CFU forliget blev indgået den 8. februar 2013 og overenskomsten blev udsendt den 28. juni 2013 (Modst.nr. 018-13). Moderniseringsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til overenskomsten i juli 2013.
Nedenfor er der en oplistning af svar indenfor emner, som der oftest har været henvendelser om.

FAQ

Årsnorm

Med den nye overenskomst er der nu fastsat en årsnorm på 1924 timer, som også gælder på det øvrige AC-område. Ledelsen kan vælge at omlægge årsnormen fra den nuværende norm, som er skoleåret, til kalenderåret eller en anden 12 måneders periode (f.eks. 1. april – 31. marts), men det er op til skolens ledelse at afgøre dette. Der er tale om en ret og ikke en pligt til at omlægge normperioden.

Pauser

Det er Moderniseringsstyrelsens vurdering, at der efter de nye arbejdstidsregler ikke er en ret til betalte pauser. Det er således op til ledelsen, om der ydes betalte pauser, herunder en betalt frokostpause, som medregnes i arbejdstiden. Hvis der ydes betalte pauser, fremgår det af bemærkningerne til overenskomstens § 16, at lærerne ikke kan forlade arbejdsstedet i pausen, og at lærerne skal stå til rådighed for arbejdsgiveren i pausen.

Opgørelse af fravær med løn

Opgørelse af fravær med løn (sygefravær, ferie, feriefridage, omsorgsdage, barns 1. og 2. sygedag mv.): For de forskellige typer af fravær med løn gælder, at fraværet medregnes i arbejdstidsopgørelsen med det planlagte antal arbejdstimer. Såfremt der ikke eksisterer et planlagt antal arbejdstimer, medregnes fraværet med 7,4 timer pr. dag. Eksempel: En medarbejder er planlagt med 10 timer mandag, 7,4 timer tirsdag-torsdag og 4,8 timer fredag. Medarbejderen afholder en feriefridag mandag. Medarbejderen skal derfor godskrives de 10 timer i arbejdstidsopgørelsen, mens feriefridagen alene tæller 7,4 timer i ferieregnskabet. Medarbejderen skylder således ikke differencen mellem de 10 timer og de 7,4 timer. Hvis ledelsen pålægger medarbejderen at udføre de opgaver, som blev forsømt som følge af fraværet, vil arbejdstimerne for disse opgaver også skulle indgå i arbejdstidsopgørelsen. Sådanne arbejdstimer vil kunne generere merarbejde afhængig af den øvrige arbejdstilrettelæggelse. Det skal dog nævnes, at lederen med de nye arbejdstidsregler har fuld rådighed over arbejdstidsressourcen og dermed har bedre mulighed for at flytte rundt på opgaverne mellem medarbejdere eller udligne eventuelle arbejdstidspukler i løbet af normperioden. Eksemplet er også dækkende for fravær i forbindelse med sygdom, ferie, omsorgsdage, barns 1. og 2. sygedag mv.

Kurser - arbejdstidsopgørelse

I henhold til den tidligere overenskomsts § 24 stk. 6 vedr. godkendt efteruddannelse kunne der maksimalt medregnes 7,4 timer inkl. rejsetid pr. dag i arbejdstidsopgørelsen. Bestemmelsen er taget ud af den nye overenskomst. Det betyder, at det nu er tiden med faglige aktiviteter, som indgår i arbejdstidsopgørelsen. Derudover skal der afregnes rejsetid efter overenskomstens § 16 stk. 3: Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.

Arbejdstid i forbindelse med studieture mv.

Det er Moderniseringsstyrelsens vurdering, at arbejdstiden under studieture, ekskursioner mv. er den faktiske arbejdstid og tiden indgår således i årsnormen på samme måde som den øvrige arbejdstid, dog kan der under selve rejsen (hen- og tilbagerejsen) maksimalt medregnes 13 timer pr. døgn, jf. den nye overenskomsts § 16, stk. 3. Arbejdstidens tilrettelæggelse under studieturen, ekskursioner mv. er på samme måde, som på skolen, et ledelsesanliggende. Det er således ledelsen, der efter dialog med den enkelte lærer afgør, hvor meget af tiden på destinationen, der skal indregnes som arbejdstid. Moderniseringsstyrelsen har udarbejdet to slides med regelgrundlaget, som kan ses her

Regler for dækning af udgifter m.v. findes i aftale af 30. juni 2000. Aftalen er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne og er udsendt med cirkulære af samme dato (Perst.nr. 057-00). Cirkulæret kan ses her

