Stærkt hold med idræt B

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Næsten et helt fodboldhold – 20 gymnasier kan nu udbyde en studieretning med idræt B.

Tilbage i april skrev 92 gymnasier til undervisningsminister Merete Riisager (LA) om muligheden for at lave en studieretning på stx med idræt på B-niveau. En mulighed, som var forsvundet med den nye gymnasiereform og i dag er forbeholdt htx. Gymnasierne stod uforstående overfor, hvorfor de med gode idrætsfaciliteter og ekspertisen på området skulle afskæres fra at udbyde disse studieretninger.

Holdet

Nu har 20 af dem imidlertid fået lov til at udbyde en sådan retning. Det er:

I Region Hovedstaden: Albertslund Gymnasium (NEXT), Campus Bornholm, Falkonergården Gymnasium & HF, Herlev Gymnasium & HF, Gammel Hellerup Gymnasium.

I Region Midtjylland: Holstebro Gymnasium & HF, Ikast Brande Gymnasium, Langkaer Gymnasium og Risskov Gymnasium.

I Region Nordjylland: Dronninglund Gymnasium og Thisted Gymnasium & HF.

I Region Sjælland: Greve Gymnasium, Maribo Gymnasium, Næstved Gymnasium & HF og Stenhus Gymnasium.

I Region Syddanmark: Alssundgymnasiet Sønderborg, Esbjerg Gymnasium, Faaborg Gymnasium, Midtfyns Gymnasium og Mulernes Legatskole.

De almene gymnasier kan stadig udbyde idræt C, og man kan fortsat udbyde idræt B som valgfag.

Udover de nævnte 20 gymnasier er yderligere to gymnasier blevet godkendte til at udbyde studieretninger med andre fag end idræt B.

/fgb

Læs mere på uvm.dk