16: Ugens overblik

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

På danskegymnasier.dk giver vi hver fredag læserne et hurtigt overblik over historier fra gymnasieverdenen, som i ugens løb har optaget medierne.

Fyn

Fyens Stiftstidende skriver 15. april om trængslerne ved at være et lille gymnasium i Faaborg. På et spørgsmål fra avisen om man kan overleve som gymnasium med 60 elever per årgang, siger bestyrelsesformand Jens Oddershede: ”Det er der gymnasier i Danmark, der gør, så det vil jeg mene, at man kan. Men vi vil selvfølgelig prøve at se, om vi ikke kan blive lidt flere. Men det kræver nogle tilpasninger.” Jens Oddershede er i øvrigt ikke tilfreds med de årlige besparelser på to pct., og så ”er det en tung opgave at have ansvaret for almen gymnasial uddannelse i tyndtbefolkede områder i øjeblikket,” siger han.

Trivsel

Nærgående undersøgelse af gymnasieelevers trivsel skal ses efter i sømmene, mener undervisningsministeren. Det skriver Politiken 18. april, hvor det hedder, at ministeren nu endeligt har besluttet at udskyde trivselsmålingen i gymnasierne til næste skoleår. Det er ifølge avisen sket efter, at ” undersøgelsen er blevet kritiseret for at være for nærgående, for personlig og for lidt oplysende. Men mest af alt er det blevet opfattet som kontroversielt, at eleverne skal opgive cpr-nummer, køn og klasse, inden de besvarer meget personlige spørgsmål”, skriver avisen.

Ny

Rødkilde Gymnasium får ny rektor, når Kristine Kortnum 1. juni overtager posten efter Hans Erik Duschek-Hansen, der går på pension. Overfor Fredericia Dagblad 18. april glæder den ny rektor sig til at komme i gang og siger bl.a.: ” Pædagogisk udvikling, elevernes interaktion med den lokale og globale omverden og udvikling af et stærkt læringsmiljø er centrale fokuspunkter for mig.”

10. klasse

På Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers årsmøde forholdt Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sig ifølge altinget.dk 19. april positivt til et Venstre-forslag om at flytte grundskolens 10. klasse ud på erhvervsuddannelserne. “Det synspunkt vil jeg selv gerne kæmpe for,” sagde hun og fortsatte: ”Vi får ikke bragt de unges kendskab ud til uddannelserne. Mit bud er, at hvis vi går ud og spørger de 14-årige i dag, er der ikke ret mange, der kan pege på, hvad man kan vælge ud over det almene gymnasium. De ved simpelthen ikke, hvad mulighederne er.”

/fgb

Uge 15

Karaktererne

Folketingskandidat Søren V. Knudsen (S) skriver i Nordjyske Stiftstidende 8. april om en periode som studievejleder: ”Her oplevede jeg, hvordan gode karakterer for mange unge kom til at blive det mest centrale i deres liv (…) Man skal nok ikke være hverken læge eller psykolog for at vide, hvad sådan et pres med tiden kan gøre ved unge mennesker. ” Og senere på ugen 12. april reflekterede formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, over problemstillingen i et indlæg i altinget.dk, hvor hun bl.a. skriver: ” Mange unge tror, at, en eksamen med et snit på under 9,5 er ubrugelig. Men det er en myte (…) kun syv pct. af studiepladserne har en adgangskvotient på over ni. ”

Fordeling

Fordeling af elever er fortsat et hot emne i medierne. Ritzau skriver 7. april, at regeringen har foreslået en model, ”hvor der skal ske en omfordeling af eleverne, hvis der er mere end 30. pct. Med ikkevestlig baggrund på et gymnasium. ” Men Dansk Folkeparti indvender, at ”kommende gymnasieelever ikke kan forudse, hvor de så skal i gymnasiet. Og Socialdemokratiets ordfører Annette Lind har ifølge Ritzau også reservationer: ” Vi vil gerne lave en mere enkel model, for den regeringen har fremsat, er meget uigennemskuelig.” Både S, R og DF taler derfor om, at en model kunne indeholde tanker om diustriktsgymnasier. Men hos Danske Gymnasier er formand Birgitte Vedersø ifølge Ritzau bekymret for, at det nogle steder kan betyde, at man koncentrerer unge med minioritetsbaggrund.

