Nyhedsbrev

1. april 2020

Nyuddannede faglærte med en studentereksamen klarer sig bedre end nyuddannede faglærte uden studentereksamen målt på beskæftigelse og erhvervsindkomst.

Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har i 2019 for Danske Gymnasier og Gymnasieskolernes Lærerforening undersøgt, hvor mange nyuddannede faglærte, der har en studentereksamen med sig i bagagen, og hvordan det går den gruppe sammenlignet med dem, der ikke har.

Analysen viser, at hver femte faglærte, der blev uddannet i 2015, også havde en studentereksamen med sig i bagagen. Blandt de faglærte, der har en studentereksamen, har nogenlunde lige mange en almengymnasial baggrund eller en erhvervsgymnasial baggrund. Ud af alle nyuddannede faglærte havde 9 pct. således en hhx-baggrund, mens 7 pct. havde en stx-baggrund. De faglærte, der også har en studentereksamen, har primært en uddannelse inden for kontor, handel og finans (KHF), hvor de udgør mere end 40 pct. af de nyuddannede fra 2015. De resterende faglærte, der også er studenter, er nogenlunde ligeligt fordelt blandt de andre fagretninger. Nedenstående figur viser fordelingen.

Figur 1 – Hvad er uddannelsesbaggrunden hos de nyuddannede faglærte?


Faglærte med en studentereksamen har højere beskæftigelse og erhvervsindkomst

Nyuddannede faglærte med en studentereksamen klarer sig bedre end nyuddannede faglærte uden studentereksamen, målt på beskæftigelse og erhvervsindkomst. Hvad angår beskæftigelse viser analysen, at faglærte med en studentereksamen i højere grad er i beskæftigelse sammenlignet med faglærte uden gymnasial baggrund.  Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede faglærte uden en studentereksamen er således ca. 90 pct., mens den for faglærte med studentereksamen er på ca. 95 pct.

Gymnasial baggrund har også positiv betydning for erhvervsindkomsten blandt nyuddannede faglærte, der er i arbejde året efter. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for faglærte, der har en studentereksamen, er ca. 23.000 kr. om året højere end for faglært uden en studentereksamen. Det bemærkes, at effekten af en studentereksamen på beskæftigelse og erhvervsindkomst varierer inden for de forskellige erhvervsfaglige retninger.

Figur 2 – Nyuddannede faglærte med gymnasial baggrund klarer sig bedre målt på beskæftigelse og erhvervsindkomst


Aldersforskellen mellem nyuddannede faglærte med og uden en studentereksamen er mindre end de 2-3 år, det tager at fuldføre en studentereksamen. Således er de nyuddannede faglærte uden en studentereksamen i gennemsnit 23 år, mens nyuddannede faglærte med en studentereksamen i snit er 24,5 år. Det hænger givetvis sammen med muligheden for meritoverførsel af fag til grundforløbet på en erhvervsfaglig uddannelse.

Du kan downloade AE-rapporten “Faglærte studenter klarer sig godt” 2019 her.

Hvorfor vælger de unge at tage en erhvervsuddannelse efter en gymnasial uddannelse?

DEA udgav i 2020 i rapporten “Den krøllede vej til erhvervsuddannelse”. I rapporten har DEA lavet interviews med unge, der har valgt en erhvervsuddannelse efter en gymnasial uddannelse. Interviewene giver et indblik i årsagerne til, at de unge vælger den krøllede vej frem for at påbegynde en erhvervsuddannelse i første omgang eller fortsætte på en videregående uddannelse efter endt studentereksamen.

Helene er en af de unge, som DEA har interviewet. Hun var selv 17 år, da hun begyndte i gymnasiet – den uddannelse, hun oplevede holdt flest døre åbne. I 2007 blev hun sproglig student fra Sorø Akademiskole og begyndte senere på industriteknikeruddannelsen. I august 2017 blev hun voksenlærling hos Danfoss gennem Syddansk Erhvervsskole. Den gymnasiale uddannelse – og også den videregående uddannelse, som hun har med i bagagen – er kun et plus, er Helenes oplevelse: ”Jeg kan mærke, at min almene viden er større, fordi jeg har en studentereksamen. Og det er min livserfaring også,” fortæller hun og fortsætter: ”Man skal nogle gange være fremme i skoene og ikke være eftergivende. Det får man gennem livserfaring.”

Helene tager flere forskellige elementer fra sine tidligere uddannelser med sig ind på industriteknikeruddannelsen: Det er engelsk, hun bruger, når hun skal læse manualer til maskinerne på industriteknikeruddannelsen, og matematikken behøver hun ikke, som mange af sine medstuderende, at læse op på. ”At have været igennem flere uddannelser har både givet uddannelseserfaring – men også livserfaring. Hvilket f.eks. er vigtigt, når man skal forhandle løn – og det er tiltrængt efter mange år på SU: Jo ældre man bliver, jo nemmere er det i lønforhandlinger,” afslutter Helene interviewet.

Du kan downloade DEA-rapporten “Den krøllede vej til erhvervsuddannelse” 2020 her.