Vi prioriterer eleverne over institutionspolitikken

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Danske Gymnasiers nye 2025-strategi er blevet beskyldt for at sætte institutionsinteresser over elevinteresser, men det er misforstået tolkning. Forslaget skal netop minimere konkurrencen om eleverne og åbne flere uddannelsesmuligheder for elever i mindre byer, forklarer DG’s formand Birgitte Vedersø

I de senere år har vi oplevet, at den frie konkurrence om eleverne er blevet skærpet, fordi der bliver færre af dem. Ungdomsårgangene er allerede begyndt at skrumpe, og det er en virkelighed, som vil fortsætte i hvert fald i de næste ti år.

I nogle egne af landet vil andelen af 15-19-årige være faldet med mere end 20 pct. i 2030 – sammenlignet med i 2018. Det betyder, at mindst hver femte stol i klasseværelserne til den tid vil stå tomme, og i de værst ramte egne vil der være dobbelt så mange tomme stole.

Det får stor betydning for de små gymnasier i yderkommunerne, men det får mindst lige så stor betydning for de unge, som bor uden for de store byer.

Erhvervsgymnasiale tilbud og hf &VUC tilbud har igennem de senere år drejet nøglen om mange steder i yderområderne, og en analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der er en række ”sorte huller” på Danmarkskortet, hvor unge har meget langt til en erhvervsgymnasial uddannelse.

Derfor er det lokale almene gymnasium for mange unge i mindre byer den eneste mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Og det er netop disse unge, vi med udspillet vil give en bredere vifte af uddannelsesmuligheder, så vi sikrer, at flest muligt af dem rent faktisk kommer igennem en ungdomsuddannelse med alt, hvad det åbner af døre i forhold til at videreuddanne sig eller blive en del af arbejdsstyrken.

 

Institutionsloven bør ændres

Men det kræver en ændring af institutionsloven, så de almene gymnasier får lov til at udbyde erhvervsgymnasiale uddannelser på samme måde som de erhvervsgymnasiale i dag har mulighed for at udbyde stx.

– En harmonisering af institutionslovene vil knytte de gymnasiale uddannelser tættere sammen, øge samarbejdet og modvirke konkurrencen internt mellem institutionerne. Og det vil være til gavn for eleverne, siger Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø.

I dag er indholdet i de gymnasiale uddannelser allerede harmoniseret via gymnasieloven, og hvis det følges op med en harmonisering af institutionslovgivningen vil det skabe en bedre balance.

– Vi så også gerne, at htx og hhx omfattes af reglerne for kapacitetsstyring, så man fra politisk hold kan styre udbuddet af ungdomsuddannelser og elevfordelingen, og på den måde være med til at mindske den usunde konkurrence mellem institutionerne, påpeger Birgitte Vedersø.

Nogle har læst 2025-strategiens mål om at sidestille de gymnasiale uddannelser, som en sammensmeltning af de forskellige gymnasiale ungdomsuddannelser. Men det er på ingen måde hensigten.

På samme måde som stx og hf er to særskilte ungdomsuddannelser med hver sin særlige profil, lægger 2025-strategien op til at bevare de forskellige gymnasiale uddannelsers særegne profiler og den særlige kultur og selvforståelse, der knytter sig til dem. Det er i alles – ikke mindst elevernes – interesse.

 

Ikke en kamp om markedsandele

Gymnasiereformens intention har været at sikre, at alle kommende gymnasieelever så vidt
muligt har adgang til de forskellige typer gymnasiale uddannelser. Og da de almene gymnasier ligger geografisk spredt ud i hele landet, giver det god mening, at de bidrager til at føre den politiske intention ud i livet ved.

Men det er vigtigt at understrege, at Danske Gymnasiers strategi ikke lægger op til, at de almene gymnasier skal oprette erhvervsgymnasiale uddannelser de steder, hvor der i forvejen ligger ét. Det skal udelukkende være en mulighed dér, hvor tilbuddet ellers ville mangle.

Struer, Lemvig, Ribe og Nyborg er gode eksempler på hvordan det fungerer i praksis. Her er almene gymnasier trådt til og har med succes videreført erhvervsgymnasiale tilbud og erhvervsuddannelser, som ellers ville være forsvundet fra byen.

– Danske Gymnasier er altså IKKE ude i et forsøg på at kapre markedsandele fra nogen, men derimod på at udvide paletten af uddannelser, som de unge kan vælge imellem, og lette og udvide samarbejdet mellem de forskellige gymnasiale uddannelser. Til gavn for eleverne, understreger Birgitte Vedersø.