12: Ugens overblik

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

På danskegymnasier.dk giver vi hver fredag læserne et hurtigt overblik over historier fra gymnasieverdenen, som i ugens løb har optaget medierne.

Is

”Nu gælder det om at have is i maven, ” siger undervisningsminister Merete Riisager til Jyllands-Posten 21. marts. Hun taler om årets søgetal, hvor kun 18,5 pct. af eleverne fra 9. og 10. klasse vælger at gå på eud, mens de gymnasiale uddannelser samlet trækker 74 pct. af eleverne til sig. Ministeren forventer, at gymnasiereformens adgangskrav og et nyt fokus på folkeskoleelevernes praktiske evner om et par år vil få flere til at søge eud.

Se Danske Gymnasiers kommentar om søgetal.

Feedback

Bedre feedback kan styrke gymnasieelevers fokus på læring og dæmpe jagten på 12-taller, fortæller en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Det skriver Politiken 21. marts. EVA har set på seks gymnasiers metoder til at flytte elevers fokus fra karakterer til læring, og man er kommet frem til nogle fællestræk om god feedback. De handler bl.a. om at sætte synlige mål for fagene og at sætte feedback ordentligt i system, så en elev kan se sin fremgang.

Sårbart

Aalborg Kommune har ifølge Nordjyske Stiftstidende 18. marts sat penge af til udvikling af et nyt hf-tilbud på Nørresundby Gymnasium til sårbare unge. Det gælder unge med f.eks. funktionsnedsættelser eller psykiske problemer. ” Vi kan se nogle muligheder i at tage fat i denne her målgruppe på en helt anden måde, end man har gjort hidtil, ” siger rådmand Tina French Nielsen (V) til avisen. Det er meningen, at det nye hf-forløb skal tage tre år at gennemføre.

Ny

LokalAvisen Nyborg byder 21. marts velkommen til Nyborg Gymnasiums nye rektor, Henrik Vestergaard Stokholm. Han siger bl.a. til avisen: ” Nyborg Gymnasium skal være en skole, der aldrig lukker. Folk i byen skal bruge skolen og vores idrætsfaciliteter. Elever fra grundskolen skal kunne komme her efter skole til fritidsaktiviteter, og vores elever skal være eksempelvis lektiehjælpere på biblioteket”. Ifølge avisen udvider skolen for tiden med en nybygning. Elevtallet er i dag 1.174 og ventes at runde 1.200 til næste skoleår.

Bygningsstøtte

Forligskredsen bag gymnasiereformen er blevet enige om at give flere penge til gymnasier i fredede bygninger, skriver Dagbladet 21. marts. Det handler om otte gymnasier, som holder til i fredede bygninger, der er dyre at vedligeholde. Det var SF’s Jacob Mark, der havde bragt problemstillingen op i forligskredsen, og han forklarer til avisen, at alle gymnasier solidarisk må betale for, at gymnasier i fredede bygninger får mere i støtte.

Hf

I Ugeavisen Esbjerg 22. marts er der – som i mange lokale medier i øjeblikket – fokus på søgningen til ungdomsuddannelserne. I Esbjerg er der gang i søgningen til hf. Sidste år var der ifølge avisen 226 hf-ansøgere mod 267 i år. Det skulle øge antallet af hf-klasser fra seks til formentlig ti. Men det er, skriver avisen, kun toppen af isbjerget. Til avisen siger rektor for Rybners Gymnasium, Lars Andersen, bl.a.: ” Jeg tror ikke, det søgetal vi ser i år, er det, vi kommer til at se fremover. Når de unge finder ud af, at de kan komme ind direkte fra 9. klasse, tager de så tre år i gymnasiet, hvis de ved, de vil være skolelærere eller have en anden professionsbachelor? Det tror jeg, kommer til at ændre søgebilledet fremadrettet.”

