Mette Frederiksen: Tudetosset at spare på uddannelse

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Det er tudetosset at skære på uddannelse, lød det fra Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen på Danske Gymnasiers Årsmøde 2018 i Nyborg.

Ifølge Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen er de nye fraværsregler ude af trit med virkeligheden. Reglerne tager ikke højde for helt legitimt fravær, sagde Mette Frederiksen på Danske Gymnasiers Årsmøde 2018 i Nyborg. Hun vil også gerne have sat en stopper for omprioriteringsbidraget.

– Det er tudetosset at skære på det vigtigste for vores samfund – nemlig vores uddannelse. Mit bedste bud er, at vi stopper med besparelserne på to pct. fra nu. Men jeg kan ikke love, hvor mange flere penge, vi kan tilføre, sagde hun.

Og så møder hun en del sårbare unge, som ikke trives.

– Jeg er oprigtigt bekymret over at se en børne- og ungdomsgeneration, som til forskel fra dengang I var unge, gør, hvad samfundet siger. Noget tyder på, at ikke alle trives med det.