25: Ugens overblik

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

På danskegymnasier.dk giver vi hver fredag læserne et hurtigt overblik over historier fra gymnasieverdenen, som i ugens løb har optaget medierne.

Campus

Journalist og forfatter Lars Olsen skriver i Jyllands-Posten 18. juni om det nyåbnede Campus Bornholm, som samler en række uddannelser, herunder erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. ”Det er håbet, at Campus får flere unge til at tage deres uddannelse på Bornholm og nok så vigtigt; at flere af dem, der ikke vil rejse væk fra familie og venner, tager en uddannelse og ikke ender som ufaglært (…) Lad os få seminarer forbundet med de lokale folkeskoler og ingeniøruddannelser m.v. i samspil med lokale produktionsjob. Ja, det koster penge. Staten må investere i decentrale uddannelser – ikke klatte pengene væk på lavere arveafgift og billigere biler, ” skriver han.

Bevisfinte

Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø efterlyser i et indlæg på altinget.dk 19. juni, at politikerne giver rektorerne et redskab til at skride ind, når elever shopper bedre karakterer og gennemsnit ved at tage 3. g om på en anden skole. Hun mener, det er spild af samfundets penge, hvis ikke eleven har et reelt sygdomsforløb, der begrunder et ”4.g”. ”Mit forslag skal derfor være, at man politisk beslutter, at det skal kræve en underskrift og en helt særlig begrundelse fra rektor på afgivende 3.g-skole, for at en elev kan få lov til at tage ”4.g”. Uden en sådan underskrift kan taxameter-tilskuddet og SU i et ekstra år for eleven eksempelvis bortfalde,” skriver hun.

Rusmidler

Sundhedsstyrelsen har fået foretaget en undersøgelse, som fortæller, at hver anden ung mellem 16 og 20 år oplever, at der drikkes for meget til festerne på landets ungdomsuddannelser, skriver Politiken 22. juni. ”Vi kan ikke styre, hvad de unge, der begynder på eller går i gymnasiet, laver i fritiden. Men vi kan sende det entydige signal ved skolestart om, hvad vi mener er en fornuftig adfærd på gymnasiet. Og at gymnasielivet ikke handler om at drikke sig i hegnet,” siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, til avisen.

Læs også Husk alkoholpolitikken ved skolestart

Optagelse

Rektorerne på hhv. DTU og Roskilde Universitet, Anders Bjarklev og Hanne Leth Andersen samt Dansk Erhvervs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Mads Eriksen, peger i et fælles indlæg i Politiken 19. juni på behovet for at justere optagesystemet til videregående uddannelser. ”Historie er mindre vigtigt end matematik, hvis man skal være ingeniør, og lige omvendt, hvis man har en drøm om at blive gymnasielærer i netop historie, ” skriver de tre. De peger på, at et samlet snit fremover kan vægte 25 eller 50 pct. i optaget, og at man bl.a. herefter kan se på mulige kriterier såsom f.eks. karakterer i relevante fag. ”Det er interessante tanker om, hvordan vi kan tænke optagelse i fremtiden, ” siger uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) i en kommentar på Ritzau samme dag.

/fgb

Uge 24

Ledelse

Regeringens ledelseskommission har afleveret 28 anbefalinger om bedre offentlig ledelse til innovationsminister Sophie Løhde. Hun skal bruge anbefalingerne i det videre arbejde frem mod en sammenhængsreform. Til altinget.dk sagde kommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, 11. juni bl.a., at den største udfordring er, ”at vi er for dårlige til driften. Ikke administrationen, men driften, hvor man udvikler fagligheden og finder måder at skabe bedre resultater for borgerne. Nogle ledere tænker alt for meget på, hvordan de overholder budgetterne og holder ro på bagsmækken – altså overholder de krav, der komme ovenfra. ”

Læs også God ledelse sætter elevernes læring i centrum

Annullering

MF Christine Antorini (S) skriver i et indlæg i Nordjyske Stiftstidende 10. juni, at Socialdemokratiet foreslår, at ”vi annullerer regeringens årlige besparelser på uddannelsesområdet. (…) Uddannelsesnedskæringerne har fået bureaukratordet ”omprioriteringer”. Men bundlinjen er i minus: Dårligere kvalitet. Mindre undervisning og feedback til elever og studerende. ”

Karakterer

Berlingske skriver 12. juni, at en bølge imod karakterer vokser frem på landets skoler. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, medvirker i artiklen, hvor hun fortæller om et forsøg på hendes eget Gefion Gymnasium, hvor elever i syv 1. g-klasser får droslet ned for karaktererne. ”Når vi har præsenteret ideen i vores 1.g-klasser, har der været en udbredt lettelse fra eleverne – ”åhh” – fordi både stærke og svage elever har følt et kæmpe karakterpres, ” siger hun til avisen.

Parathed

Lektorerne Andy Højholt, Britt Blaabjerg Hansen og Lars Arndal fra Københavns Professionshøjskole, stiller i et indlæg i altinget.dk 11. juni spørgsmålstegn ved, om uddannelsesparathedsvurderingen gør det, den skal, eller den ligefrem får nogle til at opgive drømmen om en uddannelse. Baggrunden er bl.a. en undersøgelse fra EVA, som viser, at 66 pct. af de unge er nervøse for, om de overhovedet bliver erklæret uddannelsesparate. De peger på inspiration fra Norge, hvor man har en ”ungdomsret”. Den betyder bl.a. at ”systemet godt kan rumme, at en elev er fire eller fem år om at gennemføre en ungdomsuddannelse, skriver lektorerne”.

Ro

MF Anni Matthiesen (V) maner i et indlæg i altinget.dk 12. juni til ro om elevernes undervisning. Gymnasiereformen skal have tid til at virke, inden man begynder at se på nye krav om faglighed. Hun skriver bl.a.: ”Når jeg så nu hører, at visse aktører allerede er klar til at se på nye krav til faglighed på gymnasierne, så er min holdning: Stop en halv. ” (…) ”I en forvirrende og kompleks verden tror jeg ikke, at vores gymnasieelever har brug for, at vi ændrer kravene til deres faglighed fra den ene dag til den anden. Og jeg tror heller ikke, de har gavn af, at vi går tilbage til den slags faglighed, man havde i 1967.”

Investering

Ole Heinager og Birgitte Vedersø, hhv. formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og formand for Danske Gymnasier, skriver i et fælles indlæg til altinget.dk 15. juni, at ”i stedet for at fastholde omprioriteringsbidraget på uddannelse bør politikerne investere i en god geografisk uddannelsesdækning, styrket faglighed i undervisningen, digitalisering og moderne laboratorier og værksteder. Derfor er det glædeligt, at Socialdemokratiet i sidste weekend meldte ud, at besparelserne på uddannelsesområdet skal stoppes, ” skriver de to formænd bl.a.:

Digitalt

Altinget.dk skriver om Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier og Danske Gymnasiers event på Folkemødet i Allinge, hvor Danske Gymnasiers næstformand Jakob Thulesen Dahl er citeret for følgende: ”Vi havde en periode, hvor vi hoppede med på, at der findes digitalt indfødte. Det var en fejl, for det er der ingen, der er. Nu er vi kommet efter det ved at træne mere kontante ting.”