Uge 11

Happy

Nordjyske Stiftstidende skriver 14. marts om hf. ”Til august åbner Brønderslev Gymnasium og HF dørene for en helt ny hf-uddannelse. Det nye hf lanceres af Danske Gymnasier med slagord som Hurtigt og Fokuseret, Happy Future og Harmonisk Fremtid, og netop elevernes fremtid er noget af det, der er fokus på gennem de to år, uddannelsen varer”, skriver avisen. På gymnasiet tilbydes fagpakkerne ”Uniform”, Omsorg og undervisning” og Samfund og erhverv”.

Sprog

Tove Hvid, Jens Erik Mogensen og Henrik Busch, hhv. uddannelsesdirektør i UCC, prodekan på KU og dekan på Metropol, skriver i altinget.dk 14. marts, at de samarbejder om at styrke fremmedsprog og styrke børn- og unges sprogkompetencer, så de vælger flere sprog på gymnasiet og de videregående uddannelser. De tre uddannelsesinstitutioner laver bl.a. samarbejder mellem fagmiljøer indenfor bl.a. fransk og tysk. Og f.eks. kan UCC’s lærerstuderende deltage i undervisningen i fransk på universitetet og omvendt.

Udfordret

En evaluering af eux viser, at man oplever fremgang, men også døjer med frafald og niveauet på de gymnasiale fag. Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen siger i en kommentar på Ritzau 16. marts, at ”det er noget, man skal se meget alvorligt på og få rettet på. Vi har været usikre på, om eleverne kunne opnå det faglige niveau i de gymnasiale fag, som de skal, og jeg er reelt bekymret for, om man stikker de unge blår i øjnene, fordi man siger til dem, at de opnår nogle kompetencer, som de måske ikke reelt opnår”.

Forskel

Langkaer Gymnasium slipper for en sag ved Ligebehandlingsnævnet, skriver politiken.dk 15. marts. Institut for Menneskerettigheder havde rejst sagen efter gymnasiets fordeling af elever forud for dette skoleår. Men nu har parterne indgået forlig i sagen. Gymnasiets rektor, Yago Bundgaard, er citeret for følgende kommentar: ”Vi har ikke haft til hensigt at diskriminere nogen, og vi mener helle ikke, der er nogen, der er blevet stillet dårligere. ”

Uge 10

Byggeri

Copenhagen International School, CIS, slog 7. marts dørene op for 25.000 kvadratmeter skole i Københavns Nordhavn, skrev altinget samme dag. Der bliver plads til 1.200 elever. Undervisningsminister Merete Riisager er begejstret for det nye byggeri: ” CIS har formået at bygge fysiske rammer, der skaber rum til undervisning på børnenes præmisser. Og de har opbygget en særlig uddannelse og skole, der ruster børn fra alverdens lande til at indgå i et internationalt fællesskab, ” siger hun bl.a. til Altinget.

Søgning

Søgemønstret til ungdomsuddannelserne vil nu begynde at tegne sig rundt om i landet. Dagbladet kunne 6. marts referere til søgningen til Køge Gymnasium, hvor avisen rapporterer om ”usædvanlig stor interesse for at starte på stx og hf”. 445 til stx og 45 til hf, ifølge avisen. Rektor Peter Schiødt ser det som et kæmpe skulderklap til alle på gymnasiet, men må også sige: ” Sidste år havde vi ca. 365 ansøgere, og et større antal kan vi simpelthen ikke finde plads til, ” siger han.

Vejledning

En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at 85 pct. akademikerbørn med gode snit i deres studentereksamen mod 52 pct. af unge med ufaglærte forældre med tilsvarende gode eksamenskarakterer fortsætter på universitetet. Det får i altinget.dk 10. marts GL’s formand til at efterlyse, at gymnasierne genindfører vejledning. Annette Nordstrøm Hansen skriver bl.a., at man fra organisationens side i flere år har advaret mod de problemer, der opstår, når man ikke tilbyder de enkelte elever vejledning i at komme videre i uddannelsessystemet efter studentereksamen. Hun mener ikke, at gymnasiereformens intentioner om at sætte fokus på karrerelæring er tilstrækkeligt.

