Forskeren: Unge tænker strategisk

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

De unge, som i disse år kommer ind på gymnasierne er strateger. De tænker meget over deres uddannelsesvalg, lyder det fra ungeforsker Tilde Mette Juul. Og så er det ikke kun forældrene, der er optagede af at være sammen med børnene – børn investerer også meget i deres familier, lyder det.

En ting er sikkert. Der er lys i øjnene hos de unge. Det er det første, som forsker Tilde Mette Juul, Center for Ungdomsforskning (Cefu), hæfter sig ved, når hun skal karakterisere ”de nye unge”, som i disse år begynder i gymnasiet.

– Det er meget forskellige unge, der vælger at gå i gymnasiet. Fælles for dem er, at de glæder sig til at starte på et nyt uddannelsessted. De har også høje forventninger til at skulle lære noget og finde nye fællesskaber med andre unge, siger Tilde Mette Juul. Hun peger på desuden på, at de unge i dag tænker mere over, hvad de skal have ud af det. Med så mange valgmuligheder er de bekymrede for, om de vælger rigtigt, fortæller hun.

Mange valg

Tænker de over sådan noget som adgangskrav og hvor jobbene findes?

– Ja. I høj grad. De tænker meget strategisk over de muligheder, de får i kraft af de valg, de træffer. Det gælder helt ned i detaljen med hvilke fag, man skal vælge – om fagene giver adgang til det, man gerne vil og om de fag, man vælger, også er dem, som giver det højeste snit og om hvilke linjer, det kan betale sig at vælge. Nogle er mere optagede af dette end andre, men vi ser en klar tendens til, at en større gruppe af unge er mere strategisk tænkende om valg af uddannelse, siger hun.

Er det et problem?

– Det er i hvert fald en udfordring, hvis strategien betyder, at den overmander ens interesser eller motivationen for et fag. Hvis man begynder at gå efter noget langsigtet, kan man miste motivationen for det, man står midt i, og så bliver den uddannelse, man er i gang med i højere grad et middel til at nå et langsigtet mål, siger hun.

Det stiller vel også krav til underviseren?

– Problemet opstår, når unge ikke har lyst til at fordybe sig i noget, som de ikke umiddelbart kan se, er anvendeligt. Men unge ved jo ikke altid, hvad det er, de kan bruge til noget og heller ikke altid, hvad der interesserer dem. Lærerens opgave er at få dem til at interessere sig for noget, som de ikke ved, de interesserer sig for, siger hun og fastslår, at man ikke skal lave uddannelse efter, hvad man tror, de unge vil, men om det, man som voksen har tænkt over, vil udvikle og danne dem.

Unge voksne og gamle børn

Man taler om curlinggenerationen og curlingforældre?

-Vi kan se, at forældre er tættere på deres børn, end de har været i tidligere generationer. Der er mindre afstand mellem børn og voksne. Grænserne er blevet mere udblødte, og man er mere interesserede i de ting, hinanden laver – mere end for 50 år siden, hvor det var mere adskilt, hvad de voksne gjorde, og hvad børnene gjorde, forklarer Tilde Mette Juul og tilføjer:

– Ungdomsforskningen viser også, at børn er meget optagede af at have en god familie. Det er derfor ikke alene forældrene, der er interesserede i at være meget sammen med deres børn, siger hun.

Fokus på uddannelsessvage forældre

Når man i skolerne ser, at forældrene ifølge Tilde Mette Juul blander sig mere, end man gjorde tidligere og er mere optagede af børnenes skolegang, er det heller ikke kun forældrene, der er årsagen. Det handler i høj grad om, at institutionerne inviterer forældrene ind, og forventer, at de er deltagende, og det er igen noget, som er kommet gennem lovgivningen og pædagogikken.

– Man skal heller ikke være så bekymrede for forældre, som hjælper deres børn. Til gengæld er der stor forskel på hjælpen og vejledningen. Det ser jeg i min forskning om unges uddannelsesvalg. Både når det gælder skolegangen og i valget af fremtidig uddannelse. Vi skal ikke bekymre os for dem, der har ressourcerne til dette. Snarere er det bekymrende, at det gør forskellen mellem forældre med en stærk uddannelsesbaggrund og forældre med en svag uddannelsesbaggrund endnu større. Dem, man skal være bekymrede for, er de børn, som ikke får hjælp, siger hun.

Unge skal møde gode argumenter

Hvor meget fylder den nye teknologi hos de unge?

– Ny teknologi fylder selvfølgelig i de unges liv. Men det er ikke noget, de på den måde går og tænker over. Det er smeltet sammen med deres øvrige liv. Den måde, de bruger en smartphone og de sociale medier på, er for at vedligeholde deres netværk, og de kommunikerer på disse medier i stedet for kun at være fysisk sammen, siger hun.

Forældre skal på den baggrund ikke være nervøse for, om ungerne får gode venskaber, fordi de ikke mødes så meget rent fysisk – de har blot henlagt en del af kommunikationen til sociale medier. Teknologien ændrer blot på den måde, man kommunikerer på.

– Unge kan være bedre til teknologi end voksne, og det er noget, som igen er med til at ændre på hierarkierne. Det er jo ikke altid, at den voksne ved det hele. Unge har viden og adgang til viden. Det betyder noget for den autoritet, man er som voksen og som lærer – at autoriteten ikke bare ligger i at være voksen. Det kræver i den grad relationskapital, som jo handler om, at læreren skal kunne overbevise eleverne om, at man vil dem, siger hun.

Sæt grænser

Kan man i det hele taget lære dem noget?

– Ja. Unge vil som udgangspunktet gerne lære noget, men man skal overbevise dem om, at det, man gerne vil lære dem, er vigtigt. Det er en stor opgave for underviserne i dag. Og så tænker jeg, at man som uddannelsesinstitution skal sætte klare grænser for, hvordan undervisningen skal være, og at det ikke kun sker på de unges betingelser, men at man giver dem en god forklaring på, om man f.eks. må bruge mobil i timerne eller hvad det nu måtte handle om, siger hun.

/fgb


 

Læs mere

Tre forslag til at spore sig yderligere ind på livet af de unge:

Brydninger i ungdomslivet

Unges motivation og læring

Unges fællesskaber