Folkemødet 2017: De unge skal forstå, hvad en algoritme er

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Formand Anne-Birgitte Rasmussen foreslog under Danske Gymnasiers debat på Folkemødet, at man gør informatik obligatorisk på det almene gymnasium. Undervisningsordfører Annette Lind (S) lovede at kæmpe for, at den digitale udvikling ikke skrues tilbage i eksamenssituationen.

– Danskerne er enormt gode til at bruge teknologien. Vi har været verdensmestre i at have profiler på Facebook, og det er skønt og dejligt, men det ville være sjovere, hvis det var sådan, at vi var med til at skabe morgendagens løsninger.

Sådan lød det fra fagleder Christian Hannibal, Dansk Industris digitale taskforce, der var med i panel, da Danske Gymnasier på førstedagen af årets Folkemøde på Bornholm havde arrangeret debat om, ”hvordan vi gearer uddannelserne til at matche samfundets behov i en digital virkelighed.”

Aktive unge – ikke slaver

For formand Anne-Birgitte Rasmussen kan det kun gå for langsomt:

– Vi gør det ikke hurtigt nok. Vi håber, at det, som er aftalt i den nye gymnasiereform, giver et endnu bedre afsæt for at komme ud over rampen. For jeg er oprigtig bekymret for, om vi kan holde tempo med den udvikling, der er i samfundet, sagde Anne-Birgitte Rasmussen. Hun ønsker, at de unge skal forstå og kunne anvende teknologien, så de ikke bliver slaver af den.

– De skal forme det liv og de maskiner, som skal være fremover, sagde hun og tilføjede:

– De er vokset sammen med teknologien – med deres mobiltelefon og computer – på en helt anden måde end, jeg er. Det betyder, at de har en naturlighed i at anvende de her ting. Og det skal vi blive ved med at udvikle dem i. Men vi skal også udfordre dem, for det er ikke sådan, at de kan alting selv, selvom de er vokset sammen med mobilen. Vi skal lære dem en kombination med digitalisering, teknologi og menneske, sagde hun.

Erhvervslivet efterspørger kompetencerne

Christian Hannibal var enig i, at indsatsen skal op i tempo.

– Vi har brug for, at der bliver sat fokus på, at de unge får de her kompetencer. Vi har et erhvervsliv, som skriger efter digitale kompetencer. Regeringens egne prognoser siger, at i 2030 kommer vi til at mangle 19.000 it-specialister. Problemet går ikke væk, hvis vi ikke begynder at uddanne flere, sagde Christian Hannibal. Han vil derfor have indsatsen i gymnasiet til at fokusere på, at de unge får stiftet bekendtskab med tingene og styrket deres nysgerrighed, så flere får lyst til at gå den vej.

Undervisningsordfører MF Annette Lind (S) ser gerne, at der også bliver sat fokus på lærerne.

– Det eleverne efterspørger er, at lærerne bliver efter- og videreuddannet, sagde hun og lovede, at man vil kigge på, hvad det er, lærerne kan og ikke kan.
Hvor lidt og hvor meget programmering, der fremover skal undervises i, var der ikke helt så håndfaste bud på – og dog:

– De unge er nødt til at prøve nogle ting af. De er nødt til at se, hvad robotterne kan. Det er ikke nok, at de kun sidder og læser nogle tekster. De skal forstå, hvad en algoritme er, sagde Anne-Birgitte Rasmussen. Hun sagde også, at meget af den kommunikation og den måde vi har relationer til hinanden på i dag, sker på de digitale medier og dermed via teknologi, og at man derfor er nødt til at tænke dette sammen.

Indfør et teknologifag for alle

– Jeg tror, at man skal indføre et teknologifag som et tvunget fag for alle. Det kan være en god vej som mellemstation. For i sidste ende vil det optimale være, hvis alle lærere kan det i alle fag. Men lige nu er vi nødt til at have en fokuseret indsats for alle i ungdomsuddannelserne. Derfor skal alle også have et teknologifag, hvor man kan arbejde både abstrakt og konkret med tingene, foreslog Anne Birgitte Rasmussen.

Anette Lind vil gerne have teknologien ”puttet” ind i alle fag, men Christian Hannibal mente ”bestemt”, at man også kan bruge et konkret fag til formålet.

Den digitale eksamen i fare

Endelig benyttede Anne-Birgitte Rasmussen også lejligheden til at rejse den aktuelle problemstilling om ”digital” snyd ved eksamen. Her frygter hun, at man lukker for nettet, ruller udviklingen tilbage og indfører pen og papir til eksamen. Hun udtrykte håb om, at politikerne havde mod nok til at holde fast i, at man ikke skal gå den vej.

Hertil sagde Annette Lind:

– Der er nogle politikere, der mener, at vi skal til at bruge pen og papir. Det er jo ikke fremtiden. Med hensyn til eksamenssnyd har man talt om, at man skal have et stort it-program til at kontrollere på alle skoler. Det skal man ikke. Eksamen skal afspejle, hvordan man kommer til at undervise i fremtiden, sagde hun.

Intet forkromet system

Direkte adspurgt, mente Annette Lind, at der er forskel på store og små gymnasier, og at det derfor ikke gav mening at bruge penge på et fælles system med et logningsprogram.

– Man skal bruge lokale løsninger. Det fælles skal være, hvordan eksamenssituationen skal se ud. Man skal selvfølgelig bruge digitalisering og følge med tiden, også når man går til eksamen. Det tror jeg også, der vil være politisk flertal for. Det vil jo være oldnordisk at gå tilbage til pen og papir, når man f.eks. bruger computere i den almindelige undervisning, sagde hun.

debat stor

Fra venstre er det journalist og moderator Henrik Føhns, der udfordrer produktvicedirektør Tashia Dam, Lix Technologies, formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, undervisningsordfører Annette Lind (S) og fagleder Christian Hannibal, Dansk Industri til debat om, hvorvidt uddannelserne er gearet til den digitale fremtid. Foto: Thorkild Christensen.