Adgangskrav

Nye adgangskrav til gymnasiet rammer især unge fra ghettoen, lyder det i Politiken 10. april. En analyse fra tænketanken Kraka viser, at hver femte elev fra ghettoen ikke opfylder de nye, hårdere krav om optagelse. Alligevel læser 64 pct. af denne gruppe studenter videre på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, skriver avisen. Professor Peter Allerup, DPU, siger: ” Vi taler så meget om parallelsamfund og ghetto-udspil for tiden, og så er det her så tosset, at jeg må tage mig til hovedet. ”

Overvågning

Gymnasieelever snyder uden at ville det, lyder det i en artikel i Berlingske 11. april. Avisen har kigget nærmere på resultater fra de 19 gymnasier, som kører forsøg til prøverne med overvågningssystemet ExamCookie. Kun en enkelt elev har dog forsøgt sig med reelt snyd. F.eks. har man måttet se en YouTube-video i forbindelse med prøven, men ikke klikke sig ind på en anden musikvideo, som man så har hørt på under prøven. ”Jeg er overrasket over, hvor mange, der er kommet til at gøre noget forkert, ” siger kvalitetschef Dennis Hellegaard, Ørestad Gymnasium, til avisen.

Demografi

Uddannelsesdirektør Ivar Lykke Ørnby, HHX, STX Kgs. Lyngby, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten 13. april, at befolkningsudviklingen kan gøre det svært at opretholde et fintmasket net af ungdomsuddannelser. ”I 2030 – altså om blot 12 år – vil der være 32.000 færre 15-19-årige i landets regioner sammenlignet med 2017. Alle regioner på nær Region Hovedstaden går tilbage. (…) Betydningen for ungdomsuddannelserne vil blive meget stor, og en konsekvens kan blive, at der bliver længere mellem uddannelserne. Derfor er der behov for fra centralt hold at se på institutionsstrukturen og sikre ungdomsuddannelser med et bredt udbud i hele landet,” skriver han.

Vejledning

Forbundsformanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Frederik Vad Nielsen, skriver i Frederiksborg Amts Avis 13. april, at ”ved at invitere faglærte inden for som vejledere kan vi aflive nogle af de myter om erhvervsuddannelserne, som folkeskoleelever konsekvent støder på fra skolen og forældrene. Derfor bør vi give alle unge i 8. og 9. klasse adgang til en uddannelsesvejleder med faglært baggrund.”

Fremgang

Danmarks mindste offentlige gymnasium har uventet fremgang, skriver Nordvestnyt 9. april. Der er tale om Høng Gymnasium og HF. Rektor Mads Lyngby Skrubbeltrang glæder sig derfor i avisen over en nettotilvækst på 15. Han får på den måde to nye stx og to nye hf klasser fra næste skoleår, skriver avisen.

Uge 14

Sparetider

Bestyrelsesformanden for Helsingør Gymnasium og direktør i Operate Experience, Bo Søby Kristensen, har i et indlæg i Lokalavisen Nordsjælland 3. april taget bladet fra munden, hvad angår gymnasiebesparelser. Han reflekterer bl.a. over sin egen tid som lokal elevrådsformand på gymnasiet i starten af 80’erne og skriver: ”Ingen af de ting, vi dengang protesterede mod kan dog nå de aktuelle besparelser bare til sokkeholderne (…) Når vi runder 2021, svarer det til 20 mio. kr., vi i bestyrelsen skal bruge mindre i forhold til 2014.”

Søgning

Flere lokale medier skriver om en generel tilbagegang i søgningen til det almene gymnasium. Nogle steder presses gymnasier i yderområder, mens det går knap så voldsomt ud over store gymnasier. Rektor Johannes Grønager, Tørring Gymnasium, ønsker i Fredericia Dagblad 3. april sat loft over, hvor mange elever store bygymnasier må optage. Han henviser til, at man lovgivningsmæssigt har fået muligheden for at lægge loft på store gymnasiers kapacitet. Og i Jyllands-Posten 4. april siger formand Stephanie Lose, Danske Regioner: ”Hvis man ikke gør noget med kapaciteten og forbeholder profilgymnasierne til gymnasier, der har det svært, så risikerer man i en situation, hvor ungdomsårgangene falder kraftigt, at der er gymnasier, der får svært ved at overleve. ”

Læs også Danske Regioner slår demografisk alarm: 900 færre gymnasieklasser i løbet af 12 år

Feedback

Områdechef Camilla Hutters og konsulent Sarah Schoop, begge EVA, skriver i Berlingske 5. april om forsøg med karakterfrihed. Noget tyder nemlig på, at karaktererne fylder mere hos eleverne end tidligere. De nævner, at der kan være behov for i højere grad at adskille øverum og bedømmelsesrum i gymnasiet – ”og her kan perioder med karakterfrihed være et greb. ” ”Forsøgene med karakterfrihed kan være med til at skabe en ny ramme for at arbejde med feedback og læring i gymnasiet, men deres resultater afhænger af, hvordan de gribes an af skolerne. Det at øve sig og få feedback, såvel som det at skulle præstere og blive bedømt, er begge en del af en gymnasial uddannelse, ” skriver de to.

