49: Ugens overblik

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

På danskegymnasier.dk giver vi hver fredag læserne et hurtigt overblik over historier fra gymnasieverdenen, som i ugens løb har optaget medierne.

Døre

Professor Noemi Katznelson og lektor Arnt Vestergaard Louw, CEFU, skriver i altinget.dk 8. december, at svaret på, hvorfor kampagnerne for at få flere unge i gang på erhvervsuddannelserne mislykkes, er, at de unge opfatter de gymnasiale uddannelser ”som den bedste adgangsbillet til fremtiden. ” Og så foreslår de bl.a.: ”Måske kan man imødekomme de unges træk mod at gøre erhvervsuddannelserne til videregående uddannelser ved at skelne mellem forskellige erhvervsuddannelser og tænke udvalgte uddannelser på en måde, så de på kortere tid kan gennemføres med en gymnasial uddannelse som grundforløb. ”

Faglighed

Rektor Peter Kuhlman, Frederiksborg Gymnasium og HF, skriver i et indlæg i altinget.dk 4. december om mangel på medarbejdere i Undervisningsministeriet med erfaring fra skoleverdenen. ”Med de årlige besparelser i antallet af årsværk i ministeriet er den ene efter den anden embedsmand med faglig indsigt blevet afskediget. Tilbage er i dag stort set kun generalister med en juridisk, økonomisk eller en anden Djøf-baggrund”, skriver han og fortsætter bl.a.: ”Den manglende viden om uddannelserne indsamles i dag via en række private konsulentfirmaer (…) De udsender så en række spørgeskemaer, som heller ikke giver et sandfærdigt billede af uddannelsernes udvikling. ” Som eksempel på dårligdommen peger Peter Kuhlman på stikprøveundersøgelsen af mistanken om eksamenssnyd.

Iværksætteri

På Favrskov Gymnasium har de for længst sluppet innovation og iværksætteri løs i klasselokalerne, skriver Randers Amtsavis 5. december. Lektor Katrine Oxenbøll siger i den forbindelse bl.a.: ” Vi er jo et traditionelt gymnasium, men ved at blande merkantil faglighed og almendannelse giver vi de unge nogle gode kort på hånden. ” Anledningen var kåringen af bedste iværksætter i Favrskov, og en af skolens elever fra 2. K, Sune Hansen Aamand, siger til avisen: ” Det er sjovt at skabe noget selv og lave sit eget produkt, men det at gå fra teori til praksis kan være en stor udfordring. ”

Tro

Gymnasiemiljøet udfordrer unges kristne tro og identitet, skriver Kristeligt Dagblad 2. december. Gymnasiepræst på Fjerritslev Gymnasium Sofie Gjørup Winkel siger bl.a. til avisen: ” Kristne friskoler og efterskoler er en god ting, men på et tidspunkt vil den beskyttede verden, som unge oplever der, jo forsvinde. Hvis ikke det sker i gymnasiet, bliver det måske på universitetet eller arbejdsmarkedet. Der er ingen grund til at udskyde det, men derfor er det stadig en svær overgang, hvor det vil være godt at hjælpe dem til at stå ved troen, ” siger hun til avisen.

Sprog

Ifølge altinget.dk 6. december er det især finansieringen, det er galt med, når det handler om at få regeringens nye sprogstrategi til at flyve. Rektor Hanne Leth Andersen, Roskilde Universitet, var en af deltagerne på en konference om strategien, som blev holdt af Dansk Industri og GL. Her sagde hun bl.a.: ” Hvis man ikke kan få fransk i grundskolen, så kan man heller ikke have fortsætterfransk. Og det er det, der er sket i Vestdanmark. Skolerne har sagt, at når der ikke er fortsætterfransk på de gymnasier, der er i vores omegn, så er der ingen grund til, at vi har fransk. ”

Overgangsprojekt

Øget interesse for naturfag og bedre overgange for elever, der skifter mellem dag- og uddannelsesinstitutioner skal nu sikres i et nyt forsøg på Fyn, skriver Fyens Stiftstidende 7. december. Pilotprojektet kaldes Laboratorium Assens og parterne er Assens Kommune, Det Blå Gymnasium, HF og VUC Glamsbjerg, Syddansk Universitet og Vestfyns Gymnasium. Og rektor Ole Toft Hansen, Vestfyns Gymnasium, tilkendegiver overfor avisen, at når der er forskellige lovgivninger for hhv. folkeskolen og ungdomsuddannelser, så gælder det om at skabe bedre overgange mellem de to institutioner. Han siger bl.a. til avisen: ” Her har vi forskere, der prøver at blive klogere på, hvordan vi bedst muligt sikrer, at, at elever i Danmark får så godt et undervisningsforløb som muligt. Det er lidt epokegørende. ”

/fgb

Uge 48

Snyd

Snyd ved skriftlige prøver og eksamener er mere udbredt og almindeligt forekommende i både folkeskolen og gymnasiet. Det konkluderer undervisningsminister Merete Riisager (LA) i forbindelse med en undersøgelse, som Epinion har lavet for Undervisningsministeriet. Hun siger således til Berlingske 30. november: ” Vi kan se, at snyd er almindeligt forekommende. ” Avisen skriver, at ministeren vil tage undersøgelsen op politisk. Danske Gymnasier mener ikke, at tallene giver belæg for noget indgreb – den bekræfter derimod, at eksamensvagter, censorer og eksamensansvarlige sikrer en god afvikling af eksamener i gymnasiet  – Læs Mistanke om snyd er blæst helt ud af proportion.

Sprogstrategi

Uge 48 bragte også med sig den længe ventede sprogstrategi fra regeringen. Den indeholder bl.a. et løfte om 99 mio. kr. til et nyt nationalt sprogcenter. Til Berlingske 29. november sagde undervisningsminister Merete Riisager bl.a. ”Sprog er levende og skal hele tiden opkvalificeres. Selvom man er en dygtig sproglærer, har man brug for at blive bedre. Man skal ikke bare kunne det tyske sprog, man skal også have opdateret viden om tysk kultur og kunne relatere det til eleverne på en relevant måde, ” siger hun bl.a. til avisen.

Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø siger bl.a. om franskfagets besværligheder til Kristeligt Dagblad 30. november: ” Det er ikke tilfredsstillende, at der er så få elever, som har fransk. Kendskab til andre fremmedsprog end engelsk er vigtigt.”

Læs også Sprogstrategi skal starte lokalt

Yes

Danmark er nordisk mester i engelsk, skriver Berlingske 29. november. Der er tale om en undersøgelse, som viser, at vi herhjemme stiller større krav til elevernes kundskaber i engelsk i gymnasiet end i de øvrige nordiske lande. Til artiklen siger Danske Gymnasiers formand Birgitte Vedersø, at de danske krav er højere, fordi vi vægter litteratur og kultur højt i undervisningen. ”Det lønner sig, at vi har en holdning til, at engelsk som fremmedsprog i Danmark ikke kun skal handle om sproglige færdigheder, ” siger hun bl.a.

Opbakning

”Med den opbakning, gymnasiet nyder i lokalsamfundet, og ikke mindst med den baggrund, forældrene har, skal vi nok pine os igennem den ene perspektivløse sparerunde efter den anden – indtil politikerne besinder sig og genvinder lysten til at investere i vores ungdom. Men sådan er det ikke i hele Danmark. De besparelser, der nu rulles ud, vil først og fremmest ramme de områder, hvor gymnasietraditionen ikke er så stærk, og hvor der netop er brug for solide uddannelsesinstitutioner for at bryde den sociale arv. ” Sådan skriver viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S), Lyngby-Taarbæk Kommune og lektor Jon Monrad Møller, Virum Gymnasium, i et indlæg i Jyllands-Posten 25. november, hvori det også hedder: ”De gymnasier, der først må dreje nøglen om, findes på den københavnske vestegn og i provinsen”.

Broer

De sydligste skoler i Aarhus Kommune skal ifølge Århus Stiftstidende 27. november alligevel ikke tvinges til udelukkende at lave brobygning alene med aarhusgymnasier. Århus Kommune har forsøgt at ændre ordningen, så alle kommunes skoler alene skulle lave brobygning med de gymnasier, som ligger i kommunen. Men rektor Lars Bluhme, Odder Gymnasium, fandt dette problematisk, og nu er løsningen blevet, at de tre sydligste skoler kan vælge mellem Odder og Aarhus-gymnasierne, skriver avisen.

Vejledning

En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser ifølge Politiken 28. november, at, næsten halvdelen af landets 8. klasseselever føler et stort pres over at skulle vælge, hvad de skal efter skolen. Samtidig oplever hver fjerde, at de ikke får den hjælp og vejledning, de har brug for. Efterspørgslen på hjælp kommer både fra dem, der er erklæret uddannelsesparate, og dem, der ikke er.

Læs mere på eva.dk

Filosofikum

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) og uddannelses- og forskningsordfører Pernille Schnoor (ALT) skriver i et fælles indlæg i Jyllands-Posten 28. november, at de vil gøre dannelse til et omdrejningspunkt for studerende. ”Vi vil diskutere etik, livets store valg, teknologiens muligheder og faldgruber, fordybe os i Shakespeare, John Locke og Niels Bohr. I de tre, fire eller fem år, man læser på en videregående uddannelse, skal man dannes. Vores studerende skal blive klogere på demokratiet, filosofien, etikken, teknologien, naturen og andre fagdiscipliner,” skriver de to bl.a. og fortsætter: ”Derfor vil vi indføre et nyt filosofikum på universiteterne og se på, hvordan vi kan arbejde med dannelsesforløb på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

/fgb

Uge 47

Htx

Erhvervsskolerne Aars og Mariagerfjord Gymnasium er klar til næste skridt i deres forhold, skriver Hadsund Folkeblad 21. november. ”Forholdet” er her en fælles ansøgning til undervisningsministeren om et samarbejde om htx i Hobro. ”Den daglige undervisning foregår stadig i Hobro, men fremover får htx-eleverne mulighed for at tage til Erhvervsskolerne Aars med overnatning på skolehjemmet. Deres værksteder råder nemlig over avanceret mekanisk og teknologisk udstyr, som vores elever kan arbejde med, når de laver større projekter i teknikfag og teknologi – og samtidig kan turen give et boost til klassens sociale liv, ” siger rektor Jette Engelbreth.

Leverer

Rektorerne Søren Hindsholm, Kristian Jacobsen og Birgitte Vedersø skriver i et indlæg til Berlingske Opinion 22. november bl.a.: ”Hvorfor er det så svært at tro på, at nutidens studenter er dygtigere, end da vi selv blev studenter for mange år siden? ” De tre rektorer refererer til det forhold, at gymnasierne og de unge i disse år leverer varen, men bliver mødt med mistænksomhed, for det må jo ”være, fordi kravene er blevet slækket”.

Læs også Ny formand for Danske Gymnasier

Søvn

På Elof Lindälvs Gymnasium i Kungsbacka i Sverige har de lavet en søvnskole, som er en række forløb, hvor eleverne får tips til bedre nattesøvn, skriver dr.dk 21. november. Årsagen er bl.a. det med at have mobilen tændt for længe om aftenen. Rektor Jakob Thulesen Dahl, Skanderborg Gymnasium, der også er næstformand i Danske Gymnasier, siger i artiklen bl.a. : ”Der er ingen tvivl om, at vi oplever en del flere pressede og stressede elever, end vi gjorde for 20 år siden. Så det er helt klart et stigende samfundsproblem, som vi skal tage alvorligt. Når det så er sagt, så har langt de fleste elever det heldigvis godt.”

Ny

Altinget har interviewet den nye formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, til altinget 24. november. Birgitte Vedersø siger bl.a.: ”Det er rigtig ærgerligt, at vi har to fantastisk gode uddannelser i stx og hf, som bliver talt rigtig meget ned. Vi skal have begejstringen tilbage for de utroligt velfungerende uddannelser.”

Læs om andre sider af formanden i artiklen Politik og poesi med Birgitte Vedersø.

/fgb

Uge 46

Kvalitet

Professor, ph.d., David Dreyer Lassen skriver i Børsen 16. november, at det kan være mere end almindeligt svært at hente produktivitetsforbedringer hjem med grønthøsteren ”samtidig med, at man f.eks. laver en storstilet gymnasiereform. Selvfølgelig får man tingene til at fungere, for det gør man jo på gymnasier og på hospitaler – ligesom i ministerier. Men at tro, at det ikke påvirker produktivitet og kvalitet? Den må politikerne (endnu) længere ud på landet med, ” lyder det i avisens økonomiske kommentar.

Fusion

Aarhus Tech og Langkaer Gymnasium planlægger at fusionere, skriver JP Aarhus 11. november. I fællesskab vil man udbyde nye uddannelser på gymnasiets matrikel. ”Aarhus Tech og Langkaer har uddannelser, der ligger i forlængelse af hinanden. Eksempelvis kan man på Aarhus Tech tage en htx – noget, som vi godt kunne forestille os, man i fremtiden også kunne læse hos os, siger rektor Yago Bundgaard til avisen. Af andre nyskabelser peger han på muligheden for at kunne udbyde 10. klasse for gymnasiemindede unge.

/fgb

Uge 45

Idræt

100 gymnasier havde ifølge Dagbladet Holstebro 4. november 2017 lagt billet ind på en studieretning med idræt B – men kun 20 fik muligheden. Holstebro Gymnasium og HF var et af de 20 gymnasier. Her kombinerer man idræt på B-niveau med samfundsfag og matematik på A-niveau. Rektor Peter Damgaard Lunde fortæller til avisen, at det vil få en positiv betydning for området, som i forvejen står stærkt på idrætslivet.

Læs Stærkt hold med idræt B

Stress

Gymnasielærer Thomas Johannes Erichsen skriver i Berlingske 7. november om stress blandt eleverne, og giver dem nogle råd, heriblandt:

  • Tal med familie og venner, hvis du stresser
  • Få din søvn
  • Drop perfektionismen
  • Tro ikke, at de bedste har styr på det hele
  • Prøv at huske på, at hver gang du befinder dig i en presset situation, bliver du bedre til at håndtere en presset situation.
  • Vær velforberedt, ikke overforberedt
  • Husk det faglige, husk det sociale og at de to sider af gymnasiet kan smitte positivt af på hinanden.

Kommunalvalg

”Jeg ved selvfølgelig, at valget er der og har også gjort mig nogle tanker om, hvad jeg skal stemme, ” siger 18-årige Hector Brunhøj Husum fra Odder Gymnasium til Århus Stiftstidende 8. november forud for kommunalvalget 21. november. Holdningen flugter med en ny international undersøgelse, som bl.a. fortæller at danske unge helt ned i 14-15-års alderen er mest vidende blandt unge i 24 lande, når det gælder demokrati, politik og samfundsforhold. Og så ser disse unge i øvrigt meget frem til at måtte stemme, viser undersøgelsen.