Uge 9

Veje

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse præsenterede 28. februar sine anbefalinger. Dagen forinden sagde statsministeren bl.a. til politiken.dk bl.a. sagt at ”vi har et virvar af institutionsformer og tilbud til den gruppe. Blandt anbefalingerne er bl.a. en ny forberedende uddannelse, som erstatter en række tilbud på produktionsskoler, vuc og erhvervsskoler. Der lægges også op til en helt ny kommunal ungeindsats, som overtager funktionerne i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og får ansvar for den unges uddannelsesplan. Læs mere her

Besparelser

I Århus Stiftstidende 28. februar kan man læse, at Grenaa Gymnasium skal spare 10 mio. kr. fra 2016 til 2019. Til avisen siger rektor Helene Bendorff Kristensen bl.a.: ”Det her vil på sigt komme til at betyde fyringer blandt vores ansatte, da langt den største del af et gymnasiums budget er lærerlønninger. ”

Bederum

Berlingske skriver 2. marts, at Danmark ikke er det eneste land, hvor man diskuterer bederum. I sidste uge havde socialdemokraterne en føler ude om eventuelt at forbyde bederum på uddannelsessteder, herunder gymnasier. I Frankrig er det forbudt at have bederum, og i Tyskland er det som i Danmark, hvor rektor afgør spørgsmålet. Dog har en retssag i Tyskland vist, at en elev, der ikke måtte bede i skoletiden, faktisk fik medhold i, at han havde ret til at bede på skolen, skriver avisen.

Angreb

Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers bestyrelser, Lars Goldschmidt, kritiserer på altinget.dk 3. marts gymnasierne for at gå imod målsætningen om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Hertil siger formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier: ”Jeg tror, at vi alle er enige om, at vi gerne vil have flere unge til at søge mod teknisk- og naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser – på alle niveauer. Men vi kan bare se, at det er rigtig svært at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Det er et svært miljø for 15-16-årige at komme ind i, og de unge og deres forældre har svært ved at se, at det er en mangfoldig vej at tage en erhvervsuddannelse, når man er 15-16-år.”

Mønsterbrud

Når mønsterbrydere får studenterhuen på hovedet med et gennemsnit på mellem 9 og 10, er det ikke ensbetydende med, at de så også tager en lang universitetsuddannelse, skriver Ugebrevet A4 2. marts. Det er kun 52 pct. af unge med ufaglærte forældre, der fortsætter på universitetet. Til sammenligning er det 85 pct. af akademikerbørnene med gode snit, der tager en lang videregående uddannelse. Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som seniorforsker ved SFI, Jens-Peter Thomsen har foretaget. Selv siger han til A4: ”Det har overrasket mig, at der er så stor forskel på, hvor mange, der går videre på universitetet. ”

Uge 8

Bederum

Socialdemokraterne vil ifølge BT 21. februar ikke acceptere de bederum på ungdomsuddannelsesinstitutioner, som især muslimer kan benytte. ”Danske skoler, gymnasier og universiteter er ikke et sted for religiøs udøvelse, ” siger partiets erhvervsuddannelsesordfører Matthias Tesfaye. Men i første omgang vil partiet dog undlade at stemme for et forslag fra DF om at forbyde bederummene. Partiet vil have mere viden på området først, fortæller Matthias Tesfaye til avisen.

Hf-film

I Aarhus kan man fra august tage en treårig hf-film, hvor eleverne ifølge jyllandsposten.dk 19. februar lærer at lave kortfilm, webserier, reklamefilm og musikvideoer. Uddannelsen er et samarbejde mellem VIA Film og Transmedia i Filmby Aarhus og VUC Aarhus. VIA tilbyder i forvejen en beslægtet professionsbachelor, Multiplatform Storytelling and Production.