ExamCookie

Horsens Folkeblad skriver 5. april om forsøgene på 19 gymnasier, hvor systemet ExamCookie skal afsløre snyd ved skriftlige eksamener og terminsprøver. Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole har brugt programmet ved prøver hos hf’erne og 2. og 3. g’ernes terminsprøver op til påske. Ingen er blevet taget i at snyde. ”Det er jeg glad for, men jeg forventede også, at ingen ville snyde, for jeg har nogle gode elever, og jeg og lærerne er i dialog med dem om de her ting, ” siger rektor Jens Skov, Horsens Gymnasium, bl.a. til avisen.

/fgb

Uge 11

Naturvidenskab

Regeringen gør ifølge Berlingske 11. marts naturvidenskabelig dannelse samt en systematisk talentindsats til centrale søjler i sin nye naturvidenskabelige strategi. ”Naturvidenskabelige fakta er en ekstremt vigtig og overset del af den almene dannelse, ” siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til avisen.

Læs også Naturvidenskabelig fødekæde starter lokalt

Økonomien

”It’s the economy, stupid” lød det i den amerikanske valgkamp om præsidentposten i 1992. Og på et spørgsmål om, det er elever med brune øjne eller økonomien, som fører til a- og b-gymnasier, er svaret ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø ”økonomien”. I et interview i Politiken 10. marts fremgår det desuden, at Danske Gymnasier ser frem til en bedre fordeling af eleverne. Birgitte Vedersø siger bl.a. i interviewet: ”Økonomien er det vigtigste parameter her. Men vi ser det som to sider af samme mønt: Når man får et skolemiljø, der ikke er så livligt og udadvendt og med noget ekstra oven i undervisningen, så begynder søgningen af falde, og så er den onde cirkel etableret. Vi har allerede gymnasier, der er så økonomisk pressede, at de siger, de ikke kan blive ved med at tilbyde den kvalitet, de gerne vil. Det skal vi lytte til. ”

Overvågning

19 gymnasier tester til terminsprøverne et system, som kan skaffe beviser, hvis elever snyder, skriver Berlingske 12. marts. Fra firmaet bag den tekniske løsning forlyder det, at der er stor efterspørgsel efter produktet. ”Jeg bliver dagligt ringet op af flere skoler, der gerne vil teste vores system, ” siger direktør Morten Jakobsen, ExamCookie, til avisen. Rektor Thomas Jørgensen, Borupgaard Gymnasium, siger: ” Det er første gang, vi ser et system, der ikke generer de 99 pct. af eleverne, der opfører sig korrekt. ”

Knibe

Ansøgertallet på Morsø Gymnasium er igen i år faldende, skriver Morsø Folkeblad 13. marts. Elevtallet vil næste år ligge på 80 mod 88 i år. Rektor Kurt Sonne Thomsen, Morsø Gymnasium, ærgrer sig: ” Jeg synes, vi har så godt et tilbud, at det er ærgerligt, at der er nogen, der går glip af det”. Ifølge avisen har rektor derfor været nødt til at opsige tre lærere.

Klasseloft

14 gymnasier i Region Hovedstadens område overskrider klasseloftet på 28 elever, skriver Berlingske 13. marts. ”Vi er glade for klasseloftet, men det skrider for mange steder, ” siger GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen til avisen. I GL ser man hellere, at det fleksible klasseloft bliver fast. Ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø er en af grundene til overskridelser, at tælledagen er flyttet. Hun siger til avisen:” Hvis ikke vi havde det fleksible klasseloft, var der mange sjældne eller knap så populære studieretninger, som aldrig ville blive oprettet. ”

Sygdomme

Kronisk syge unge kan ikke få godskrevet fravær i gymnasiet, selvom de skal gå til behandling på hospitalet, skriver Information 12. marts. Uddannelse er et problem, som går igen blandt kronisk syge unge, forklarer psykolog Per Frederiksen fra Rigshospitalet til avisen.