Læs også Vi mangler et sprog for det digitale

Karakterer

Københavns åbne Gymnasium og 14 andre skoler, som har forsøg med at drosle ned for karakterer, kan have fat i den lange ende, skriver BT 15. juni. Flere eksperter mener nemlig, at der er for meget fokus på karakterer i de danske skoler. ”Vores uddannelsessystemer i stigende grad præget af en præstationskultur. Der hersker en forestilling om, at hvis du skal have et lykkeligt liv, så skal du have gode karakterer. Eleverne har i højere grad fokus på karakterer end på det indholdsmæssige, og det er bekymrende,« siger Noemi Katznelson, der er forskningsleder og professor på Center for Ungdomsforskning.

/fgb

Uge 23

Fravær

Fraværet er ikke i frit fald men faldende. Ifølge Jyllands-Posten 2. juni viser en undersøgelse fra Danske Gymnasier, at det gennemsnitlige fysiske fravær er faldet støt fra 8,4 pct. i 2010 til 7,6 pct. i 2017. Og det skriftlige fravær er tilmed halveret fra 10,4 til 5,2 pct. ”Undersøgelsen bekræfter den fornemmelse, som jeg tror, mange rektorer har, ” siger formand Birgitte Vedersø til avisen. Undersøgelsen viser også, at 74 pct. af de spurgte gymnasier allerede benytter måltal for fravær.

Læs også Faldende fravær blandt elever

Annullere

Søndag den 3. juni blev dagen, hvor MF Christine Antorini (S) tweetede sådan: ”Vi skal investere i fremtiden. Derfor vil vi annullere regeringens årlige besparelser på uddannelsesområdet. Vi har brug for gode uddannelser. ” Til dr.dk samme dag supplerede hun: ”Det er et valgløfte fra os. ” Og mandag 4. juni lød det fra DF’s undervisningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, sådan her: ” Vi er nødt til at afskaffe omprioriteringsbidraget. Det kan ikke blive ved med at køre. ”

Faglighed

Undervisningsminister Merete Riisagers udlægning af konklusionerne i en rapport fra EVA om faglighedens udvikling i gymnasiet, har fået flere til at reagere, herunder formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier. Hun skriver i et indlæg til altinget.dk 7. juni bl.a.: ” I et interview i Deadline foreholdt intervieweren ministeren, at en kompetent ekspertgruppe, som Undervisningsministeriet selv har udpeget til at undersøge fagligheden, samstemmende vurderer, at der ikke er grund til bekymring over den faglige fordybelse. Hertil svarede ministeren: ”Men det er jeg simpelthen ikke enig med dem i.” Vi lader den stå et øjeblik. Kan man uden videre reducere Evalueringsinstituttets rapport til et debatindlæg og ikke et stykke dokumenteret evalueringsarbejde? Er det sådan, vi vil omgås viden? ”, spørger Birgitte Vedersø.

Sprog

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil have flere unge til at vælge det andet og tredje fremmedsprog, lyder det i altinget.dk 7. juni. Og det må gerne være tysk eller fransk. Ud af de første studenter, der startede i gymnasiet efter gymnasiereformen i 2005, var det blot fem pct., der havde haft et tredje fremmedsprog. Året før lød samme tal på 42 pct. Og siden da har landets gymnasieelever ikke fået større appetit på sprogfagene. ”Vi kommer ikke i mål med at styrke sprogfagene, hvis ikke vi tør ændre studieretningerne på gymnasiet. Vi skal i gymnasieforligskredsen have en drøftelse af, hvordan vi kan ændre tingene, så vi får flere unge til at vælge sprog på gymnasiet,” siger hun til altinget.dk.

Naturvidenskab

52 procent af Kalundborg Gymnasiums elever på den seneste årgang valgte en naturvidenskabelig studieretning. Det er langt over landsgennemsnittet, skriver Nordvestnyt 7. juni. Rektor Peter Abildgaard Andersen mener, der er flere forskellige årsager til, at naturvidenskab er blevet så populær i Kalundborg. Men ”den helt store faktor, tror jeg dog, er gymnasiereformen, ” siger han til avisen, og henviser til indsatsen for at øge elevernes nysgerrighed i det nye grundforløb. Her har naturfagslærere ifølge Peter Abildgaard Andersen været dygtige til at præsentere deres fag på en spændende måde.

Sanktion

En ny sanktionsmulighed giver ungdomsuddannelser mulighed for at afvise svage elever, men der er politisk uenighed om, hvad reglen skal bruges til, lyder det i Jyllands-Posten 3. juni. Det er endnu ikke på plads, hvordan sanktionsmuligheden kan komme i spil. MF Annette Lind (S) har ifølge avisen ikke travlt: ” Sanktionen er ikke groet i vores baghave, så vi har ikke travlt med at få den i brug, siger hun”. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, siger:” Det har ikke været et ønske hos os. De skoler, der nu er udfordrede, er ofte skoler, der ikke har ansøgere nok til at fylde alle pladser, så incitamentet til at afvise elever, er ikke særlig stort”.

/fgb

Uge 22

Eud

Regeringen kommer til efteråret med et nyt udspil, som skal få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Til altinget.dk 31. maj siger lektor Arnt Vestergaard Louw, CeFU: ”Man kunne lade sig inspirere af eux-tænkningen og på forskellige måder arbejde med en gymnasieuddannelse, hvor der er mulighed for at hoppe af gymnasieforløbet og ind på en erhvervsuddannelse. Her skulle man så kunne få merit for det, man kommer med, for at skabe mere fleksibilitet og gøre op med silotænkningen”.

Fravær

På Greve Gymnasium er fraværet blandt eleverne faldet over de seneste tre år. Det skriver Dagbladet 29. maj, hvor rektor Mette Trangbæk Hammer generelt finder det udmærket, at der bliver kigget på fraværet blandt gymnasieelever. Hun mener dog ikke, at det er et egentligt problem på nuværende tidspunkt. ”Vi har allerede et fokus på det, ” siger hun til avisen, hvor hun også forklarer, at en årsag til fravær f.eks. kan være ”dobbelt tilstedeværelse, hvis elever f.eks. er med i et talentprogram, som ligger samtidig med den almindelige undervisning. ” Rektor Lars Erik Nielsen, Skive Gymnasium & HF, siger om fravær til Skive Folkeblad 31. maj bl.a. ” Et fravær i snit på seks procent, som vi har for stx-eleverne, er ikke et højt niveau – særligt når fraværsårsagerne tænkes med. De unge skal ikke have skudt i skoene, at de er dovne. ”

Førsteprioritet

Næsten alle fik opfyldt deres førsteprioritet til gymnasiet og hf i Region Sjælland. Det gælder også på Køge Gymnasium, hvor der sidste år opstod en situation, hvor elever fra Stevns og Faxe blev afvist. Det skriver Dagbladet 26. maj. Gymnasiet har bl.a. oprettet en ekstra klasse, skriver avisen. Ifølge bekendtgørelsen, som gjaldt sidste år, var gymnasiet nemlig forpligtet til at optage elever, som bor tættere på.

Karakterfri

Jyllands-Posten skriver 29. maj om betydningen af karakterer i evalueringen af elever. Formand Anders Bondo Christensen, Danmarks Lærerforening, støtter nye forsøg med karakterfrihed i folkeskoler i Aarhus. Han stiller sig også positiv overfor at give dispensationer til karakterkrav ved optagelse til bl.a. gymnasier for elever fra forsøgsklasser. ”Vi har meget positive erfaringer med karakterfri klasser i gymnasierne, og det kunne være glimrende at få lavet forsøg og få noget viden om, hvad det kommer til at betyde, ” siger han.