Parat

Ugen har også budt på en melding fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, der i et interview med DR 20. februar pegede på, at alle unge skal erklæres egnede til en videre ungdomsuddannelse.

I Nordfyns Kommune har man succes med at få unge i gang. Her er 91, 8 pct. af årgangen, som afsluttede 9. klasse i 2014 i gang med en ungdomsuddannelse, skriver borgmester Morten Andersen (V) i altinget.dk 22. februar. Midlerne er bl.a. en ungeenhed, som gør en indsats overfor unge, der ikke rigtigt passer ind på en ungdomsuddannelse.

Og så blev regeringen og DF pludselig sidst på ugen enige om at tilføre vurderingen af uddannelsesparathed (UPV) en ”praksisfaglig dimension”. Men ifølge altinget.dk 24. februar så undrer både S, SF og R sig: Er undervisningsministeren ved at opsige forlig på området? spørges der.

Søgning

I Helsingør forventer rektor Sune Bek, Helsingør Gymnasium, ikke, at der i år sker væsentlige ændringer af søgemønsteret til ungdomsuddannelserne. ”Umiddelbart tror jeg, det kommer til at se ud som sidste år. Vi kan følge søgningen løbende, og lige nu har vi omkring det samme antal, som sidste år på samme tidspunkt. Det er også de tilbagemeldinger, vi får fra skolerne. Men vi ved ikke endnu, hvordan gymnasiereformen vil påvirke søgemønsteret, ” siger han til Helsingør Dagblad 24. februar.

Uge 7

Digitalt

Sjællandske gymnasier booker ifølge Berlingske 15. februar rask væk kurser fra IT-Universitetet i digital dannelse. 25 gymnasier står i kalenderen frem mod påske. Avisen har været på besøg på Rysensteen Gymnasium, hvor dansklærer Jan Petersen er citeret for følgende: ”Der er en forestilling om, at de unge er digitalt indfødte, men den holder slet ikke. De aner ikke, hvad det er, de render rundt og laver. Men de skal lære, hvad det er for en verden, de lever i. De er lidt naive og ved ikke, hvad al deres data kan bruges til. På Rysensteen har vi i år og årene frem fokus på digital dannelse, hævnporno og etiske dilemmaer, siger han.

Uden

16 pct. har ikke gennemført eller er gået i gang med en ungdomsuddannelse, når de fylder 23, skriver Jyllands-Posten 12. februar. Avisen har kigget på tallene i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Endvidere hedder det i artiklen, at undersøgelsen blot er en ud af mange, som i øjeblikket er ved at blive gransket af regeringens ”Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse”. En gruppe, som forventes at komme med bud på disse bedre veje i uge ni.

XHurtig

Nordjyske Stiftstidende kan 16. februar fortælle, at Aalborg Handelsskole som det første sted i Danmark nu tilbyder en hhx på to år mod normalt tre år. ”Det bliver et krævende forløb. Derfor tager vi alle ansøgere til samtale, siger rektor Jens Otto Petersen fra Aalborg Handelsgymnasium. Avisen skriver, at forløbet minder om den toårige studentereksamen, som Aalborg Studenterkursus udbyder. Herfra vil man gerne samarbejde med den nye uddannelse. ”Det vil sætte fokus på de toårige uddannelser, og det er godt, ” siger rektoren herfra, Ole Droob.

Uge 6

Overgang

I en ny serie på Altingets uddannelsesportal har man 8. februar taget hul på en debat om, hvordan ”vi letter overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, så færre ender uden uddannelse? ” I et af indlæggene skriver underdirektør Charlotte Rønhof, Dansk Industri, om vejledningen af de unge: ”Svaret på bedre overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne er ikke flere velmenende vejledere, som de unge kan snakke med. Men de unge skal ud af klasselokalerne og på alle former for besøg på arbejdspladser, så de kan få egne autentiske oplevelser og en meget større idé om, hvad man også kan blive”.