Uge 9

Fordeling

I regeringens strategiplan “Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030″ spiller man bl.a. ud med forslag om, at fordelingsudvalgene skal iværksætte tiltag, hvis gymnasier har udsigt til mere end 50 pct. elever med udenlandsk herkomst. Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, er i altinget.dk 1. marts citeret for følgende: ”Regeringens hensigt er fin. Gymnasier skal være blandede og afspejle den by, de ligger i. Det er et kollektivt ansvar at undgå skoler med en meget skæv elevfordeling. Det er derfor fornuftigt, at fordelingsudvalgene skal sætte tiltag i værk, hvis en bestemt grænse overskrides på et gymnasium. Det støtter vi. ” Dog finder hun det kontraproduktivt, når man samtidig vil lave regler, som gør det nemmere at oprette profilgymnasier.

Læs Vi har ansvar for at undgå skæv elevfordeling

Gymnasievalg

De fleste vælger gymnasium i kommunen, de bor i, viser en analyse fra Danske Regioner, som Jyllands-Posten skriver om 26. februar. Men selvom tre ud af fire unge valgte det lokale gymnasium i 2017, forhindrer det ikke, at gymnasier i mindre byer er pressede. Det pres kan føre til, at politikerne regulerer gymnasiernes størrelser, skriver avisen. Noget, som ifølge rektor Søren Hindsholm fra Nørresundby Gymnasium, godt kan tænkes ske. Han opfordrer til, at man søger det lokale gymnasium og siger bl.a.: ”Der får man en ligeså god uddannelse, og ofte har de lokale gymnasier faktisk en større evne til at løfte eleverne – f.eks. deres karakterer – end de meget søgte inde i byen. Og så er der altså ingen, der bliver klogere af at køre i bus. ”

Generation

”Jeg har i årtier argumenteret for, at alle gymnasieelever skal have to studieforberedende fag på højt niveau (sprog, naturfag eller matematik). Hvis de også vil have samfundsfag på højt niveau (som universiteterne ikke anerkender som studieforberedende), må de tage det som tredje højniveaufag, ” skriver MF Bertel Haarder i Berlingske 26. februar. Et andet forslag fra Bertel Haarder er at stille højere krav ved indgangen til uddannelserne. Krav, som skal kunne opfyldes ved en ekstra indsats. Forslagene skal ses i lyset af en debat, som er rejst af kommunikationsrådgiver Christian Foldager, der mener, at vi er på vej til at få den dårligst uddannede generation af unge.

Uge 8

Samarbejde

Ifølge direktør Stina Vrang Elias, DEA, kan institutioner inden for ungdomsuddannelserne, specielt i de tyndt befolkende områder, blive tvunget ud i sammenlægninger. Mange skoler kæmper imod konsekvenserne af faldende årgange, og derfor er det nødvendigt med diskussionen nu. Ellers risikerer man, at fusionerne sker af økonomisk nød uden en ordentlig dialog om, hvad man skal bruge hinanden til, lyder det i Nordjyske Stiftstidende 18. februar. Det er desuden beskrevet, hvordan afgående direktør for Frederikshavn Handelsskole, Svend Kobberup, er interesseret i et tættere samarbejde mellem de gymnasiale uddannelser i byen, som ifølge ham kan give både stordriftsfordele og fordele for eleverne.

Læs også temaet Alene og sammen på danskegymnasier.dk

Filosofi

I Information 21. februar foreslår gymnasielektorerne Jan Maintz og Mads Rangvid, at man indfører filosofi i gymnasiet. De to henviser til den diskussion, som bl.a. uddannelsesministrer Søren Pind (V) har sat i gang ved at introducere ideen om et nyt filosofikum på universitetet og partiet Alternativets forslag om ”praktisk filosofi” i folkeskolen. ”Jamen, hvorfor løse problemet et andet sted, end hvor det er? Hvorfor ikke løse det i gymnasiet, som netop er sat i verden for at realisere almendannelsen? ” spørger de to lektorer.

Stoffer

En lille del af den danske ungdom bruger stoffer til at gøre festerne vildere, skriver Berlingske 22. februar. Til avisen fortæller bl.a. en 2. g’er om en gallafest på gymnasiet med lancier, alkohol, cigarer samt kokain på toilettet. De unges oplevelser ses i lyset af de seneste rapporterede historier om stoffet MDMA. Ifølge professor Mads Uffe Pedersen, Aarhus Universitet, er hash stadig det mest udbredte rusmiddel og derefter kommer såkaldt centralstimulerende stoffer som kokain, ecstasy og MDMA. ”Generelt er her tale om stoffer, man oftest tager på weekendbasis. Men man kan også godt blive afhængig af centralstimulerende stoffer som kokain og amfetamin, ” siger han til avisen.