/fgb

Uge 21

Huer

Danske Gymnasier vil gøre det lettere at udskifte huen med en hammer, skriver Jyllands-Posten 20. maj. Avisen skriver om Danske Gymnasiers nye forslag til et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor det skal være lettere at skifte mellem uddannelserne og få merit – bl.a. for studenten, der gerne vil være håndværker. ”Vi vil gøre det synligt for alle, at man kan blive elektriker eller tømrer som voksen også, så man på et tidligt tidspunkt ved, at man kan tage en erhvervsuddannelse, hvis man bliver træt af gymnasiet efter 1. eller 2. g – eller efter studentereksamen, ” siger formand Birgitte Vedersø til Jyllands-Posten.

Læs Fleksible veje til flere faglærte

Skærm

Elektroniske eksamener stiller ifølge eksperter store krav til elevers digitale læseevner, skriver Politiken 22. maj. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, bakker op om digitaliseringen af eksamener via netprøver.dk. ”Hvis den analoge mulighed bliver ved med at være der, får vi aldrig trænet eleverne i at arbejde digitalt. Jeg vil samtidig opfordre skolerne til at udvise en vis fleksibilitet i de første år over for elever, som kan føle sig udfordret, ” siger hun til avisen.

Fusion

I et læserbrev i Århus Stiftstidende 21. maj skriver næstformand Jakob Thulesen Dahl, Danske Gymnasier, om den kommende fusion mellem Langkaer Gymnasium og Aarhus Tech. Den ”er på papiret en rigtig god ide – men kun hvis stx bevares i Tilst. Desværre er der lagt op til at reducere udbuddet af stx-klasser på Langkaer for i stedet at udbygge kapaciteten i midtbyen. Gør man det, risikerer man at sætte gang i en udvikling, der langsomt men sikkert vil fjerne elevgrundlaget for skoler i en række omegnskommuner, ” skriver Jakob Thulesen Dahl.

Fix

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen har nedlagt forbud mod Fixminopgave, som har specialiseret sig i at hjælpe gymnasieelever med at snyde til eksamen. Det skriver dr.dk 24. maj. ”Fixminopgave tilbyder hjælp til snyd, og det er efter min opfattelse i strid med god skik,” siger hun til dr.dk. Der er dog mere arbejde i vente for Forbrugerombudsmanden, idet stifteren af snydevirksomheden har solgt til et engelsk selskab og forventer at fortsætte aktiviteten.

Alkohol

Flere medier, herunder Sjællandske 24. maj, skriver om et aflyst arrangement på Slagelse Gymnasium i forbindelse med sidste skoledag. Rektor Lotte Büchert aflyste arrangementet pga. af uhæmmet elevdruk på skolen dagen forinden.

Læs Elevdruk fik konsekvenser i Slagelse

/fgb

Uge 19

Fravær

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lancerede i Jyllands-Posten 7. maj en såkaldt fraværspakke med fem initiativer, som skal gøre op med et, ifølge ministeren, højt fravær i gymnasiet. En stikprøveundersøgelse har vist fravær i fremmødet på stx på ni pct. og 15 pct. på hf. I Informations leder 8. maj hedder det dog: ”Intet tyder på stigende fravær. Snarere tværtimod. Langt de fleste gymnasier registrerer fravær langt mere nidkært end tidligere. Der sættes ind allerede tidligt med fraværssamtaler og andre tiltag, når eleven er oppe på ti procents fravær, uanset om det skyldes sygdom, sociale problemer eller pjæk. ”

Læs også Fraværspakke skal gælde alle

Snyd

Undervisningsministeren har sat en række initiativer i gang for at dæmme op mod eksamenssnyd, skriver Lokalavisen Nordsjælland 8. maj. Og avisen konstaterer derefter, at ” ministeriet dermed er et par år bagud i forhold til de to lokale gymnasier i Helsingør og Espergærde”. ”Jeg vil godt påstå, at vi er nr. 1 med landets stærkeste og mest finmaskede kontrol i eksamenssituationen, ” siger uddannelsesleder Lars Højer Holmqvist, Espergærde Gymnasium og HF, til Lokalavisen.

/fgb

Uge 18

Gæld

Gælden stiger på landets gymnasier og det kan koste dyrt for både store og små, skriver Jyllands-Posten 29. april. Rybners Gymnasium er omtalt som eksempel på et sted, hvor man har investeret i nye bygninger og samtidig kan se elevtallet falde. Det kan også være et problem for områdets mindre gymnasier, hvis elever hellere vil hen til de flotte bygninger på Rybners. ”Hvis regionerne skal sikre overlevelsen af de små gymnasier, bliver de fremadrettet nødt til at lægge begrænsninger på de store gymnasier, ” siger rektor Lars Andersen bl.a. til avisen.

Exit

I forbindelse med ugens ministerrokade var det farvel til uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, som dog umiddelbart før sin aftræden fik sendt et brev til Finansministeriet om at droppe besparelserne på uddannelsesområdet fra 2022. Politiken.dk bringer historien 2. maj, og her kommenterer Danske Universiteters formand, Anders Bjarklev, det således: ”Det var da en rigtig god ting at slutte af med. Vi kan kun håbe på, at hans efterfølger vil bakke det op. Vi skal satse på Danmarks fremtid, og Danmarks fremtid er den viden, der sidder i hovedet på unge som ældre, og derfor kan det ikke nytte noget at blive ved med at tro, at vi kan spare os ud af tingene. ”

Fynsk

Fyens Stiftstidende har 3. maj fortsat fokus på Faaborg Gymnasium, hvor et tilbud om ti ekstra elever har voldt hovedkvaler for bestyrelsen. Gymnasiet har takket nej til fem af eleverne, fordi det ellers ville betyde oprettelse af ekstra klasser. ”Vi siger nej tak til de ekstra elever, for det ville simpelthen koste os for mange penge. Det er selvfølgelig lidt akavet at gøre, men det var nødvendigt. En lærer skal jo have samme løn, uanset om der er fem eller 30 elever i klassen”, siger formand Jens Oddershede. Samtidig har bestyrelsen besluttet at nedlægge fem fuldtidsstillinger, skriver avisen.

Prisregn

2. maj blev spændingen udløst og Politikens Undervisningspris blev uddelt. Hovedprisvinderen på gymnasieområdet blev Astrid Trier Mørk fra Solrød Gymnasium, der underviser i dansk og filosofi. Og der var også særpriser til Lasse Seidelin Bendtsen fra Borupgaard Gymnasium, der underviser i fysik og til Rasmus Lundby fra Aalborg Katedralskole, der underviser i samfundsfag.

Se listen med årets vindere på politiken.dk

/fgb

Uge 17

Fusion

Ifølge stiften.dk 25. april får Horsens “et nyt stærkt gymnasium”, når 1.350 elever og 115 årsværk fra Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole i 2021 samles på ét gymnasium, der får navnet Horsens Gymnasium & HF. Sammenlægningen sker “for at imødegå fremtidige udfordringer og besparelser. Det er rettidig omhu, at sammenlægningen sker nu, i stedet for at vente til der opstår problemer”, hedder det i en pressemeddelelse, som avisen refererer fra. Der er tale om den første ”rene” fusion af almene gymnasier siden 2010, hvor Østre Borgerdyd Gymnasium og Metropolitanskolen gik sammen og blev til Gefion Gymnasium.

Læs Nyt stærkt gymnasium i Horsens

Fravær

MF Henrik Dahl (LA) skriver i et indlæg i Berlingske Opinion 23. april, at Undervisningsministeriet vil se nærmere på fraværet på ungdomsuddannelserne. ”At insistere på, at man skal møde frem hver eneste arbejdsdag på det gymnasium, hvor man frivilligt har indskrevet sig, fordi man skal yde sit personlige bidrag til, at der opstår et studiemiljø og et fagligt fællesskab, er udtryk for en helt nødvendig oprydning – 50 år efter 1968,” skriver Henrik Dahl.

