Uddannelse er godt – mere uddannelse er bedre

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Ny rapport fra Rockwoolfonden hamrer en pæl igennem myten om, at danskerne er overuddannede. Rapporten viser også, at de, der har fået høje karakterer ved studentereksamen, klarer sig relativt godt – også selv om de ikke tager en videregående uddannelse.

Det gamle moraliserende mundheld ”Forbrydelse betaler sig ikke” kan meget passende suppleres af et nyt og mere positivt budskab til landets unge mennesker – nemlig ”Uddannelse betaler sig”.

Og det gør det både for den enkelte, der vælger at sætte sig på skolebænken og for samfundet som helhed.

I en ny rapport fra Rockwoolfonden dokumenterer en stribe fremtrædende økonomer, at danskerne på ingen måde er overuddannede, og at det er sund fornuft at investere i uddannelse.

Rapporten fastslår, at det danske bruttonationalprodukt vil vokse med en mia. kr. om året, hvis bare 10.000 ufaglærte tog en uddannelse, som svarer til den befolkningen har i gennemsnit.

God studentereksamen åbner døre

Generelt stiger lønnen med uddannelsesniveauet. Dels fordi den månedlige løncheck er større, dels fordi veluddannede hyppigere er i beskæftigelse end folk med lavere eller ingen uddannelse. Det betyder også, at statens indtægter i form er skatter vokser, jo mere veluddannet befolkningen er, og at udgifterne til overførselsindkomster tilsvarende falder.

Særligt positivt for gymnasierne er det, at rapporten fastslår, at en god studentereksamen på mange måder er billet til en god fremtid. De der har sikret sig høje studentereksamenskarakterer klarer sig nemlig relativt godt – også uden en videregående uddannelse, hedder det bl.a. i rapporten.

Men mulighederne for at sikre sig den gode eksamen er desværre ikke ligeligt fordelt, og Rockwool Fondens forskningschef, Jan Rose Skaksen illustrerer, hvor svært det er at bryde den sociale arv, ved at sætte tal på hvor meget forældrenes uddannelsesniveau betyder for gymnasieelevernes egne præstationer:

– Det er tre karakterer værd at have forældre med en lang videregående uddannelse, konstaterer Jan Rose Skaksen nøgternt.

Overuddannelse er ikke et problem

Andelen af unge, der tager en lang videregående uddannelse er steget eksplosivt fra syv pct. i 2000 til 15 pct. i 2016, og tallet ventes ifølge den økonomiske DREAM-model at stige til yderligere, således at 29 pct. af de 40-årige i 2045 vil være indehavere af en lang videregående uddannelse.

Igennem de senere år har der sneget sig en diskurs ind i den politiske debat, som handler om, at danskerne skulle være overuddannede og at der derfor er dårlig økonomi i at hæve befolkningens uddannelsesniveau, men det afviser tidligere overvismand Torben M. Andersen, der er en af forfatterne bag rapporten:

– Sådan forholder det sig ikke. Det kan fortsat betale sig at øge niveauet, siger Torben M. Andersen.

Ca. 30 pct. af danskerne er i dag ansat på et niveau, der er lavere end det, deres uddannelse kvalificerer til. Det kan lyde voldsomt, men ifølge rapporten er det ikke nødvendigvis et problem. Der er nemlig ikke noget, der tyder på, at den enkelte taber nævneværdigt på det rent økonomisk.

Ofte formår de overuddannede at være så produktive, at de opnår næsten samme løn, som hvis de havde fået job som det, deres uddannelse reelt kvalificerer dem til.

Læs rapporten

/biv

Uddannelsesudgifter

De offentlige udgifter til uddannelse i Danmark beløber sig til 6,1 pct. af BNP.

Det er nok til at bringe os ind på en tredjeplads i OECD sammenhæng kun overgået af Costa Rica og Norge.

Kilde: Rockwool Fondens rapport:  Afkast af uddannelse