Uge 7

Fravær

Fraværet i det almene gymnasium er så højt, at det næsten svarer til, at eleverne er væk fra skole en dag hver anden uge, skriver Berlingske 10. februar. Det viser en stikprøve, som Undervisningsministeriet har gennemført, skriver avisen. Ifølge Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø passer de fleste elever deres skole. ”Min opfattelse er helt klart, at gymnasierne skrider tidligere ind over for fravær, end vi gjorde før i tiden (…) Det er Generation Fornuftig, der går i gymnasiet i dag,” siger hun til avisen.

Profil

Berlingske skriver 12. februar, at Frederiksberg Gymnasium bliver profilgymnasium. Profilen hedder ”Kompetent medborgerskab – gymnasiet møder højskolen”. Rektor Maja Bødtcher-Hansen siger til avisen: ”Vi vil låne noget af højskolens evne til at gøre læring og viden til et menneskeligt projekt, i stedet for gymnasiet blot kommer til at handle om at sikre sig gode karakterer”. Men bl.a. Socialdemokratiet er utilfredse med Undervisningsministerens grønne lys til profilgymnasier, idet det vil betyde, at andre gymnasier skal bære en større integrationsbyde. ”Det er mystisk, at ministeren godkender Frederiksberg Gymnasium som profilgymnasium med lov til at udvælge og optage præcis de elever, de vil,” siger ordfører Annette Lind.

Forsøg

Aalborg Studenterkursus har fået ja til et forsøg, som går ud på at give afgangselever fra 9. klasse lov til at starte på en toårig stx. Det skriver Nordjyske Stiftstidende 14. februar. Forsøget skal ifølge avisen strække sig over fire år, og rektor Ole Droob siger bl.a.: ”Forskellen på den toårige stx, som vi udbyder, og den tre årige, de almene gymnasier udbyder, er, at der ikke er et tre måneder langt grundforløb, når man starter her.”

Uge 6

Opråb

Ved en reception for den nytiltrådte rektor Claus Madsen på Helsingør Gymnasium, tog bestyrelsesformanden og direktør i Operate Experience, Bo Søby Kristensen, ifølge Frederiksborg Amts Avis 6. februar bladet fra munden og sagde bl.a.: ”Du bliver rektor i udfordringernes tid på det almene gymnasium på grund af det forhadte og udfordrende omprioriteringsbidrag, som giver økonomisk pres på gymnasierne. ”

Udflytning

Borgmester Hans Stavnsager, Faaborg-Midtfyn Kommune, skriver i Politiken 3. februar, at der i forbindelse med de statslige udflytninger af arbejdspladser er brug for politisk opmærksomhed om uddannelsesområdet. ”00’erne var centraliseringens årti, og i Faaborg mistede vi bl.a. politistationen, domhuset og sygehuset. Men også vore ungdomsuddannelser er blevet flyttet til de store byer på Fyn, og billedet er det samme landet over”.

Drop

Hver femte dreng dropper ud af en ungdomsuddannelse, skriver Fyens Stiftstidende 9. februar. Frafaldet er dobbelt så stort på erhvervsskolerne som på gymnasiet og forklaringen er bl.a. en skrantende trivsel på erhvervsskolerne, lyder forklaringen fra lektor Frans Ørsted Andersen fra Aarhus Universitet. ”Der mangler pædagogisk viden på erhvervsskoler og et grundigt stykke arbejde med elevernes trivsel”, siger han.

Loft

Borgerforslaget om at fjerne uddannelsesloftet er på forhånd afvist af flere partier, skriver Jyllands-Posten 9. februar. 50.000 underskrifter udløser en behandling i Folketinget og det fik forslaget om at fjerne uddannelsesloftet, som begrænser dobbeltuddannelse, samlet på 13 dage. Blandt forslagsstillerne er DGS, hvor formand Jens Philip Yazdani siger til avisen: ”Jeg håber, at fordi det er danmarkshistoriens første borgerforslag, at politikerne ikke bare skyder det i sænk, men at de rent faktisk lever op til demokratiets idealer om at lytte til, hvad borgerne siger. ”

Uge 5

Kontrol

På nogle gymnasier og erhvervsuddannelser er et mindretal af eleverne udøvere af religiøs og social kontrol, skriver Berlingske 31. januar. Der er tale om en undersøgelse, som organisationer på gymnasieområdet kritiserer for ikke at være repræsentativ. Ministeren siger bl.a.: ”Resultaterne understreger behovet for, at demokrati og rettigheder i højere grad skal være en del af ungdomsuddannelserne. Derfor ser jeg også frem til at modtage anbefalinger fra det dialogforum for demokratisk dannelse, som jeg har nedsat”.

