Fransk visit i det nordjyske

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Der var tale om et tilbud, kommunen ikke kunne sige nej til. Men det gjorde de. Rektor Søren Hindsholm, Nørresundby Gymnasium og HF, prøver at gøde jorden for mere fransk på skoleskemaet i de lokale folkeskoler. Indtil videre uden held.

Der var engang, lyder det i eventyret. Og der var engang, hvor danskerne ifølge rektor Søren Hindsholm, Nørresundby Gymnasium og HF, var berømte for at kunne stribevis af sprog.

Men eksempelvis fransk, som bliver talt i 57 lande over fem kontinenter, er praktisk talt forsvundet fra de nordjyske skoler. Kun to pct. af afgangseleverne fra områdets 9. klasser havde i 2015 stiftet bekendtskab med fransk.

Eleverne har engelsk og derudover er der reelt kun tysk tilbage. Problemet går i ring:

– Få vælger fransk, og så afskaffer skolerne det, fordi det er for dyrt med små hold, siger Søren Hindsholm.

Det første skridt

Han har selv forsøgt sig med en aftale med kommunen, som kunne skaffe gymnasiet elever med andre sprog på repertoiret end engelsk og tysk.

– Jeg har endda lovet dem, at hvis der bare var nogle få skoler, der udbød fransk, og eleverne så kommer her, skal vi nok lave et hold til dem – også selvom det bliver lille. Jeg synes, vi har en forpligtelse til at vise, at hvis de tager et første skridt, så har vi stien videre parat, siger han.

Indtil videre har kommunen dog takket pænt nej til invitationen.

– De har heller ikke lærerne længere. Der er et enormt traditionstab på dette område. Vi havde engang en folkeskole med engelsk, tysk, fransk og latin. Nu har vi på det nordjyske område en folkeskole med engelsk og tysk, siger Søren Hindsholm, der derfor fortsat gerne ser, at kommunen tager udfordringen alvorligt.

Fylder ikke hos kommunen

Den ansvarlige politiker i Aalborg Kommune, rådmand Tina French Nielsen (V), ser dog ikke behovet for at sætte fokus på fransk.

– Fransk og spansk er ikke noget, der har fyldt i vores drøftelser, siger Tina French Nielsen. Hun understreger dog, at der på konsulentniveau arbejdes med at få flere sprog på paletten, og at kommunen har et mål om, at eleverne i grundskolen skal have mere mod på verden.

Skoler har travlt

Rådmanden er opmærksom på, at det i sidste ende er virksomhederne, som efterspørger flere sprogkompetencer hos de unge. Men hun fortæller, at skolerne i dag er travlt optagede af mange andre fag end sprog, herunder iværksætteri.

– Jeg er med på, at sprog er vigtigt. Jeg har selv arbejdet i Tyskland. Men jeg tror, man skal være forsigtig med at tro, at vi i folkeskolen kan føde en generation af unge mennesker, der kan tale engelsk, tysk, fransk og spansk. Vi har en million ting, vi skal have lært børnene, mens de går i skole. Sprog er en essentiel del, men politisk vægter jeg engelsk og tysk, som de sprog, man skal lære i folkeskolen, siger Tina French Nielsen.

Hun er heller ikke bekymret for, at det hele ender med, at de unge kun taler engelsk.

– Nej. På ungdomsskolen kommer unge, der virkelig interesserer sig for sprog, siger hun.

Hvis politikerne tør

Ifølge rektor Søren Hindsholm er der ingen nemme løsninger, som kan bane vejen for eksempelvis mere fransk. Han peger på, at man f.eks. kunne indføre belønninger til gymnasieelever, som tager fransk, give point for sprog i adgangsbegrænsningen til universiteterne eller måske lidt mere drastisk; nøjes med kun en studieretning med samfundsfag, hvor man kobler samfundsfag A med matematik A og på den måde får eleverne til at vælge sprogene.

Spørgsmålet er ifølge Søren Hindsholm, om politikerne tør den slags. Men:

– Hvis man ikke gør noget, så eleverne og de studerende kan se, at der er en fordel ved det, så ender vi hurtigt der, hvor danskerne kan et mådeligt engelsk og det er så det, forudser han.

Og så kommer der ikke – igen – en flot sproglig svane ud af den lille grimme ælling.

/fgb