Sociolog. Ekstern lektor på CBS, arbejder med ledelsesrådgivning og mægling i privat regi.

Konflikter mellem unge, kan ofte løses igennem mægling

Der er i dag etableret muligheder for mægling i det offentlige, på skoler og ungdomsuddannelser og f.eks. i politiet. Målet er at løse eller bilægge konflikter og undgå en eskalering af en konflikt. Mægling kan medvirke til at løse problemer mellem parterne og undgå politianmeldelser og langvarige smertefulde konfliktforløb.
Projektet Landsdækkende hjælp til ofre for digitale sexkrænkelser, støttet af Rådet for Offerfonden, har tilbage fra pilotprojektet i 2016 haft fokus på mægling. Pilotprojektet viste ved interview af 15 ofre, at ofre som havde modtaget mægling havde et bedre og ofte kortvarigt forløb.

Interview med konfliktmægler Amina Carsce Nissen

Digitaltoffer.dk (projektets forhenværende hjemmeside) har interviewet Amina Carsce Nissen, som siden 2009 har været konfliktmægler.

Amina fortæller, at rammen for mæglingen ofte er identisk fra institution til institution, men indholdet under mæglingen og konfliktens karakter kan være meget forskellig. Der er altid tale om en konflikt, hvor en af parterne er blevet krænket. Og ofte en konflikt, der har udviklet sig over tid og måske er kommet ud af kontrol. Ofte har konflikten fået følelsesmæssige eller sociale konsekvenser for både krænkeren og den krænkede. Mæglingen gennemføres af en konfliktmægler.

Mægleren kan være en beslutningstager, rådgiver eller en repræsentant fra institutionens ledelse, som har en besluttet procedure i forbindelse med bestemte konfliktsituationer, hvor det har vist sig gavnligt at anvende mægling.

Frivilligt

Mægleren sikrer sig, at begge parter ønsker mæglingen og begge parter indgår frivilligt i mæglingen. Det sidste er helt afgørende.

Jeg sikrer mig altid, at parterne mødes frivilligt, fordi jeg ved at det altid er det optimale, hvis mæglingen skal have mulighed for at lykkes.” fortæller Amina.

Mægleren har ofte erfaring og uddannelse i håndtering af den pågældende type hændelse, som konflikten handler om. Men karakteren af mæglingen kan være meget forskellig afhængig af om mæglingen finder sted hos politiet, i statsforvaltningen eller på en ungdomsuddannelse. Amina sikrer sig også, at deltagerne er klar over, at de kan forlade mæglingen på et hvilket som helst tidspunkt i processen. Hvis de af en eller anden grund ikke kan rumme det. Det sker faktisk sjældent, men muligheden skal være til stede. Det er også vigtigt at sikre, at alle er klar over, mægleren har tavshedspligt. Deltagerne har et stykke papir foran sig, og kan skrive ned, vende tilbage under mødet og stille spørgsmål, hvis der er forhold de gerne vil have uddybet ved den andens oplevelse af konflikten. Men det er vigtigt, at parterne bliver hørt og får lov at tale ud.

Mæglerens rolle

Mægleren tydeliggør rammen for mæglingen og sørger for, at dialogen holdes i gang omkring væsentlige temaer for den pågældende konflikt. Der bliver stillet spørgsmål til parternes forståelse, oplevelse og beskrivelse af konflikten. Mægleren kan stille opklarende spørgsmål, som udefra vil forekomme ”dumme”. Men der kan være situationer, hvor det er nødvendigt at stille spørgsmål til selvfølgeligheder for at tydeliggøre vigtigt indhold i dialogen.

Deltagerne kan have meget forskellige behov for opmærksomhed ved en krænkelse. Der kan være meget forskelligt fra menneske til menneske eller fra konflikttype til konflikttype.”, fortæller Amina.

Samtalen kan gå i forskellige retninger. Mægleren opsummerer undervejs og sørger for, at der er progression i dialogen. Formålet er, at parterne oplever et fællesskab i dialogen, ikke nødvendigvis enighed. Der kan afslutningsvis sættes en aftale op for, hvordan kan man komme videre, hvis det er muligt og ønskeligt for parterne. Men det kan også være tilstrækkeligt for parterne blot at gennemføre mæglingen og få talt ud.

Forskel på krænkelser

Der er stor forskel på om konflikten handler om uenigheder omkring børn i forbindelse med en skilsmisse, nabostridigheder, vold blandt unge eller en digital sexkrænkelse. Digitale sexkrænkelser, hvor der har været delt et billede eller en video er grundlæggende anderledes, fordi krænkelsen handler om noget meget privat og ofte tabuiseret. Det kræver en lidt anderledes håndtering, sammenlignet med nabostridigheder eller tilfældig værtshusvold mellem to unge mænd. Selv om det også kan være meget alvorligt.

Ønsket om dialog

Fælles for alle mæglinger er præmissen og ønsket om en dialog. En dialog, som gerne skulle føre frem til, at parterne kan være i det skete. Og måske fremover bearbejde følgerne fra hændelsen på en fornuftig og konstruktive måde. Undervejs i mæglingen igennem dialogen, kan det være vigtigt at komme af med vrede, frustration eller skuffelse. Parterne kan opleve, at de får en stemme i konflikten og får sat ord på det hændte. Det kan være vigtigt både for krænker og den krænkede.

Heling

Det handler om heling, at nå hen til en klarhed om, hvordan man fremover mødes omkring konflikten, når det drejer sig om forhold, hvor parterne har en vedblivende relation. Det handler om, hvordan man tænker om konflikten og måske får etableret en forståelse for hvorfor konflikten er opstået. Det er ikke altid afgørende, at der kommer en aftale imellem parterne. Man kan sagtens forestille sig mæglinger, hvor det primært handler om at mødes om konflikten og få noget luft. – Og få brugt den stemme man har i konflikten.