Transport i forbindelse med censur

Det fremgår af den nye overenskomsts § 16, stk. 4, at ’tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for godtgørelse af arbejdstid.’ Tjenesterejseaftalens formål er at godtgøre de merudgifter, som en ansat påføres i forbindelse med tjenesterejser.
Da den ansatte under normale omstændigheder skulle have transporteret sig fra bopæl til fast tjenestested, uden at denne transport kunne indregnes i arbejdstiden, er det Moderniseringsstyrelsens opfattelse, at det alene er den eventuelle ekstra transporttid (merrejsetid) fra hotel til midlertidig tjenestested (censorskolen), som indregnes i arbejdstiden.
Ved ud- og hjemrejsen forstås hele rejsen fra tjenesterejsens udgangspunkt – som kan være tjenestestedet eller fx bopæl – og til bestemmelsesstedet – som kan være det midlertidige tjenestested eller fx et hotel. Samtlige udgifter til transport på denne rejse refunderes mod dokumentation. Reglerne om tjenesterejser findes i aftale af 30. juni 2000. Aftalen er indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne og er udsendt med cirkulære af samme dato (Perst.nr. 057-00). Cirkulæret kan ses her.

Merarbejde

I forbindelse med opgørelse af arbejdstiden ved normperiodens afslutning følger det af den nye overenskomsts § 18, stk. 4, at arbejdsgiver træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for merarbejdehonorering er opfyldt, og merarbejdets omfang fastsættes. Se desuden cirkulærebemærkninger til § 18.

Når merarbejdets omfang er fastlagt, følger det af den nye overenskomsts § 18, stk. 5, at der så vidt muligt ydes afspadsering af samme varighed som det præsterede arbejde med et tillæg på 50 pct. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, følger det af den nye overenskomsts § 18, stk. 6, at merarbejdet godtgøres med betaling. Det er ledelsen, som træffer afgørelse om honoreringsform.

Vær særligt opmærksom på, at merarbejdshonorering med 50 pct. først være relevant for deltidsansatte, når de kommer over fuld tid.

Undertid

Med den nye overenskomst er reglerne for undertid bortfaldet. Denne tid kan således ikke længere overføres til den nye normperiode. Timerne er således tabt.

Ferietilrettelæggelse

Det er Moderniseringsstyrelsens opfattelse, at ferietilrettelæggelsen efter 1. august 2013 foregår efter samme måde som for statens øvrige ansatte, herunder, at det er ledelsen der fastlægger om institutionen holder virksomhedslukket. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at den nye cirkulærebemærkning til § 22, stk. 1, helt entydigt fastlægger, at skolens ledelse kan træffe anden bestemmelse end hovedreglen om, at de 5 ugers ferie anses for afholdt i den periode, hvor skolen holder sommerferie.

Særlige feriedage

Der har været rejst spørgsmål om håndteringen af de særlige feriefridage i opgørelsen af arbejdstiden. Der er hverken i de nugældende regler eller de nye arbejdstidsregler mulighed for forlods at indregne de særlige feriedage i opgørelsen af arbejdstiden. Moderniseringsstyrelsen har udsendt nedenstående præcisering af regelsættet, som der ikke sker ændringer i i forbindelse med OK13, hvorfor det vil være de samme regler, som gælder efter den 1. august 2013. Af de nugældende regler fremgår:

  • STX og HF: GL-overenskomsten, § 27, stk. 2, fastslår, at afvikling af særlige feriedage sker i henhold til reglerne i ferieaftalen.

Af ferieaftalens kap. 5 fremgår, at tidspunktet for afvikling af de særlige feriedage fastlægges ved aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte medarbejder. Afvikling sker i overensstemmelse med den ansattes ønsker, i det omfang det er foreneligt med tjenesten. Afviklingen kan ske som enkeltdage eller som brøkdele af dage.

Der er således ikke efter de nugældende regler hjemmel til forlods at indregne de særlige feriefridage i årsopgørelsen. Eftersom der ikke sker ændringer i de pågældende regler i forbindelse med OK13, vil retstilstanden være uændret.
Hvis afviklingstidspunktet ikke er fastlagt den 1. januar i ferieåret, kan ansættelsesmyndigheden varsle de særlige feriedage til afholdelse. Varslingen skal ske efter regler for restferie, dvs. med mindst 1 måneds varsel og til afholdelse i hele dage. Er der særlige feriedage ikke afviklet ved ferieårets udløb, skal ansættelsesmyndigheden af egen drift udbetale kontant godtgørelse til den ansatte, medmindre der er indgået aftale om at overføre dagene til et senere ferieår.