Krænkende

Jyllands-Posten skriver 4. februar om regeringens udspil ”Indsats mod digitale sexkrænkelser”. Det skal koste to års fængsel at dele krænkende billeder, og justitsminister Søren Pape Poulsen siger: ” Vi ønsker, at straffen skal stå mål med den dybt, dybt krænkende handling det er at dele intime billeder og videoer af andre mennesker uden deres samtykke”. Udspillet blev præsenteret på Solrød Gymnasium 3. februar.

Svendborg Gymnasium er et af de gymnasier, som gør en indsats for at sikre sig, at man ikke deler krænkende billeder på nettet. Her har man, ifølge dr.dk 8. februar, udarbejdet et nyt kodeks, som skal være en rettesnor for god internetkultur. Rektor Jesper Vildbrand roser eleverne for lysten til at deltage i udarbejdelsen af dette kodeks. En af eleverne, Claudia Lykke Holmgaard, siger bl.a. til dr.dk: ” Vi er nødt til at have nogle retningslinjer for, hvordan man opfører sig, især på sociale medier. ”

Dokumentar

Information skriver 6. februar om TV2-dokumentaren ”Drengene mod pigerne” om livet på Brønderslev Gymnasium. ”Det er svært at vide i det her samfund, at man har en værdi i sig selv, ” siger en af eleverne i seriens første afsnit. Anmelder Lone Nikolajsen kalder det et ”både respektfuldt og bekymret portræt af den danske gymnasieungdom. Hun savner blot, at ”kameraet bliver rettet mod noget andet end præstationsræset”.

Farvelsalut

I et aftrædelsesinterview i Villabyerne 7. februar er nu tidligere rektor på Ordrup Gymnasium, Henning Thomsen, bl.a. citeret for at sige følgende: ”Det er forfejlet, at man skælder ud og udsulter det almene gymnasium økonomisk, fordi vi er gode til at skabe en ungdomskultur. Det sociale betyder jo meget, når de unge vælger, og de andre institutioner må blive bedre til at styrke deres ungdomskultur, så flere vælger den vej, ” siger han bl.a.

Spanskrør

”Farvel til vidtløftige pædagogiske eksperimenter og mest mulig uddannelse til alle. Goddag til skoler, gymnasier og universiteter, som vogter de gamle dyder. ” Uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, Politiken, skriver i en uddannelsesanalyse 6. februar, at de to ministre for uddannelse, Søren Pind og Merete Riisager, vi have gamle dyder tilbage og at de fører ”værdikonservativ signalpolitik”. Han peger på tre eksempler: Uddannelse til færre, det skal være svært og filosofi (filosofikum) til alle.

Uge 5

Uddannelseshjælp

Med reformen af erhvervsuddannelserne blev individuel uddannelsesvejledning afskaffet for elever, som får prædikatet uddannelsesparat, skriver Berlingske 30. januar. Men de unge er ikke altid lige parate, og derfor er der opstået et marked for firmaer, som rådgiver usikre elever og forældre om valget af uddannelse. Formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, ærgrer sig ifølge avisen over udviklingen. ”Det her er lige præcis det, vi frygtede, da den individuelle vejledning blev fjernet, ” siger hun. Avisen skriver desuden, at firmaerne, man har været i kontakt med, samstemmende fortæller, at unge mærker et pres fra samfundet under devisen; ”Vælg hurtigt. Vælg rigtigt. ”

Uden

Hver sjette ung står uden ungdomsuddannelse ti år efter folkeskolen, skriver Mandag Morgen 30. januar. Det bekymrer tidl. overvismand Torben M. Andersen, der bl.a. siger til ugebrevet: ”Kun meget få mennesker begynder ikke på en uddannelse i dag. Men af dem stopper mange igen. Så det handler om at sikre sig, at deres forudsætninger og motivation, når de starter på en uddannelse, er stærke nok til at bære dem igennem. ” Fra regeringens ekspertgruppe på området er der tanker om at ”vende bøtten på hovedet og tænke job før uddannelse”. Formand for gruppen, rektor Stefan Hermann fra professionshøjskolen Metropol, siger bl.a.: ”Vi bør måske have en målsætning for, hvor mange af en ungdomsårgang, som kan være i job med uddannelsesperspektiv, og ikke som i dag bare have en målsætning for, hvor mange der er i uddannelse med jobperspektiv. ”