Undervisningspris

Eleverne på Himmelev Gymnasium har indstillet ti af deres lærere til Politikens Undervisningspris, og det er et rekordstort antal, skriver Dagbladet 21. april. ”Det er jo helt vildt, ” siger rektor Johnny Vinkel om elevernes egne indstillinger af godt 14 pct. af skolens lærerstab. Prisen uddeles 2. maj.

Pagt

Politikens uddannelsesredaktør Poul Aarøe Pedersen skriver 24. april om erhvervsministerens teknologipagt, som er sat i verden for at få flere unge til at tage en uddannelse inden for det digitale, tekniske og naturvidenskabelige område. Regeringen vil have 20 pct. flere unge til at gennemføre en faglært eller videregående uddannelse i disse områder i løbet af de næste ti år. I uddannelsen af unge i de såkaldte STEM-kompetencer (science, technology, engineering og math) ligger vi under EU’s gennemsnit, skriver uddannelsesredaktøren. Der er 14 medlemmer af rådet bag fonden, men ingen kommer fra ungdomsuddannelserne, hvilket også undrer Poul Aarøe Pedersen, idet fondens projekter er målrettet grundskolen eller ungdomsuddannelserne.

Læs også regeringen skyder teknologipagten i gang

Præmiering

Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, skriver i et indlæg på altinget.dk 26. april om ideer i regeringens ghettoudspil, som bl.a. går på at belønne kommunerne med en kontant præmie for hver indvandrer eller efterkommer, der består folkeskolens afgangsprøve. ”Det er prisværdigt, at regeringen vil give kommunerne incitamenter til at hjælpe unge med anden etnisk baggrund end dansk til at bryde den sociale arv, og uddannelsessystemet spiller som bekendt en afgørende rolle i den proces. Men spørgsmålet er, om de såkaldte ”resultattilskud” er den rette måde at gøre det på. Det kan meget hurtigt føre til en usund konkurrence mellem kommunerne, der risikerer at underminere hele troværdigheden omkring vores karaktersystem,” skriver Birgitte Vedersø bl.a.

/fgb

Uge 16

Fyn

Fyens Stiftstidende skriver 15. april om trængslerne ved at være et lille gymnasium i Faaborg. På et spørgsmål fra avisen om man kan overleve som gymnasium med 60 elever per årgang, siger bestyrelsesformand Jens Oddershede: ”Det er der gymnasier i Danmark, der gør, så det vil jeg mene, at man kan. Men vi vil selvfølgelig prøve at se, om vi ikke kan blive lidt flere. Men det kræver nogle tilpasninger.” Jens Oddershede er i øvrigt ikke tilfreds med de årlige besparelser på to pct., og så ”er det en tung opgave at have ansvaret for almen gymnasial uddannelse i tyndtbefolkede områder i øjeblikket,” siger han.

Trivsel

Nærgående undersøgelse af gymnasieelevers trivsel skal ses efter i sømmene, mener undervisningsministeren. Det skriver Politiken 18. april, hvor det hedder, at ministeren nu endeligt har besluttet at udskyde trivselsmålingen i gymnasierne til næste skoleår. Det er ifølge avisen sket efter, at ” undersøgelsen er blevet kritiseret for at være for nærgående, for personlig og for lidt oplysende. Men mest af alt er det blevet opfattet som kontroversielt, at eleverne skal opgive cpr-nummer, køn og klasse, inden de besvarer meget personlige spørgsmål”, skriver avisen.

Ny

Rødkilde Gymnasium får ny rektor, når Kristine Kortnum 1. juni overtager posten efter Hans Erik Duschek-Hansen, der går på pension. Overfor Fredericia Dagblad 18. april glæder den ny rektor sig til at komme i gang og siger bl.a.: ” Pædagogisk udvikling, elevernes interaktion med den lokale og globale omverden og udvikling af et stærkt læringsmiljø er centrale fokuspunkter for mig.”

10. klasse

På Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers årsmøde forholdt Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sig ifølge altinget.dk 19. april positivt til et Venstre-forslag om at flytte grundskolens 10. klasse ud på erhvervsuddannelserne. “Det synspunkt vil jeg selv gerne kæmpe for,” sagde hun og fortsatte: ”Vi får ikke bragt de unges kendskab ud til uddannelserne. Mit bud er, at hvis vi går ud og spørger de 14-årige i dag, er der ikke ret mange, der kan pege på, hvad man kan vælge ud over det almene gymnasium. De ved simpelthen ikke, hvad mulighederne er.”

/fgb

Uge 15

Karaktererne

Folketingskandidat Søren V. Knudsen (S) skriver i Nordjyske Stiftstidende 8. april om en periode som studievejleder: ”Her oplevede jeg, hvordan gode karakterer for mange unge kom til at blive det mest centrale i deres liv (…) Man skal nok ikke være hverken læge eller psykolog for at vide, hvad sådan et pres med tiden kan gøre ved unge mennesker. ” Og senere på ugen 12. april reflekterede formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, over problemstillingen i et indlæg i altinget.dk, hvor hun bl.a. skriver: ” Mange unge tror, at, en eksamen med et snit på under 9,5 er ubrugelig. Men det er en myte (…) kun syv pct. af studiepladserne har en adgangskvotient på over ni. ”

Fordeling

Fordeling af elever er fortsat et hot emne i medierne. Ritzau skriver 7. april, at regeringen har foreslået en model, ”hvor der skal ske en omfordeling af eleverne, hvis der er mere end 30. pct. Med ikkevestlig baggrund på et gymnasium. ” Men Dansk Folkeparti indvender, at ”kommende gymnasieelever ikke kan forudse, hvor de så skal i gymnasiet. Og Socialdemokratiets ordfører Annette Lind har ifølge Ritzau også reservationer: ” Vi vil gerne lave en mere enkel model, for den regeringen har fremsat, er meget uigennemskuelig.” Både S, R og DF taler derfor om, at en model kunne indeholde tanker om diustriktsgymnasier. Men hos Danske Gymnasier er formand Birgitte Vedersø ifølge Ritzau bekymret for, at det nogle steder kan betyde, at man koncentrerer unge med minioritetsbaggrund.

Adgangskrav

Nye adgangskrav til gymnasiet rammer især unge fra ghettoen, lyder det i Politiken 10. april. En analyse fra tænketanken Kraka viser, at hver femte elev fra ghettoen ikke opfylder de nye, hårdere krav om optagelse. Alligevel læser 64 pct. af denne gruppe studenter videre på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, skriver avisen. Professor Peter Allerup, DPU, siger: ” Vi taler så meget om parallelsamfund og ghetto-udspil for tiden, og så er det her så tosset, at jeg må tage mig til hovedet. ”

Overvågning

Gymnasieelever snyder uden at ville det, lyder det i en artikel i Berlingske 11. april. Avisen har kigget nærmere på resultater fra de 19 gymnasier, som kører forsøg til prøverne med overvågningssystemet ExamCookie. Kun en enkelt elev har dog forsøgt sig med reelt snyd. F.eks. har man måttet se en YouTube-video i forbindelse med prøven, men ikke klikke sig ind på en anden musikvideo, som man så har hørt på under prøven. ”Jeg er overrasket over, hvor mange, der er kommet til at gøre noget forkert, ” siger kvalitetschef Dennis Hellegaard, Ørestad Gymnasium, til avisen.

