Unge med megafoner

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Vi skal alle lære at trække vejret, inden vi liker eller deler ting på de sociale medier. Unge er født som nettets journalister, og de skal lære at være kritiske, når de råber i megafonen, lyder det fra professor Vincent F. Hendricks.

En politiker, som mener noget, man synes er skrub forkert, får lige en kommentar med på vejen på Facebook eller Twitter – for det koster jo ikke noget, tænker man. At kommentaren, som måske er lidt hård, får følgeskab af tusind lignende kommentarer, er heller ikke noget, man mister nattesøvn over. Måske er det først efter et par dage, hvor det i mellemtiden i medierne er kommet frem, at politikeren vistnok havde ret, at de moralske tømmermænd så småt viser sig…

Det er ofte en gratis omgang at dele sit syn på verden med en harsk kommentar på de sociale medier, og det er ifølge professor Vincent F. Hendricks, der er leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, en stor udfordring.

– Problemet er, at de historier eller sager på nettet, som har tendens til at have høj social transmission, er historier, hvor folk er indignerede, vrede eller angste over et eller andet. Det bliver delt rigtigt meget. Mere end korrektioner, dementier eller for den sags skyld sandheden. Og så længe man kan høste social kapital og trafik ved, at folk bliver indignerede, kan man jo også spekulere i de harske kommentarer for nu lige at se, om netværket er med på det, siger han.

Vincent F. Hendricks vil derfor have os til at stoppe op et øjeblik, før vi farer i harnisk over noget på de sociale medier.

Er Pia en flane?

– Man skal huske at spørge sig selv, om der virkelig er noget om snakken, eller noget blot er et rygte – uden at man retweeter eller kommenterer. Hvis man er i tvivl, skal man lade være. Specielt, hvis der er et element af smædekampagne i det. Ellers er du med til at forstærke den ild, som allerede brænder. Hvis man derfor er i tvivl om, hvorvidt Søren er løs på tråden eller Pia er en flane, skal man lade være med at melde ind, foreslår Vincent F. Hendricks.

Han er for tiden bogaktuel med ”Spræng boblen”, hvor han bl.a. beskæftiger sig med mobning på de sociale medier. Men udover at appellere til unge som ældre om at bevare deres sunde fornuft, når de f.eks. deler materiale på de sociale medier, har han svært ved at se, hvorvidt man kan opstille præcise regler for kommunikationen på selvsamme medier.

– Det her er enormt svært at regulere sig ud af. I min bog er der en række råd om, hvordan man undgår at komme til at hoppe med på vognen. Men at regulere et sådant marked kommer man nok ikke langt med, siger han.

Vær kritisk

Vincent F. Hendricks tror mere på det, han kalder for social sanktionering – altså at kritiske røster i netværket begynder at stille spørgsmålstegn ved indholdet af det, man skriver eller deler. Han vil såmænd have os til at bruge gamle journalistiske dyder for at finde ud af, om der er noget om snakken på nettet. Og han vil have os til at være kritiske over for kilden og triangulere informationen ved bl.a. at finde frem til folk med modsatrettede meninger og data.

– Nu om dage er alle jo blevet til en slags journalister på de sociale medier, som er mere eller mindre – og typisk mindre – reguleret. De unge vokser op med, at de har fået en megafon til virkeligheden og dermed er blevet gjort til journalister. Men de etablerede medier har noget, som hedder god presseskik og de kan hænges op på medieansvarlighedsloven. Det skal diverse ”nyhedsdesperadoer” jo ikke. Man kan sige, at man har fået et skævvredet marked med den etablerede presse i den ene ende og så folk, der så at sige selv handler nyheder i den anden, siger han.

Ganske vist har f.eks. Facebook standarder, som bl.a. handler om, at man ikke må forfølge nogen på grund af religion og seksuel orientering. Men, som Vincent F. Hendricks udtrykker det:

– Der er ingen, der læser det. Man klikker blot accept, og så går man videre, siger han. Han ser derfor gerne, at vi alle får nogle etiske principper for god journalistik ind under huden. Noget med at være sandfærdige og upartiske og kunne stilles til ansvar for det, vi skriver og siger.

– Men disse principper har de almindelige nyhedshandlere eller brugere jo aldrig læst om. Så vi er mange, der er blevet journalister, men bare ikke arbejder reguleret som sådanne. Og så har vi jo balladen med rygtedannelse, forfølgelse osv., siger han.

Det handler om anerkendelse

Men hvad er det egentlig, som er på spil, når unge fra gymnasiet deler nøgenbilleder, som andre deler visitkort – hvorfor gør de det egentlig?

– På de sociale medier er det nu engang sådan, at en del af ens identitet også er givet ved ens seksuelle orientering, udseende og andet. Det, som de sociale medier er gode til, er at vise, om man er socialt anerkendt. Det kan man f.eks. se ved at tælle, hvor mange, der liker ens billede, siger Vincent F. Hendricks.

En farlig norm

Han sammenligner en onlineprofil med en reklamesøjle. Den skal jo vise, at man har noget interessant at sælge.

– Barack Obama har 35 mio. følgere på Twitter. Kim Kardashian har 60 mio. følgere. Han er præsident i USA og hun er reality stjerne og altså en ”skabet” version af sig selv. Men tænker man som ung, at hvis Kim Kardashian kan nå så langt, så kan jeg også, så begynder man måske på det med de udfordrende billeder og nøgenbillederne. Og så bliver det normen for, hvad der antageligvis er succesfuldt, siger Vincent F. Hendricks.

Men hvordan kommer vi den udvikling til livs?

– Det er et spørgsmål om digital uddannelse og dannelse, svarer Vincent F. Hendricks. Men da de sociale medier kun har godt ti år på bagen, er der ifølge ham et stykke vej endnu, inden man får udviklet et sæt forordninger på nettet, som er lige så klare, som i det analoge, offentlige rum.

Foto: Thomas Skou


Om forfatteren

Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi og leder at Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Han er forfatter til en række bøger, hvoraf den seneste ”Spræng boblen – sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden”, udkommer på Gyldendal 25. maj 2016.

I bogen tilbyder forfatteren i sidste kapitel nogle ”grønspættefif” til, hvordan man undgår at sidde fast i ”meningsbobler, mobbebobler, statusbobler, politiske bobler, nyhedsbobler og videnskabelige bobler, analogt som digitalt”. De handler bl.a. om; at man skal teste sine argumenter, afprøve dem på andre og dele ting med omtanke.

Mød Vincent F. Hendricks

Man kan møde Vincent F. Hendricks til Danske Gymnasiers event ”Tænk før du deler” 18. juni kl. 10.00 på Allinge havn på Bornholm i forbindelse med Folkemødet 2016.