Pladsproblemer

Epinion har lavet en prognose for Region Hovedstaden, som viser, at der hvert år er 500 ansøgere, der får plads på et gymnasium, de ikke har ønsket. Endvidere vil antallet af ansøgere, der henvises videre i københavnsområdet fordobles frem mod 2025. Til dr.dk 31. januar siger formanden for regionens Erhvervs- og vækstudvalg, Lars Gaardhøj: ”Om det her skal betyde, at nogle gymnasier skal have flere spor, eller om der skal bygges nyt, det skal vi kigge på. Men jeg tror, der skal flere gymnasiepladser til i København. ”

Stress

Berlingske skriver 30. januar om Aarhus Universitets rapport ”Stress i gymnasiet”. Rapporten handler om, at stressniveauet hos 55 pct. af to skolers 2. g’ere er på niveau med 20 pct. af de mest stressede fra den øvrige befolkning. I jagten efter de bedste karakterer får de unge stress, som bl.a. udtrykker sig i koncentrationsbesvær, tankemylder, søvn- og spiseforstyrrelser og hovedpine. Det giver dårlige ”vaner, der kan føre til egentlig psykisk sygdom, ” siger lektor Anne Maj Nielsen, DPU, til avisen. En løsning kan ifølge lektoren være et stresshåndteringskursus, som fx ”Åben og Rolig for Unge”, som Aalborg Kommune står bag.

Lektiehjælp

Dr.dk omtaler 3. februar en rundspørge, som P4 København har foretaget blandt 766 gymnasieelever fra fire gymnasier i hovedstadsområdet. Den viser, at hver tiende elev har købt hjælp til en skoleopgave, f.eks. på nettet eller af en anden på gymnasiet. Helsingør Gymnasium er blandt de fire i rundspørgen, og tallene kommer ifølge dr.dk bag på rektor Sune Bek. ”Det er selvfølgelig problematisk, hvis ti procent af vores elever har været ude og købe hjælp. Så er der nogle ting, vi må kigge på, siger han. Ifølge rektoren er det dog vigtigt at skelne mellem støtte og snyd, når en elev betaler sig fra hjælp til en skoleopgave.

Uge 4

Uddannelsesparathed

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ændre på folkeskolens uddannelsesparathedsvurdering, skriver Berlingske 22. januar. Udgangspunktet for vurderingen skal ikke kun være karakterer i de boglige fag. Nu skal også elevernes praktiske og håndværksmæssige evner vurderes. Ministeren vil have understreget overfor eleverne, at faglige uddannelser ikke er ”den nemme vej”, som avisen skriver. ”Derfor skal skoleelevernes evner inden for håndværksfag, deres rumlige forståelse, teknologiske indsigt og praktiske færdigheder også vurderes, ” siger ministeren bl.a.

Brugerbetaling

Direktør Martin Ågerup fra tænketanken Cepos foreslår på altinget.dk 26. januar en brugerbetaling på gymnasier på 15.000 kr. om året og det dobbelte for videregående uddannelser. ”Egenbetaling vil øge de unges følelse af ejerskab til deres uddannelse. Det vil også få de unge til i højere grad at betragte uddannelse som en investering og i mindre grad som et forbrugsgode, ” skriver han bl.a.
I Silkeborg er det ifølge Midtjyllands Avis 25. januar ikke gratis at tage en ungdomsuddannelse. Flere af byens uddannelsesinstitutioner opkræver betaling. På det toårige hf-kursus på Th. Langs HF og VUC er der en brugerbetaling på 1.550 kr., og desuden opkræves depositum til en studietur på andet år, når man starter uddannelsen. Ifølge uddannelseschef Preben Baltzersen er brugerbetaling generelt en ”en udansk ting. Men de taxameterpenge, vi får fra staten, kan ikke dække udgifterne, så brugerbetaling er nødvendig, ” siger han.

