Næsten ni ud af ti almene gymnasier og hf-kurser har en grænse for elevernes egenbetaling på deres almindelige studieture – enten for hver enkelt rejse eller for den samlede rejseudgift i hele gymnasie-/hf-tiden.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Danske Gymnasier netop har gennemført blandt sine 153 medlemsskoler. 121 svarede, hvilket giver en svarprocent på 79.
– Studieturene er en integreret del af undervisningen, og derfor er det vigtigt, at eleverne kommer afsted. Heldigvis har langt de fleste almene gymnasier et loft over prisen, og de har forskellige hjælpeforanstaltninger, der sikrer, at økonomien ikke spænder ben for at deltage i studieturen, siger Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.
Birgitte Vedersø er derfor langt hen ad vejen enig med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i, at prisen på rejserne skal holdes på et behersket niveau.
– Men 3.000 kr. kommer man altså ikke langt for. Derfor vil vi gerne i dialog med ministeren om at hæve beløbsgrænsen et nøk, så de danske gymnasieelever ikke skal stå på nakken af hinanden i Rostock og Malmø, men så vi fortsat kan lave rejser med udveksling og kulturmøder, der udvider de unges horisont, siger Birgitte Vedersø.
På 84 pct. af de gymnasier, der har en beløbsgrænse for deres studieture, må max-prisen for at komme afsted være 4.500 kr. – mens næsten halvdelen skal finde studieture til max 4.000 kr.
Og der er hjælp at hente for de elever, der har svært ved at finde pengene. På mange gymnasier har elever med trange økonomiske kår mulighed for at søge fonde, låne penge af skolen eller få lønnede opgaver via skolen. Eller også er der kutyme for, at klassens elever går sammen om at tjene penge til turen for at nedbringe udgifterne.
Der er altså allerede stor bevidsthed blandt rektorerne på de almene gymnasier om, at studieturen er en fællestur, og at udgifterne skal holdes på et niveau, hvor ingen skal udelukkes på grund af økonomi.
De fleste tager med
Mange gymnasier svarer da også i spørgeskemaundersøgelsen, at alle eller næsten alle elever deltager i de almindelige studieture. Flere steder laver klasserne hemmelig afstemning om rejsemål og beløbsramme – med den klausul, at hvis to-tre elever stemmer nej, bliver der fundet et billigere rejsemål.
Flere skoler påpeger i øvrigt, at det oftest er sygdom, sociale årsager eller fx pas- og visumproblemer, der får elever til at droppe studieturene.
Særligt for hf-klasser, hvor kursisterne typisk er ældre, langt flere er udeboende, og en del har børn, er der færre, der deltager, selv om max-prisen ofte er lavere på disse ture. Her kan der være behov for at se på, hvordan man kan få flere med, mener Birgitte Vedersø.
Særlige studieture
88 pct. af de almene gymnasier og hf-kurser afvikler en eller to studieture i løbet af gymnasietiden. Det kan ud over en almindelig studietur være særlige sprogture, hvor de sproglige elever får mulighed for at træne deres sprogfærdigheder, eller hvor klasser med globalisering eller særligt internationalt fokus tager på længerevarende forløb i udlandet.
I disse tilfælde informerer skolerne som oftest forældre og elever om det, allerede inden eleverne vælger studieretning, så de ved, hvad de går ind til – også udgiftsmæssigt.
– Det er en vigtig del af moderne dannelse at have global og interkulturel forståelse, som det også fremgår af gymnasiets formålsparagraf. I takt med globaliseringen er der kommet et meget mere internationalt fokus i gymnasiet, og derfor er der et større behov for at rejse ud og møde verden. Mange skoler har veletablerede udvekslingsaftaler med partnergymnasier, som eleverne har stor gavn af. Det ville være ærgerligt at skulle stoppe samarbejdet på grund af økonomi. Det håber vi, ministeren vil tage med i sine overvejelser af, hvor meget studieturene må koste, siger Birgitte Vedersø.