Afviklingen af de særlige feriedage (og anden frihed) medfører ikke, at en arbejdsopgave bortfalder, den skal efter sædvanlig praksis løses på andre tidspunkter i arbejdstiden. Det betyder blandt andet, at undervisningstimer, der må aflyses som følge af afvikling af de særlige feriedage, vil kunne omlægges til en anden del af arbejdstiden – uden at dette i sig selv skal honoreres særskilt.
En omlægning af arbejdstid udløser ikke automatisk merarbejde. Det er den samlede opgørelse af arbejdstiden ved normperiodens afslutning, der alene er relevant i forhold til spørgsmål om merarbejde, herunder den ledelsesmæssige vurdering af om merarbejde skal honoreres.

Lærere på aldersreduktion

Indholdet af bestemmelsen er som i den tidligere overenskomst, hvilket bl.a. betyder, at lærere der tillægges timer efter den nye overenskomsts § 20 stk. 1 ikke kan få merarbejdshonorering (tidligere overtidsbetaling). Der er derfor ikke mulighed for at udbetale merarbejde. Såfremt årsnormen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forhold 1:1. Det nye er, at lærere, som ikke er fyldt 58 år den 31. marts 2013, ikke længere har ret til aldersreduktion.

Deltidsansættelse

Registreringen indgår med den planlagte tid på den pågældende dag. Er der tale om deltid afvikles disse også efter, hvordan tjenesten er tilrettelagt, fx skal der også afvikles særlige feriedage på arbejdsfrie dage, hvis sådanne indgår i arbejdstidsplanlægningen. Vær særligt opmærksom på, at merarbejdshonorering med 50 pct. først vil være relevant for deltidsansatte, når de kommer over fuld tid.

Tidsregistrering

I henhold til bilag 5, punkt lll i aftaleresultatet af 8. februar 2013 mellem finansministeren og AC, er det Moderniseringsstyrelsens vurdering, at arbejdsgiverne skal etablere et tidsregistreringssystem.

Formålet med de nye arbejdstidsregler er, at ledelsen på de enkelte skoler har et værktøj til administration af lærernes arbejdstid. Tidsregistreringen gør det muligt for ledelsen at foretage løbende tilpasning af lærernes opgaveløsning og prioriteringer, hvilket blandt andet kan danne grundlag for en løbende dialog om opgaveløsningen mv. mellem læreren og dennes nærmeste leder.

Tidsregistreringen opdeles på forskellige formål og projekter med henblik på, at skabe overblik over den aktuelle allokering af lærerressourcer. Endvidere er tidsregistreringen en nødvendig forudsætning for, at kunne opgøre den samlede arbejdstid ved året afslutning og derved danne grundlag for opgørelsen af arbejdstiden. Moderniseringsstyrelsen har udsendt en vejledning om tidsregistreringen. Af vejledningen fremgår det, at der er metodefrihed i forhold til valg af registreringsmetode. Det er således op til den enkelte skole at etablere et system, som tilgodeser skolens drift. Vejledningen er lagt under ”Regler og retningslinjer for OK 13”.

Indretning af arbejdspladser

I arbejdsmiljøloven er der regler om indretning af arbejdspladser. I loven er der dog ikke fastsat eller udarbejdet vejledende normer for antallet af kontorarbejdspladser i forhold til antallet af medarbejdere. Fastlæggelse af behovet for antal og typer af arbejdspladser skal ske på den enkelte skole, f.eks. efter drøftelse i arbejdsmiljøorganisationen.

Det er ikke et krav, at den enkelte underviser på en gymnasieskole har en individuel arbejdsplads, men gymnasieskolen skal sikre sig, at der er et passende antal arbejdspladser i forhold til de opgaver der skal løses. Hvis flere lærere bruger den samme arbejdsplads, så er det et krav, at bord og stol kan indstilles ergonomisk korrekt i forhold til den enkelte lærer. Beslutning om, hvor mange arbejdspladser, der skal etableres og med hvilken standard disse skal indrettes træffes af ledelsen, som har ansvaret for at arbejdsmiljølovens krav er opfyldt.

Tutorfunktionen på HF

I den nye overenskomst er der ikke længere centralt afsat timer til tutorfunktionen på hf. Det vil sige, at det fremadrettet skal indgå som element i den enkelte lærers opgaveportefølje. Denne opgave skal derfor håndteres på samme måde som alle andre opgaver.

