Uddannelsesredaktør: Unge vil have den rene vare

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Institutionerne skal gøre det, de er bedst til. Erhvervsskoler skal lære de unge et fag og almene gymnasier skal klæde unge på til videregående uddannelse. Det er, hvad de unge forventer, lyder det fra Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang. Han ser ikke behov for ny reform af uddannelserne.

Uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang, Politiken, har det seneste års tid været på journalistisk efteruddannelse på Constructive Institute i Århus, der, som navnet antyder, vil udbrede kendskabet til konstruktiv journalistik.

Krystalkuglekiggeri er ikke pensum på efteruddannelsen. Men på spørgsmålet om, hvordan han tror, ungdomsuddannelsessystemet vil se ud i 2030 – i sin mest ”konstruktive” eller ønskværdige form, har han alligevel et par bud.

– Jeg tror, det til den tid, er blevet klart for dem, der arbejder med de unges uddannelse, at det handler om at få skabt en god kultur omkring de unge frem for at have fokus på en bestemt struktur. Det, jeg oplever som uddannelsesredaktør, når jeg møder både gymnasieelever og unge på erhvervsuddannelserne, er, at de efterspørger institutioner, som ved, hvad de vil, og som har en kultur, hvor de oplever, at man virkelig vil dem noget, siger Jacob Fuglsang.

Lokal bevægelse

Det uddannelsesredaktøren taler om, er bl.a. stærke erhvervsuddannelsesinstitutioner og stærke almene gymnasier. I en tid, hvor nationale reformer og regelændringer på regelændringer sætter deres præg på uddannelserne, kunne Jacob Fuglsang derfor godt tænke sig, at institutionerne fik arbejdsro til at gøre netop dette – udvikle uddannelserne lokalt.

– Men jeg oplever da også en opløftende bevægelse fra neden blandt rektorer, ledere og undervisere på ungdomsuddannelserne, hvor man siger, at vi er nødt til at skabe vores egne stærke institutioner og vores egen stærke kultur, for vi bliver ikke altid hjulpet af de overordnede strukturer, siger han.

Ind til kernen

Derfor er det heller ikke en ny stor reform, samling eller blanding af ungdomsuddannelserne, han ser i krystalkuglen.

– Det bliver vigtigt at besinde sig på, hvad det er, uddannelserne skal. Jeg tror, gymnasiet skal blive endnu skarpere på, at man ikke skal lave forlænget skolegang efter grundskolen, men forberedende uddannelse til videregående uddannelser. Tilsvarende skal erhvervsuddannelser blive meget skarpere på, at man ikke – som det sker for tiden – sælger sig som trædesten til videregående uddannelser. Man skal stå ved det, man er – nemlig erhvervsuddannelser, hvor unge i løbet af en overskuelig årrække kommer ud og bruger det, de har lært i praksis, siger Jacob Fuglsang. Han understreger, at erhvervsuddannelser skal betone, at man vil give de unge den faglige stolthed over håndens arbejde tilbage.

Ingen falske forudsætninger

Det med at blande de unge noget mere, inden deres veje skilles i en faglig eller mere boglig retning, er redaktøren ikke meget for.

– Jeg tror meget på identitet, kultur og på, at man som elev på en institution skal mærke, hvad det er, man går ind til, siger Jacob Fuglsang, der i forlængelse heraf mener, at nogle unge i dag lokkes ind på uddannelsesinstitutioner under falske forudsætninger og derfor ikke rigtigt kan finde ud af, hvad institutionerne vil have dem til at gøre. Til dem, der måtte mene, at de unge kan have svært ved at træffe et kvalificeret valg af ungdomsuddannelse – netop fordi de er så unge, siger han lidt skarpt:

– Vi er selv med til at gøre dem umodne ved ikke at forvente en modenhed af dem.

Udskoling ændrer sig

Til gengæld kan han godt se for sig, at der sker noget med holdinddelingen i udskolingen. Jacob Fuglsang peger på, at man skal blive bedre til at introducere eleverne i grundskolen til hele håndværksdelen.

– Sat på spidsen er det jo lidt af et mirakel, at der overhovedet er én eneste, der finder frem til en erhvervsuddannelse i dag, siger han.

Gode kompetencer

Når det gælder at klæde de unge på med de rigtige kompetencer, er han fortrøstningsfuld om fremtiden.

– Hvis du tager generationen af unge, der kommer ud af gymnasiet nu, så er de meget bedre stillet end min egen generation. De bedste af disse unge er afsindigt dygtige og både fagligt og socialt godt kvalificerede. Sprogligt har de også rykket sig. Det er rigtigt, at vi har en krise med sprog som f.eks. fransk og spansk, men når det gælder dansk og engelsk er de afsindigt stærke, siger Jacob Fuglsang, der kun rejser et enkelt lille advarselsflag:

– Jeg kan godt være en smule bekymret for, at niveauet i matematik risikerer at falde, når man med gymnasiereformen vil have, at en større del af de unge skal have matematik på B-niveau. Det kan mange måske have svært ved. Men igen; stærke institutioner er også stærke på deres kompetenceprofiler, siger Jacob Fuglsang.

Foto: Rune Pedersen/Politiken

/fgb