Nyhedsbrev

7. maj 2018

Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø, er enig med undervisningsministeren i, at et fravær blandt eleverne på mellem ni og 15 pct. er for meget. Hun mener dog, det bliver bureaukratisk med en bestemt grænse for fraværet. Og så peger hun på, at den nye fraværspakke bør gælde alle ungdomsuddannelser.

Undervisningsminister Merete Riisager vil have centrale retningslinjer for registrering af fravær og have gymnasierne til at følge trop ved at lave egne mål for at nedbringe fraværet. Det er blot to af fem initiativer i en ny, såkaldt fraværspakke, som ministeren nu lancerer. En pakke, som ifølge ministeren, skal hæve det faglige niveau.

”Det er svært at lære noget, hvis ikke man deltager i timerne. Og nogle elever har alt for meget fravær,” siger ministeren i en pressemeddelelse.

  

Godt med opmærksomhed

Merete Riisagers fraværspakke kommer efter en stikprøveundersøgelse fra ministeriet, som bl.a. har vist et fravær i fremmødet på ca. 15 pct. på hf på de almene gymnasier og et fravær i 2. og 3.g på ni pct.

– Det er selvfølgelig et højt fravær og noget, vi skal være opmærksomme på. Der er jo sammenhæng mellem fravær og frafald, og vi er sat i verden for at levere studenter og ikke smide elever ud på grund af fravær. Så jeg er enig med ministeren i, at vi skal have det tilbage på sporet. Og jeg går i den forbindelse ud fra, at det er initiativer, som skal gælde alle ungdomsuddannelser, siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier.

  

Stor spredning

De høje tal i stikprøveundersøgelsen dækker ifølge Birgitte Vedersø også over en stor spredning.

– Langt de fleste af dem, der går i gymnasiet, er generation fornuftig. De har ikke noget nævneværdigt fravær, fordi de har travlt med at opfylde de krav, som gør dem kvalificerede til at læse videre. Og så er der også nogle, der ikke trives. De har et højt fravær, som betyder, at det kommer til at se lidt skævt ud. Når hf stikker ud, skyldes det elevsammensætningen, hvor nogle er udfordrede og har en tendens til at fare lidt vild i eget liv, forklarer Birgitte Vedersø.

Med til billedet hører også, at man som elev i gymnasiet ikke uden videre kan gå til læge eller tandlæge. Gør man det, er det ensbetydende med fravær, mens det på mange arbejdspladser i det øvrige samfund ikke tæller med i fraværsstatistikken.

  

Individuel vurdering

I et af ministerens initiativer bliver der talt om 15 pct. i kvartalet, som en grænse for, hvornår man skal begynde at se med kritiske briller på elevens studieaktivitet.

– Det er en grænse, jeg er bekymret for. Jeg forholder mig derfor til, at der skal være tale om en individuel vurdering af elevens studieaktivitet. Og her må man have tillid til, at det er noget, den enkelte skole kan vurdere, siger Birgitte Vedersø og uddyber:

– Før var der en grænse på 10 pct., og det kunne tolkes derhen, at så havde eleverne også ”ret” til et fravær på ti pct. Med en ny grænse på 15 pct., er jeg bekymret for, at dette kan ske igen. Vi har brugt meget tid på at få det pillet ud af hovederne på eleverne, at de havde ret til ti pct. Det bedste vil derfor være, at vi kan sige til eleverne: ” I skal møde til tiden. Punktum. Det er vores fraværsregler”. Vi skal passe meget på, at nye regler ikke udvikler sig til et bureaukratisk monster, siger Birgitte Vedersø.

  

Læs mere på uvm.dk


Fraværspakken
  • Centrale retningslinjer for registrering af fravær
  • Lokale måltal for at nedbringe fravær
  • Institutionernes fraværstal vil fremgå på deres hjemmesider
  • Tilsyn med institutionernes fravær
  • Ministeren vil udsende et hyrdebrev om grænseværdi for vurdering af fravær og om fratagelse af SU.