Dansk Industri vil styrke sprogfag

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Underdirektør Charlotte Rønhof, Dansk Industri, ser gerne at sprogfagene styrkes over en bred kam fra grundskolen og videre frem i uddannelsessystemet.

Ifølge Dansk Industri (DI) har danske virksomheder mere end 12.000 datterselskaber i udlandet med tilsammen mere end 1,3 mio. ansatte. Herhjemme er godt 4.000 danske virksomheder ejet af udenlandske virksomheder. Det giver efter erhvervsorganisationens mening behov for ”solide” kompetencer i fremmedsprog.

I en undersøgelse, som DI i 2016 foretog blandt 376 internationalt orienterede virksomheder, viste det sig f.eks., at over 70 pct. af disse har et ”stort behov” for medarbejdere med såkaldte tillægskompetencer på sprogområdet – altså f.eks. ingeniøren, der kan spansk eller fransk på et højt niveau.

Kan gå grueligt galt

Hvis ikke, virksomhederne får fat på disse medarbejdere, går det åbenbart galt. Det kan faktisk gå så galt, at man taber ordrer på grund af manglende sprogkompetencer. Blandt virksomheder i undersøgelsen, som oplevede udfordringer på sprogområdet, var der 15 pct., som havde prøvet det.

I DI peger underdirektør Charlotte Rønhof derfor på, at der er behov for at styrke sprogfagene på alle niveauer i uddannelsessystemet.

– I folkeskolen skal eleverne opleve en klar udvikling i sproglæringen, så de føler motivation for at lære mere sprog. De gode samarbejder mellem professionshøjskoler og universiteter til sproglærere bør også udbygges, siger Charlotte Rønhof.

Enkelte profilgymnasier

Når det gælder ungdomsuddannelser, skal der også ske noget.

– Undervisningen skal bygge videre på de kompetencer og den viden, som eleverne har opnået i folkeskolen, men det er også vigtigt, at eleverne oplever at lære sprog, som de umiddelbart kan bruge. Den vigende søgning til sprogfagene kan bedre rettes op, hvis alle gymnasier får en sprogstrategi og enkelte etablerer sig med en klar sprogprofil og oprettes som egentlige profilgymnasier, siger hun.

DI ser også gerne, at der sker noget på de videregående uddannelser.

– For flertallet af studenterne vil den videregående uddannelse, som de fortsætter på, ikke være en sproguddannelse. Det er derfor vigtigt, at så mange studerende som muligt fortsætter med at træne og vedligeholde sproglige færdigheder. Sprogfagene lider under meget lave taxametre og mange steder optages også studenter med alt for ringe forudsætninger. Både adgangskrav og finansiering bør løftes. De små sprogfag udgør en særlig problemstilling, og her bør man sikre sig en bred samfundsmæssig forankret rådgivning om, hvilke sprog universiteterne bør udbyde, siger Charlotte Rønhof og fastslår:

– Det nytter ikke, at det alene er de enkelte universiteters økonomi, der skal afgøre, hvilke sprog der forskes og uddannes i.

/fgb


Samhandel og sprog

Top ti med geografiske sprogområder, som virksomhederne i DI’s undersøgelse handler med.

  • Nordisk
  • Engelsk
  • Tysk
  • Fransk
  • Spansk
  • Kinesisk
  • Russisk
  • Portugisisk
  • Arabisk
  • Tyrkisk

… Engelsk er det mest udbredte arbejdssprog i de danske virksomheder. 32 pct. benytter helt eller delvist samhandelspartnerens eget sprog.