Matematik målrettet alle og som del af dannelsen

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Danske Gymnasiers formand, Anne-Birgitte Rasmussen, har to skrevet to indlæg om faget matematik til hhv. Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken. Vi bringer her de to indlæg ”Matematik er en del af den moderne dannelse” og ”Matematik til alle er ikke utopi”.

Matematik er en del af den moderne dannelse

I disse dage arbejdes der på at komme til enighed om en gymnasiereform. Og vi tror ikke, der er mange knaster, som adskiller forligspartierne. Formålet med gymnasiereformen er at styrke det faglige niveau og målrette de unge mod videre uddannelse. Et af de gymnasiefag, der er vigtige for størstedelen af de videregående uddannelser er matematik. Faget fylder derfor meget i debatten om en reform af gymnasiet.

Matematik skal løftes ud af rollen som et isoleret skolefag. Elevernes matematiske kompetencer skal ikke kun dyrkes i matematikundervisningen. De skal også trænes i eksempelvis samfundsfag, kemi og idræt. Med andre ord: Matematik skal endegyldigt defineres som en del af almendannelsen. Matematisk forståelse skal indgå som et kompetenceområde, der dels opdyrkes i selve matematikfaget, dels bliver understøttet af matematisk træning og tænkning i de øvrige fag. Matematiske kompetencer skal derfor inddrages i en bred vifte af fag og disses læreplaner, som det allerede nu er tilfældet med de danskskriftlige kompetencer.

I de samfundsfaglige studieretninger kan emnerne i matematik eksempelvis hentes fra økonomien, mens matematikken i studieretninger med fysik knyttes til bevægelseslære og forsøgsarbejde. De humanistiske fag kan også inddrage matematikken. I billedkunst er matematikken eksempelvis en forudsætning for arkitektur og bygninger, og i sprogfagene kan eleverne bruge statistik om, hvor ofte politikere bruger ord som ’terror’ eller ’velfærd’ til at få en bedre forståelse af de politiske taler.

Hvis matematikfaget skal fremtidssikres som en del af almen dannelsen, vil det ikke blot kræve et kompetenceløft af matematiklærerne, men også af de øvrige lærere, der skal anvende matematikken i tværfaglige samarbejder. Med folkeskolereformen blev der tilført midler til at udvikle og implementere eksempelvis de fælles mål. En tilsvarende løsning kunne med fordel findes til udviklingen af matematikfaget i det almene gymnasium.

Jeg håber ikke, at politikerne lader sig skræmme af de elitære røster, der har advaret imod matematik til alle gymnasieelever. Selvfølgelig kan vores dygtige matematiklærere udfordre og undervise eleverne på nye involverende måder, så alle kan lære matematik på det niveau, der passer den enkelte. Lad os modernisere faget og få den reform i mål, så vi kan komme i gang med at undervise og uddanne de kommende generationer på nye måder.

Vi har brug for i fællesskab at fremtidssikre matematikken, så fremtidens unge får de nødvendige – og ikke mindst rigtige – matematiske kompetencer til glæde for os alle.

Matematik til alle er ikke utopi

I disse dage arbejdes der på at komme til enighed om en gymnasiereform. Formålet med gymnasiereformen er at styrke det faglige niveau og målrette de unge mod videre uddannelse. Et af de gymnasiefag, der er vigtige for størstedelen af de videregående uddannelser er matematik. Faget fylder derfor meget i en reform af gymnasiet.

Men matematikfaget er i krise. Allerede i dag har mange elever i gymnasiet matematik på enten B- eller A-niveau, men desværre er der for mange elever, der ikke består faget. Ca. 20 pct. af eleverne i gymnasiet består ikke deres eksamen i matematik B. Derudover oplever vi, at for mange elever allerede i folkeskolen har mistet motivationen for matematik og troen på, at faget kan bringe dem andet end nederlag.

Det er brug for en modernisering af matematikfaget, og det er helt afgørende, at vi får et matematikfag, som reelt kvalificerer de unge. At nytænke og målrette faget skal lede til en styrkelse af elevernes reelle udbytte af faget.

Vi ved, at elevernes matematiske kompetencer opbygges, når matematikken bringes i anvendelse. Derfor skal der med den kommende gymnasiereform sikres en tydeligere kobling af matematikfaget til studieretningerne. I de samfundsfaglige studieretninger kan emnerne i matematik eksempelvis hentes fra økonomien og det at opstille og forstå matematiske modeller må fylde mere, mens matematikken i studieretninger med fysik knyttes til bevægelseslære og forsøgsarbejde. Elevernes faglige udbytte vil styrkes og motivationen øges, når man kobler matematikken til faglige områder, som eleverne er optaget af at arbejde med, og som bliver en del af deres fortsatte uddannelsesforløb efter studentereksamen. Den reelle målretning til videregående uddannelser sikres, når kernestof såvel som eksamen bliver tilpasset gymnasiets studieretningsområder.

Derfor bør matematikfagets identitet og formål justeres, sådan at der indføres en større forskel på de tre niveauer, hvori der undervises i matematik på gymnasiet. Årsagen er simpel; en kommende ingeniør, sygeplejerske eller finansøkonom skal ikke bruge den samme type matematik.

Hvor A-niveauet har den klassiske abstrakte matematik som mål, bør B- og C-niveauet målrettes hhv. matematik i praksis og matematik som medborgerfag. Derfor er det ikke en løsning på matematikudfordringen at tvinge flere elever til at have matematik A, hvilket af nogle anvendes som genvej til at hæve det generelle faglige niveau. Omvendt er det en mulighed, at et opdateret matematik B gøres obligatorisk. Dog under forudsætning af førnævnte fornyelse i forhold til identitet og formål. Og med mulighed for undtagelser – eksempelvis i forbindelse med sproglige studieretninger.

Jeg håber ikke, at politikerne lader sig skræmme af de elitære røster, der har advaret imod matematik til alle gymnasieelever. Selvfølgelig kan vores dygtige matematiklærere udfordre og undervise eleverne på nye involverende måder, så alle kan lære matematik på det niveau, der passer den enkelte. Lad os modernisere faget og få den reform i mål, så vi kan komme i gang med at undervise og uddanne de kommende generationer på nye måder.