Læs også Danske unge er verdensmestre i demokrati

Filosofi

Filosoffen Anders Fogh Jensen er ifølge Berlingske 6. november på turne til en række gymnasier, hvor han vil tale om dannelse. ”Jeg vil fortælle, at dannelsen altid er truet, fordi dannelse til enhver tid kan spares væk som ubetydelig kanel på grøden – noget, der kommer i kølvandet på viden, ” siger filosoffen. Han mener, at dannelse på den måde kan miste sin værdi ”som rettesnor i tilværelsen”. Anders Fogh Jensen besøger på turneen bl.a. Gefion Gymnasium, Nørresundby Gymnasium og HF og Rødkilde Gymnasium.

Flytning

Helsingør Dagblad skriver 10. november, at flere erhvervsuddannelser flytter til nabobyen Hillerød, eksempelvis det teknisk gymnasiale htx. Både politikere og lokale rektorer er i den sammenhæng bekymret. En af de løsningsmodeller, som har været drøftet, er en satsning på campus. Rektor Henrik Boberg Bæch, Espergærde Gymnasium og HF, siger i den forbindelse bl.a. til avisen: ” Det er kun en måde. Kommunen kunne også gå mere aktivt ind i at udbrede kendskabet til uddannelserne i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og gå dybere ind i at lave bedre overgange mellem grundskoler og ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser”.

/fgb

Uge 44

Snyd

Der er bred politisk opbakning til at bruge overvågningsprogrammer til eksamen for at forebygge snyd, skriver Berlingske 1. november. ”Men den allerbedste løsning ville være, hvis gymnasierne kan stille computere til rådighed til alle elever under eksamen, så man er sikker på, at de ikke kan gå på nettet. Det har jeg bedt ministeriet undersøge muligheden for, ” siger Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup til avisen.

Læs Gymnasier kan ikke stille computere til rådighed i hobetal

Vejledning

Forbundssekretær Søren Heisel, 3F, skriver på altinget.dk 31. oktober, at ”uddannelsesminister Søren Pind er helt galt afmarcheret, når han, mener, at unge med studenterhue ikke skal have vejledning, hvis de vil begynde på en erhvervsuddannelse efter gymnasietiden. Selvfølgelig skal de det. Enhver, der har lyst og evner til at tage en erhvervsuddannelse, bør gøre det – uddannelsesbaggrund uagtet. ”

Selvstændig virksomhedskonsulent og kandidat for S til kommunalvalget i Vejle, Henning Dam, skriver i et indlæg i Vejle Amts Folkeblad 2. november: ”Forleden var jeg og 20 andre byrådskandidater med Dansk Industri (DI) rundt til to lokale virksomheder… Begge virksomheder understregede kraftigt, at den største begrænsning for vækst er manglen på kvalificeret arbejdskraft… I sidste uge udtalte Søren Pind, at studenterne kun skal vejledes ind på de videregående uddannelser. Det er den holdning, som er problemet… Vi har brug for elever direkte fra grundskolen og elever fra gymnasiet. I øjeblikket er der kun fem pct. af eleverne på erhvervsskolerne, som følger talentlinjen – den andel skal øges. ”

Seksualitet

Generalsekretæren i Sex og Samfund, Bjarne B. Christensen, ønsker seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. ”Det er helt absurd, at unge på netop det alderstrin, hvor de eksperimenterer mest med deres spirende seksualitet, ikke modtager undervisning i, hvad deres individuelle rettigheder er, og at vi som mennesker har forskellige grænser”, skriver han i et læserbrev i Information 28. oktober. Anledningen til læserbrevet er kampagnen #MeToo, hvor generalsekretæren ser en problemstilling i, at alt for mange tilsyneladende ikke kan ”aflæse og respektere andres seksuelle grænser”.

/fgb

Uge 43

Overvågning

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) medgav ifølge Information 21. oktober, at det kan være ubehageligt for gymnasieelever at få deres private computere gennemsøgt, men at det kan være nødvendigt at skride ind for at gøre op med snyd. Senere på ugen var ministeren dog kommet på andre tanker og sagde bl.a. til Ritzau: ”Det skal være sådan, at eleverne har ret til privatliv, og at ingen skal snage i feriebillederne. Når både Institut for Menneskerettigheder, eleverne selv og en række partier siger, at det ikke er i orden, må jeg lytte til dem, sagde Merete Riisager. Rektor må dog ifølge dr.dk 27. oktober konfiskere mobiltelefoner og andre private ejendele i op til et døgn, hvis elever overtræder studie- og ordensreglerne. Formanden for DGS, Jens Philip Yazdani er kritisk: ”Lige nu er der en bevægelse mod, at skolen får mere at skulle have sagt over vores hverdag som elever både på og udenfor skolen, og det er en problematisk tendens, siger han. ”

Vejledning

På altinget.dk kan man 24. oktober læse, at uddannelsesminister Søren Pind (V) ikke har tænkt sig at ændre på den vejledning, som gymnasieelever får om valget af videregående uddannelse. Det er MF Matthias Tesfaye (S), som har stillet ministeren spørgsmål om at tillade en ændring af bekendtgørelsen, så eleverne fremover også kan vejledes i mulighederne for en erhvervsuddannelse. Ministeren er enig i, at der skal flere på erhvervsuddannelserne, men han mener samtidig, at forslaget er ensbetydende med dobbeltuddannelse. Han svarer bl.a.: ”Jeg vil følge udviklingen på området tæt, men på nuværende tidspunkt er jeg ikke indstillet på, at udvide vejledningen”.

Campus

Professor Niels Egelund, som ifølge et tillæg i Politiken 24. oktober har været fortaler for et stærkt campusmiljø, som kan rumme flere forskellige ungdomsuddannelser som f.eks. stx og eud, så er integrationen ikke så let, som han troede. ” Jeg har ingen videnskabelig baggrund for at sige det, men vi har selv et barn på en erhvervsuddannelse, og med kendskab til det miljø, så kræver det altså bare noget andet at gå på en erhvervsuddannelse. Derfor er spørgsmålet, om de har nogen glæde af at blive lagt sammen, ” siger han til avisen. Rektor Stefan Hermann, Metropol, lægger dog ikke campustanken i graven. ” Campusmodellen muliggør større og mere robuste miljøer og kan fremme læreprocesser på tværs af uddannelserne, ” siger han.

Sundhed

Langt de fleste unge har ifølge Politiken 24. oktober en høj grad af mental sundhed. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. ”7-8 ud af 10 drenge og knap 6 ud af 10 piger på landets gymnasier og erhvervsskoler har en høj grad af mental sundhed”. Men Politiken skriver samtidig, at rapporten fastslår, at ”mindre end 5 procent af drengene og omkring 10 procent af pigerne pigerne har lav grad af mental sundhed med lav tilfredshed med livet, ensomhed, lavt selvværd og flere psykiske symptomer”.

Læs mere om den mentale sundhed

Læreruddannelse

Institutleder Hanne Andersen, Institut for Naturfagenes Didaktik på KU og prodekan for uddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, Jens Erik Mogensen, har skrevet et indlæg til Information 26. oktober, hvori det bl.a. hedder: ” Selvom nye lærere kommer på et etårigt pædagogikum, er det et problem, at mange kommer ud fra universitetet uden at have beskæftiget sig med at formidle deres fag til andre. De har et fagligt højt niveau, men er uforberedte på at stå i et klasseværelse. ” De to vil også gerne have nedsat et udvalg, som bl.a. kan se på ” tværs af alle regelsæt og sikre, at det at blive gymnasielærer fremstår som en attraktiv karrierevej fra tidligt på studiet. ”

/fgb

Uge 42

Studieretning

Ifølge dr.dk 12. oktober vælger gymnasieelever brede studieretninger og trodser dermed politikernes ønsker om mere specialiserede retninger. DR Syd har talt med flere gymnasier, som peger på dette i forbindelse med elevernes forestående valg af studieretning. Rektor Ruth Funder, Haderslev Katedralskole, siger til DR: ”Vi oplever, at de vælger de brede studieretninger, fordi vores elever er bange for at udelukke fremtidsmuligheder for sig selv i så ung en alder. ” En studieretning som ”samfundsfag og engelsk” er særligt populær, fordi man herefter både kan gå i en humanistisk eller en naturvidenskabelig retning, lyder det.

Mobilfri

Kolding Gymnasium har ifølge Jydske Vestkysten 9. oktober indført en ”skærmpolitik” for at vinde elevernes koncentration tilbage i klasseværelset. Det betyder, at når timen begynder, skal eleverne lægge telefonen væk og lukke computeren. Rektor Momme Mailund fortæller om et problem, som er blevet større, og ”det har vi taget konsekvensen af, ” siger han til avisen. Dermed er det blevet lærerne, der bestemmer, hvornår mobilen og computeren skal i brug.

Udbud

Ifølge Randers Amtsavis 11. oktober har undervisningsministeren nu truffet afgørelser, som handler om muligheden for nye udbud af hf. Bl.a. havde Favrskov Gymnasium i samarbejde med Den Jydske Haandværkerskole lagt billet ind på hf og fået nej. Regionsrådet havde ellers støttet muligheden. Rektor Morten Schytte Caspersen, Favrskov Gymnasium, siger til avisen: ”Vi troede, at vi havde noget spændende, og det undrer os, at vi har fået afslag, når vi både har fokus på det erhvervsrettede og sektoroverskridende samarbejde. ” Begrundelsen for afslaget var, at ministeren vil støtte op om eksisterende udbud og sikre, at der er elever til at holde dem kørende.

Men i Struer blev der dog sagt ja Struer Gymnasiums ønske om at måtte udbyde htx. Vicerektor Christian Donslund siger til Dagbladet Struer 12. oktober: ”Vi forventer, at der bliver elever nok til en hel klasse – mindst. ”

Viden

Underviserne på universiteterne skal ikke tøve med at give de nye studerende en stor mængde læsestof. De unge skal nok klare det, lyder det ifølge Jyllands-Posten 8. oktober fra Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen. Vinklen er, at de studerende tilsyneladende ved for lidt og laver for lidt. ”Vi skal blive bedre til at sætte eleverne fri i 3.g, så de bliver bedre til at arbejde selvstændigt, ” lyder det bl.a. fra Anne-Birgitte Rasmussen.

Citatet

”Jeg vil til enhver tid forsvare mit uddannelsesvalg, men jeg sætter det ikke over andres. Alle taber, når vi står på hver sin side af den hjemmelavede kløft og spejder mistroisk mod hinanden. Det er svært at high-five hinanden med armene over kors”.
Retorikstuderende Jeppe Bentzen om kunstige modsætningsforhold mellem akademikere og faglærte i Berlingske Opinion 11. oktober.

Grønt

Risskov Gymnasium har, som det eneste gymnasium i Aarhus, fået kommunens grønne flag for sin indsats for grønne løsninger på skolen. De indebærer ifølge JP Aarhus 10. oktober bl.a. beplantning med æbletræer, indsamling af genbrugsflasker, tøjbyttedag, økologi i kantinen og begrænsning af strømforbrug.

/fgb

Uge 40

Internetadgang

Uddannelsesforsker Nikolaj Elf, Syddansk Universitet, skriver i en kronik i Berlingske 1. oktober under overskriften ”Internetadgang til eksamen? Ja! ”, at ”jeg har en formodning om, at problemet (med snyd) først og fremmest knytter sig til prøver i fag, der endnu ikke har ændret deres prøveform, så den passer til en situation med adgang til internet. Derudover er det mit synspunkt, at de positive gevinster ved at lade elever få adgang til internettet er langt, langt større, end hvis man slukker for det. ”
I regeringspartiet Venstre er der også utilfredshed med beslutningen om at begrænse adgangen til nettet. Byrådsmedlem Christoffer Lilleholt, Odense, kalder i et læserbrev i Fyens Stiftstidende 5. oktober beslutningen for ”bagstræberisk, umoderne og uliberal”, Han skriver bl.a.: ” Da Word kom med stavekontrol og Texas TI med lommeregneren, forbød vi dem ikke, men vi forventede endnu mere af elevernes produkt. På samme måde skal vi gøre det med internettet. ”

Læs mere om internetadgang

Pitstop

I Berlingske 30. september inviterer rektor Bjarne Thams, Solrød Gymnasium, og en hel stribe rektorer fra Sjælland undervisningsminister Merete Riisager (LA) til at foretage et ”pitstop” i et af områdets gymnasier. Initiativet er en reaktion på ministerens udmelding om, at gymnasiet ”ikke skal være et pitstop”. Kom og ”mød vores fagligt stærke og engagerede lærere og alle de mange dygtige og motiverede unge mennesker, der skal være med til at skabe fremtidens samfund”, hedder det i kommentaren.

Lovprogram

375 nye lovforslag, herunder 12 inden for Undervisningsministeriets område. Det er på dagsordenen i det nye folketingsår, skriver altinget.dk 4. oktober. Blandt de 12 lovforslag finder man bl.a.” Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.”. Her er formålet ” at styrke undervisningsministerens mulighed for at sikre, at der er gymnasial kapacitet, der er geografisk fordelt i hele landet, således at alle unge uanset deres bopæl har adgang til et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud overalt i landet.”

Aktion

Ritzau skriver 4. oktober om de demonstrationer, som holdes flere steder i landet 5. oktober. Bag demonstrationerne mod nedskæringer på uddannelsesområdet står Uddannelsesalliancen, der består af 40 foreninger og forbund. Alliancens talsperson, Sana Mahin Doost, siger: ” Vi er utilfredse med, at vi kan se, at vores uddannelser bliver forringet år for år. Helt konkret kan vi se, at lærerne løber stærkere, har dårligere tid til vejledning, og at der mangler værktøj på værkstederne på erhvervsuddannelserne. ”

Uge 39

Naturvidenskab

Steen Laugesen Hansen, ph.d. og lektor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, skriver i Berlingske 28. september, at ”det forventes, at Danmark i løbet af de næste godt ti år vil komme til at mangle ca. 20.000 specialister inden for naturvidenskab, teknologi og matematik. ” Han skriver desuden, at målet bl.a. er udfordret af ”det skred, der er sket i fagligheden i vores uddannelsessystem gennem de seneste år. Mens man har »set fremad« og været forblændet af reformpædagogik og teknologisk udvikling, er den sorte skoles gammeldags dyder, lid, vedholdenhed og respekt, forsvundet i bakspejlet. ”

I Jyllands-Posten 28. september tages tråden op i en kronik af bl.a. undervisningsminister Merete Riisager (LA): ”Regeringen er på trapperne med en national naturvidenskabsstrategi, som skal styrke den naturvidenskabelige almendannelse og øge interessen for naturvidenskab blandt børn og unge. Det er vores ambition, at naturfag, praksisfaglighed og teknologi skal stå stærkere i skolen og i uddannelserne. ”

Læs mere 

Snyd

I en artikel om snyd ved eksamen i gymnasiet skriver Berlingske 25. september, at De Radikale, Socialdemokratiet og SF har indkaldt undervisningsministeren til lukket samråd om hendes beslutning, som går ud på at begrænse brugen af nettet under eksamener. Undervisningsordfører Annette Lind (S) siger bl.a. til avisen: ”Under forhandlingerne om gymnasiereformen havde vi en fælles forståelse af, at digitalisering og adgang til nettet skulle være en del af undervisningen, ligesom det skulle afspejles i eksamenssituationen. Jeg håber, vi kan få hende til at omgøre det. ”

Læs mere om snyd 

Hårdt

I et debatindlæg i Berlingske 26. september under overskriften ”Vel skal det ej være hårdt at gå i gymnasiet” kommenterer rektor Camilla Wang, professionshøjskolen Absalon, det fælles udspil i avisen fra undervisningsminister Merete Riisager og uddannelsesminister Søren Pind, hvor det fremgår, at det skal være ”hårdt” at gå i gymnasiet. Camilla Wang skriver: ”Gymnasiet skal ikke stræbe efter at være hårdt. Det skal, som alle andre uddannelser, være intenst, engagerende og udviklende. Gymnasiet skal derfor heller ikke være bogligt i den ensidige forstand, interviewet tegner, ” skriver hun.