Demografi

Uddannelsesdirektør Ivar Lykke Ørnby, HHX, STX Kgs. Lyngby, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten 13. april, at befolkningsudviklingen kan gøre det svært at opretholde et fintmasket net af ungdomsuddannelser. ”I 2030 – altså om blot 12 år – vil der være 32.000 færre 15-19-årige i landets regioner sammenlignet med 2017. Alle regioner på nær Region Hovedstaden går tilbage. (…) Betydningen for ungdomsuddannelserne vil blive meget stor, og en konsekvens kan blive, at der bliver længere mellem uddannelserne. Derfor er der behov for fra centralt hold at se på institutionsstrukturen og sikre ungdomsuddannelser med et bredt udbud i hele landet,” skriver han.

Vejledning

Forbundsformanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frederik Vad Nielsen, skriver i Frederiksborg Amts Avis 13. april, at ”ved at invitere faglærte inden for som vejledere kan vi aflive nogle af de myter om erhvervsuddannelserne, som folkeskoleelever konsekvent støder på fra skolen og forældrene. Derfor bør vi give alle unge i 8. og 9. klasse adgang til en uddannelsesvejleder med faglært baggrund.”

Fremgang

Danmarks mindste offentlige gymnasium har uventet fremgang, skriver Nordvestnyt 9. april. Der er tale om Høng Gymnasium og HF. Rektor Mads Lyngby Skrubbeltrang glæder sig derfor i avisen over en nettotilvækst på 15. Han får på den måde to nye stx og to nye hf klasser fra næste skoleår, skriver avisen.

Uge 14

Sparetider

Bestyrelsesformanden for Helsingør Gymnasium og direktør i Operate Experience, Bo Søby Kristensen, har i et indlæg i Lokalavisen Nordsjælland 3. april taget bladet fra munden, hvad angår gymnasiebesparelser. Han reflekterer bl.a. over sin egen tid som lokal elevrådsformand på gymnasiet i starten af 80’erne og skriver: ”Ingen af de ting, vi dengang protesterede mod kan dog nå de aktuelle besparelser bare til sokkeholderne (…) Når vi runder 2021, svarer det til 20 mio. kr., vi i bestyrelsen skal bruge mindre i forhold til 2014.”

Søgning

Flere lokale medier skriver om en generel tilbagegang i søgningen til det almene gymnasium. Nogle steder presses gymnasier i yderområder, mens det går knap så voldsomt ud over store gymnasier. Rektor Johannes Grønager, Tørring Gymnasium, ønsker i Fredericia Dagblad 3. april sat loft over, hvor mange elever store bygymnasier må optage. Han henviser til, at man lovgivningsmæssigt har fået muligheden for at lægge loft på store gymnasiers kapacitet. Og i Jyllands-Posten 4. april siger formand Stephanie Lose, Danske Regioner: ”Hvis man ikke gør noget med kapaciteten og forbeholder profilgymnasierne til gymnasier, der har det svært, så risikerer man i en situation, hvor ungdomsårgangene falder kraftigt, at der er gymnasier, der får svært ved at overleve. ”

Læs også Danske Regioner slår demografisk alarm: 900 færre gymnasieklasser i løbet af 12 år

Feedback

Områdechef Camilla Hutters og konsulent Sarah Schoop, begge EVA, skriver i Berlingske 5. april om forsøg med karakterfrihed. Noget tyder nemlig på, at karaktererne fylder mere hos eleverne end tidligere. De nævner, at der kan være behov for i højere grad at adskille øverum og bedømmelsesrum i gymnasiet – ”og her kan perioder med karakterfrihed være et greb. ” ”Forsøgene med karakterfrihed kan være med til at skabe en ny ramme for at arbejde med feedback og læring i gymnasiet, men deres resultater afhænger af, hvordan de gribes an af skolerne. Det at øve sig og få feedback, såvel som det at skulle præstere og blive bedømt, er begge en del af en gymnasial uddannelse, ” skriver de to.

ExamCookie

Horsens Folkeblad skriver 5. april om forsøgene på 19 gymnasier, hvor systemet ExamCookie skal afsløre snyd ved skriftlige eksamener og terminsprøver. Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole har brugt programmet ved prøver hos hf’erne og 2. og 3. g’ernes terminsprøver op til påske. Ingen er blevet taget i at snyde. ”Det er jeg glad for, men jeg forventede også, at ingen ville snyde, for jeg har nogle gode elever, og jeg og lærerne er i dialog med dem om de her ting, ” siger rektor Jens Skov, Horsens Gymnasium, bl.a. til avisen.

/fgb

Uge 11

Naturvidenskab

Regeringen gør ifølge Berlingske 11. marts naturvidenskabelig dannelse samt en systematisk talentindsats til centrale søjler i sin nye naturvidenskabelige strategi. ”Naturvidenskabelige fakta er en ekstremt vigtig og overset del af den almene dannelse, ” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til avisen.

Læs også Naturvidenskabelig fødekæde starter lokalt

Økonomien

”It’s the economy, stupid” lød det i den amerikanske valgkamp om præsidentposten i 1992. Og på et spørgsmål om, det er elever med brune øjne eller økonomien, som fører til a- og b-gymnasier, er svaret ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø ”økonomien”. I et interview i Politiken 10. marts fremgår det desuden, at Danske Gymnasier ser frem til en bedre fordeling af eleverne. Birgitte Vedersø siger bl.a. i interviewet: ”Økonomien er det vigtigste parameter her. Men vi ser det som to sider af samme mønt: Når man får et skolemiljø, der ikke er så livligt og udadvendt og med noget ekstra oven i undervisningen, så begynder søgningen af falde, og så er den onde cirkel etableret. Vi har allerede gymnasier, der er så økonomisk pressede, at de siger, de ikke kan blive ved med at tilbyde den kvalitet, de gerne vil. Det skal vi lytte til. ”

Overvågning

19 gymnasier tester til terminsprøverne et system, som kan skaffe beviser, hvis elever snyder, skriver Berlingske 12. marts. Fra firmaet bag den tekniske løsning forlyder det, at der er stor efterspørgsel efter produktet. ”Jeg bliver dagligt ringet op af flere skoler, der gerne vil teste vores system, ” siger direktør Morten Jakobsen, ExamCookie, til avisen. Rektor Thomas Jørgensen, Borupgaard Gymnasium, siger: ” Det er første gang, vi ser et system, der ikke generer de 99 pct. af eleverne, der opfører sig korrekt. ”

Knibe

Ansøgertallet på Morsø Gymnasium er igen i år faldende, skriver Morsø Folkeblad 13. marts. Elevtallet vil næste år ligge på 80 mod 88 i år. Rektor Kurt Sonne Thomsen, Morsø Gymnasium, ærgrer sig: ” Jeg synes, vi har så godt et tilbud, at det er ærgerligt, at der er nogen, der går glip af det”. Ifølge avisen har rektor derfor været nødt til at opsige tre lærere.

Klasseloft

14 gymnasier i Region Hovedstadens område overskrider klasseloftet på 28 elever, skriver Berlingske 13. marts. ”Vi er glade for klasseloftet, men det skrider for mange steder, ” siger GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen til avisen. I GL ser man hellere, at det fleksible klasseloft bliver fast. Ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø er en af grundene til overskridelser, at tælledagen er flyttet. Hun siger til avisen:” Hvis ikke vi havde det fleksible klasseloft, var der mange sjældne eller knap så populære studieretninger, som aldrig ville blive oprettet. ”

Sygdomme

Kronisk syge unge kan ikke få godskrevet fravær i gymnasiet, selvom de skal gå til behandling på hospitalet, skriver Information 12. marts. Uddannelse er et problem, som går igen blandt kronisk syge unge, forklarer psykolog Per Frederiksen fra Rigshospitalet til avisen.

