Status på gymnasiernes økonomi

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Danske Gymnasier har igen i år gennemført en spørgeskemaundersøgelse om de almene gymnasiers økonomiske situation. 118 skoler har svaret, hvilket giver en svarprocent på ca. 75 pct.

Markant flere gymnasier med underskud

39 pct. af Danske Gymnasiers medlemmer har angivet, at de kom ud af 2018 med et underskud. Det er en markant stigning i forhold til regnskabsårene 2016 og 2017, hvor hhv. 11 og 15 pct. af skolerne angav et underskud. Nedenstående figur viser således, hvordan andelen af gymnasier med underskud i perioden 2016-2018 stiger fra 11 til 39 pct.

Gymnasierne har i gennemsnit et overskud på 0,2 mio. kr. i 2018 mod 1,1 mio. kr. i 2017 og 1,8 mio. kr. i 2016. Resultaterne for gymnasierne i 2018 fordeler sig mellem 6,0 mio. kr. som det største overskud og -10,4 mio. kr. som det største underskud.

Overskudsgrad og egenkapital

Overskudsgraden er en vurdering af gymnasiernes økonomiske udvikling. Nøgletallet beregnes som forholdet mellem årets resultatet og årets omsætning.
Figuren herunder viser, hvordan den gennemsnitlige overskudsgrad for gymnasierne gradvist er faldet fra 3,9 pct. i 2011 til 0,2 pct. i 2018. Den gennemsnitlige budgetterede overskudsgrad for 2019 er sat til -0,1 pct. Gymnasierne budgetterer således samlet set med et negativt resultat for 2019.

Nedenstående figur viser, at blot 47 pct. af gymnasierne budgetterer med et overskud i 2019. Mange gymnasier forventer således underskud i 2019.

Flertallet af de gymnasier, der budgetterer med overskud, har angivet meget små overskud på mellem 0 og 1 pct. af omsætningen. De angiver, at de alene kan budgettere med overskud, fordi de samtidig foretager besparelser i form af afskedigelser, reduktion af valgfag m.v.

Den økonomiske situation de kommende år

98 pct. af gymnasierne forventer i høj eller nogen grad, at deres økonomi bliver presset. Det er flere end i foråret 2018, hvor 90 pct. forventede økonomiske udfordringer.

På spørgsmålet om, hvad der i særlig grad sætter økonomien under pres, svarer flest omprioriteringsbidraget, faldende elevtal og stigende lønudgifter.

Gymnasierne forventer primært at håndtere den økonomiske situation ved følgende tiltag:

  • Reduktion af personale (47 pct.)
  • Reduktion af egenkapital (31 pct.)
  • Udskyde eller aflyse bygningsvedligehold (29 pct.)
  • Færre valgfag (23 pct.)
  • Mindre psykologhjælp mv. til elever (12 pct.)
  • Færre talentaktiviteter (9 pct.)

Derudover angiver mange, at de reducerer lærernes forberedelsestid for at øge undervisningstiden for den enkelte lærer.

Stort antal gennemførte og varslede afskedigelser

Den stramme økonomiske situation betyder, at der i indeværende skoleår er afskediget meget personale på gymnasierne for at tilpasse lønudgifter efter de faldende bevillinger. GL oplyser, at der pr. 1. april 2019 er gennemført 300 afskedigelser af gymnasielærere i skoleåret 2018/19. Dette svarer i gennemsnit til knap 2 lærerårsværk pr. skole.

Et udtræk fra Finansministeriets forhandlingsdatabase viser, at der i 1. kvartal 2019 var ca. 1.100 gymnasielærere færre ved gymnasieskoler end i 1. kvartal 2015. Det svarer til ca. 10 pct. færre årsværk. På samme tid er elevtallet på gymnasierne stort set uændret.

Geografiske forskelle i økonomiske nøgletal

Et blik på de geografiske forskelle viser, at gymnasier i Region Nordjylland, Sjælland og Syddanmark har overskudsgrader, der ligger under landsgennemsnittet, mens gymnasier i Region Hovedstaden og Region Midtjylland generelt har højere overskudsgrader. I budgetterne for 2019 er gymnasier i hele landet udfordrede, dog således at gymnasier i Region Sjælland og Region Nordjylland forventer de største underskud.

Du kan downloade Økonomiundersøgelsen 2019 her