Til bladet gymnasieskolen.dk 1. februar siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier: ”Det er helt centralt for vores uddannelser at lykkes med den opgave. Vores anke i forhold til undersøgelsen er, at billedet bliver for forenklet, hvis vi kun mener, at det er ikke-vestlige unge, der mangler demokratisk dannelse. Vores skoler oplever af og til udfordringer med den demokratiske dannelse, også når etnisk danske elever viser ekstremistiske holdninger eller intolerance over for andres værdier. Det vil vi gerne tackle som led i vores dannelse af de unge, og det synes vi også, at vi lykkes ret godt med.”

Uddannelse

Formand Bente Sorgenfrey, FTF og leder af De Radikale Morten Østergaard skriver om ”Uddannelse som billet til fremtiden” i Jyllands-Posten 27. januar. Heri hedder det bl.a.: ”Det er en stor fejl at tage uddannelse for givet. Lige nu skærer regeringen hårdt i uddannelsernes bevillinger. Det får konsekvenser – for kvaliteten af den uddannelse, vores unge kan få (…) lige præcis nu har vi altså brug for, at uddannelse og kompetenceudvikling på alle niveauer bliver opprioriteret, ikke beskåret.”

Sprogcamp

Traditionen tro har der været sprogcamp på Hjørring Gymnasium og HF, hvor 174 elever fra 44 gymnasier ifølge Nordjyske Stiftstidende 28. januar har fordybet sig i engelsk, fransk, spansk, italiensk, tysk og kinesisk. Rektor Elsebeth Gabel Austin siger i den forbindelse bl.a. til avisen: ”Vi ser universiteter lukke de små sprog ned, og elever dropper sprog, fordi de hører, at man skal satse på noget andet. Meget snart får vi et stort problem, hvis der ikke rekrutteres flere dygtige elever til sproguddannelserne. ”

Uge 4

Fix

Det skal være slut med at købe sig til et 12-tal. Undervisningsministeren vil nu forbyde FixMinOpgave, som ellers har lukreret på at skrive opgaver for elever, skriver Berlingske 24. januar. ”Når jeg kigger på den stigende aktivitet, FixMinOpgave har, må jeg bare konstatere, at det her er så alvorligt, at vi bliver nødt til at se på, om vi kan indføre et forbud, siger Merete Riisager til avisen.
Folkene bag tilbuddet om snyderi med opgaver fortæller til Berlingske 25. januar, at forældrene ofte selv finansierer eller direkte bestiller snyderiet. Hos Danske Gymnasier – på linje med andre organisationer på området – er man ikke vidende om, at der er forældre involveret. Formand Birgitte Vedersø siger til avisen: ” Hvis det er rigtigt, at forældrene betaler, er det dybt problematisk”.

IB

Rektor Momme Mailund, Kolding Gymnasium, har i over to år kæmpet for en ny omregningsmetode for karaktersystemet på internationale gymnasielinjer – et system, som her går fra 1 til 7. Og nu er det så via den nye omregningsmetode blevet en anelse lettere for IB-eleverne at komme ind på videregående uddannelser, skriver Jydske Vestkysten 22. januar.

Fordeling

Gymnasier kan få dispensation til at fordele tosprogede elever, men på den københavnske vestegn kan man ikke bruge denne mulighed til noget, skriver Jyllands-Posten 24. januar. Andelen af tosprogede elever i området er så høj – 70 pct. i 1.g-klasserne – at det ikke giver mening, at gymnasierne bytter elever. Rektor Mogens Andersen, Høje-Taastrup Gymnasium og formand for fordelingsudvalget Storkøbenhavn Vest, siger til avisen: ” Andelen af tosprogede stiger blot, så længe ministeren ikke kommer med en løsning. Og jo mere jeg taler om det her i pressen, desto værre bliver det. ” 26. januar skrev Berlingske om et forslag fra S, SF og R, som betyder, at andelen af elever med udenlandsk baggrund på det enkelte gymnasium ikke overstiger 30 pct. Hertil sagde ministeren bl.a.: ”Jeg er dybt betænkelig ved, at laver indgreb, der betyder, at danskerne skal integrere indvandrere ved at give afkald på deres rettigheder til at vælge skole og gymnasium.”