Uge 9

Fordeling

I regeringens strategiplan “Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030″ spiller man bl.a. ud med forslag om, at fordelingsudvalgene skal iværksætte tiltag, hvis gymnasier har udsigt til mere end 50 pct. elever med udenlandsk herkomst. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, er i altinget.dk 1. marts citeret for følgende: ”Regeringens hensigt er fin. Gymnasier skal være blandede og afspejle den by, de ligger i. Det er et kollektivt ansvar at undgå skoler med en meget skæv elevfordeling. Det er derfor fornuftigt, at fordelingsudvalgene skal sætte tiltag i værk, hvis en bestemt grænse overskrides på et gymnasium. Det støtter vi. ” Dog finder hun det kontraproduktivt, når man samtidig vil lave regler, som gør det nemmere at oprette profilgymnasier.

Læs Vi har ansvar for at undgå skæv elevfordeling

Gymnasievalg

De fleste vælger gymnasium i kommunen, de bor i, viser en analyse fra Danske Regioner, som Jyllands-Posten skriver om 26. februar. Men selvom tre ud af fire unge valgte det lokale gymnasium i 2017, forhindrer det ikke, at gymnasier i mindre byer er pressede. Det pres kan føre til, at politikerne regulerer gymnasiernes størrelser, skriver avisen. Noget, som ifølge rektor Søren Hindsholm fra Nørresundby Gymnasium, godt kan tænkes ske. Han opfordrer til, at man søger det lokale gymnasium og siger bl.a.: ”Der får man en ligeså god uddannelse, og ofte har de lokale gymnasier faktisk en større evne til at løfte eleverne – f.eks. deres karakterer – end de meget søgte inde i byen. Og så er der altså ingen, der bliver klogere af at køre i bus. ”

Generation

”Jeg har i årtier argumenteret for, at alle gymnasieelever skal have to studieforberedende fag på højt niveau (sprog, naturfag eller matematik). Hvis de også vil have samfundsfag på højt niveau (som universiteterne ikke anerkender som studieforberedende), må de tage det som tredje højniveaufag, ” skriver MF Bertel Haarder i Berlingske 26. februar. Et andet forslag fra Bertel Haarder er at stille højere krav ved indgangen til uddannelserne. Krav, som skal kunne opfyldes ved en ekstra indsats. Forslagene skal ses i lyset af en debat, som er rejst af kommunikationsrådgiver Christian Foldager, der mener, at vi er på vej til at få den dårligst uddannede generation af unge.

Uge 8

Samarbejde

Ifølge direktør Stina Vrang Elias, DEA, kan institutioner inden for ungdomsuddannelserne, specielt i de tyndt befolkende områder, blive tvunget ud i sammenlægninger. Mange skoler kæmper imod konsekvenserne af faldende årgange, og derfor er det nødvendigt med diskussionen nu. Ellers risikerer man, at fusionerne sker af økonomisk nød uden en ordentlig dialog om, hvad man skal bruge hinanden til, lyder det i Nordjyske Stiftstidende 18. februar. Det er desuden beskrevet, hvordan afgående direktør for Frederikshavn Handelsskole, Svend Kobberup, er interesseret i et tættere samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser i byen, som ifølge ham kan give både stordriftsfordele og fordele for eleverne.

Læs også temaet Alene og sammen på danskegymnasier.dk

Filosofi

I Information 21. februar foreslår gymnasielektorerne Jan Maintz og Mads Rangvid, at man indfører filosofi i gymnasiet. De to henviser til den diskussion, som bl.a. uddannelsesministrer Søren Pind (V) har sat i gang ved at introducere ideen om et nyt filosofikum på universitetet og partiet Alternativets forslag om ”praktisk filosofi” i folkeskolen. ”Jamen, hvorfor løse problemet et andet sted, end hvor det er? Hvorfor ikke løse det i gymnasiet, som netop er sat i verden for at realisere almendannelsen? ” spørger de to lektorer.

Stoffer

En lille del af den danske ungdom bruger stoffer til at gøre festerne vildere, skriver Berlingske 22. februar. Til avisen fortæller bl.a. en 2. g’er om en gallafest på gymnasiet med lancier, alkohol, cigarer samt kokain på toilettet. De unges oplevelser ses i lyset af de seneste rapporterede historier om stoffet MDMA. Ifølge professor Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet, er hash stadig det mest udbredte rusmiddel og derefter kommer såkaldt centralstimulerende stoffer som kokain, ecstasy og MDMA. ”Generelt er her tale om stoffer, man oftest tager på weekendbasis. Men man kan også godt blive afhængig af centralstimulerende stoffer som kokain og amfetamin, ” siger han til avisen.

Uge 7

Fravær

Fraværet i det almene gymnasium er så højt, at det næsten svarer til, at eleverne er væk fra skole en dag hver anden uge, skriver Berlingske 10. februar. Det viser en stikprøve, som Undervisningsministeriet har gennemført, skriver avisen. Ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø passer de fleste elever deres skole. ”Min opfattelse er helt klart, at gymnasierne skrider tidligere ind over for fravær, end vi gjorde før i tiden (…) Det er Generation Fornuftig, der går i gymnasiet i dag,” siger hun til avisen.

Profil

Berlingske skriver 12. februar, at Frederiksberg Gymnasium bliver profilgymnasium. Profilen hedder ”Kompetent medborgerskab – gymnasiet møder højskolen”. Rektor Maja Bødtcher-Hansen siger til avisen: ”Vi vil låne noget af højskolens evne til at gøre læring og viden til et menneskeligt projekt, i stedet for gymnasiet blot kommer til at handle om at sikre sig gode karakterer”. Men bl.a. Socialdemokratiet er utilfredse med Undervisningsministerens grønne lys til profilgymnasier, idet det vil betyde, at andre gymnasier skal bære en større integrationsbyde. ”Det er mystisk, at ministeren godkender Frederiksberg Gymnasium som profilgymnasium med lov til at udvælge og optage præcis de elever, de vil,” siger ordfører Annette Lind.

Forsøg

Aalborg Studenterkursus har fået ja til et forsøg, som går ud på at give afgangselever fra 9. klasse lov til at starte på en toårig stx. Det skriver Nordjyske Stiftstidende 14. februar. Forsøget skal ifølge avisen strække sig over fire år, og rektor Ole Droob siger bl.a.: ”Forskellen på den toårige stx, som vi udbyder, og den tre årige, de almene gymnasier udbyder, er, at der ikke er et tre måneder langt grundforløb, når man starter her.”

Uge 6

Opråb

Ved en reception for den nytiltrådte rektor Claus Madsen på Helsingør Gymnasium, tog bestyrelsesformanden og direktør i Operate Experience, Bo Søby Kristensen, ifølge Frederiksborg Amts Avis 6. februar bladet fra munden og sagde bl.a.: ”Du bliver rektor i udfordringernes tid på det almene gymnasium på grund af det forhadte og udfordrende omprioriteringsbidrag, som giver økonomisk pres på gymnasierne. ”

Udflytning

Borgmester Hans Stavnsager, Faaborg-Midtfyn Kommune, skriver i Politiken 3. februar, at der i forbindelse med de statslige udflytninger af arbejdspladser er brug for politisk opmærksomhed om uddannelsesområdet. ”00’erne var centraliseringens årti, og i Faaborg mistede vi bl.a. politistationen, domhuset og sygehuset. Men også vore ungdomsuddannelser er blevet flyttet til de store byer på Fyn, og billedet er det samme landet over”.