Forskel på unge og voksne

Afhængig af om det er helt unge eller voksne, som har en konflikt kan der være stor forskel på mæglingen og planlægningen af mæglingsforløbet.

”Man skal være lidt mere på dupperne, når det handler om unge”

Unge kan have vanskeligt ved at udtrykke private forhold i ord. De kan have færre ord, at sætte på det hændte. De kan have svært ved at udtrykke komplicerede problemstillinger og det kan være svært at sætte ord på følelser. Derfor skal mægleren hjælpe til i en anden grad end, hvis det handler om voksne personer.

Efteruddannelse

”Det er vigtigt at man har modtaget et uddannelsesforløb inden man kaster sig ud i mægling mellem f.eks. unge, som har delt en video eller et billede.”, fortæller Amina.

Det kræver efteruddannelse, hvis man f.eks. skal håndtere komplekse konflikter omkring en digital sexkrænkelse. Det er vigtigt, at institutionens beslutningstagere sammen med medarbejderne definerer klart, hvad er behovet? Og hvad er det man vil opnå med mægling? Skal man etablere et team blandt undervisere, som tager sig af mæglingen? Hvad er det vi skal og, hvad vil vi opnå med mægling? Det er centrale spørgsmål, som skal stilles i forbindelse med etablering af mæglingsvirksomhed f.eks. på en uddannelsesinstitution. Eller i et fællesskab mellem SSP, ungerådgivere og studievejledere.

Deling af billeder og video er komplekse konflikter, der kræver en anden form for mægling end, hvad dygtige SSP ansatte beskæftiger sig med f.eks. i forbindelse med dagligdags konflikter. Konflikter, som måske handler om vold, kriminalitet og uvenskab. Det handler om dialogfremmende processer, hvor der f.eks. kan være forskellige behov for studievejledere og SSP konsulenter. Man skal forstå, at der er en særlig sårbarhed, når det handler om digitale sexkrænkelser. Man skal kunne overskue konsekvenserne og, her kan der være behov for efteruddannelse.

Straffeloven og mægling

Det særlige ved mægling i forbindelse med deling af billeder og video uden samtykke, er at konflikten ofte udspringer af et forhold, som kan være en straffelovsovertrædelse. Derfor skal det være objektivt klart inden, man påbegynder en mægling imellem parterne, at man som ressourceperson ikke “taler en straffelovsovertrædelse ned”. Omvendt vil der være sager, som politiet ikke har ressourcer til at efterforske hurtigt og, derfor bliver konflikten ikke håndteret, hvilket er en utilfredsstillende situation for alle parter. Derfor kan der være mægling være en mulighed, hvis gerningspersonen har erkendt sin skyld. Det er altså muligt at forsøge at afslutte dele af konflikten ved mægling, før sagen er juridisk afsluttet.

Konfliktråd

Projektet har siden projektudviklingen under pilotprojektet, der også var støttet af Rådet for Offerfonden, haft fokus på at forsøge at løse konflikten, specielt for offerets vedkommende igennem blandt andet konfliktråd. Derfor tales der på alle niveauer i håndteringsmodellen om at anvende konfliktråd. Når politiet er involveret og politiet i samarbejde med parterne ønsker at afholde et konfliktråd, kræver det, at gerningspersonen har erkendt sin skyld i det væsentlige. Eller har været igennem et afsluttet retsligt forløb, hvor skyldsspørgsmålet er afklaret. Konfliktråd i politiregi er derfor afhængig af, at politiet er involveret og sagen tillader, at der afholdes et konfliktråd.

Uformelle konfliktråd

SSP-konsulenter, studievejledere og ungevejledere vil i mange sammenhænge være vant til at afholde uformelle og mindre formaliserede typer af konfliktmægling. En SSP-konsulent vil hyppigt støde på ufred, konflikter og hændelser mellem unge, hvor SSP-konsulenten taler med begge parter, måske vælger at føre parterne sammen til en samtale. Eller får særlig mandat til rådgivning f.eks. fra SSP-politiet til at løse konflikten uden sagen anmeldes til politiet. Ressourcepersoner, som arbejder med unge, vil ofte have kompetencer og erfaring med at løse konflikter ved forskellige typer af mægling. Men ressourcepersonerne skal være opmærksomme på, at jo alvorligere konflikten er, jo flere særlige kompetencer kræver mæglingen.

Kursus i mægling

Det kan anbefales, at man nøje overvejer sine kompetencer inden man kaster sig ud i jobbet som konfliktmægler. Man bør også overveje efteruddannelse. Talrige private og offentlige virksomheder tilbyder efteruddannelse i mægling.
Vi kan anbefale følgende:

Center for konfliktløsning, en selvejende institution med kurser i konfliktmægling.

Video om konfliktmægling

Konflikter mellem unge mennesker kan ofte løses ved mægling. Muligheder for mægling er nu blevet etableret i offentligheden, på ungdomsuddannelser og hos politiet. Målet ved mægling er at løse konflikter og undgå eskalering. Mægling kan løse problemer mellem aktører, bidrage til at undgå politianmeldelser og forhale smertefulde konflikter. Den erfarne konfliktmægler, Amina Carsce Nissen, fortæller om konfliktmægling i nedenstående video. Amina kommer ind på følgende teamer:

  • Frameworket for mægling
  • Mæglernes rolle
  • Forløbet for mægling
  • Planlægning af mægling