Benyt kampagnen lokalt

Danske Gymnasier indrykkede omkring nytår i 2017 annoncer i en række landsdækkende og regionale medier. Annoncer, hvor vi byder velkommen til den nye hf-uddannelse. Kombinationen af det alment dannende og det professionsorienterede i det nye hf varsler en ny fleksibilitet i uddannelsessystemet, som spejler tendenser, vi ser på arbejdsmarkedet. Det er en spændende og ambitiøst tænkt uddannelse, som vi har stor tiltro til. Derfor har bestyrelsen besluttet at søsætte denne kampagne.

Det er muligt at supplere kampagnen lokalt og for egen regning. I guiden finder I derfor også annonceskabeloner, man som enkelt skole eller sammen med andre kan indrykke i de lokale medier.