Drop

Hver femte dreng dropper ud af en ungdomsuddannelse, skriver Fyens Stiftstidende 9. februar. Frafaldet er dobbelt så stort på erhvervsskolerne som på gymnasiet og forklaringen er bl.a. en skrantende trivsel på erhvervsskolerne, lyder forklaringen fra lektor Frans Ørsted Andersen fra Aarhus Universitet. ”Der mangler pædagogisk viden på erhvervsskoler og et grundigt stykke arbejde med elevernes trivsel”, siger han.

Loft

Borgerforslaget om at fjerne uddannelsesloftet er på forhånd afvist af flere partier, skriver Jyllands-Posten 9. februar. 50.000 underskrifter udløser en behandling i Folketinget og det fik forslaget om at fjerne uddannelsesloftet, som begrænser dobbeltuddannelse, samlet på 13 dage. Blandt forslagsstillerne er DGS, hvor formand Jens Philip Yazdani siger til avisen: ”Jeg håber, at fordi det er danmarkshistoriens første borgerforslag, at politikerne ikke bare skyder det i sænk, men at de rent faktisk lever op til demokratiets idealer om at lytte til, hvad borgerne siger. ”

Uge 5

Kontrol

På nogle gymnasier og erhvervsuddannelser er et mindretal af eleverne udøvere af religiøs og social kontrol, skriver Berlingske 31. januar. Der er tale om en undersøgelse, som organisationer på gymnasieområdet kritiserer for ikke at være repræsentativ. Ministeren siger bl.a.: ”Resultaterne understreger behovet for, at demokrati og rettigheder i højere grad skal være en del af ungdomsuddannelserne. Derfor ser jeg også frem til at modtage anbefalinger fra det dialogforum for demokratisk dannelse, som jeg har nedsat”.

Til bladet gymnasieskolen.dk 1. februar siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier: ”Det er helt centralt for vores uddannelser at lykkes med den opgave. Vores anke i forhold til undersøgelsen er, at billedet bliver for forenklet, hvis vi kun mener, at det er ikke-vestlige unge, der mangler demokratisk dannelse. Vores skoler oplever af og til udfordringer med den demokratiske dannelse, også når etnisk danske elever viser ekstremistiske holdninger eller intolerance over for andres værdier. Det vil vi gerne tackle som led i vores dannelse af de unge, og det synes vi også, at vi lykkes ret godt med.”

Uddannelse

Formand Bente Sorgenfrey, FTF og leder af De Radikale Morten Østergaard skriver om ”Uddannelse som billet til fremtiden” i Jyllands-Posten 27. januar. Heri hedder det bl.a.: ”Det er en stor fejl at tage uddannelse for givet. Lige nu skærer regeringen hårdt i uddannelsernes bevillinger. Det får konsekvenser – for kvaliteten af den uddannelse, vores unge kan få (…) lige præcis nu har vi altså brug for, at uddannelse og kompetenceudvikling på alle niveauer bliver opprioriteret, ikke beskåret.”

Sprogcamp

Traditionen tro har der været sprogcamp på Hjørring Gymnasium og HF, hvor 174 elever fra 44 gymnasier ifølge Nordjyske Stiftstidende 28. januar har fordybet sig i engelsk, fransk, spansk, italiensk, tysk og kinesisk. Rektor Elsebeth Gabel Austin siger i den forbindelse bl.a. til avisen: ”Vi ser universiteter lukke de små sprog ned, og elever dropper sprog, fordi de hører, at man skal satse på noget andet. Meget snart får vi et stort problem, hvis der ikke rekrutteres flere dygtige elever til sproguddannelserne. ”

Uge 4

Fix

Det skal være slut med at købe sig til et 12-tal. Undervisningsministeren vil nu forbyde FixMinOpgave, som ellers har lukreret på at skrive opgaver for elever, skriver Berlingske 24. januar. ”Når jeg kigger på den stigende aktivitet, FixMinOpgave har, må jeg bare konstatere, at det her er så alvorligt, at vi bliver nødt til at se på, om vi kan indføre et forbud, siger Merete Riisager til avisen.
Folkene bag tilbuddet om snyderi med opgaver fortæller til Berlingske 25. januar, at forældrene ofte selv finansierer eller direkte bestiller snyderiet. Hos Danske Gymnasier – på linje med andre organisationer på området – er man ikke vidende om, at der er forældre involveret. Formand Birgitte Vedersø siger til avisen: ” Hvis det er rigtigt, at forældrene betaler, er det dybt problematisk”.

IB

Rektor Momme Mailund, Kolding Gymnasium, har i over to år kæmpet for en ny omregningsmetode for karaktersystemet på internationale gymnasielinjer – et system, som her går fra 1 til 7. Og nu er det så via den nye omregningsmetode blevet en anelse lettere for IB-eleverne at komme ind på videregående uddannelser, skriver Jydske Vestkysten 22. januar.

Fordeling

Gymnasier kan få dispensation til at fordele tosprogede elever, men på den københavnske vestegn kan man ikke bruge denne mulighed til noget, skriver Jyllands-Posten 24. januar. Andelen af tosprogede elever i området er så høj – 70 pct. i 1.g-klasserne – at det ikke giver mening, at gymnasierne bytter elever. Rektor Mogens Andersen, Høje-Taastrup Gymnasium og formand for fordelingsudvalget Storkøbenhavn Vest, siger til avisen: ” Andelen af tosprogede stiger blot, så længe ministeren ikke kommer med en løsning. Og jo mere jeg taler om det her i pressen, desto værre bliver det. ” 26. januar skrev Berlingske om et forslag fra S, SF og R, som betyder, at andelen af elever med udenlandsk baggrund på det enkelte gymnasium ikke overstiger 30 pct. Hertil sagde ministeren bl.a.: ”Jeg er dybt betænkelig ved, at laver indgreb, der betyder, at danskerne skal integrere indvandrere ved at give afkald på deres rettigheder til at vælge skole og gymnasium.”

Fusion

Ugeavisen Ribe skriver 23. januar om fusion mellem Handelsgymnasiet Ribe og Ribe Katedralskole. Sidstnævnte vil dermed kunne udbyde foreløbig fem uddannelser: Eud, hhx, eux, stx og hf. ” Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for at få denne fusion gennemført. Der har været opbakning i kommune, region og ministerium, og jeg fornemmer også, at lærere og elever er begejstrede, siger rektor Kristian Bennike til avisen.