Fusion

Ugeavisen Ribe skriver 23. januar om fusion mellem Handelsgymnasiet Ribe og Ribe Katedralskole. Sidstnævnte vil dermed kunne udbyde foreløbig fem uddannelser: Eud, hhx, eux, stx og hf. ” Det har været en fornøjelse at stå i spidsen for at få denne fusion gennemført. Der har været opbakning i kommune, region og ministerium, og jeg fornemmer også, at lærere og elever er begejstrede, siger rektor Kristian Bennike til avisen.

Læs Ungdomsuddannelser i Ribe flytter sammen

Rygter

Politiken bringer 25. januar en historie om, at omtrent hver fjerde i alderen 13 – 17 år har oplevet, at der bliver spredt rygter om deres sexliv på nettet (24 pct.) og næsten ligeså mange (22 pct.) har modtaget uønskede sexuelle foto eller beskeder. Tallene stammer fra en ny undersøgelse af Red Barnet, hvor Line Sjögren, der sidder i rådgivningsfunktionen sletdet.dk, bl.a. siger til avisen: ”Der er behov for, at vi voksne får mere viden, så vi ved, hvordan vi taler om det med de unge. ”

/fgb

Uge 3

Ungdomsuddannelsen

Direktør Annette Vilhelmsen, Tietgen, skriver i altinget.dk 15. januar, at tiden måske er til én ungdomsuddannelse til fordel for stx og eud. ”I praksis tales der om to arbejdsmarkeder: ét for de unge, der tager erhvervsuddannelser, og ét for de unge, der tager studieforberedende uddannelser. For mig at se er der mange flere arbejdsmarkeder, og de blandes alle sammen. Ingen tager uddannelse, som ikke på et eller andet tidspunkt skal føre til ansættelse, forskning i, oprettelse af iværksætteri, ledelse eller andet på enten det private eller det offentlige arbejdsmarked (…) Lad os tage opgøret med de falske modsætninger. De unge bliver ikke gladere for erhvervsuddannelserne, fordi der føres hetz mod gymnasiale uddannelser. ” Formand for KL’s Børne- og kulturudvalg, Leon Sebbelin (R), skriver på altinget.dk 18. januar, at ”det er nødvendigt med en større sammenhæng i uddannelsessystemet, så erhvervsuddannelserne og gymnasievejen ikke ses som to separate spor. ”

Monitorering

Et nyt såkaldt monitoreringsværktøj skal fra sommeren 2019 kunne afsløre og dokumentere snyd på elevernes computere ved eksamen, skriver Berlingske 16. januar. Det er partierne bag gymnasiereformen, som har besluttet sig for, at der skal udvikles en løsning, som skal være gratis for skolerne.
Dr.dk skriver 16. januar, at 20 gymnasier indfører elektronisk overvågning. På Ørestad Gymnasium vil man til terminsprøver i februar og marts forsøge sig med programmet ExamCookie. Rektor Allan Kjær Hansen siger: ”Vi håber, at programmet kan afsløre nogle af dem, der forsøger at snyde. Vi forventer også, at programmet vil have en afskrækkende virkning, så eleverne forstår, at det ikke kan betale sig at snyde.”

Læs Monitoreringsværktøj undervejs til prøver

Uge 2

Uddannelsessystemet

Uddannelsessystemet er vores vigtigste samfundsudfordring i 2018, lyder opråbet fra CEO Anders Dons, Deloitte Nordic i Berlingske 6. januar. Han skriver bl.a. ”I Deloitte har vi netop interviewet over 100 danske ledere for at få deres perspektiv på Danmarks fremtid. – Fire ud af fem peger på, at Danmarks største udfordring er en forbedring af vores uddannelser fra folkeskolen til universiteterne. Fire ud af fem! Jeg kunne ikke være mere enig… (…) Vi har ikke alle svarene på vores største udfordringer. Men det er tydeligt, at vi skal have en langt stærkere kobling af uddannelsesverdenen og erhvervslivet. Og det kræver en fælles indsats. Deloitte og tænketanken Kraka vil i foråret gå mere i dybden med at analysere uddannelsesområdet og udkomme med nye analyser og fakta.”

