Gymnasiebesparelserne betyder fyringer

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

I et debatindlæg i Politiken 11. oktober 2015, advarer gymnasieelever, -lærere, -bestyrelser og -ledere imod de store besparelser, som regeringen har varslet i den kommende finanslov.

Regeringens varslede nedskæringer på 2 procent hvert år de næste fire år vil ramme de almene gymnasier katastrofalt hårdt. Og de vil ramme endnu hårdere sammen med det nye budgetforlig om finansiering af erhvervsuddannelsesreformen, som det almene gymnasium tilsyneladende får regningen for.

Konsekvenserne af så markante besparelser er ikke til at tage fejl af. Det kommer til at betyde fyringer og lukninger overalt i landet, og det kommer til at gå ud over kvaliteten af uddannelserne. Det har vi set ske før på sundhedsområdet, hvor nedskæringer medførte massive fyringer. I dag står vi tilbage med et sundhedsvæsen og et sundhedspersonale, der er presset på tid, kvalitet og arbejdsmiljø.

Med forslaget til Finanslov for 2016 skal de almene gymnasier spare ca. 620 mio. kr. årligt fra 2019 og frem – det såkaldte omprioriteringsbidrag. Oveni kommer forliget om finansiering af erhvervsuddannelsesreformen, der betyder, at de almene gymnasier skal spare yderligere 240 mio. kr. Nedskæringerne kommer samlet set til at udgøre ca. 8,5 procent af det samlede statstilskud til gymnasierne i 2017. Det er noget, der kommer til at kunne mærkes på skolerne, og det er desværre noget, de unge vil kunne mærke i deres hverdag.

Når mange tror, at de almene gymnasier har opbygget store overskud til at stå imod besparelserne, er det uden hold i virkeligheden. En tredjedel af skolerne havde i 2014 en overskudsgrad på under 2 procent. Det betyder, at besparelserne vil presse hele 88 procent af skolerne ud i problemer af en sådan grad, at det vil være en bombe under deres økonomi. Flere af skolerne kan blive tvunget til at dreje nøglen om, og især skolerne i yderområderne vil være udfordrede. Det betyder i værste fald, at det landsdækkende uddannelsestilbud, vi har til de unge i dag, forsvinder.

Det virker for os, der er på skolerne, helt absurd at lukke uddannelsessteder i yderområderne netop nu, hvor regeringen ønsker flere job og mere vækst ud i hele landet. De almene gymnasier er med til at sikre et bredt uddannelsestilbud, og særligt VUC uddanner de mange grupper af borgere, der har brug for særlige forløb og er dermed med til at give det samlede uddannelsesløft.

Det er derfor en særdeles dyr pris at betale for reformen af erhvervsuddannelserne, da det bliver dyrt for velfærdssamfundet og for den enkelte borger. Især fordi investeringer i uddannelser netop skal sikre fortsat vækst og udvikling. Hvis regeringen ikke ønsker at spille hasard med Danmarks fremtid, må vi opfordre til, at man gentænker besparelserne og indgår i en konstruktiv dialog med sektoren. Hvis kvaliteten af den almene gymnasieuddannelse ikke skal lide varig skade, skal vi som minimum friholdes fra at betale til omprioriteringsbidraget.


 

Debatindlæg udgivet i Politiken 11 oktober, skrevet af Annette Nordstrøm Hansen (GL), Veronika Ahrensbøll Schultz (DGS), Hans Peter Jensen (Gymnasiernes Bestyrelsesforening) og Anne-Birgitte Rasmussen (Danske Gymnasier).