Vi mangler et sprog for det digitale

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Den digitale revolution, vi står midt i, kræver mange kompetencer af de unge. Men først skal vi skabe et sprog for det digitale, som inviterer andre end naturvidenskabelige fag ind i den digitale varme.

Hvordan gør man eleverne på ungdomsuddannelserne til verdens bedst digitalt uddannede?

Det var spørgsmålet til en debat på folkemødet, hvor professor Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet bød ind med tre ting, som kan gøre en forskel, når det handler om at klæde de unge digitalt på.

  1. Det handler ikke om at kode men om at forstå, hvordan systemerne bliver skabt – om computational thinking.
  2. Det handler om at forstå de digitale designprocesser og hvordan vi afmasker algoritmerne.
  3. Og det handler om at skabe en digital myndiggørelse – så de unge ikke bare tænker på, hvad man kan med teknologien, men også hvad de vil med teknologien.

Klaus Kvorning, formand for Dansk IT’s udvalg for digitale kompetencer, var ikke sen til at følge op med et tilsvarende antal bud på kompetencer:

– De unge skal have tre kompetencer: Bruger-, skaber- og refleksive kompetencer, sagde han og pointerede, at erhvervslivet har haft et for entydigt fokus på skaberkompetencerne.

– Erhvervslivet bør efterspørge alle tre kompetencer, sagde han.

Viden til brugerne

Ole Sejer Iversen tog også fat på et andet problem. Nemlig, at de unge godt kan analysere tekster, men at det straks bliver sværere, når de skal forklare, hvad eksempelvis Snapchat er for en størrelse.

Næstformand Jakob Thulesen Dahl, Danske Gymnasier, fulgte op:

– Det vi står overfor nu, er at få skabt en ny forståelse og et nyt sprog, sagde han og fortsatte:

– Eleverne kan være superdygtige brugere, men de har ikke kvalificeret viden om, hvad det så er, de gør, sagde han.

Det sprog er faldet naturligt for naturvidenskabelige fag som f.eks. biologi.

– Her er det nemt at tale om simuleringer eller dataopsamling, men at få skabt viden om, hvad det digitale gør ved vores opfattelse og oplevelse af verden – det mangler vi et sprog for, sagde Jakob Thulesen Dahl.

Lærernes lyst

Panelet ved eftermiddagens debat er enige om, at lærerne spiller en afgørende rolle, hvis ambitionen om de bedst digitalt uddannede skal indfries. Flere mente også, at lærerne var klar til udfordringen. Ole sejer Iversen var heller ikke så bekymret for, at lærerne nok skal komme efter det – og så alligevel:

– Jeg er ikke så nervøs for, om man kan det digitale. Jeg er mere bekymret for, om underviserne har lyst til det. Om man har lyst til at sætte sig selv på spil i en digitaliseret verden, når man ved, at det digitale ikke bare er noget, man underviser med, men er noget, som skubber til ens faglighed, sagde han.

Større end et enkelt fag

Og skal det så være et enkelt fag som f.eks. informatik eller teknologiforståelse, som får de unge gjort til digitale verdensmestre. Det havde panelet ikke et entydigt svar på.

De to elevrepræsentanter, Sarah Siddique, formand for LH og Malte Sauerland-Paulsen, ny formand for DGS, mente dog ikke, at det kan stå alene som fag.

– Vi er nødt til at tænke digitalisering ind i de andre fag også. Hvis du kun fokuserer på det som et selvstændigt fag, så mister du eleverne, sagde Sarah Siddique.

Foto: Thorkild Christensen.

/fgb