Højesteret

Den 11. januar 2019 tog Højesteretten stilling til skyldsspørgsmålet og strafudmåling i en sag fra Landsretten fra den 8. maj 2018. Her blev en dengang 19-årig mand  idømt 40 dages betinget fængsel for at have delt et videomateriale med et pornografisk indhold. Sagen var principiel og en del af det omfattende sagskompleks under fællesbetegnelsen, Umbrellasagen.

Umbrellasagen

Umbrellasagen er en sag fra 2017, hvor 1004, primært unge personer er anmeldt for at have modtaget og videredelt et videomateriale med pornografisk indhold. Delingen fandt sted igennem forskellige typer åbne og lukkede netværk. Videomaterialet viste et pornografisk indhold, hvor to medvirkende personer kunne identificeres og ikke havde givet samtykke til deling af videomaterialet. En skærpende omstændighed var, at de unge i videomaterialet var under 18 år.

Under 18 år på gerningstidspunktet

I forbindelse med sagen har to spørgsmål været afgørende.

Det ene, om de unge som kunne identificeres på det delte videomateriale var under 18 år på gerningstidspunktet, hvilket derfor betyder, at delingen er en overtrædelse af  §235, stk. 1.  der handler om udbredelse af børnepornografi? Det andet, hvorvidt Landsrettens dom på 40 dages betingede fængsel var passende?

Domstolene har fra sagens begyndelse og fra de første afgørelser i byretten skelnet mellem aktive og passive krænkere. Aktive krænkere, som har videredelt videomaterialet med fortsæt og passive krænkere, som udelukkende har modtaget videomaterialet og opbevaret materialet i en kortere eller længere periode på deres mobiltelefon.

Landsrettens dom

Forsvareren for den dømte 18-årige mand, kaldet ”T”, ønskede at afprøve landsrettens afgørelsen ved Højesteret. Forsvareren mente ikke der var grundlag for en fængselsdom og at den tiltalte burde frifrindes. Den tiltalte var ifølge Landsretten, ” fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 1, ved over en periode på en måned i fem tilfælde at videresende pornografisk videomateriale i lukkede chatgrupper til i hvert fald 35 personer, der for hovedpartens vedkommende måtte antages at være unge mennesker, der var jævnaldrende med T selv, ligesom videomaterialet viste seksuel aktivitet mellem andre jævnaldrende unge mennesker under 18 år.” (kilde: Domsresuméer, www.domstole.dk)

Den tiltalte tilhørte den gruppe af aktive krænkere, som havde videredelt videomaterialet, hvilket betyder at den tiltalte har handlet med fortsæt.

Højesterets endelige dom

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, og ændrede ikke på hverken skyldsspørgsmålet eller de 40 dages betingede fængsel. Højesteret pålagde den dømte en såkaldt torterstatning til begge ofre på henholdsvis kr. 10.000 og 2.000.

Hvad siger man til de unge?

Når man deler billeder uden samtykke er det principielt en straffelovsovertrædelse. Det er en skærpende omstændighed, når ofrene er under 18 år og kan identificeres og det er en skærpende omstændighed, hvis man videredeler et videomateriale med pornografisk indhold. Først når alle unge er dømt og, man kender variationen i forskellige typer straf, kan man sige noget mere definitivt om myndighedernes sanktionering af deling af billeder uden samtykke.