Alment

Formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær, skriver i Politiken 23. september om fravær af almendannelse på erhvervsuddannelser. ”Ved sidste kommunalvalg stemte 20,6 pct. færre erhvervsskoleelever end deres kammerater på gymnasierne. Mens hele gymnasieskolen emmer af den almene dannelse til aktive samfundsborgere, har en erhvervsskoleelev intet krav på undervisning i samfundsfag. Vi skal have styrket samfundsfag- og demokratiundervisningen på erhvervsskolerne. Den almene dannelse skal være for alle – også erhvervsskoleeleverne”.

Styring

Ritzaus Bureau bringer 28. september en historie fra Mandag Morgen om, at ”detailstyring æder uddannelsers ledelsesfrihed”. Der er tale om, at Tænketanken DEA og analysebureauet Pluss Leadership har foretaget en rundspørge, hvor 64 pct. af 436 rektorer fra landets ungdoms- og voksenuddannelser har svaret på spørgsmål. Hele 42 pct. af skolernes rektorer og bestyrelsesformænd mener, at de ”slet ikke” eller ”i mindre grad” har et passende ledelsesrum. I 2013 var dette tal 35 pct.

/fgb

Uge 38

Faglighed

Uddannelsesminister Søren Pind (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil med tre undersøgelser se på gymnasielevernes faglighed, skriver Berlingske 21. september. Der skal nedsættes et aftagerpanel, som skal undersøge, om gymnasiereformen skaffer dygtigere og mere studieparate studenter. Dernæst er der Merete Riisagers undersøgelse af den faglige udvikling i fagene dansk, matematik, fysik og engelsk fra 1967-2017. Og så vil søren Pind have undersøgt, hvad underviserne på universiteterne mener om niveauet blandt førsteårsstuderende. ”Vi kan vel godt sige, at vores hensigt er at gøre op med alle ”synsningerne”, siger han til avisen.

Undervisningsministerens udtalelser om faglighed får i metroXpress 22. september følgende ord med på vejen fra undervisningsordfører Annette Lind (S): ” Hun er mistroisk overfor det, der er intentionen i reformen. Og det er jo netop øget faglighed, der var intentionen. ”

Læs mere på uvm.dk om panelet, som får deltagelse af formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier.

Spørgsmål

Både elevernes, lærernes og gymnasiernes organisationer afstand fra en statslig undersøgelse, som handler om religiøs kontrol, skriver Kristeligt Dagblad 16. september. Bl.a. lyder et af kritikpunkterne, at det kun er problematikker, som har med islam at gøre, undersøgelsen drejer sig om. Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen siger bl.a. til avisen: ” Vi har opfordret til, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man svarer på spørgsmålene. Vi synes nemlig, at der er noget grundlæggende forkert i den måde, man formulerer sig på om islam. ”

Etnicitet

En analyse fra tænketanken Kraka viser, at ti pct. flere indvandrerbørn med samme etnicitet i kommunen medfører en pct. lavere chance for, at et flygtningebarn vælger gymnasiet. Ti pct. flere indvandrerbørn med anden etnicitet i kommunen betyder fem pct. lavere chance for, at flygtningebarnet fortsætter i gymnasiet. Det skriver vicedirektøren i Kraka, Jens Hauch, på altinget.dk 20. september.

Efterskole

Et nyt forskningsprojekt skal ind på livet af undervisningen på efterskolerne, skriver Jyllands-Posten 17. september. Forsker ved Professionshøjskolen Absalon, Ulla Højmark Jensen, siger bl.a. til avisen: ”Jeg ved, at der er mange gymnasielærere, som kan genkende de elever, der har været på efterskole. De er ofte dygtige til det sociale, til at skabe et godt miljø i klassen, og så tager de initiativ til fællesaktiviteter. De var simpelthen et skridt foran i social opdragelse”. Projektet skal belyse, hvad det helt præcist er, de gør med de unge ude på efterskolerne.

/fgb

Uge 37

Taxameter

Lederen i Information 12. september beskæftiger sig med taxametersystemet. Her hedder det bl.a., at ”taxametersystemet det seneste årti har ført til, at de enkelte gymnasier i stigende grad har lukket sig om sig selv og deres egen forretning med at tiltrække så mange og så dygtige elever som muligt”. ”Konkurrencen mellem uddannelserne vil med de små ungdomsårgange kun blive værre, så der er god grund til hurtigst muligt at finde en ny måde at finansiere og styre gymnasierne på, ” skriver avisens leder.

Romerriget

”Jeg har ikke noget imod, at man ved lidt om Romerriget og det periodiske system, når man starter på en teknisk skole, ” sagde MF Mattias Tesfaye til Berlingske 14. september. Anledningen var en historie om unge, der først tager en stx for dernæst at tage en eud. Men det med dobbeltuddannelser er ifølge socialdemokraten ikke et voldsomt problem. ”Vi bliver unge tidligere – piger og drenge på 11 år render rundt og opfører sig som fuldblodsteenagere. Samtidig opfører folk langt oppe i 20erne sig stadig som teenagere. Vi er unge i længere tid, og det får betydning for den måde, vi indretter vores uddannelsessystem på, ” siger han til avisen.

Læs ”Tag godt imod studenter, der også vil bruge deres hænder”

Merkantil

Rektor Mogens Hansen, Rungsted Gymnasium, ærgrer sig ifølge Frederiksborg Amts Avis, 9. september over, at gymnasiet har fået nej fra Regionsrådet til at måtte udbyde hhx. ”Hvis vi kunne få lov til at udbyde hhx, ville det sikre et mere varieret tilbud til de unge mennesker i området, og vi oplever, at mange er interesserede i den handelsfaglige og merkantile del. Vi har været i fuld gang med en plan b for at finde ud af, hvad vi kan gøre inden for de rammer, vi har nu. Vi er nået frem til et tilbud, som er ligeså godt og måske endda endnu bedre. Vi vil udbyde erhvervsøkonomi på b-niveau, og det betyder, at vore elever kan koble deres stx-uddannelse med erhvervsøkonomi på b-niveau og få en mere handelsfaglig profil, ” siger han bl.a. Gymnasiet har i forvejen fire hold med erhvervsøkonomi på c-niveau.

Årgange

Frem mod 2030 bliver der 6.400 færre unge i Region Sjælland og den udvikling skal tages alvorligt, skriver Jan Hendeliowitz (S) og Bodil Sø (V), der er hhv. formand og næstformand i Udvalget for erhverv, uddannelse og beskæftigelse i Region Sjælland. ”En rimelig afstand og transporttid til en ungdomsuddannelse skal ikke kun være forbeholdt unge i de største byer. Derfor skal vi gøre noget nu, inden problemet udvikler sig”, skriver de to, som også har kridtet banen af til en større indsats: ” I Region Sjælland arbejder vi desuden meget målrettet og konstruktivt med en regional fempartsaftale mellem Region Sjælland, de 17 kommuner, uddannelsesinstitutioner i regionen, arbejdsmarkedets parter samt elevorganisationer, ” skriver de to.

Snydt

Gymnasieelev Maria Pryds Frederiksen skriver i et debatindlæg i Berlingske 9. september. ”Mine noter, mine afleveringer og mit skema finder jeg online. Men til eksamen på stx, vil jeg, med undervisningsminister Merete Riisagers nye udspil ikke have lovlig adgang til internettet. De unge, der nu er startet i 1.g, har alle været prøveklude under den nye folkeskolereform. Nu er de prøveklude under en gymnasiereform, og så vil ministeren gå uden om forligskredsen og indføre reglen om ingen internetadgang under eksamen på gymnasierne, ” skriver hun. Overfor dette synspunkt står kommentator i Jyllands-Posten Michael Jalving, der i JP 10. september mener, at undervisningsministeren skal tage kritikken som en ”kompliment”. Han skriver bl.a. at ”de unge har travlt med alt muligt andet end at læse, skrive og øve sig i deres fag, herunder arbejde, feste, dø foran de sociale medier eller sove”.

/fgb

Uge 36

Eksamen

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har besluttet, at der fremover ikke skal være adgang til internettet som fagligt hjælpemiddel ved prøverne i gymnasiet. Hun siger bl.a. til Berlingske 6. september: ”Vi har åbnet en motorvej for snyd ved at indføre direkte adgang til internettet ved eksamen”. Formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, er ikke enig. ”Det er meget problematisk, at man vil stoppe internetadgangen for alle elever, bare fordi det er svært at stoppe de få, der snyder. Eksamensformen skal måle de kompetencer og den faglighed, vi synes, er vigtig, ” siger hun bl.a. til avisen. Til Ritzau siger leder Arne Kjær, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier ved Aarhus Universitet: ”For at sige det lige ud så er det en dårlig idé, hvis ministeren gør alvor af, at eleverne ikke må bruge nettet til eksamen. Vi ved fra forskning, at det entydigt fremmer elevernes læring, hvis der er overensstemmelse mellem undervisningsformer og eksamensformer. Der skal simpelthen være sammenhæng mellem de metoder, der bruges det ene og det andet sted, ” siger han.

Yderområder

Om få år vil der ikke være ikke mulighed for at drive et uddannelsesudbud i yderområderne, fortæller næstformand Stephanie Lose, Danske Regioner, til dr.dk 1. september. Men et ønske om mere kontrol med adgangen til gymnasierne vækker ikke gehør hos partifæller på Christiansborg. ”Som liberalt parti holder vi ikke ret meget af det her med at tvinge folk til noget. Og så synes vi også, at det er værd at værne om det frie skolevalg, siger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V). Hun vil i stedet for se på mulighederne for at lægge gymnasier sammen med for eksempel tekniske skoler i yderområderne.

Besparelser

I et fælles indlæg i Kristeligt Dagblad 7. september skriver formændene for hhv. DGS og GL om de fortsatte besparelser på gymnasierne som følge af omprioriteringsbidraget. Jens Philip Yazdani og Annette Nordstrøm Hansen skriver bl.a.; at hvis vi skal have alle med i uddannelsessystemet, skal vi give lærerne tid til at hjælpe eleverne – ikke dræne uddannelserne med massive besparelser. Det rammer især de uddannelsesfremmede unge, når læreren ikke har tid til at give den nødvendige støtte og vejledning”.

Encyklopædi

Politiken skriver 2. september om Den Store Danske Encyklopædi, som er lukningstruet. Og formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, er en af dem, der forsvarer encyklopædien og håber på en videreførelse. ”Der er rigtig meget information på internettet, det er svært at forholde sig til. Men Gyldendals værk har man været sikker på lødigheden og værdien af. Det har rod i Danmark og vores videnskabstradition. Man kan kun håbe, at der er mulighed for at finde nogle penge til det for eksempel på en finanslov, ” siger hun til avisen.

Udbud

Dagbladet Holstebro-Struer skriver 6. september, at Struer Statsgymnasium nu kommer op på i alt at kunne udbyde ti erhvervsuddannelser. De nye uddannelser, som gymnasiet har fået lov til at udbyde, er: frisøruddannelsen, maritime håndværksfag, frontlinie pc-supporter, receptionist og tjener. Gymnasiet har i forvejen frem andre erhvervsuddannelser, nemlig handelsuddannelsen, kontoruddannelsen, finans, event-koordinator og detail, skriver avisen.

/fgb

Uge 25

Netadgang

”Vi må lave en større begrænsning af det”. Ordene er undervisningsminister Merete Riisagers. Hun fortæller til Berlingske 21. juni, at hun ønsker at ændre den måde, eleverne har adgang til nettet på under eksamen. Ministerens melding kommer før udarbejdelsen af eksamensbekendtgørelsen til efteråret.

Danske Gymnasiers formand, Anne-Birgitte Rasmussen, siger hertil: ” Jeg er virkelig bekymret for den udmelding fra ministeren. Det digitale er så stor en del af vores samtid, at vi ikke kan lukke for det. Eksamen skal understøtte den bedste læring for eleverne, og jeg mener, at vi får et fald i fagligheden, hvis vi begrænser den måde at lære på, som er så udbredt i gymnasiet i dag. ”

Slutspil

FixMinOpgave, hvis virksomhed det er at skrive elevers opgaver mod betaling, kan snart være et overstået kapitel. Et bredt flertal i Folketinget vi nu gøre salg af opgaver ulovligt, skriver Berlingske 22. juni. SF’s undervisningsordfører Jacob Mark opfordrer i avisen undervisningsministeren til at indkalde til et møde efter sommerferien, så man kan sætte gang i det lovforberedende arbejde. Danske Gymnasiers formand, Anne-Birgitte Rasmussen, siger til avisen: ” Det burde være ulovligt, ligesom det både er ulovligt at være tyv og hæler. Man bidrager jo til noget ulovligt. ”

Teknologifag

Det er for lidt, når omkring hver ottende inden for to år efter endt studentereksamen begynder på en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, mener Danske Regioner og DI. De håber, at en bred indsats kan styrke de unges interesse for området, skriver Ugebrevet A4 22. juni. ”Vi kan slet ikke klare os med at have så beskeden en del af en ungdomsårgang, der vælger en uddannelse inden for teknik og naturvidenskab, ” siger Stephanie Lose (V), der er næstformand for Danske Regioner, til ugebrevet.

Formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, siger: ”Det, at skabe værdi for andre og gode løsninger på vores udfordringer, er noget, de unge er enormt interesserede i. Men det er ikke noget, der er plads nok til med den måde, vi bedriver naturvidenskabsundervisning på i dag. ” Danske Gymnasier foreslår derfor, at der indføres et obligatorisk teknologifag for alle gymnasieelever, som skal omhandle samspillet mellem mennesker og teknologi.

Sprogløs

For nogle udsendte fra Udenrigsministeriet, som skal arbejde i São Paulo og München, er det alene en fordel og ikke et egentligt krav, at de skal tale hhv., portugisisk og tysk. Engelsk er nok. Eksemplet er fra en ny bog: ”Sprogløse verdensborgere – om en uddannelsespolitik, der forsvandt” af Lisbeth Verstraete Hansen og Per Øhrgaard, der ifølge Jyllands-Postens nyhed om bogen 20. juni efterlyser en sprogstrategi, som kan redde fremmedsprogene.

Afklædt

Hver fjerde gymnasieelev har tilsyneladende sendt et billede af sig selv uden eller med meget lidt tøj på, skriver Berlingske 19. juni. Der henvises til en undersøgelse med deltagelse af seks gymnasier af konsulent Søren Hebsgaard. Tallene fortæller ifølge avisen også, at 19,8 pct. af drengene har delt et nøgenbillede af en anden. 8,8 pct. af pigerne har gjort det samme.

