr. optagelsesprøven. Brevet indeholder information om tilmelding, herunder ansøgers oplysning om evt. særlige forhold, fx ordblindhed, om identifikation af ansøger, prøvens form, bedømmelse, fastlæggelse af bestågrænse, hjælpemidler, ansvar for prøveafholdelse, herunder også samtale, samt forhold i tilfælde hvor prøven holdes andre steder end på 1. prioritetsskole. Læs brevet på danskegymnasier.dk/Skoledrift under fanebladet Optagelse og Elevfordeling.
Styrelsen har desuden vedlagt et tekstforslag, som skolerne kan anvende i forbindelse med de breve, der vedrører indkaldelse af elever til optagelsesprøven.
Endeligt har styrelsen sendt et brev til UU og vejledere ved frie skoler m.m. Formålet med brevet er at gøre opmærksom på den gruppe af elever, der er i risiko for ikke at blive optaget på den ønskede gymnasiale uddannelse efter at have været til optagelsesprøve og -samtale. Udtræk fra optagelse.dk fra dette års ansøgninger til ungdomsuddannelserne viser, at mere end halvdelen af de elever, som er vurderet ikke-uddannelsesparate til en treårig gymnasial uddannelse, ikke har prioriteret andre uddannelsesønsker end en treårig gymnasial uddannelse. Hvis elever fra denne gruppe ikke bliver optaget, skal der udarbejdes en ny uddannelsesplan med nye uddannelsesønsker. Der er særlige nedslag i optagelsesprocessen, som har betydning for, om elever kan påbegynde en anden ungdomsuddannelse eller et relevant uddannelsestilbud ved skolestart i august, og disse nedslag er beskrevet i brevet, som kan læsespå danskegymnasier.dk/Skoledrift under fanebladet Optagelse og Elevfordeling.
Kontakt: Hanne Woller, specialkonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Ny fleksibel master åbner vejen for flere, der ønsker faglig kompetence til undervisning i matematik

Masteruddannelsen i Matematik blev godkendt i 2018 og er tilpasset kravene, der stilles for at kunne undervise i matematik i gymnasieskolen. Det er en fleksibel uddannelse, hvor det er muligt at tage enten alle eller enkelte moduler, og store dele af undervisningen foregår som fjernundervisning. På den måde kan uddannelsen også være relevant for dem, der kun mangler enkelte dele af matematik for at opfylde de faglige mindstekrav.
Det første hold studerende er allerede godt i gang. I forbindelse med oprettelsen viste en behovsanalyse, at 27 pct. af gymnasierne (stx, hhx, htx og eux) havde svært ved at ansætte fagligt kvalificerede lærere, og der var derfor god grund til at etablere uddannelsen.
Tilbuddet kan både være relevant for en lærer, der allerede underviser i f.eks. et eller flere naturfag og gerne vil kunne undervise i endnu et fag, eller for en ingeniør, der er interesseret i et karriereskifte til gymnasielærer, hvor det er nødvendigt at supplere med matematik.
Læs mere om uddannelsen.
Kontakt: Inge Huus, studiesekretær ved Institut for Matematik og Datalogi, tlf: 6550 8958. 

Fælles login-side til databaser og undervisningssites

DBC og DEFF, der på vegne af undervisnings- og kulturområdet har forhandlet aftaler med en række af de databaser, der tidligere lå i Skoda-pakken, har nu etableret et fælles site, hvorfra der linkes til relevante databaser.
Der er ikke tale om en fælles login-side eller portal, men blot om en samling af relevante links til eksempelvis Infomedia, Faktalink, Forfatterweb, Litteraturtolkninger, Ritzau Scanpix osv.
DBC og DEFF opfordrer til, at institutioner lægger https://skolebaser.dk på skolens intranet eller andre steder, hvor det kan være relevant. Brug evt. dette banner:

som kan hentes her.
Kontakt: kundeservice hos DBC

Moderniseringsstyrelsen har opdateret Vejledning om optjening og afholdelse af ferie ifm. overgangen til den nye ferielov

Vejledningen er opdateret på baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forhold til afholdelse af de 16,64 feriedage i det forkortede ferieår fra 1. maj til 31. august 2020, se vejledningens afsnit 3.1.
I vejledningens afsnit 3.2. er det maksimale antal fondsferiedage og feriedage ændret fra 8,3 til 8,4 på baggrund af vedtagelsen af Lov om ændring af lov om ferie og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med flere love af 25. april 2019.
Der er endvidere foretaget enkelte mindre korrektioner.

Lovforslaget om ændringen af arbejdsulykkesbegrebet til også at omfatte ”forbigående” skader er nu blevet vedtaget

Sekretariatet skrev i nyhedsbrev nr. 18/2019 om Beskæftigelsesministeriets fremsatte lovforslag om lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsskader.
Lempelsen af arbejdsulykkesbegrebet skyldes – ifølge forarbejderne – at Beskæftigelsesministeriet vurderede, at ulykkesbegrebet i praksis var blevet for snævert. Den nuværende praksis er, at skader, der ikke kræver behandling for at forsvinde eller mindskes, ikke kan anerkendes som arbejdsskade.
Med det vedtagne lovforslag vil det derfor fremover fremgå specifikt af loven, at også ”forbigående” skader kan anerkendes som arbejdsulykker.
En ”forbigående” skade omfatter ifølge forarbejderne en skade, som ikke nødvendigvis kræver behandling for at gå over. Eksempler herpå er sår, en forstrækning eller en mindre psykisk reaktion, der går over af sig selv efter kort tid. Det afgørende for, om en skade kan karakteriseres som forbigående, vil ifølge forarbejderne være, om skaden medfører fysiske eller psykiske følger, ”som på nogen måde midlertidigt eller varigt påvirker den tilskadekomnes almentilstand eller daglige livsførelse.”
Loven træder i kraft den 1. januar 2020. Lempelsen af arbejdsulykkesbegrebet finder således ikke anvendelse i sager om ulykker, der er indtrådt før denne dato.
Kontakt: Christina Dyhr, tlf: 3318 8266