Etnicitet

På 13 gymnasier er der flertal af elever med enten indvandrerbaggrund eller ikke-vestlig oprindelse skriver Ekstra Bladet 6. januar. Tallene stammer fra Danmarks Statistik, og til avisen siger formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier bl.a.: ” Vi skal løfte opgaven i fællesskab med at uddanne de unge. Og i fællesskab mener vi, at det vil være rigtig hensigtsmæssigt, at fordelingen af unge med svage forudsætninger er nogenlunde jævn. ” Hun glæder sig samtidig over, at mange unge med en anden etnisk baggrund end dansk får en studentereksamen og læser videre.
I et åbent samråd om fordeling af elever, står det ifølge berlingske.dk 7. januar klart, at der er intern uenighed i regeringen om spørgsmålet om ”de etnisk og religiøst opdelte gymnasier”. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at det tager for lang tid med at finde en løsning, ” sagde integrationsminister Inger Støjberg, men undervisningsminister Merete Riisager er citeret for at sige: ”Man kan være utålmodig på hinandens vegne. Jeg kan også tit blive utålmodig med udlændinge- og asylpolitikken. ”

Ulovligheder

Politiken følger 8. januar op med historien om ulovlig brug af cpr-numre i forbindelse med trivselsmålinger. Ifølge avisen sker det i 10 kommuner, at man laver et såkaldt bekymringsskema” om grundskoleelever på baggrund af disse undersøgelser. Undervisningsminister Merete Riisager siger til avisen: ” Det er helt forkert. Borgerne skal have sikkerhed for, at de oplysninger, som deres børn giver, også bliver brugt på den måde, som de er blevet stillet i forventning. ”

Mor

Formand Birgitte Vedersø, Danske Gymnasier, har i altinget.dk 12. januar samlet op på en lang debat om unges uddannelsesvalg, hvor der, som hun skriver, er blevet uddelt øretæver til gymnasierne. ”Gymnasierne har – sammen med de mødre, der tilsyneladende lokker, presser og tvinger deres børn ind på de gymnasiale uddannelser – stået forrest i køen til verbale tæv, ” skriver hun og fortsætter bl.a.:” For eksempel fokuserer flere indlæg på, at ungdomsuddannelsesvejlederne ensidigt favoriserer gymnasierne, når de skal hjælpe eleverne til at finde videre i uddannelsesjunglen. Det er decideret forkert.”

Aarhusmodel

Elever fra 10 forskellige boligområder vil i fremtiden blive jævnt fordelt på byens syv gymnasier, skriver JP Aarhus 12. januar. Det er ifølge avisen konsekvensen af en aftale om fordeling, som er indgået af samtlige stx-rektorer i Østjylland. Formanden for det lokale fordelingsudvalg, rektor Dorte Fristrup fra Aarhus Statsgymnasium, siger bl.a. til avisen: ”Vi håber, det her giver en mere ensartet elevsammensætning skolerne imellem.”

Uge 1

Anmeldt

Mindst to forældre har anmeldt Undervisningsministeriet til Politiet for at overtræde persondataloven. Det er sket i forbindelse med trivselsundersøgelser, baseret på cpr-nummer. En af forældrene, Ludvig Lohse, siger til Politiken 3. januar: ”At folk vælger at overdrage deres personlige data til Facebook og Google, er deres valg. Men denne sag tager retten til privatliv til et andet niveau, når staten tilsyneladende ’ejer’ vores børns private tanker og følelser. Det er meget alvorligt og foruroligende. ” Undervisningsminister Merete Riisager har ifølge avisen sat trivselsmålingen i folkeskolen i bero og vil drøfte sagen med forligskredsen – også bag gymnasieforliget.

Campus

Fremtidens læger, mekanikere, antropologer og tømrere går efter sommerferien på et campus, som favner syv forskellige ungdomsuddannelser, skriver Fyns Amts Avis 4. januar. Rektor Henrik Vestergaard Stokholm siger bl.a. til avisen: ” Vi er i år ét på campus, hvor vi skal give 1.200 elever et tilhørsforhold (…) Det er en meget mangfoldig skole, og det er helt sikkert en fordel, at vi ikke kun er et gymnasium eller en erhvervsskole, men samler det bedste fra begge verdener. ”

Hf

De unge skal snart vælge ungdomsuddannelse, og i flere medier har der i den forbindelse været fokus på den nye hf. I Randers Amtsavis 5. januar fylder de konkrete muligheder for også at læse videre efter hf hos de unge: ”Jeg har været meget i tvivl, fordi jeg længe har tænkt, at jeg skulle på universitetet og læse statskundskab, men lige nu vurderer jeg, at det er mest realistisk med den pædagogiske retning, fortæller 16-årige Rebecca Marie Pedersen til avisen. Mads Hjulmann Mølgaard har valgt uni-fagpakken hos Randers HF og VUC fordi, ”det giver flere muligheder, når jeg skal vælge en videregående uddannelse, ” siger han.