Rekord

Antallet af studenter passerer for første gang 50.000, skriver Kristeligt Dagblad 21. juni. Sidste år var tallet 49.015 ifølge undervisningsministeriet. ”I dag har de gymnasiale uddannelser fået status som den naturlige forlængelse af grundskolen, og vi er meget tæt på, at vi reelt har 12 års skoleuddannelse for alle, siger gymnasieforsker Steen Beck, SDU, til avisen.

Uge 35

Unge

På et spørgsmål om hvilket emne, hun håber, man vil tale mindre om i den kommende tid, svarer formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, i en artikel på altinget.dk 29. august sådan: ” Jeg håber, at man kommer til at være lidt mindre efter de unge. Man er enormt meget efter, at de ryger for meget, drikker for meget, er for dovne osv. Man bør holde op med at være nedladende overfor de unge og i stedet hjælpe dem ved at tage positive historier frem. De unge er enormt pressede, og det må vi tage alvorligt og hjælpe dem. ”

Læs også temaet om de nye unge

Fravær

Op mod hver tredje gymnasieelev har over 10 procents fravær, skriver Fyens Stiftstidende 29. august, som via aktindsigt har kigget på fraværet på fire almene gymnasier i Odense. Rektor Carsten Claussen, Tornbjerg Gymnasium, siger til avisen: ”Jeg tror ikke, man kan sige, at vi har et stort problem med elever, der pjækker. Vi får jo en fraværsårsag fra dem, som vi kan gå i dialog med dem om”. Rektor Torben Jakobsen, Mulernes Legatskole, siger: ” Vi skal huske, at der er flere grunde til, at, at der er fravær. Men jeg kan jo sammenligne det med, at jeg har over 100 ansatte, og der er sygefraværet mellem to og tre procent, ” siger han.

Nøgenbilleder

Antallet af anmeldelser om deling af seksuelt krænkende materiale er steget markant, skriver Berlingske 29. august. Avisen omtaler også, at Undervisningsministeriet i samarbejde med bl.a. Danske Gymnasier i 2016 udarbejdede et kodeks til brug blandt elever på ungdomsuddannelser. Formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, fortæller til avisen, at dette kodeks har skabt debat blandt lærere og elever, men også, at ”det er sindssygt svært at dæmme op for”. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) henviser i artiklen til et kommende lovforslag på området.

Matematik

Altinget.dk kører for øjeblikket en serie om faget matematik. Og i et indlæg 30. august skriver professor Steen Markvorsen, DTU, at ”det ikke er entydigt korrekt, at matematikfagets identitet og formål er presset af it-udviklingen, som det ofte hævdes… faget er faciliteret – ikke presset – af it-udviklingen. ”

Formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Jens Philip Yazdani, skriver i serien 31. august, at det, at man indfører obligatorisk matematik B for noget nær alle elever i gymnasiet ikke løser udfordringerne med matematik. Man bør ”ændre selve faget, så flere elever kan få vakt deres interesse og udviklet deres evner. ” Og videre: ”For det første skal faget gøres mere virkelighedsnært.”

Også Danske Gymnasiers formand, Anne-Birgitte Rasmussen, deltager i serien og skriver 1. september, at gymnasiereformens ”fokus på det anvendelsesorienterede er en forfriskende nyskabelse. Det betyder, at matematik-emnerne på de samfundsfaglige studieretninger kan hentes fra økonomien, mens matematikken i studieretninger med fysik knyttes til bevægelseslære og forsøgsarbejde. ” Og videre: ”Til trods for alle reformens gode tiltag er vi imidlertid ikke helt i mål endnu… Vi håber fra Danske Gymnasiers side, at eksamen bliver baseret på delprøver, der tester i forskellige aspekter af de matematiske kompetencer – afhængig af studieretning. For en kommende ingeniør, sygeplejerske eller ejendomsmægler skal ikke bruge samme type matematik.”

Finanslov

I regeringens forslag til Finanslov 2018, som blev præsenteret 31. august, er der fortsat udsigt til, at bl.a. gymnasier skal aflevere to pct. i det såkaldte omprioriteringsbidrag. Det er en farlig vej, som kan give varige skader på uddannelsessystemet, mener Danske Gymnasier.

Læs pressemeddelelse

/fgb

Uge 34

Kvikbonus

Den såkaldte kvikbonus skal afskaffes, lyder det fra uddannelsesminister Søren Pind (V) i Berlingske 23. august. ”Vi skal ikke se mennesker som statslige skaffedyr i et hamsterhjul. Vi skal respektere, at folk er enkeltindivider med forskellige kundskaber og evner, som kan bidrage på forskellig vis, ” lyder det bl.a. fra ministeren. I Danske Gymnasier glæder udmeldingen formand Anne-Birgitte Rasmussen: ” Med fremdriftsreformen og uddannelsesloftet er det så vigtigt, at de unge vælger rigtigt første gang. Derfor er det et problem, at de bliver stillet ringere, hvis de ikke er klar til at tage den beslutning hurtigt. Derudover giver det også et underligt billede af vores karakterskala, når man kan ende med et gennemsnit, der er højere end den højeste karakter, siger hun til avisen.

Karakterer

I en leder i Politiken 20. august er man glade for Undervisningsministeriets forsøg med karakterfri klasser på 15 gymnasier. ”Lad os neddrosle karaktererne i gymnasieforløbet. Det vil være et stærkt budskab, hvis vi overfor de unge betoner, at i gymnasiet er en åben, nysgerrig og kritisk undervisning med vægt på grundig feedback vigtigere end tal. Skal karakterer så helt afskaffes? Nej, men de bør først spille en rolle i den afsluttende del af gymnasiet, hvor eleverne skal sendes videre i uddannelsessystemet.”

Hf

Elever fra 9. klasse er med til at forynge hf-uddannelsen, skriver Jyllands-Posten 23. august. 1.183 har ifølge tal fra Undervisningsministeriet søgt uddannelsen direkte fra 9. klasse. ”Jeg forestiller mig, at dem fra 9. klasse er bedre fagligt – de er jo vurderet klar til at starte på hf. De ved allerede, hvad de vil, så de må være lidt mere målrettede. Jeg tror, at når de ældre bliver suppleret med dem fra 9., så er det et godt miks, ” siger formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, til avisen.

Matematik

”Man har afskaffet beviser og ræsonnementer, saften og kraften i faget, og så sidder de bare der og ser på nogle modeller, der er kodet ind i en computer, og så trykker de på en knap, ” lyder kritikken fra studielektor Mogens Nørgaard Olsen fra KU til b.dk 23. august i en kritik af forkundskaberne hos nye økonomistuderende. Styrelsesformand for matematiklærerforeningen stx/hf) og uddannelsesleder på Roskilde Katedralskole, Morten Olesen, siger bl.a. til kritikken: ”Universitetspensum er ikke altid tilpasset de forandringer, der er sket i gymnasiepensum”. Og videre: ” Vi eksaminerer i andre ting, pensum indeholder andre ting, og der forventes andre kompetencer. ”

Dannelse

Undervisningsordfører Lotte Rod (R) og direktør Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler og –gymnasier, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten 25. august, at dannelse også sker ved høvlebænken og at ”dannelse er at være et helt og vidende menneske, der tager hensyn til andre og føle ansvar for og kan se betydningen af fællesskabet, der er i stand til at se en sag fra flere sider, er nysgerrig og lyttende, kan samarbejde, forstår demokratiets betydning og sin egen rolle i det og tænker på samfundets ve og vel. Og så er et dannet menneske også en, der mestrer noget,” skriver de to.

Vagt

Mange nye elever er mulige kunder hos hashsælgere, og derfor ansætter man i forbindelse med skolestarten hos HF og VUC Nordsjælland en vagt, som skal forhindre, at den slags forekommer på skolens parkeringsplads. ” Det er meget vigtigt for os hurtigt at markere, at her er ingen mulighed for at sælge stoffer, ” siger rektor Ruth Kirkegaard til Hillerød Posten 22. august.

Uge 33

Nuancer

”Det kan være svært at forudsige, hvilke kompetencer der bliver vægtet højest på et fremtidigt arbejdsmarked, hvor jobbeskrivelserne formentlig kommer til at se helt anderledes ud end i dag. Men de to almene gymnasiale uddannelser har vigtige kort på hånden, der giver eleverne et forspring i det ukendte – pladsen, tiden og evnen til at udvikle og udfordre de unges største medfødte talent: deres nysgerrighed. ” Sådan skriver rektor Bjarne Thams, Solrød Gymnasium, i et indlæg i Jyllands Posten 18. august. Han sætter på vegne af en række sjællandske gymnasier gang i en kampagne, som skal give en mere nuanceret debat om unges valg af uddannelse.

Drukkultur

Politiken.dk er et af flere medier, som i ugens løb har interesseret sig for koblingen mellem unge, der begynder i gymnasiet og deres forhold til alkohol og fester i introugen. Her skriver man 14. august om en række hovedstadsgymnasier, som gør op med en ”vild drukkultur”. Gymnasierne har lavet et fælles kodeks, som skal forhindre, at vilde fester bliver et konkurrenceparameter blandt ungdomsuddannelser. ”Gymnasierne skal konkurrere om at være gode skoler, men ikke om at være gode udskænkningssteder, ” har det bl.a. lydt fra rektor Allan Kjær Andersen, Ørestad Gymnasium. Rektor Henrik Bæch, Espergærde Gymnasium, vil gerne sende et signal om, at skolerne tager de unges alkoholforbrug alvorligt. ”Vi åbner også op overfor, at andre skoler kan melde sig under fanen, hvis de har lyst, siger han til DR P4 København. De fynske gymnasier har også sat sig sammen og lavet en ”fælles alkoholpolitik”, skriver Fyens Stiftstidende 16. august.

Karakterfri

15 gymnasieklasser tager hul på to år uden standpunktskarakterer og karakterer for afleveringer, skriver Politiken 15. august. På Helsingør Gymnasium ser man frem til at få undersøgt, om der kan skabes et nyt læringsmønster blandt eleverne i en ny 1.g klasse. ”Vi vil meget gerne være med til at finde ud af, om karakterer giver et forkert fokus på tal frem for læring for eleverne. Min påstand vil være, at hvis man kan skabe et større fokus på selve indlæringen, vil eleverne kunne klare sig endnu bedre, siger rektor Sune Bek til avisen.

Kamp

Flere uddannelsesinstitutioner i det nordvestjyske har gjort indsigelse mod Struer Statsgymnasiums ansøgning om at måtte udbyde htx. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer 12. august. Blandt indsigelserne finder man også en fra Uddannelsescenter Holstebro (UCH). Og som avisen skriver, er man på UCH selv genstand for indsigelser fra bl.a. Struer Statsgymnasium, når det gælder gymnasiets mulighed for at udbyde hf i lighed med bl.a. Holstebro Gymnasium. Rektor Mads Brinkmann Pedersen, Struer Statsgymnasium, pointerer i avisen, at der ikke er tale om krig mellem institutionerne. ”Vi er ikke i krig med uddannelsescenter Holstebro. Vi forsøger at lave det bedst mulige udbud af ungdomsuddannelse i området. Og det, tror jeg også, de gør i Holstebro, siger han.

Autisme

18 elever er pionerer på et helt nyt tilbud til unge med autisme-diagnoser. Det foregår på VUC Nordsjælland i Hillerød, skriver Frederiksborg Amts Avis 12. august. Projektleder Benedicte Guts siger om forårets optagelsesprocedure: ”Vi havde 46 ansøgere og 31 kom til samtale, så det var nogle hårde afslag, vi måtte give. ”

Uge 32

Drukfester

I Berlingske 11. august opfordrer Danske Gymnasier de nye elever i 1. g til at droppe den store fest i Dyrehaven nord for København, hvor det sidste år gik så galt for sig, at 180 måtte forbi samaritterne og 14 kom på hospitalet. ”Det bedste bud til forældrene er at sige til deres børn, at de ikke skal tage derud. Det er for farligt. Vi ved ikke, hvad der er i omløb af det ene og det andet,” siger formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, til avisen.

Læs mere om emnet

Adgangskrav

En ny analyse fra Undervisningsministeriet fortæller ifølge Berlingske 11. august, at ni pct. af eleverne, der startede i gymnasiet sidste sommer ikke ville komme ind i dag, hvis de nye adgangskrav, som træder i kraft i 2019, var gældende. Formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, siger bl.a. til avisen: ”Hvis det ikke lykkes folkeskolen at løfte elevernes niveau de kommende år, kommer vi til at stå med en stor gruppe unge, der har rigtigt svært ved at komme videre og få en god uddannelse. Adgangskravet vil gøre det vanskeligere for mønsterbrydere, og det ser jeg som en stor udfordring for udskolingen i folkeskolen”.

Citater

Rektor Mogens Hansen, Rungsted Gymnasium, til Frederiksborg Amts Avis 11. august om starten på gymnasiet: “Det er stort at begynde på gymnasiet. Det er sjovt, det er spændende og det giver ofte nogle venskaber for livet. Gymnasiet giver nogle trygge rammer – også selvom det kommer til at gå over stok og sten.”

Filosof og erhvervsmand Morten Albæk til Børsen Søndag 6. august om karakterer: ”Helt banalt er jeg mere interesseret i, at uddannelsessystemet skal udvikle en karakterfyldt person end en person, der har høje karakterer.”

Uge 26

Løfteevne

I halen på den årlige undersøgelse af gymnasiers løfteevne fra Dansk Erhverv, foreslår erhvervsorganisationen, at man dropper taxameterordningen og i stedet belønner skolerne efter, hvor gode de er til at løfte elevernes faglige niveau undervejs i uddannelsen, skriver dr.dk 23. juni. Uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv siger: ”I dag er det sådan, at vi belønner gymnasierne ud fra, hvor mange der får hue på ved at give dem en kontant gulerod. Det vil vi gerne ændre, så vi belønner dem, der formår at få mest ud af deres elevers potentiale. ”

Hertil siger Danske Gymnasiers formand, Anne-Birgitte Rasmussen: ”De skoler, der har en svagere løfteevne, er måske dem, der har det allerstørste arbejde i forhold til at flytte sig selv, og der nytter det ikke noget, at man går ind og fjerner nogle penge fra dem, så de har endnu dårligere vilkår for at udvikle sig. ”

Læs mere

Naturligvis

Næstformand Stephanie Lose, Danske Regioner og formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier, slår i et debatindlæg på altinget.dk 28. juni til lyd for, at flere unge får øjnene op for naturvidenskaberne. ”De bliver uddannet på de videregående uddannelser, men gymnasierne er en vigtig del i fødekæden. ” De to skriver også om at lave en ”målrettet indsats for at få flere unge til vælge uddannelser inden for disse områder, hvor der allerede nu er mangel på arbejdskraft. Derfor støtter Danske Regioner og Danske Gymnasier op om, at der skal laves en dansk teknologipagt med inspiration fra Holland, hvor en bred kreds går sammen om at sikre flere med naturvidenskabelige og digitale kompetencer, ” hedder det i indlægget.

