Uddannelse betaler sig

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

OECD’s spritnye rapport om uddannelse i medlemslandene hamrer endnu engang fast med syvtommers søm, at uddannelse betaler sig. Det giver bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, højere løn og som en afledt sideeffekt lider veluddannede mennesker sjældnere af depressioner end deres jævnaldrende.

I de seneste ti år er unge i OECD landene blevet væsentligt bedre uddannet, og de gode fremtidsudsigter for unge med en videregående uddannelse i rygsækken signalerer, at de unges jobmuligheder ikke bliver mindre i takt med, at uddannelsesniveauet er vokset. Snarere tværtimod.

– OECD rapporten banker en tyk pæl igennem myten om, at man kan blive for overuddannet, og på den måde bekræfter den sådan set dét, vi hele tiden har sagt, konstaterer Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen tilfreds.

At de unge er mere interesseret i boglige uddannelser end i faglige er ikke særskilt for Danmark. Den nye OECD rapport – Education at a Glance 2017 – viser, at 37 pct. af de 15-19 årige i OECD landene er indskrevet på en gymnasial uddannelse – sammenlignet med bare 25 pct. af samme aldersgruppe på de faglige uddannelser.

Får gode færdigheder

Og det er måske ikke så mærkeligt, for uanset hvad man studerer, så hjælper de videregående uddannelser nemlig de unge med at udvikle en bred vifte af viden, færdigheder og holdninger, der er uundværlige, når de skal navigere – ikke blot igennem arbejdsmarkedet, men også gennem livet som sådan.

Gode færdigheder i kritisk tænkning og problemløsning, samt sociale færdigheder, kulturel bevidsthed og evnen til at teamwork’e og kommunikere er grundlæggende færdigheder, der sikrer, at mennesker inkluderes og engagerer sig aktivt i samfundet fastslår rapporten.

– Og det er netop de ting, vi lærer dem i gymnasiet, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Federe løn og bedre helbred

Bygger de unge oven på deres gymnasiale uddannelse med en videregående uddannelse, er der en kontant bonus at hente. Voksne med en videregående uddannelse bag sig er ti gange så hyppigt i arbejde og tjener 56 pct. mere end den gennemsnitlige voksne, der kun har en gymnasial ungdomsuddannelse bag sig.

De veluddannede er også de første til at rejse sig efter en økonomisk nedtur, og de er nu beskæftiget i samme omfang som før finanskrisen, mens de, der ikke fik studenterhuen endnu halter efter.

Som en ekstra bonus smitter uddannelsesniveauet også af på helbredet. Voksne med en videregående uddannelse lider også sjældnere af depression end deres dårligere uddannede jævnaldrende fastslår rapporten.

Naturvidenskab fører ikke automatisk til job

Rapporten viser også, at de danske unge ikke adskiller sig væsentligt fra deres jævnaldrende i OECD-landene, når de fravælger de naturvidenskabelige fag.

Næsten hver fjerde af de unge i OECD-landene vælger at læse business, administration og jura, når de begynder på en videregående uddannelse. Mens uddannelser inden for videnskab, teknologi, ingeniør og matematik er mindre populære.

Kun 16 pct. af de unge i starter på en uddannelse som ingeniør, i byggebranchen eller i industrien, og bare seks pct. kaster sig over en videreuddannelse inden for de naturvidenskabelige fag eller matematik eller statistik.

Informations- og kommunikationsteknologi tiltrækker bare fem pct. af de nye studerende til trods for, at det er her, der er flest job at få.

Mange OECD-lande har – ligesom Danmark – forsøgt at uddanne flere inden for naturvidenskab, men ifølge OECD-rapporten er det ikke en ubetinget succes.

Faktisk viser rapporten, at unge med en videregående uddannelse inden for naturvidenskab, statistik og matematik har nogenlunde lige så svært ved at finde arbejde som folk med eksamensbeviser fra de kunstneriske fag og humaniora.

Frafald er et alvorligt problem

OECD rapporten peger også på, at en fjerdedel af de unge, der begynder på en ungdomsuddannelse ikke har afsluttet den to år efter, at de egentligt skulle være færdige, og af dem er fire ud af fem ikke i gang med eller har afsluttet en anden ungdomsuddannelse.

Det er et alvorligt tab, fastslår rapporten – ikke mindst set i forhold til disse unges tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arbejdsløshedsraten for 25-34-årige i OECD landene er næsten dobbelt så høj for dem, der ikke gennemførte en gymnasial ungdomsuddannelse, som for dem, der gjorde. Det gælder også i Danmark.

Desværre for de danske unge ligger Danmark over gennemsnittet i OECD, når det gælder antallet af 25-34-årige, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse.

– Det er katastrofalt for samfundet, at så mange unge bliver tabt på gulvet, understreger Anne-Birgitte Rasmussen. Og hun frygter, at tallet vil stige som følge af de fortsatte besparelser på gymnasierne.

– Når vi skal spare to pct. hvert eneste år frem til 2021, som der er lagt op til i finanslovsforslaget, bliver det endnu sværere for os at holde hånden under alle elever og sikre, at de kommer i gennem gymnasiet og på den måde står bedre rustet til et fremtidigt arbejdsmarked, påpeger Anne-Birgitte Rasmussen.

/biv


OECD – Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling består af 35 lande.

Organisationen blev dannet i 1960 af 18 europæiske lande plus USA og Canada. Idag er  en række store udviklingsøkonomier som f.eks. Mexico, Chile, og Tyrkiet også på medlemslisten.

OECD udgiver en stribe økonomiske rapporter blandt andet Education at a Glance.