Vejledning af pædagogikumkandidater

Vejledningen af pædagogikumkandidater indgår med den faktiske arbejdstid efter 1. august 2013. Der ydes stadigt et tillæg for vejledning af pædagogikumkandidater jf. § 8 stk. 3.

Indgåelse af lokalaftaler

Det følger af rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsregler, at der kan ske fravigelser eller supplementer til de centralt aftalte regler. På undervisningsområdet, som på alle andre områder, er det imidlertid ikke intentionen, at adgangen til at indgå lokale aftaler skal bruges til at indgå aftaler, som begrænser ledelsesretten i forhold til at lede og fordele arbejdet.

Adjunkt/lektor tillæg

Dette pensionsgivende tillæg afløser det tidligere pensionsgivende undervisningstillæg og det ikke-pensionsgivende 17 års tillæg. Tillægget ydes til lærere, herunder også årsvikarer og bachelorer. Ved ansættelse på deltid, ydes tillægget forholdsmæssigt. Det er Moderniseringsstyrelsens vurdering, at det er undervisningsancienniteten der lægges til grund ved udmøntningen af adjunkt/lektor tillæg efter den nye overenskomsts § 9. I vurderingen indgår, at tillægget er en videreførelse af overenskomstens nuværende centralt aftalte kvalifikationstillæg, jf. § 9 i overenskomsten af 10. februar 2012 for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv.

Apparatopstilling

Apparatopstilling medgår på linje med øvrige arbejdsopgaver i opgaveporteføljen med den præsterede arbejdstid, og der ydes fortsat et centralt aftalt funktionstillæg, jf. den nye overenskomsts § 8, stk. 2. Tillægget ydes fortsat pr. hold. Hvis to eller flere lærere har delt holdet, ydes der en forholdsmæssig andel af tillægget til den enkelte lærer.

Tilsyn med samlinger - samlingspasningstillæg

Opgaven medgår på linje med øvrige arbejdsopgaver i opgaveporteføljen med den præsterede arbejdstid, og der ydes fortsat et centralt aftalt funktionstillæg, jf. den nye overenskomsts § 8, stk. 1. Tillæggets størrelse reguleres fortsat af antallet af elever og fag, og tillægget skal derfor dellønsberegnes.

Den ny samarbejdsaftale

Centralorganisationernes Fællesudvalg og Finansministeriet har ved OK13 forhandlet en ny Samarbejdsaftale. Nyhederne består blandt andet i en præcisering af formål og en ændring af bestemmelserne om samarbejdsudvalgets opgaver. Aftalen kan ses her

Overgangsordning - Afregning af tid til opgaver med eksamen sommeren 2013

Det er Moderniseringsstyrelsens vurdering, at der opgøres efter reglerne om lærerens fratræden, jf. § 24, stk. 3, 3. afsnit i overenskomst af 10. februar 2012 for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. Det betyder, at hvis den forbrugte tid (faktiske arbejdstid) overstiger de budgetterede timer, så medregnes den forbrugte arbejdstid i årsopgørelsen. I de tilfælde, hvor den faktiske arbejdstid er mindre end de budgetterede timer medregnes de budgetterede timer i årsopgørelsen. Moderniseringsstyrelsen skal bemærke, at opgørelsen af eventuel overtid beror herefter på en samlet opgørelse af de tidsarter/opgaver, der følger af overenskomstens § 24. En højere faktisk arbejdstid ved eksamen kan altså ikke ses isoleret i beregningen af overtid. Eventuel overtid honoreres enten med afspadsering eller godtgørelse, jf § 25 i overenskomsten.

Reguleringsordning - ingen generel lønregulering pr. 1. april 2013

I lov nr. 409 af 26. april 2013 om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område, fremgår det af afsnit A i bilag 3, at overenskomster og aftaler ændres med de ændringer, der fremgår af forhandlingsprotokol af 8. februar 2013 mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg. Af forhandlingsprotokollens afsnit II fremgår det, at der pr. 1. april 2013 ydes en generel lønforhøjelse svarende til 0,82 pct. af den samlede faste løn pr. 31. marts 2013. Moderniseringsstyrelsen kan oplyse, at reguleringsordningen pr. 1. april 2013 tilsvarende udmønter en lønregulering på minus 0,82 pct. Der ydes derfor ikke nogen generel lønregulering pr. 1. april 2013.