Inflation

Aldrig er der givet så mange 12-taller til nybagte studenter som nu, skriver BT 26. juni. Avisen refererer til Undervisningsministeriets tal, som siger, at antallet af 12-taller er steget fra 10 pct. i 2010 til 14 pct. i 2016. Spørgsmålet om karakterinflation bliver rejst, og rektor Lotte Büchert, Slagelse Gymnasium, siger bl.a.: ” Når du læser, hvad den højeste karakter gives for, så er det for ’få eller uvæsentlige fejl og mangler’. Så når du indretter eksamenssystemet efter fejlfinding, i stedet for hvad eleven egentlig kan, så bliver eleverne jo bare meget dygtige til ikke at lave særlig mange fejl. Og der mener jeg, at den nye karakterskala mangler den højeste karakter for den exceptionelle præstation. ”

Dannelse

”Når gymnasierne hele tiden måles og vejes på deres evne til at mindske frafald, løfte elevernes karaktergennemsnit og forberede dem til videre studier, så bliver det primært det, som gymnasierne koncentrerer sig om. Og så risikerer man at glemme dannelsen, for den kan ikke måles på de samme parametre. ” Sagt af professor Svend Brinkmann til Politiken 25. juni.

Vi er tilbage med et nyt overblik i august.

God sommer

Uge 24

Teknisk

I 2025 vil der mangle op mod 16.000 ingeniører og teknisk uddannede, skriver metroxpress 12. juni. Tallene er fra en undersøgelse, som Danske Regioner har fået udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Danmarks Vækstråd anbefaler en teknologipagt, hvor organisationer skal forpligte sig på at arbejde for flere tekniske og naturvidenskabelige unge. Næstformand Stephanie Lose, Danske Regioner, siger til avisen: ”Vi skal samle parterne om at rykke ved det”. Artiklen byder desuden på råd til gymnasier om, hvad de kan gøre. Det handler bl.a. om, at ledelserne skal prioritere området, skaffe adgang til ny teknologi og samarbejde med videregående uddannelser.

Mobiler

Er det ikke rimeligt, at man indfører forbud mod smartphones og tablets i undervisningstiden blandt folkeskole- og gymnasieelever? spørger Politiken 11. juni. Forfatter og foredragsholder Søren Schultz Hansen svarer: ” Nej. Ikke hvis man konservativt og ureflekteret reagerer på problemer med smartphones i klasseværelset ved at forbyde dem fuldstændig. Det ville mildt sagt være, ja, dumt. Fordi ved ikke at omfavne dem som et redskab – både i undervisningen og i elevernes sociale udvikling – så mener jeg, at man svigter det egentlige formål med folkeskolen og ungdomsuddannelserne, ” siger han.

Billund

I Billund Kommune lægger man op til, at byrådet skal godkende et mål om, at 89 pct. af alle unge i området ni måneder efter, de er gået ud af folkeskolen, skal være i gang med en ungdomsuddannelse. Landsgennemsnittet er her 77, 4 pct., skriver Jydske Vestkysten 13. juni. ”Vi gør det godt i forvejen, og så må vi jo være ambitiøs, siger Gitte Ottesen (S), der er formand for kommunens beskæftigelsesudvalg.

Uge 23

Digitalt

En fremskrivning fra Erhvervsstyrelsen viser, at Danmark kommer til at mangle 19.000 it-folk i 2030. Prorektor Jens Chr. Godskesen, IT-Universitetet, referer til tallet i et indlæg i Berlingske 6. juni, hvor han slår til lyd for mere it på skoleskemaet i gymnasiet. ”I gymnasieskolen bør informatik blive et fag på linje med dansk, engelsk og matematik, så de unge får erfaring med at programmere og skabe kreative it-løsninger, ” skriver han.

Mobiler

Gymnasieelever får ødelagt deres undervisning af mobilen, skriver Politiken 6. juni. Avisen refererer til en undersøgelse blandt 2.689 elever, som er foretaget af konsulent Søren Hebsgaard. Det handler bl.a. om, at små lys fra tikkende beskeder, forstyrrer elevernes koncentration. ”Jo oftere, de tjekker deres telefon i undervisningen, jo værre står det til, ” siger Søren Hebsgaard. Lektor Dorte Ågård, Aalborg Universitet, siger bl.a.: ”Hjernen kan ikke bearbejde eller lagre ny viden, hvis man ikke koncentrerer sig. I det øjeblik telefonen lyser eller vibrerer, ødelægges elevernes fokus, og det tager tid at genskabe.” Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen siger til avisen: ”Vi er i gang på mange skoler med at lave retningslinjer på området, men vi skal også passe på, at vi ikke bliver teknologiforskrækket. Vi skal diskutere det og tage ledelsesansvaret på os,” siger hun.

Cambridgeengelsk

Tønder Gymnasium tilbyder fra efteråret såkaldt Cambridgeengelsk til elever, der vil noget mere med sproget, skriver Jydske Vestkysten 6. juni. Gymnasiet, som i flere år har tilbudt tysk på højt niveau, har tre lærere på opgaven og pt. har over 30 elever vist interesse, skriver avisen. Ifølge rektor Anna Amby Frejbæk skal eleverne betale et symbolsk beløb for at deltage. ”Det er jo fedt, når man kan lave noget talentarbejde på mange fronter – både i naturvidenskab, samfundsfag, musik og sprog, ” siger hun bl.a. til avisen.

Samarbejde

Parkskolen i Struer og Struer Statsgymnasium er gået sammen om et nyt tilbud om undervisningsaktiviteter for 7. – 9. klasse, skriver Dagbladet Struer 8. juni. Aktiviteterne er bl.a. et fire-dages forløb om innovation, forløb i privatøkonomi, naturvidenskabelige dage og engelsksproget lektiecafe. ”Jeg har været skoleleder i 20 år, og jeg har aldrig hørt om nogen, der har gjort noget lignende, ” siger skoleleder Jesper Møller, Parkskolen, til avisen.

Uge 22

Karakterskala

Karakterskalaen skal til eksamen, lyder det i et Ritzau-telegram, bragt i Jyllands-Posten 31. maj. Baggrunden er, at Uddannelses- og forskningsministeriet og Undervisningsministeriet har bestilt en evaluering af karakterskalaen. Evalueringen skal se på, om der er ”gået inflation i karaktergivningen, og om der er tilstrækkelig mulighed for at anerkende den ekstraordinære indsats i den nuværende skala, ” som det hedder i en nyhed på uvm.dk. Her siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) bl.a.: ”Jeg synes, vi mangler en karakter til det helt exceptionelle. 12-tallet er fint, men den karakter dækker jo både over den fremragende præstation, og altså også det helt ekstraordinære.” Men det bliver problematisk, mener uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, Politiken, der i avisen 1. juni skriver, at de to ministre ”ikke kan få både det og samtidig sikre, at tallene kan bruges internationalt. ”

Afslutningsdebat

”Vi ved da godt, at pengene igennem tiden er blevet prioriteret i retning af gymnasierne og ikke erhvervsuddannelserne ,” sagde Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ifølge altinget.dk 1. juni til Radikales formand Morten Østergaard i forbindelse med Folketingets afslutningsdebat om onsdagen. “Vi ved da godt, at vi har brugt mange penge på de videregående uddannelser og ikke altid har husket de ufaglærte”, sagde Mette Frederiksen videre. Ordene faldt efter en reference til MF Kaare Dybvad (S), der har sagt, at ”det er kynisk at blive ved med at smide uddannelsesmidler efter den kreative klasse. ”

Snyderi

FixMinOpgave er en omtalt nystartet virksomhed, som har fået opmærksomhed ved at tilbyde at skrive opgaver for elever. Her er man senest blevet kontaktet af en håndfuld lærere, der vil være opgaveskrivere. I BT 30. maj tager formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Anette Nordstrøm Hansen, kraftigt afstand og siger: ”At det er en rigtig dårlig ide. Lærere skal ikke medvirke til, at eleverne snyder. ”

Rygning

Hvis de seje elever i en gymnasieklasse ryger, så smitter det let de andre i klassen, viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed: ”Rygevaner blandt gymnasie-og erhvervsskoleelever’. ”Hvis der er et festkodeks i klassen, og det er de seje og dem, man gerne vil være venner med, der ryger, så er der større sandsynlighed for, at man selv tager den vane op, siger forskningsleder ved SIF, Janne Schurmann Tolstrup til Samvirke. Historien om ”smittefaren” ved rygning er gengivet på dr.dk 1. juni, og selve undersøgelsen bygger på svar fra i alt 70.546 gymnasieelever, indhentet i 2014. 12 pct. af de spurgte gymnasieelever beskriver her sig selv som daglige rygere. 34 pct. betegner sig som lejlighedsrygere.

Uge 20

Snyd

Adgangen til internettet gør det muligt at snyde til eksamen, men adgangen gør det også nemmere at opdage snyderiet, påpeger uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang i en analyse i Politiken 18. maj. Han skriver om forslaget fra Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen om at skærpe sanktionerne overfor snyderne ved eksempelvis at lade dem gå et år om eller give dumpekarakter – 3. Men Jacob Fuglsang ser ikke en modsætning til elevorganisationen DGS, der mener, at det er karakterræset, som er problemet. ”Forslagene behøver ikke være hinandens modsætning, selvom det fremstilles sådan. Gymnasierne kan godt indføre klare og tydeligere sanktioner og samtidig arbejde for at nedtone karakterernes betydning, ” lyder det fra redaktøren.

Alkoholforbud

59 pct. af de adspurgte i en undersøgelse i det midtjyske, foretaget af Voxmeter for Blå Kors, vil have alkohol på skolerne forbudt. Det skriver Århus Stiftstidende 18. maj, der har talt med rektor Kirsten Skov, Marselisborg Gymnasium. ”Det er en lukket fest med specialuddannede vagter, bl.a. en sygeplejerske… alternativet er, at de drikker andre steder, og så vil det formentlig være hård spiritus,” siger hun bl.a. til avisen. I september 2016 spurgte Danske Gymnasier medlemmerne om deres holdning til et alkoholforbud på ungdomsuddannelserne, og her var godt 17 pct. for et forbud. Chefredaktør Jan Schouby, Århus Stiftstidende, skriver i avisen 19. maj, at ”når man tænker tanken om et forbud til ende, viser det sig hurtigt, at det på ingen måde er en god idé, og at konsekvenserne af at gøre det, kan vise sig omfattende.”

Fremtid

Direktør René van Laer, Knord og konsulent Jesper Jans skriver i en kronik i Politiken 17. maj, at ”erhvervsuddannelserne er belastet af en række tungtvejende problemer, som har betydning for de unges uddannelsesvalg. Her tårner vanskelighederne sig op: Dårligt image og uoverskuelig struktur med lidt mere end 100 forskellige muligheder for valg af hovedforløb og dermed erhverv”. De to kronikører er heller ikke specielt glade for gymnasiereformen og dens adgangskrav m.m. ”Det værste er, at reformen er skabt helt uden hensyn til sammenhængen til erhvervsuddannelserne, som jo udgør den anden tvillingedel af ungdomsuddannelsessystemet. ” hedder det bl.a.

Uge 19

Målsætninger

”De unge, der har sværest ved at få en studenterhue eller et svendebrev, bliver mødt af et betonloft af regler og uddannelsestilbud, ” sagde Merete Riisager til JP 8. maj forud for regeringens udspil et par dage senere, som bl.a. peger på en forberedende grunduddannelse. Den skal erstatte seks eksisterende tilbud til unge, som har svært ved at bide sig fast i ungdomsuddannelser eller job. Og så vil regeringen lave en ny uddannelsespolitisk målsætning om, at 90 pct. af unge skal have en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25 år – otte år efter, de har forladt folkeskolen. Samtidig skal andelen af de unge under 25 år, der hverken er i uddannelse eller job, halveres inden 2030, skriver avisen. ”Den nye målsætning anerkender, at erhvervserfaring er den bedste vej for nogle unge efter folkeskolen. Et job på en maskinstation er bedre end et hav af nederlag og frafald på ungdomsuddannelser, ” siger Merete Riisager.

Landbus

Den kollektive trafik nedprioriteres på landet til fordel for den i byen. Og mange gymnasieelever spilder timer hver dag og har svært ved at deltage i sociale arrangementer og passe fritidsjob, skriver Politiken 9. maj. Niveauet af kollektiv trafik i landområderne er i de seneste år blevet mindre og mindre, og unge samt ældre er dem, der er mest afhængige af den. Problemstillingen er ikke ukendt for formand Martin Thing, DGS, der siger til avisen: ”Vi oplever, at det er et stort problem for rigtig mange unge. Skolerne er gode til at planlægge skemaet efter bustiderne, men det er svært, fordi busserne går så sjældent«, siger han.

Udspekuleret

Unge, der sælger løsninger på opgaver til elever, og hvor prisen for et 12-tal rask væk kan koste 350 kroner, er snyd, men samtidig opskriften i en nystartet virksomhed FixMinOpgave, som en 20-årig ifølge metroXpress 10 maj står bag. Arrangementet har ifølge avisen allerede 67 tilknyttede opgaveskrivere, der har leveret opgaver til elever på gymnasiale uddannelser. Danske Gymnasier tager kraftigt afstand fra snyderiet. ”Det er klart, det er en udfordring, når opgaverne er skrevet originalt, for det er sværere at opdage, hvis den også rammer elevens niveau. Tænk at lave en butik for det – det er frygteligt, ” siger næstformand Jakob Thulesen Dahl til avisen.

Danske Gymnasiers formand Anne Birgitte Rasmussen sagde samme aften i Aftenshowet på DR: ”Vi skal fremme ordentlighed og ærlighed. Vi skal uddanne unge mennesker, som står ved det, de kan. Ellers får vi uddannet nogle unge, som er helt løsagtige indeni, fordi de ikke ved, hvad de står for og hvad de kan.” Hun har overfor Ritzau efterlyst hårdere sanktioner overfor elever, der snyder. Se klippet fra Aftenshowet med Anne-Birgitte Rasmussen

Rummelighed

Tre flygtninge kom i praktik på Odder Gymnasium efter sidste års matchmaking mellem flygtninge og arbejdspladser. Det er forløbet godt, og derfor fik Odder Gymnasium tirsdag overrakt en kommunal pris som Årets Rummelige Arbejdsplads. ”Jeg er rigtig glad for prisen. Og også lidt overrasket, siger rektor Lars Bluhme til Horsens Folkeblad 10. maj. Rummeligheden har ifølge Lars Blume ikke været et parameter for gymnasiet. Det var jobcenteret i Odder, der havde indstillet gymnasiet til prisen.

Uge 18

Parathed

Næsten hver fjerde af årets københavnske 9. klasseelever er ikke erklæret uddannelsesparate, skriver Berlingske 30. april. At knap 24 pct. af eleverne ikke er klar til at begynde på en ungdomsuddannelse, og at det for enkelte skoler gælder, at over 50 pct. af 9. klasseeleverne ikke er parate, bekymrer børne- og ungeborgmester Pia Allerslev (V). Hun vil gerne have tallet for uddannelsesparate højere op. ”Det behøver jo ikke at være sådan, at bare fordi man kommer fra hjem, hvor der måske ikke er den store opbakning til skolegang, så betyder det, at man automatisk er ikke-uddannelsesparat. Det er en opgave, vi skal løfte sammen med vores dygtige lærere, forældre og elever, ” siger hun til avisen.