Karakterfri

På Øregård Gymnasium gjorde man sidste år en 1. g klasse fri af karakterer. Nu i 2. g – hvor der igen er karakterer – er klassen målt til at have skolens bedste trivsel, skriver Information 23. januar. Lektor Peter Brøndum fortæller til avisen, at klassen har haft et rekordlavt fravær og ingen frafaldne. Han siger bl.a.: ”… Det er vigtigt, at hegne karaktererne inde til særlige opgaver og eksamen, så de også kan få frihed til at lære. ” Erfaringerne kommer samtidig med en undersøgelse fra Aarhus Universitet, som fortæller, at stressniveauet hos 55 pct. af to skolers 2. g’ere er på niveau med 20 pct. af de mest stressede fra den øvrige befolkning. I en leder om emnet i Information 25. januar hedder det: ” Gymnasieelever er altid blevet bedømt på et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved. ”

Htx

Fra 2018 kan unge i Frederiksværk, der drømmer om engang at blive ingeniører, sætte sig på cyklen og trille ned på gymnasiet – i stedet for at skulle tage toget ind til Hillerød Og Es Nord, der udbyder HTX. Ifølge Frederiksborg Amts Avis 26. januar satser Frederiksværk Gymnasium nemlig fra 2018 på at indføre en biotek-idrætslinje for unge, der vil have en HTX eksamen. ”Der er stadig en stor del af ungdommen i Halsnæs, som ingen ungdomsuddannelse får, siger rektor Johnny Simonsen og tilføjer: ”Med en HTX uddannelse håber vi, at vi kan tiltrække flere og andre elever”.

Sprogcamp

185 elever fra 43 danske gymnasier mødes over weekenden i Hjørring, hvor Aalborg Universitet sammen med Hjørring Gymnasium og HF for sjette år i træk holder sprogcamp, skriver Nordjyske Stiftstidende 27. januar. Antallet af elever er rekord i en tid, hvor fremmedsprog ellers er under pres. På programmet er sprogene engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, eller kinesisk. Og de unge skal bl.a. præsentere en ”case for en virksomhed, som de har beskæftiget sig med hen over weekenden”. ”Sprog er nøglen til verden. Uden gode sprogkundskaber får vi jo ikke etableret de gode kontakter i Tyskland eller får landet den store ordre i Frankrig, ” siger viceinstitutleder Lise-Lotte Holmgreen fra Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet til avisen.

Frafald

Studenter, der keder sig og dropper ud inden studentereksamen, skal ikke være historien om Helsingør Gymnasium, skriver Helsingør Dagblad 23. januar. Skolen er derfor gået ind i et EU-projekt sammen med tre andre gymnasier fra Sverige, Italien og Spanien. Ifølge avisen har gymnasiet en lille fraværsprocent, men mener alligevel, at der skal fokus på området. ”Sammen kan vi finde måder at bekæmpe frafald på. Vores projekt vil koncentrere sig om de bedste erfaringer, de forskellige skoler har,” siger international koordinator Ole Jelby.

10

”Det ’åbne’ handler om det, vi vil. Åbne verden og give de unge en mulighed for at agere i den verden, de er en del af,« siger rektor Anne-Birgitte Rasmussen til Valby Bladet 25. januar. Hun er interviewet i anledning af Københavns Åbne Gymnasiums 10-års jubilæum. ”Det er indlejret i skolen, at man forstår, man har et ansvar for den verden, vi lever i. Vi siger, at vi er et almindeligt ualmindeligt gymnasium. Vi har timer, fag, pensum og de ting, du finder på alle gymnasier. Men vi har så stærkt et fokus på at udstyre eleverne med en evne til at engagere sig og tage ansvar for fremtiden,« siger hun til bladet.

