Minimumskapacitet skal sikre godt studiemiljø på udkantsgymnasier

Det kræver ikke det helt store flyttecirkus at sikre, at gymnasier i mindre byer og landområder har elever nok til at oprette tre spor. I indeværende skoleår skulle bare 154 elever flyttes til et gymnasium tættere på deres bopæl fremgår det af et folketingssvar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

– Antallet af unge falder på landsplan i årene, der kommer, og hvis de mange unge i mindre byer også i fremtiden skal have et lokalt, fagligt bæredygtigt gymnasium at gå på, må vi begrænse det frie institutionsvalg for nogle få unge, fastslår Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.

Faglig bæredygtighed og attraktive studiemiljøer, hvor elever kan vælge mellem forskellige studieretninger og valgfag, og hvor lærerne kan få den nødvendige sparring til at opretholde et højt fagligt niveau, handler nemlig ikke kun om økonomi, men også om antallet af elever.
Derfor foreslår Danske Gymnasier, at der indføres en minimumskapacitet på tre spor på alle gymnasier.

Det betyder, at et gymnasium skal have 1. prioritetsansøgninger nok til mindst tre spor pr. årgang, og har udkantsgymnasierne ikke det, skal de kunne få tilført op til 28 elever fra lokalområdet. I indeværende skoleår ville det på landsplan have betydet at bare 154 elever skulle flyttes fra deres 1.prioriterede gymnasium til et gymnasium tættere på deres bopæl fremgår det af et folketingssvar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Og det er afgørende for at holde hånden under Danmarks brede uddannelsesudbud.

– Forslaget vil sikre, at elever også i fremtiden har mulighed for at tage en bred vifte af gymnasiale uddannelser i Struer, siger Mads Brinkmann Pedersen, der er rektor på Struer Statsgymnasium.

Struer Statsgymnasium har i øjeblikket 675 elever fordelt på syv forskellige ungdomsuddannelser (stx, hf, hhx, htx, eud/eux og den engelsksprogede gymnasieuddannelse IB, samt 10. kl. + en kostskole med140 kostelever).

– Hvis ikke Struer Statsgymnasium kan opretholde et bredt basisudbud af ungdomsuddannelser, så vil byens unge være nødt til at køre mere end halvanden time med offentlig transport både morgen og aften for at gå i skole, siger Mads Brinkmann Pedersen.

Han understreger, at det er vigtigt, at de elevfordelingsregler, som politikerne i øjeblikket diskuterer, også kommer til at omfatte de erhvervsgymnasiale uddannelser, for ellers skaber det uens regler for eleverne.

 

Positiv modtagelse

Danske Gymnasiers forslag om at indføre minimumskapacitet er et indspark i de aktuelle politiske forhandlinger om nye regler for elevfordeling., og politikerne tager pænt imod dem.
Til Jyllands-Posten siger Enhedslistens ungdomsuddannelsesordfører, Jakob Sølvhøj, at forslaget er »fornuftigt«:

– Man kan gøre meget økonomisk, hvis man tilgodeser gymnasierne i udkantsområderne, men det betyder også meget for hele uddannelsesmiljøet, at der er en vis volumen på gymnasierne. Hvis der skal være elever nok til at udbyde valgfag og studieretninger, så er elevvolumen af betydning. Derfor synes vi, det er et rigtig godt forslag.

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby ser ligeledes positivt på forslaget. Hun understreger dog, at der er skoler, hvor der ikke nødvendigvis er elever nok i lokalområdet til at udfylde minimumskravet på tre spor.

– Derfor har vi krævet, at der laves særskilte muligheder for at kunne bevare de små institutioner i yderområderne, bedre muligheder for at lave campusser etc. Desuden har vi krævet, at grundtilskuddet sættes markant op for også at sikre en ordentlig økonomi omkring de mindre institutioner, skriver hun i en mail til avisen.

 

Små justeringer

– Det er vigtigt at understrege, at der med forslaget ikke bliver pillet ved elevernes valg af uddannelsestype, fastslår Birgitte Vedersø og uddyber:

– Har eleven et erhvervsgymnasium som sin førsteprioritet, bliver vedkommende ikke flyttet til et alment gymnasium og omvendt. Elever risikerer med forslaget heller ikke at blive flyttet til et udkantsgymnasium, der ligger længere væk fra deres bopæl, end det gymnasium de har søgt.

På landsplan søger mere end 28.000 unge hvert år en plads på stx, så det er med andre ord meget små justeringer, der skal til for at sikre elevgrundlaget for de nuværende 24 stx-udkantsgymnasier og dermed det brede geografiske uddannelsesudbud, vi kender i dag.

– Med dette forslag bevarer vi unges frie uddannelsesvalg, og samtidig sikrer vi, at de mange unge i mindre byer og landdistrikter også i fremtiden har mulighed for at vælge deres lokale gymnasium, siger Birgitte Vedersø.