Formandsskifte

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, fik 29. april ny formand. Formandsskiftet sker formelt 1. juli. Den nyvalgte formand, Jens Philip Yazdani, har været elevrådsformand på Langkaer Gymnasium, og han fortæller til Ritzau 30. april, at hans største opgave bliver kampen mod de igangværende uddannelsespolitiske nedskæringer. Det skal bl.a. ske gennem demonstrationer: ”Vi vil ikke demonstrere på nogen voldelig måde. Det vil i højere grad være op til gymnasierne selv, hvordan de vil protestere. Men en ting er sikkert, kampen vil fortsætte, for det er hjerteblod for os allesammen, ” siger han.

Fusion

Ribe Katedralskole og Handelsgymnasiet Ribe vil fusionere, skriver Jydske Vestkysten 2. maj. Det kommer efter al sandsynlighed til at ske allerede fra skoleåret 2018/19. ”Der er masser af uafklarede spørgsmål, men jeg er sikker på, at det er det rigtige, vi gør, ” siger rektor Kristian Bennike til avisen. Det er planen, at Ribe Katedralskole skal være værtsinstitution, og at aktiviteterne bliver samlet på katedralskolens område. Herefter vil man samlet kunne udbyde stx, eux, eud og hhx.

Religion

Det er ikke diskrimination, når en uddannelsesinstitution forbyder elever at udføre religiøse ritualer, herunder muslimsk bøn, på skolens område. Det har Ligebehandlingsnævnet slået fast i en ny afgørelse. Der er tale om H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg, og Lone Hansen, der er direktør for uddannelsesstedet TEC, som gymnasiet er en del af, siger til Jyllands-Posten 2. maj: ” Jeg er glad for, at flertallet i nævnet anerkender hovedformålet med vores ordensreglement, nemlig at skabe tryghed på gymnasiet og samtidig sikre tolerance og mangfoldighed på skolen. ” Altinget.dk skriver samme dag, at over halvdelen af landets VUC ‘er ikke stiller bederum til rådighed. Ud af 23 institutioner, som har deltaget i en rundspørge, har otte ikke oplevet forespørgsler efter bederum, mens 12 giver begrundelsen, at religion er en privat sag.

Markedsføring

Altinget.dk har 4. maj kigget på skolernes budgetter til markedsføring og her konstateres det, at erhvervsskolerne bruger mest til at markedsføre deres ungdomsuddannelser. Man bruger op til 1,3 pct. af budgettet til markedsføring. VUC har i de seneste år brugt mellem 0,8 og 1,0 pct., og de almene gymnasier har i perioden brugt op til 0,4 pct.

Karakterkrav

I Information 3. maj bliver der råbt vagt i gevær, når det gælder gymnasiets fortsatte succes med at bryde den sociale arv. Problemet kommer med de nye karakterkrav til gymnasiet, som kan ramme unge fra udsatte boligområder. Tænketanken Kraka har beregnet, at ud af de knap 3.000 unge fra boligområderne på regeringens ghettoliste, der fra 2009 til 2014 begyndte på ungdomsuddannelse, vil 15 pct. fremover blive sorteret fra, fordi de ikke lever op til de nye adgangskrav, skriver avisen.

Teknisk

17 pct. Så stor har stigningen været af piger, som fra 2014 til i dag har søgt et teknisk gymnasium i Aarhus. 113 piger har i år søgt den tekniske vej i gymnasiet. ”I den administrative del har vi gjort et stort nummer ud af at skabe en pigekultur på tværs af klasserne. F.eks. er der på alle tre gymnasier (Aarhus Tech har tre afdelinger, red.) en pigegruppe, hvor der bliver holdt arrangementer og skabt netværk på tværs af klasser og årgange, ” siger uddannelsesdirektør Mogens Enevoldsen fra Aarhus Tech.

Frustration

Selvom Køge Gymnasium er gymnasiet, som ligger tættest på, er flere unge fra Stevns og Faxe blevet afvist pga. afstandskriteriet, skriver bl.a. Dagbladet 4. maj. Det betyder, at flere unge fra andre dele af Sjælland, som er tættere på Køge, godt kan få plads, selvom disse kommuner og byer har egne gymnasier. Rektor Peter Schiødt, Køge Gymnasium, siger om bekendtgørelsens regler til avisen: ” Jeg mener, at den er så streng, at man kunne kalde den rigid. Den tager ingen menneskelige hensyn, og det burde ellers være sådan, at rektorerne i fordelingsudvalget har mulighed for at tage faglige, samfundsmæssige og menneskelige hensyn. ”

Uge 17

Rus

Unges forhold til alkohol og stoffer kommer for alvor i fokus, når man i Sønderborg udvider projekt #mindrerus. Projektet bliver udvidet fra en enkelt skole til seks uddannelsesinstitutioner, herunder tilslutter Alssundgymnasiet sig, skriver JydskeVestkysten 27. april. Projektet betyder bl.a., at undervisere på de involverede uddannelsesinstitutioner får et kursus i at spotte unge, der har problemer med rusmidler.

Etnicitet

Berlingske skriver 25. og 27. april om gymnasier med en stor andel af elever med indvandrerbaggrund. Flere rektorer fortæller til avisen, at et stigende optag af denne type elever gør, at danske børn i stigende grad vælger disse gymnasier fra. ”Vi oplever, at de etnisk danske elever vælger os fra, når der er en vis andel af elever med minoritetsbaggrund. Uden at kunne sætte et præcist procenttal på, er det min vurdering, det begynder at blive kritisk, når det ligger et sted mellem 20 og 30 pct., siger rektor Kirsten Jensen, Hvidovre Gymnasium. Undervisningsminister Merete Riisager fortæller til avisen, at det aldrig kan være etnicitet, som er problemet. Men, at udfordringerne kommer, når der opstår kultursammenstød. ”Derfor ønsker jeg, at rektorerne skal forklare, hvad det er for nogle problemer, de oplever, ” siger hun.
Avisen bringer desuden en liste med de fem gymnasier, hvor andelen af elever med en ikke-vestlig baggrund er størst. Debatredaktør Anne Sophie Hermansen, Berlingske, foreslår i et indlæg, at man indfører kvoter, så gymnasier kun optager 25 pct. elever med ikke-vestlig baggrund.

Sprog

”Fremmedsprogene i Danmark er ved at visne bort, ” skriver rektor Peter Kuhlman, Frederiksborg Gymnasium og HF, i Frederiksborg Amts Avis 26. april. Han opfordrer politikerne til at skride til handling for at få gang i uddannelsen af kvalificerede sproglærere, herunder tysklærere. ”Hvordan skal vi sikre fortsat vækst i eksporten, når vi ikke kan tale tysk, fransk, spansk, italiensk, kinesisk eller russisk?, spørger Peter Kuhlman i indlægget.

Hf

Der bliver sagt nej stort set over hele linjen, når det gælder Region Sjællands stillingtagen til ansøgninger om at få lov til at oprette nye hf-tilbud, skriver Sjællandske 26. april. Odsherreds Gymnasium er det eneste sted, som ser ud til at få sin sag båret frem til ministeren, som skal give den endelige godkendelse.
”Det vil give Odsherred et bredere udbud af uddannelser. I mange år har gymnasier været den eneste uddannelse i området, og man ved, at hf-elever ikke rejser så lange efter uddannelser, ” siger rektor Marianne Munch Svendsen til avisen.

Fake

Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, sætter i øjeblikket fokus på fake news og værdien af uddannelse som et våben i kampen mod de falske nyheder. Bl.a. skriver formanden for GL, Annette Nordstrøm Hansen og professor Vincent F. Hendricks fra Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet i Politiken 27. april om behovet for gode uddannelser: ”I stedet for at skære i økonomien skal politikerne opruste og investere mere i uddannelserne, så de sikrer, at skolerne har de fornødne ressourcer til at indfri de uddannelsespolitiske mål om at udvikle og uddanne dygtige, kritiske og selvstændige demokratiske borgere.”

Uge 16

Studieadministrativt

Berlingske skriver 12. april, at Lectios oplysninger om elever kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Hovedparten af informationerne er bag login, men oplysninger om elevers skemaer og studierapporter, er pivåbne, skriver avisen. Som eksempel nævnes det særligt problematiske i, at børn af kendte, offentlige personer, også får deres skemaer blotlagte. Der henvises til Dansk Gymnasiers arbejde med at få ændret systemet, så al information ligger bag login samt at datasikkerheden i systemet bliver større. Noget, som kan blive en realitet, når EU’s nye regler for beskyttelse af persondata træder i kraft til maj næste år.

Profilgymnasier

Tre profilgymnasier optager de fagligt stærkeste elever, skriver Berlingske 12. – 13. april. Profilgymnasier har større frihed til at optage dem, der bor langt fra nærområdet, hvis de f.eks. har evner i musik. Hos Socialdemokratiet siger ordfører Annette Lind: ”Profileleverne udgør ikke alle deres elever, og man kunne godt forestille sig, at profilgymnasiernes resterende elevmasse kunne blandes på en anden måde. ” Fra rektor Gitte Transbøl, Rysensteen Gymnasium – et af de tre omtalte gymnasier – lyder det: ”Jeg synes faktisk, at elite kommer af, at man knokler for det fuldstændig ligesom vores elite i sportens og musikkens verden.”

Uge 14

Facebook

Deling af nøgenbilleder af teenagere på Facebook skal stoppes, og til det formål har Facebook lanceret et værktøj, som skal forhindre den såkaldte hævnporno, skriver Berlingske 6. april. Man får et billedgenkendelsesværktøj, som indebærer, at når et billede er blevet meldt som krænkende, så kan det ikke postes på Facebook igen. Teknologien skulle virke i grupper, i Messenger og på Instagram. Det nye værktøj er allerede blevet implementeret.

15

Ikke mindre end 15 nye klasser bliver der oprettet på Esbjerg Gymnasium fra august 2017. Det er samtidig rekord, skriver Jydske Vestkysten 6. april, hvor rektor Erling Petersson glæder sig over udviklingen. Fra august vil der være 982 elever på skolen og… ” hvis udviklingen fortsætter, så får vi brug for mere plads på sigt, ” siger han til avisen.

Hammer

”600 studenter skal smide huen og gribe hammeren” lyder en overskrift 3. april fra Jydske Vestkysten. Artiklen handler om, at otte syddanske erhvervsskoler går sammen om at få studenter, der ikke er begyndt at læse videre, til at starte på en teknisk uddannelse. Initiativet kaldes EUD-Student, og støttes af Syddansk Vækstforum.

Der er tale om korte udgaver af tekniske uddannelser som f.eks. tømrer- og vvs-uddannelserne, og eleverne skal ifølge avisen have merit for fag som dansk og matematik. I en rundspørge blandt elever på Vejen Gymnasium siger en 3. g-elev bl.a. om initiativet: ”Vi vil nok tænke, at vedkommende har valgt forkert, hvis de skal være tømrer efterfølgende. Så har de på en måde spildt deres tid på gymnasiet”.

Ny

1. maj tiltræder Morten Schytte Caspersen som ny rektor for Favrskov Gymnasium, skriver Favrskov Avisen 4. april. Morten Schytte Caspersen kommer fra en stilling som vicerektor på Paderup Gymnasium. Han er uddannet cand. mag. i engelsk og dansk og afløser Jørgen Christiansen.

Søgning

På b.dk 5. april er der en liste med søgetal i 2016 og 2017 til gymnasierne i hovedstadsområdet. Nogle gymnasier har mistet halvdelen af deres ansøgere, mens andre bliver ved at vokse sig større og større, skriver d.dk. Gefion Gymnasium topper listen med 579 unge, der har søgt om optagelse som 1. prioritet. Den nye toer er Rysensteen Gymnasium, som er gået fra 490 ansøgere i 2016 til 548 ansøgere i år. Søgetallene i år er påvirket af en mindre nedgang i det samlede ansøgertal i regionen, som især har ramt gymnasierne i Nordsjælland og de nordlige forstæder, skriver netmediet.

Uge 13

Digitalt

Formanden for Bibliotekarforbundet, Tine Jørgensen, skriver i altinget.dk 28. marts, at man er i færd med ”at spare en faggruppe væk på ungdomsuddannelserne, som giver eleverne nogle af de vigtigste studieværktøjer overhovedet. Viden om informationssøgning, kildekritik og digital dannelse”. Hun skriver desuden om tre digitale kompetencer, som bibliotekarerne arbejder ”ind i”. Det drejer sig om digitale brugerkompetencer, digitale skaberkompetencer samt refleksive digitale kompetencer.

Hhx

Ifølge Frederiksborg Amts Avis 29. marts læser ca. en fjerdedel af studenterne fra Rungsted Gymnasium videre på Copenhagen Business School. Derfor har gymnasiet søgt ministeriet om at måtte oprette en hhx-linje. Men Region Hovedstaden stiller sig på bagbenene, da man finder, at der er ledig kapacitet på det eksisterende hhx. Udvalget har dog peget på, at en ny ansøgning kan rumme en beskrivelse af et muligt fagligt partnerskab. Ifølge avisen arbejder gymnasiet nu på en ny ansøgning for skoleåret 2018-19.

Tiltag

VUC Aarhus giver fremover 12 personer med autisme mulighed for at tage en hf, skriver JP Aarhus 31. marts. ”Autister har brug for ekstra støtte og en tryg ramme. Derfor bliver klasserne bl.a. halvt så store som normalt, ” siger rektor Erik Ernø-Kjøllhede bl.a. til avisen.

Og så har Næstved Gymnasium og HF fået et nyt kvalitetsstempel, skriver Sjællandske 31. marts. Her har man indviet et såkaldt Confucius Classroom, som er et samarbejde mellem skolen og Confucius Institute på CBS. Samarbejdet giver 86 elever bedre muligheder for at studere det kinesiske sprog og kinesisk kultur, skriver avisen.

Uddannelsesdebat

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) skriver i Altinget 30. marts om behovet for et moderne filosofikum på universiteterne, som kan være et ”dannelsesforløb, der bygger videre på klassiske byggesten inden for filosofi, historie og etik og giver ny viden til et nyt fælles ”vi”. Han nævner seks elementer, som skal indgå: Kritisk sans, at finde sit indre kompas, respekt og medansvar, tværfagligt samarbejde og kendskab til videnskabelige metoder, fordybelse og flid samt endelig etik.

Mens vi er ved den brede uddannelsespolitiske debat, skriver viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) i Lyngby-Taarbæk Kommune i et indlæg på Altinget 31. marts, at; ”det er så evindeligt ligegyldigt med bandepakker, boligpakker og politikernes egne pensions-pakker, hvis vi ikke giver os selv den bedste pakke: Uddannelser i verdensklasse. Det er her, nøglen til et bedre liv ligger. ”

Uge 12

Is

”Nu gælder det om at have is i maven, ” siger undervisningsminister Merete Riisager til Jyllands-Posten 21. marts. Hun taler om årets søgetal, hvor kun 18,5 pct. af eleverne fra 9. og 10. klasse vælger at gå på eud, mens de gymnasiale uddannelser samlet trækker 74 pct. af eleverne til sig. Ministeren forventer, at gymnasiereformens adgangskrav og et nyt fokus på folkeskoleelevernes praktiske evner om et par år vil få flere til at søge eud.

