Flertallet af de almene gymnasier kører med underskud

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Mere end halvdelen af alle landets gymnasier har nu underskud.

Års massive nedskæringer på uddannelsessystemet kan nu for alvor mærkes på de almene gymnasier. Danske Gymnasiers årlige undersøgelse af økonomien på landets almene gymnasier viser, at et flertal af gymnasierne (godt 51 pct.) i år kommer ud af regnskabsåret med røde tal på bundlinjen. Det er første gang, siden selvejet blev indført i 2007.

Tendensen til underskud på årsregnskabet har i de senere år været stigende, og derfor kommer det ikke bag på Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, at så mange gymnasier har svært ved at få økonomien til at hænge sammen.

– Vi har over de senere år set, at økonomien strammer til på gymnasierne som følge af de besparelser, vi er blevet pålagt. Mere end halvdelen af gymnasierne kører nu med underskud. Det er et alarmerende højt tal, siger Birgitte Vedersø.

Det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betyder, at gymnasierne siden 2016 skulle spare to pct. om året, blev afskaffet med den nuværende finanslov, men andre besparelser er fortsat.

– Politikerne har skelet til de almene gymnasier, da de skulle finansiere FGU’en, erhvervsuddannelsesreformen og da der skulle findes ekstra penge til erhvervsgymnasierne. Men den form for omfordeling mellem ungdomsuddannelserne kan ikke blive ved, siger Birgitte Vedersø og tilføjer:

– De almene gymnasier har ikke store pengetanke at trække på, og alle overflødige udgifter er for længst sparet væk. Derfor har mange skoler ikke haft andre muligheder end at reducere i lærerstaben – men alligevel kommer over halvdelen af gymnasierne altså ud med et underskud.

 

Mindre tid til den enkelte elev

Siden 2015 er over 14 pct. af gymnasielærerstillingerne blevet nedlagt. Det svarer til 1.580 fuldtidsansatte gymnasielærere. Da der i samme periode kun er blevet ca. to pct. færre elever, er der blevet væsentligt mindre lærertid pr. elev.

I undersøgelsen svarer gymnasierne, at de i 2019 har forsøgt at få økonomien til at hænge sammen ved at afskedige lærere og reducere forberedelsestid (54 pct.), aflyse eller udskyde vedligehold af bygninger (36 pct.), nedlægge valgfag (20 pct.), og tilbyde mindre psykologhjælp (10 pct.) og vejledning (5 pct.).

Gymnasiernes trængte økonomi går ud over eleverne, som oplever mindre valgfrihed og mindre tid til den enkelte elev. Og især er det trist, at nogle skoler har været nødt til at skære i støtten til elever, der mistrives, siger Birgitte Vedersø og tilføjer:

– Og når de almene gymnasier nu er den ungdomsuddannelse, som former størstedelen af vores unge, så er det en bekymrende stor del af en ungdomsårgang, der oplever besparelserne.

 

Læs hele Økonomiundersøgelse 2020