Uge 3

Lektiehjælp

Lokalaviserne Syd- og Sønderjylland skriver 17. januar om omfanget af betalt lektiehjælp, som ifølge avisen er vokset gennem de seneste par år. Bl.a. har MentorDanmark oplevet en vækst i kunder på knap 100.000 siden 2013. Danske Gymnasiers formand, Anne-Birgitte Rasmussen, er bl.a. citeret for at sige, at ”det at betale i dyre domme for privat lektiehjælp er på alle måder tosset, når gymnasierne selv tilbyder gratis hjælp i form af vejledere og lektiecafeer”.

Sprog

I en leder i Berlingske 17. januar hedder det bl.a., at i ”41 kommuner kan folkeskoleelever ikke blive undervist i fransk”. Og videre: ”Andelen af gymnasieelever, der bliver undervist i tre fremmedsprog, er dalet fra 33 til fire pct. i perioden fra 2007 til 2015”. Lederen hilser det på den baggrund velkommen, at universiteternes rektorkollegium foreslår, at man sammenlægger sprogfagene på de to store universiteter i hhv. Aarhus og København. ”Det vil kunne styrke både undervisning og forskning og formentlig redde nogle af de små sprogfag, ” hedder det i lederen.

Autisme

Autister og psykisk sårbare kan se frem til et nyt tilbud om hf i Nordsjælland, skriver Frederiksborg Amts Avis 14. januar. Ifølge avisen starter HF & VUC Nordsjælland en klasse op med plads til 18 elever efter sommerferien. Tilbuddet kræver meget struktur og klar kommunikation, fortæller rektor Ruth Kornbo Kirkegaard om tilbuddet. Skolen holder informationsaften om tilbuddet 7. februar.

Talenter

Der er stigende politisk interesse for en mere fokuseret talentindsats, skriver Jydske Vestkysten 14. januar. Det handler om Akademiet for Talentfulde Unge, hvor Akademiet Syd, ifølge avisen, i de seneste to år haft 200 unge til at fordybe sig i et fagligt program. De unge havde dagen forinden fået overrakt diplomer for at have gennemført programmet, som bl.a. har budt på summer camp og 16 obligatoriske seminarer.

IB

Stenhus Gymnasium & HF i Holbæk kan nu officielt kalde sig internationalt gymnasium med IB-uddannelse. Gymnasiet har efter to års venten fået den endelige godkendelse fra organisationen bag IB-uddannelsen, International Baccalaureate (IB), skriver avisen Nordvestnyt 19. januar. ”Nu glæder vi os til at komme i gang med det virkelige arbejde; at undervise og uddanne unge mennesker til i endnu højere grad at være aktive medspillere i det internationale samfund, som vi også er en del af, ” siger rektor Per Farbøl i en pressemeddelelse.

Papir

Stadig mere materiale i undervisningen kan kun læses på en skærm, skriver Politiken 17. januar. Samtidig foretrækker 83. pct. af de 18-29-årige ifølge en ny undersøgelse at læse længere tekster på tryk fremfor på skærmen. Kommunikationsrådgiver Kresten Bjerg siger på den baggrund til avisen: ” Der eksisterer en myte om, at de unge digitalt indfødte foretrækker at læse digitalt, fordi de er vokset op med det. Jeg tager undersøgelsen som udtryk for, at hjernen har lettere ved at koncentrere sig om informationer på papir, hvilket også andre undersøgelse har vist”.

Rektor

Slagelse Gymnasium får 1. marts ny rektor, skriver Sjællandske 14. januar. Lotte Büchert er dog ikke det eneste nye fra Slagelse. Som et af kun to gymnasier har gymnasiet fået lov til at udbyde idræt på A-niveau, og det glæder den nye rektor: ” Det er rigtig spændende at skulle være ”forsøgskaniner”, når vi selv skal være med til at forme, hvordan det skal foregå, ” siger Lotte Büchert til avisen.