Se Danske Gymnasiers kommentar om søgetal.

Feedback

Bedre feedback kan styrke gymnasieelevers fokus på læring og dæmpe jagten på 12-taller, fortæller en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Det skriver Politiken 21. marts. EVA har set på seks gymnasiers metoder til at flytte elevers fokus fra karakterer til læring, og man er kommet frem til nogle fællestræk om god feedback. De handler bl.a. om at sætte synlige mål for fagene og at sætte feedback ordentligt i system, så en elev kan se sin fremgang.

Sårbart

Aalborg Kommune har ifølge Nordjyske Stiftstidende 18. marts sat penge af til udvikling af et nyt hf-tilbud på Nørresundby Gymnasium til sårbare unge. Det gælder unge med f.eks. funktionsnedsættelser eller psykiske problemer. ” Vi kan se nogle muligheder i at tage fat i denne her målgruppe på en helt anden måde, end man har gjort hidtil, ” siger rådmand Tina French Nielsen (V) til avisen. Det er meningen, at det nye hf-forløb skal tage tre år at gennemføre.

Ny

LokalAvisen Nyborg byder 21. marts velkommen til Nyborg Gymnasiums nye rektor, Henrik Vestergaard Stokholm. Han siger bl.a. til avisen: ” Nyborg Gymnasium skal være en skole, der aldrig lukker. Folk i byen skal bruge skolen og vores idrætsfaciliteter. Elever fra grundskolen skal kunne komme her efter skole til fritidsaktiviteter, og vores elever skal være eksempelvis lektiehjælpere på biblioteket”. Ifølge avisen udvider skolen for tiden med en nybygning. Elevtallet er i dag 1.174 og ventes at runde 1.200 til næste skoleår.

Bygningsstøtte

Forligskredsen bag gymnasiereformen er blevet enige om at give flere penge til gymnasier i fredede bygninger, skriver Dagbladet 21. marts. Det handler om otte gymnasier, som holder til i fredede bygninger, der er dyre at vedligeholde. Det var SF’s Jacob Mark, der havde bragt problemstillingen op i forligskredsen, og han forklarer til avisen, at alle gymnasier solidarisk må betale for, at gymnasier i fredede bygninger får mere i støtte.

Hf

I Ugeavisen Esbjerg 22. marts er der – som i mange lokale medier i øjeblikket – fokus på søgningen til ungdomsuddannelserne. I Esbjerg er der gang i søgningen til hf. Sidste år var der ifølge avisen 226 hf-ansøgere mod 267 i år. Det skulle øge antallet af hf-klasser fra seks til formentlig ti. Men det er, skriver avisen, kun toppen af isbjerget. Til avisen siger rektor for Rybners Gymnasium, Lars Andersen, bl.a.: ” Jeg tror ikke, det søgetal vi ser i år, er det, vi kommer til at se fremover. Når de unge finder ud af, at de kan komme ind direkte fra 9. klasse, tager de så tre år i gymnasiet, hvis de ved, de vil være skolelærere eller have en anden professionsbachelor? Det tror jeg, kommer til at ændre søgebilledet fremadrettet.”

Uge 11

Happy

Nordjyske Stiftstidende skriver 14. marts om hf. ”Til august åbner Brønderslev Gymnasium og HF dørene for en helt ny hf-uddannelse. Det nye hf lanceres af Danske Gymnasier med slagord som Hurtigt og Fokuseret, Happy Future og Harmonisk Fremtid, og netop elevernes fremtid er noget af det, der er fokus på gennem de to år, uddannelsen varer”, skriver avisen. På gymnasiet tilbydes fagpakkerne ”Uniform”, Omsorg og undervisning” og Samfund og erhverv”.

Sprog

Tove Hvid, Jens Erik Mogensen og Henrik Busch, hhv. uddannelsesdirektør i UCC, prodekan på KU og dekan på Metropol, skriver i altinget.dk 14. marts, at de samarbejder om at styrke fremmedsprog og styrke børn- og unges sprogkompetencer, så de vælger flere sprog på gymnasiet og de videregående uddannelser. De tre uddannelsesinstitutioner laver bl.a. samarbejder mellem fagmiljøer indenfor bl.a. fransk og tysk. Og f.eks. kan UCC’s lærerstuderende deltage i undervisningen i fransk på universitetet og omvendt.

Udfordret

En evaluering af eux viser, at man oplever fremgang, men også døjer med frafald og niveauet på de gymnasiale fag. Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen siger i en kommentar på Ritzau 16. marts, at ”det er noget, man skal se meget alvorligt på og få rettet på. Vi har været usikre på, om eleverne kunne opnå det faglige niveau i de gymnasiale fag, som de skal, og jeg er reelt bekymret for, om man stikker de unge blår i øjnene, fordi man siger til dem, at de opnår nogle kompetencer, som de måske ikke reelt opnår”.

Forskel

Langkaer Gymnasium slipper for en sag ved Ligebehandlingsnævnet, skriver politiken.dk 15. marts. Institut for Menneskerettigheder havde rejst sagen efter gymnasiets fordeling af elever forud for dette skoleår. Men nu har parterne indgået forlig i sagen. Gymnasiets rektor, Yago Bundgaard, er citeret for følgende kommentar: ”Vi har ikke haft til hensigt at diskriminere nogen, og vi mener helle ikke, der er nogen, der er blevet stillet dårligere. ”

Uge 10

Byggeri

Copenhagen International School, CIS, slog 7. marts dørene op for 25.000 kvadratmeter skole i Københavns Nordhavn, skrev altinget samme dag. Der bliver plads til 1.200 elever. Undervisningsminister Merete Riisager er begejstret for det nye byggeri: ” CIS har formået at bygge fysiske rammer, der skaber rum til undervisning på børnenes præmisser. Og de har opbygget en særlig uddannelse og skole, der ruster børn fra alverdens lande til at indgå i et internationalt fællesskab, ” siger hun bl.a. til Altinget.

Søgning

Søgemønstret til ungdomsuddannelserne vil nu begynde at tegne sig rundt om i landet. Dagbladet kunne 6. marts referere til søgningen til Køge Gymnasium, hvor avisen rapporterer om ”usædvanlig stor interesse for at starte på stx og hf”. 445 til stx og 45 til hf, ifølge avisen. Rektor Peter Schiødt ser det som et kæmpe skulderklap til alle på gymnasiet, men må også sige: ” Sidste år havde vi ca. 365 ansøgere, og et større antal kan vi simpelthen ikke finde plads til, ” siger han.

Vejledning

En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed viser, at 85 pct. akademikerbørn med gode snit i deres studentereksamen mod 52 pct. af unge med ufaglærte forældre med tilsvarende gode eksamenskarakterer fortsætter på universitetet. Det får i altinget.dk 10. marts GL’s formand til at efterlyse, at gymnasierne genindfører vejledning. Annette Nordstrøm Hansen skriver bl.a., at man fra organisationens side i flere år har advaret mod de problemer, der opstår, når man ikke tilbyder de enkelte elever vejledning i at komme videre i uddannelsessystemet efter studentereksamen. Hun mener ikke, at gymnasiereformens intentioner om at sætte fokus på karrerelæring er tilstrækkeligt.

Uge 9

Veje

Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse præsenterede 28. februar sine anbefalinger. Dagen forinden sagde statsministeren bl.a. til politiken.dk bl.a. sagt at ”vi har et virvar af institutionsformer og tilbud til den gruppe. Blandt anbefalingerne er bl.a. en ny forberedende uddannelse, som erstatter en række tilbud på produktionsskoler, vuc og erhvervsskoler. Der lægges også op til en helt ny kommunal ungeindsats, som overtager funktionerne i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og får ansvar for den unges uddannelsesplan. Læs mere her

Besparelser

I Århus Stiftstidende 28. februar kan man læse, at Grenaa Gymnasium skal spare 10 mio. kr. fra 2016 til 2019. Til avisen siger rektor Helene Bendorff Kristensen bl.a.: ”Det her vil på sigt komme til at betyde fyringer blandt vores ansatte, da langt den største del af et gymnasiums budget er lærerlønninger. ”

Bederum

Berlingske skriver 2. marts, at Danmark ikke er det eneste land, hvor man diskuterer bederum. I sidste uge havde socialdemokraterne en føler ude om eventuelt at forbyde bederum på uddannelsessteder, herunder gymnasier. I Frankrig er det forbudt at have bederum, og i Tyskland er det som i Danmark, hvor rektor afgør spørgsmålet. Dog har en retssag i Tyskland vist, at en elev, der ikke måtte bede i skoletiden, faktisk fik medhold i, at han havde ret til at bede på skolen, skriver avisen.

Angreb

Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers bestyrelser, Lars Goldschmidt, kritiserer på altinget.dk 3. marts gymnasierne for at gå imod målsætningen om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse. Hertil siger formand Anne-Birgitte Rasmussen, Danske Gymnasier: ”Jeg tror, at vi alle er enige om, at vi gerne vil have flere unge til at søge mod teknisk- og naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser – på alle niveauer. Men vi kan bare se, at det er rigtig svært at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Det er et svært miljø for 15-16-årige at komme ind i, og de unge og deres forældre har svært ved at se, at det er en mangfoldig vej at tage en erhvervsuddannelse, når man er 15-16-år.”

Mønsterbrud

Når mønsterbrydere får studenterhuen på hovedet med et gennemsnit på mellem 9 og 10, er det ikke ensbetydende med, at de så også tager en lang universitetsuddannelse, skriver Ugebrevet A4 2. marts. Det er kun 52 pct. af unge med ufaglærte forældre, der fortsætter på universitetet. Til sammenligning er det 85 pct. af akademikerbørnene med gode snit, der tager en lang videregående uddannelse. Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som seniorforsker ved SFI, Jens-Peter Thomsen har foretaget. Selv siger han til A4: ”Det har overrasket mig, at der er så stor forskel på, hvor mange, der går videre på universitetet. ”

Uge 8

Bederum

Socialdemokraterne vil ifølge BT 21. februar ikke acceptere de bederum på ungdomsuddannelsesinstitutioner, som især muslimer kan benytte. ”Danske skoler, gymnasier og universiteter er ikke et sted for religiøs udøvelse, ” siger partiets erhvervsuddannelsesordfører Matthias Tesfaye. Men i første omgang vil partiet dog undlade at stemme for et forslag fra DF om at forbyde bederummene. Partiet vil have mere viden på området først, fortæller Matthias Tesfaye til avisen.

Hf-film

I Aarhus kan man fra august tage en treårig hf-film, hvor eleverne ifølge jyllandsposten.dk 19. februar lærer at lave kortfilm, webserier, reklamefilm og musikvideoer. Uddannelsen er et samarbejde mellem VIA Film og Transmedia i Filmby Aarhus og VUC Aarhus. VIA tilbyder i forvejen en beslægtet professionsbachelor, Multiplatform Storytelling and Production.

Parat

Ugen har også budt på en melding fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, der i et interview med DR 20. februar pegede på, at alle unge skal erklæres egnede til en videre ungdomsuddannelse.

I Nordfyns Kommune har man succes med at få unge i gang. Her er 91, 8 pct. af årgangen, som afsluttede 9. klasse i 2014 i gang med en ungdomsuddannelse, skriver borgmester Morten Andersen (V) i altinget.dk 22. februar. Midlerne er bl.a. en ungeenhed, som gør en indsats overfor unge, der ikke rigtigt passer ind på en ungdomsuddannelse.

Og så blev regeringen og DF pludselig sidst på ugen enige om at tilføre vurderingen af uddannelsesparathed (UPV) en ”praksisfaglig dimension”. Men ifølge altinget.dk 24. februar så undrer både S, SF og R sig: Er undervisningsministeren ved at opsige forlig på området? spørges der.

Søgning

I Helsingør forventer rektor Sune Bek, Helsingør Gymnasium, ikke, at der i år sker væsentlige ændringer af søgemønsteret til ungdomsuddannelserne. ”Umiddelbart tror jeg, det kommer til at se ud som sidste år. Vi kan følge søgningen løbende, og lige nu har vi omkring det samme antal, som sidste år på samme tidspunkt. Det er også de tilbagemeldinger, vi får fra skolerne. Men vi ved ikke endnu, hvordan gymnasiereformen vil påvirke søgemønsteret, ” siger han til Helsingør Dagblad 24. februar.

Uge 7

Digitalt

Sjællandske gymnasier booker ifølge Berlingske 15. februar rask væk kurser fra IT-Universitetet i digital dannelse. 25 gymnasier står i kalenderen frem mod påske. Avisen har været på besøg på Rysensteen Gymnasium, hvor dansklærer Jan Petersen er citeret for følgende: ”Der er en forestilling om, at de unge er digitalt indfødte, men den holder slet ikke. De aner ikke, hvad det er, de render rundt og laver. Men de skal lære, hvad det er for en verden, de lever i. De er lidt naive og ved ikke, hvad al deres data kan bruges til. På Rysensteen har vi i år og årene frem fokus på digital dannelse, hævnporno og etiske dilemmaer, siger han.

Uden

16 pct. har ikke gennemført eller er gået i gang med en ungdomsuddannelse, når de fylder 23, skriver Jyllands-Posten 12. februar. Avisen har kigget på tallene i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Endvidere hedder det i artiklen, at undersøgelsen blot er en ud af mange, som i øjeblikket er ved at blive gransket af regeringens ”Ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse”. En gruppe, som forventes at komme med bud på disse bedre veje i uge ni.

XHurtig

Nordjyske Stiftstidende kan 16. februar fortælle, at Aalborg Handelsskole som det første sted i Danmark nu tilbyder en hhx på to år mod normalt tre år. ”Det bliver et krævende forløb. Derfor tager vi alle ansøgere til samtale, siger rektor Jens Otto Petersen fra Aalborg Handelsgymnasium. Avisen skriver, at forløbet minder om den toårige studentereksamen, som Aalborg Studenterkursus udbyder. Herfra vil man gerne samarbejde med den nye uddannelse. ”Det vil sætte fokus på de toårige uddannelser, og det er godt, ” siger rektoren herfra, Ole Droob.

Uge 6

Overgang

I en ny serie på Altingets uddannelsesportal har man 8. februar taget hul på en debat om, hvordan ”vi letter overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, så færre ender uden uddannelse? ” I et af indlæggene skriver underdirektør Charlotte Rønhof, Dansk Industri, om vejledningen af de unge: ”Svaret på bedre overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne er ikke flere velmenende vejledere, som de unge kan snakke med. Men de unge skal ud af klasselokalerne og på alle former for besøg på arbejdspladser, så de kan få egne autentiske oplevelser og en meget større idé om, hvad man også kan blive”.

Krænkende

Jyllands-Posten skriver 4. februar om regeringens udspil ”Indsats mod digitale sexkrænkelser”. Det skal koste to års fængsel at dele krænkende billeder, og justitsminister Søren Pape Poulsen siger: ” Vi ønsker, at straffen skal stå mål med den dybt, dybt krænkende handling det er at dele intime billeder og videoer af andre mennesker uden deres samtykke”. Udspillet blev præsenteret på Solrød Gymnasium 3. februar.