Læs Ungdomsuddannelser i Ribe flytter sammen

Rygter

Politiken bringer 25. januar en historie om, at omtrent hver fjerde i alderen 13 – 17 år har oplevet, at der bliver spredt rygter om deres sexliv på nettet (24 pct.) og næsten ligeså mange (22 pct.) har modtaget uønskede sexuelle foto eller beskeder. Tallene stammer fra en ny undersøgelse af Red Barnet, hvor Line Sjögren, der sidder i rådgivningsfunktionen sletdet.dk, bl.a. siger til avisen: ”Der er behov for, at vi voksne får mere viden, så vi ved, hvordan vi taler om det med de unge. ”

/fgb

Uge 3

Ungdomsuddannelsen

Direktør Annette Vilhelmsen, Tietgen, skriver i altinget.dk 15. januar, at tiden måske er til én ungdomsuddannelse til fordel for stx og eud. ”I praksis tales der om to arbejdsmarkeder: ét for de unge, der tager erhvervsuddannelser, og ét for de unge, der tager studieforberedende uddannelser. For mig at se er der mange flere arbejdsmarkeder, og de blandes alle sammen. Ingen tager uddannelse, som ikke på et eller andet tidspunkt skal føre til ansættelse, forskning i, oprettelse af iværksætteri, ledelse eller andet på enten det private eller det offentlige arbejdsmarked (…) Lad os tage opgøret med de falske modsætninger. De unge bliver ikke gladere for erhvervsuddannelserne, fordi der føres hetz mod gymnasiale uddannelser. ” Formand for KL’s Børne- og kulturudvalg, Leon Sebbelin (R), skriver på altinget.dk 18. januar, at ”det er nødvendigt med en større sammenhæng i uddannelsessystemet, så erhvervsuddannelserne og gymnasievejen ikke ses som to separate spor. ”

Monitorering

Et nyt såkaldt monitoreringsværktøj skal fra sommeren 2019 kunne afsløre og dokumentere snyd på elevernes computere ved eksamen, skriver Berlingske 16. januar. Det er partierne bag gymnasiereformen, som har besluttet sig for, at der skal udvikles en løsning, som skal være gratis for skolerne.
Dr.dk skriver 16. januar, at 20 gymnasier indfører elektronisk overvågning. På Ørestad Gymnasium vil man til terminsprøver i februar og marts forsøge sig med programmet ExamCookie. Rektor Allan Kjær Hansen siger: ”Vi håber, at programmet kan afsløre nogle af dem, der forsøger at snyde. Vi forventer også, at programmet vil have en afskrækkende virkning, så eleverne forstår, at det ikke kan betale sig at snyde.”

Læs Monitoreringsværktøj undervejs til prøver

Uge 2

Uddannelsessystemet

Uddannelsessystemet er vores vigtigste samfundsudfordring i 2018, lyder opråbet fra CEO Anders Dons, Deloitte Nordic i Berlingske 6. januar. Han skriver bl.a. ”I Deloitte har vi netop interviewet over 100 danske ledere for at få deres perspektiv på Danmarks fremtid. – Fire ud af fem peger på, at Danmarks største udfordring er en forbedring af vores uddannelser fra folkeskolen til universiteterne. Fire ud af fem! Jeg kunne ikke være mere enig… (…) Vi har ikke alle svarene på vores største udfordringer. Men det er tydeligt, at vi skal have en langt stærkere kobling af uddannelsesverdenen og erhvervslivet. Og det kræver en fælles indsats. Deloitte og tænketanken Kraka vil i foråret gå mere i dybden med at analysere uddannelsesområdet og udkomme med nye analyser og fakta.”

Etnicitet

På 13 gymnasier er der flertal af elever med enten indvandrerbaggrund eller ikke-vestlig oprindelse skriver Ekstra Bladet 6. januar. Tallene stammer fra Danmarks Statistik, og til avisen siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier bl.a.: ” Vi skal løfte opgaven i fællesskab med at uddanne de unge. Og i fællesskab mener vi, at det vil være rigtig hensigtsmæssigt, at fordelingen af unge med svage forudsætninger er nogenlunde jævn. ” Hun glæder sig samtidig over, at mange unge med en anden etnisk baggrund end dansk får en studentereksamen og læser videre.
I et åbent samråd om fordeling af elever, står det ifølge berlingske.dk 7. januar klart, at der er intern uenighed i regeringen om spørgsmålet om ”de etnisk og religiøst opdelte gymnasier”. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at det tager for lang tid med at finde en løsning, ” sagde integrationsminister Inger Støjberg, men undervisningsminister Merete Riisager er citeret for at sige: ”Man kan være utålmodig på hinandens vegne. Jeg kan også tit blive utålmodig med udlændinge- og asylpolitikken. ”

Ulovligheder

Politiken følger 8. januar op med historien om ulovlig brug af cpr-numre i forbindelse med trivselsmålinger. Ifølge avisen sker det i 10 kommuner, at man laver et såkaldt bekymringsskema” om grundskoleelever på baggrund af disse undersøgelser. Undervisningsminister Merete Riisager siger til avisen: ” Det er helt forkert. Borgerne skal have sikkerhed for, at de oplysninger, som deres børn giver, også bliver brugt på den måde, som de er blevet stillet i forventning. ”

Mor

Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, har i altinget.dk 12. januar samlet op på en lang debat om unges uddannelsesvalg, hvor der, som hun skriver, er blevet uddelt øretæver til gymnasierne. ”Gymnasierne har – sammen med de mødre, der tilsyneladende lokker, presser og tvinger deres børn ind på de gymnasiale uddannelser – stået forrest i køen til verbale tæv, ” skriver hun og fortsætter bl.a.:” For eksempel fokuserer flere indlæg på, at ungdomsuddannelsesvejlederne ensidigt favoriserer gymnasierne, når de skal hjælpe eleverne til at finde videre i uddannelsesjunglen. Det er decideret forkert.”

Aarhusmodel

Elever fra 10 forskellige boligområder vil i fremtiden blive jævnt fordelt på byens syv gymnasier, skriver JP Aarhus 12. januar. Det er ifølge avisen konsekvensen af en aftale om fordeling, som er indgået af samtlige stx-rektorer i Østjylland. Formanden for det lokale fordelingsudvalg, rektor Dorte Fristrup fra Aarhus Statsgymnasium, siger bl.a. til avisen: ”Vi håber, det her giver en mere ensartet elevsammensætning skolerne imellem.”

Uge 1

Anmeldt

Mindst to forældre har anmeldt Undervisningsministeriet til Politiet for at overtræde persondataloven. Det er sket i forbindelse med trivselsundersøgelser, baseret på cpr-nummer. En af forældrene, Ludvig Lohse, siger til Politiken 3. januar: ”At folk vælger at overdrage deres personlige data til Facebook og Google, er deres valg. Men denne sag tager retten til privatliv til et andet niveau, når staten tilsyneladende ’ejer’ vores børns private tanker og følelser. Det er meget alvorligt og foruroligende. ” Undervisningsminister Merete Riisager har ifølge avisen sat trivselsmålingen i folkeskolen i bero og vil drøfte sagen med forligskredsen – også bag gymnasieforliget.

Campus

Fremtidens læger, mekanikere, antropologer og tømrere går efter sommerferien på et campus, som favner syv forskellige ungdomsuddannelser, skriver Fyns Amts Avis 4. januar. Rektor Henrik Vestergaard Stokholm siger bl.a. til avisen: ” Vi er i år ét på campus, hvor vi skal give 1.200 elever et tilhørsforhold (…) Det er en meget mangfoldig skole, og det er helt sikkert en fordel, at vi ikke kun er et gymnasium eller en erhvervsskole, men samler det bedste fra begge verdener. ”

Hf

De unge skal snart vælge ungdomsuddannelse, og i flere medier har der i den forbindelse været fokus på den nye hf. I Randers Amtsavis 5. januar fylder de konkrete muligheder for også at læse videre efter hf hos de unge: ”Jeg har været meget i tvivl, fordi jeg længe har tænkt, at jeg skulle på universitetet og læse statskundskab, men lige nu vurderer jeg, at det er mest realistisk med den pædagogiske retning, fortæller 16-årige Rebecca Marie Pedersen til avisen. Mads Hjulmann Mølgaard har valgt uni-fagpakken hos Randers HF og VUC fordi, ”det giver flere muligheder, når jeg skal vælge en videregående uddannelse, ” siger han.