Stina Vrang Elias: Forskellige fagligheder fortjener respekt

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Fremtidens ungdomsuddannelsessystem skal give de unge en dybere forståelse for de uddannelser og tilhørende fagligheder, som de skal vælge imellem, mener adm. direktør Stina Vrang Elias, Tænketanken DEA.

Det er på ingen måde nemt for de unge fra grundskolen at vælge ungdomsuddannelse.

Hvis adm. direktør Stina Vrang Elias fra Tænketanken DEA derfor skulle gøre noget godt for disse unge, ville det være at designe et system, hvor man var samlet i en periode, for så senere at træffe endelig beslutning om, hvorvidt man skulle gå i en erhvervsfaglig eller gymnasial retning.

Et system, som kunne gælde i 2030, kunne være, at unge efter grundskolens 8. klasse begyndte i en ”campuslignende konstruktion” og først derefter valgte en af tre veje;

  • et erhvervsfagligt hovedforløb, målrettet at blive faglært
  • et professions- og erhvervsorienteret hovedforløb, målrettet erhvervsakademier og professionshøjskoler eller
  • et fagteoretisk hovedforløb, målrettet universiteterne.

Stina Vrang Elias vil hermed væk fra, at børn i folkeskolen i princippet skal vælge, om de vil være student eller lærling – inden de overhovedet får snuset til konsekvenserne af valget.

– Jeg ville lave et system, hvor man havde noget mere tid sammen for at få noget godt ud af det her valg. Og så skal det foregå på en måde, så de unge får en almendannelse, som både er teoretisk, praktisk og social, siger hun.

Respekt for forskelligheder

I dag er det boglige løbet med prestigen og har efterladt det praktiske på bagperronen, mener Stina Vrang Elias. Hun pointerer, at vi alle skal blive bedre til at respektere, at man kan være dygtig til noget forskelligt:

– F.eks. er min mand professor, men han har også arbejdet som sejlmager. Og jeg har stor respekt for, at han på den måde kan sy – det kan jeg ikke. Jeg har også en bror, der er kok. Og det med at have respekt for andre menneskers faglighed er afsindigt vigtigt. Det skal de unge være sammen med andre unge om at føle og mærke, siger Stina Vrang Elias, der selv er uddannet i offentlig forvaltning på RUC.

Tilbage til dagens virkelighed

Stina Vrang Elias er dog på ingen måde låst fast på valget af model – og hun vil i virkeligheden hellere diskutere, hvordan man f.eks. her og nu får en mere praksisorienteret udskoling.

– Jeg synes, der er behov for at arbejde målrettet med udskolingen. I Finland, hvor man har en større søgning til erhvervsuddannelser, har man også en helt anden praksisorienteret grundskole, hvor man samarbejder med erhvervsskoler, siger hun.

Lande som Schweitz, Østrig og Tyskland har også flere unge, der går en erhvervsfaglig vej. Men det er ifølge Stina Vrang Elias politisk bestemt, fordi de unge sorteres i en boglig og ikke-boglig retning, og det er ”ikke en vej, vi skal gå i Danmark”.

– Men en af grundene til, at mange unge herhjemme vælger en gymnasial uddannelse, er, at den ligner det, de kommer fra. Det med at tage hen på en erhvervsskole er sådan noget fremmedartet noget. Hvis vi nu får det praksisorienterede masseret ind i udskolingen, vil denne vej måske ikke være så svær at gå for nogle. Pointen er, at mere praksisrettet udskoling også vil komme mange af dem, som ender med at vælge gymnasiet, til gavn. Det vil styrke almendannelsen og evnen til at omsætte teori til praksis senere i livet, siger hun.

Hvem skal bygge huse og reparere biler?

Stina Vrang Elias peger på, at det har konsekvenser, hvis ikke flere unge bliver gjort interesserede i at lære et ”klassisk eller teknologisk håndværk”.

– Det er et problem for dig og mig, hvis vi ikke kan få skiftet vandlåsen, bygget udestuen eller repareret bilen. Og det er et samfundsmæssigt problem, hvis vi ikke har respekt for nogen, der laver noget andet end os selv. Så lad os kigge på disse udfordringer, og hvad ungdomsuddannelserne skal kunne, både i forhold til arbejdsmarkedet og videregående uddannelse, i stedet for at springe til indretningen af systemet lige med det samme, siger hun.

Fremtiden er stadig faglig

Når Stina Vrang Elias skal give et bud på de kompetencer, som vil blive efterspurgt i 2030, handler det også om faglighed.

– Jeg er overbevist om, at man også i fremtiden skal være endnu dygtigere fagligt – uanset, hvad ens faglighed er. Og så er der alt det, der træner vores selvstændighed, kritiske tænkning og evne til empati – alt det, som maskinerne ikke kan. Jeg tror ikke, at maskiner vil overtage al tømrerens, juristens eller lægens arbejde. Den digitale æra, vi går ind i, vil stjæle noget af det hele. Men det at træne det ”menneskelige” af mennesket i en stærk faglighed bliver vigtigt. Og det har hverken gymnasiet eller erhvervsskolen patent på. Det er noget, alle skal øve sig på, siger hun.

Foto: DEA

/fgb