Svendborg Gymnasium er et af de gymnasier, som gør en indsats for at sikre sig, at man ikke deler krænkende billeder på nettet. Her har man, ifølge dr.dk 8. februar, udarbejdet et nyt kodeks, som skal være en rettesnor for god internetkultur. Rektor Jesper Vildbrand roser eleverne for lysten til at deltage i udarbejdelsen af dette kodeks. En af eleverne, Claudia Lykke Holmgaard, siger bl.a. til dr.dk: ” Vi er nødt til at have nogle retningslinjer for, hvordan man opfører sig, især på sociale medier. ”

Dokumentar

Information skriver 6. februar om TV2-dokumentaren ”Drengene mod pigerne” om livet på Brønderslev Gymnasium. ”Det er svært at vide i det her samfund, at man har en værdi i sig selv, ” siger en af eleverne i seriens første afsnit. Anmelder Lone Nikolajsen kalder det et ”både respektfuldt og bekymret portræt af den danske gymnasieungdom. Hun savner blot, at ”kameraet bliver rettet mod noget andet end præstationsræset”.

Farvelsalut

I et aftrædelsesinterview i Villabyerne 7. februar er nu tidligere rektor på Ordrup Gymnasium, Henning Thomsen, bl.a. citeret for at sige følgende: ”Det er forfejlet, at man skælder ud og udsulter det almene gymnasium økonomisk, fordi vi er gode til at skabe en ungdomskultur. Det sociale betyder jo meget, når de unge vælger, og de andre institutioner må blive bedre til at styrke deres ungdomskultur, så flere vælger den vej, ” siger han bl.a.

Spanskrør

”Farvel til vidtløftige pædagogiske eksperimenter og mest mulig uddannelse til alle. Goddag til skoler, gymnasier og universiteter, som vogter de gamle dyder. ” Uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, Politiken, skriver i en uddannelsesanalyse 6. februar, at de to ministre for uddannelse, Søren Pind og Merete Riisager, vi have gamle dyder tilbage og at de fører ”værdikonservativ signalpolitik”. Han peger på tre eksempler: Uddannelse til færre, det skal være svært og filosofi (filosofikum) til alle.

Uge 5

Uddannelseshjælp

Med reformen af erhvervsuddannelserne blev individuel uddannelsesvejledning afskaffet for elever, som får prædikatet uddannelsesparat, skriver Berlingske 30. januar. Men de unge er ikke altid lige parate, og derfor er der opstået et marked for firmaer, som rådgiver usikre elever og forældre om valget af uddannelse. Formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, ærgrer sig ifølge avisen over udviklingen. ”Det her er lige præcis det, vi frygtede, da den individuelle vejledning blev fjernet, ” siger hun. Avisen skriver desuden, at firmaerne, man har været i kontakt med, samstemmende fortæller, at unge mærker et pres fra samfundet under devisen; ”Vælg hurtigt. Vælg rigtigt. ”

Uden

Hver sjette ung står uden ungdomsuddannelse ti år efter folkeskolen, skriver Mandag Morgen 30. januar. Det bekymrer tidl. overvismand Torben M. Andersen, der bl.a. siger til ugebrevet: ”Kun meget få mennesker begynder ikke på en uddannelse i dag. Men af dem stopper mange igen. Så det handler om at sikre sig, at deres forudsætninger og motivation, når de starter på en uddannelse, er stærke nok til at bære dem igennem. ” Fra regeringens ekspertgruppe på området er der tanker om at ”vende bøtten på hovedet og tænke job før uddannelse”. Formand for gruppen, rektor Stefan Hermann fra professionshøjskolen Metropol, siger bl.a.: ”Vi bør måske have en målsætning for, hvor mange af en ungdomsårgang, som kan være i job med uddannelsesperspektiv, og ikke som i dag bare have en målsætning for, hvor mange der er i uddannelse med jobperspektiv. ”

Pladsproblemer

Epinion har lavet en prognose for Region Hovedstaden, som viser, at der hvert år er 500 ansøgere, der får plads på et gymnasium, de ikke har ønsket. Endvidere vil antallet af ansøgere, der henvises videre i københavnsområdet fordobles frem mod 2025. Til dr.dk 31. januar siger formanden for regionens Erhvervs- og vækstudvalg, Lars Gaardhøj: ”Om det her skal betyde, at nogle gymnasier skal have flere spor, eller om der skal bygges nyt, det skal vi kigge på. Men jeg tror, der skal flere gymnasiepladser til i København. ”

Stress

Berlingske skriver 30. januar om Aarhus Universitets rapport ”Stress i gymnasiet”. Rapporten handler om, at stressniveauet hos 55 pct. af to skolers 2. g’ere er på niveau med 20 pct. af de mest stressede fra den øvrige befolkning. I jagten efter de bedste karakterer får de unge stress, som bl.a. udtrykker sig i koncentrationsbesvær, tankemylder, søvn- og spiseforstyrrelser og hovedpine. Det giver dårlige ”vaner, der kan føre til egentlig psykisk sygdom, ” siger lektor Anne Maj Nielsen, DPU, til avisen. En løsning kan ifølge lektoren være et stresshåndteringskursus, som fx ”Åben og Rolig for Unge”, som Aalborg Kommune står bag.

Lektiehjælp

Dr.dk omtaler 3. februar en rundspørge, som P4 København har foretaget blandt 766 gymnasieelever fra fire gymnasier i hovedstadsområdet. Den viser, at hver tiende elev har købt hjælp til en skoleopgave, f.eks. på nettet eller af en anden på gymnasiet. Helsingør Gymnasium er blandt de fire i rundspørgen, og tallene kommer ifølge dr.dk bag på rektor Sune Bek. ”Det er selvfølgelig problematisk, hvis ti procent af vores elever har været ude og købe hjælp. Så er der nogle ting, vi må kigge på, siger han. Ifølge rektoren er det dog vigtigt at skelne mellem støtte og snyd, når en elev betaler sig fra hjælp til en skoleopgave.

Uge 4

Uddannelsesparathed

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil ændre på folkeskolens uddannelsesparathedsvurdering, skriver Berlingske 22. januar. Udgangspunktet for vurderingen skal ikke kun være karakterer i de boglige fag. Nu skal også elevernes praktiske og håndværksmæssige evner vurderes. Ministeren vil have understreget overfor eleverne, at faglige uddannelser ikke er ”den nemme vej”, som avisen skriver. ”Derfor skal skoleelevernes evner inden for håndværksfag, deres rumlige forståelse, teknologiske indsigt og praktiske færdigheder også vurderes, ” siger ministeren bl.a.

Brugerbetaling

Direktør Martin Ågerup fra tænketanken Cepos foreslår på altinget.dk 26. januar en brugerbetaling på gymnasier på 15.000 kr. om året og det dobbelte for videregående uddannelser. ”Egenbetaling vil øge de unges følelse af ejerskab til deres uddannelse. Det vil også få de unge til i højere grad at betragte uddannelse som en investering og i mindre grad som et forbrugsgode, ” skriver han bl.a.
I Silkeborg er det ifølge Midtjyllands Avis 25. januar ikke gratis at tage en ungdomsuddannelse. Flere af byens uddannelsesinstitutioner opkræver betaling. På det toårige hf-kursus på Th. Langs HF og VUC er der en brugerbetaling på 1.550 kr., og desuden opkræves depositum til en studietur på andet år, når man starter uddannelsen. Ifølge uddannelseschef Preben Baltzersen er brugerbetaling generelt en ”en udansk ting. Men de taxameterpenge, vi får fra staten, kan ikke dække udgifterne, så brugerbetaling er nødvendig, ” siger han.

Karakterfri

På Øregård Gymnasium gjorde man sidste år en 1. g klasse fri af karakterer. Nu i 2. g – hvor der igen er karakterer – er klassen målt til at have skolens bedste trivsel, skriver Information 23. januar. Lektor Peter Brøndum fortæller til avisen, at klassen har haft et rekordlavt fravær og ingen frafaldne. Han siger bl.a.: ”… Det er vigtigt, at hegne karaktererne inde til særlige opgaver og eksamen, så de også kan få frihed til at lære. ” Erfaringerne kommer samtidig med en undersøgelse fra Aarhus Universitet, som fortæller, at stressniveauet hos 55 pct. af to skolers 2. g’ere er på niveau med 20 pct. af de mest stressede fra den øvrige befolkning. I en leder om emnet i Information 25. januar hedder det: ” Gymnasieelever er altid blevet bedømt på et tal, men det øgede uddannelsespolitiske fokus på karakterer risikerer at hæmme de unges muligheder for at lære nyt og måske endda at knække dem psykisk. Og det skal der gøres noget ved. ”

Htx

Fra 2018 kan unge i Frederiksværk, der drømmer om engang at blive ingeniører, sætte sig på cyklen og trille ned på gymnasiet – i stedet for at skulle tage toget ind til Hillerød Og Es Nord, der udbyder HTX. Ifølge Frederiksborg Amts Avis 26. januar satser Frederiksværk Gymnasium nemlig fra 2018 på at indføre en biotek-idrætslinje for unge, der vil have en HTX eksamen. ”Der er stadig en stor del af ungdommen i Halsnæs, som ingen ungdomsuddannelse får, siger rektor Johnny Simonsen og tilføjer: ”Med en HTX uddannelse håber vi, at vi kan tiltrække flere og andre elever”.

Sprogcamp

185 elever fra 43 danske gymnasier mødes over weekenden i Hjørring, hvor Aalborg Universitet sammen med Hjørring Gymnasium og HF for sjette år i træk holder sprogcamp, skriver Nordjyske Stiftstidende 27. januar. Antallet af elever er rekord i en tid, hvor fremmedsprog ellers er under pres. På programmet er sprogene engelsk, tysk, fransk, italiensk, spansk, eller kinesisk. Og de unge skal bl.a. præsentere en ”case for en virksomhed, som de har beskæftiget sig med hen over weekenden”. ”Sprog er nøglen til verden. Uden gode sprogkundskaber får vi jo ikke etableret de gode kontakter i Tyskland eller får landet den store ordre i Frankrig, ” siger viceinstitutleder Lise-Lotte Holmgreen fra Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet til avisen.

Frafald

Studenter, der keder sig og dropper ud inden studentereksamen, skal ikke være historien om Helsingør Gymnasium, skriver Helsingør Dagblad 23. januar. Skolen er derfor gået ind i et EU-projekt sammen med tre andre gymnasier fra Sverige, Italien og Spanien. Ifølge avisen har gymnasiet en lille fraværsprocent, men mener alligevel, at der skal fokus på området. ”Sammen kan vi finde måder at bekæmpe frafald på. Vores projekt vil koncentrere sig om de bedste erfaringer, de forskellige skoler har,” siger international koordinator Ole Jelby.

10

”Det ’åbne’ handler om det, vi vil. Åbne verden og give de unge en mulighed for at agere i den verden, de er en del af,« siger rektor Anne-Birgitte Rasmussen til Valby Bladet 25. januar. Hun er interviewet i anledning af Københavns Åbne Gymnasiums 10-års jubilæum. ”Det er indlejret i skolen, at man forstår, man har et ansvar for den verden, vi lever i. Vi siger, at vi er et almindeligt ualmindeligt gymnasium. Vi har timer, fag, pensum og de ting, du finder på alle gymnasier. Men vi har så stærkt et fokus på at udstyre eleverne med en evne til at engagere sig og tage ansvar for fremtiden,« siger hun til bladet.

Uge 3

Lektiehjælp

Lokalaviserne Syd- og Sønderjylland skriver 17. januar om omfanget af betalt lektiehjælp, som ifølge avisen er vokset gennem de seneste par år. Bl.a. har MentorDanmark oplevet en vækst i kunder på knap 100.000 siden 2013. Danske Gymnasiers formand, Anne-Birgitte Rasmussen, er bl.a. citeret for at sige, at ”det at betale i dyre domme for privat lektiehjælp er på alle måder tosset, når gymnasierne selv tilbyder gratis hjælp i form af vejledere og lektiecafeer”.

Sprog

I en leder i Berlingske 17. januar hedder det bl.a., at i ”41 kommuner kan folkeskoleelever ikke blive undervist i fransk”. Og videre: ”Andelen af gymnasieelever, der bliver undervist i tre fremmedsprog, er dalet fra 33 til fire pct. i perioden fra 2007 til 2015”. Lederen hilser det på den baggrund velkommen, at universiteternes rektorkollegium foreslår, at man sammenlægger sprogfagene på de to store universiteter i hhv. Aarhus og København. ”Det vil kunne styrke både undervisning og forskning og formentlig redde nogle af de små sprogfag, ” hedder det i lederen.

Autisme

Autister og psykisk sårbare kan se frem til et nyt tilbud om hf i Nordsjælland, skriver Frederiksborg Amts Avis 14. januar. Ifølge avisen starter HF & VUC Nordsjælland en klasse op med plads til 18 elever efter sommerferien. Tilbuddet kræver meget struktur og klar kommunikation, fortæller rektor Ruth Kornbo Kirkegaard om tilbuddet. Skolen holder informationsaften om tilbuddet 7. februar.

Talenter

Der er stigende politisk interesse for en mere fokuseret talentindsats, skriver Jydske Vestkysten 14. januar. Det handler om Akademiet for Talentfulde Unge, hvor Akademiet Syd, ifølge avisen, i de seneste to år haft 200 unge til at fordybe sig i et fagligt program. De unge havde dagen forinden fået overrakt diplomer for at have gennemført programmet, som bl.a. har budt på summer camp og 16 obligatoriske seminarer.

IB

Stenhus Gymnasium & HF i Holbæk kan nu officielt kalde sig internationalt gymnasium med IB-uddannelse. Gymnasiet har efter to års venten fået den endelige godkendelse fra organisationen bag IB-uddannelsen, International Baccalaureate (IB), skriver avisen Nordvestnyt 19. januar. ”Nu glæder vi os til at komme i gang med det virkelige arbejde; at undervise og uddanne unge mennesker til i endnu højere grad at være aktive medspillere i det internationale samfund, som vi også er en del af, ” siger rektor Per Farbøl i en pressemeddelelse.

Papir

Stadig mere materiale i undervisningen kan kun læses på en skærm, skriver Politiken 17. januar. Samtidig foretrækker 83. pct. af de 18-29-årige ifølge en ny undersøgelse at læse længere tekster på tryk fremfor på skærmen. Kommunikationsrådgiver Kresten Bjerg siger på den baggrund til avisen: ” Der eksisterer en myte om, at de unge digitalt indfødte foretrækker at læse digitalt, fordi de er vokset op med det. Jeg tager undersøgelsen som udtryk for, at hjernen har lettere ved at koncentrere sig om informationer på papir, hvilket også andre undersøgelse har vist”.

Rektor

Slagelse Gymnasium får 1. marts ny rektor, skriver Sjællandske 14. januar. Lotte Büchert er dog ikke det eneste nye fra Slagelse. Som et af kun to gymnasier har gymnasiet fået lov til at udbyde idræt på A-niveau, og det glæder den nye rektor: ” Det er rigtig spændende at skulle være ”forsøgskaniner”, når vi selv skal være med til at forme, hvordan det skal foregå, ” siger Lotte Büchert til avisen.