Når SRP er naturvidenskabelig

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

På Støvring Gymnasium kommer mange elevers interesse for naturvidenskab til udtryk i studieretningsprojektet. Vejledningen af eleverne er sat på skemaet med stor systematik.

Vi tæller ned til jul. Men for landets 3. g’ere betyder nedtællingen også, at studieretningsprojektet (SRP) skal i hus, inden julefreden kan sænke sig

På de fleste gymnasier med stx – 84 pct. ifølge EVA – placerer man SRP-skrivedagene i én samlet periode, hvor man på resten deler skrivedagene op i to eller flere perioder.

Støvring Gymnasium er et af de gymnasier, hvor perioden er samlet i 14 intensive dage op til jul. Gymnasiet ligger i en undersøgelse fra 2015 nummer fem blandt almene gymnasier i Danmark, hvad angår andelen af elever, der læser videre i en naturvidenskabelig eller teknisk retning. Og det er noget, som ifølge uddannelsesleder Rune Wisbech Carstensen kan aflæses i SRP.

Oprustning

Alene inden for skolens to naturvidenskabelige retninger og med fag som biologi, fysik og kemi skriver 82 pct. af de 190 elever SRP. Hvis man ser på alle studieretningerne – inkl. matematik – er det 49 pct.

Rune Wisbech Carstensen forklarer, at når elevernes interesse for de naturvidenskabelige fag ligger så højt, er det ikke tilfældigt. Skolen har gennem en årrække haft mange tilbud inden for området til både grundskoleelever og egne elever. Og så gør gymnasiet også en dyd ud af at besøge universiteter.

– Vi har egentlig kun oprustet på den front. Og så har vi nogle naturvidenskabelige lærere, der virkelig løfter opgaven, siger han.

Fra spiseforstyrrelser til reaktionskinetik

Kigger man 3.g’erne over skuldrene, mens de skriver SRP, vil man ifølge uddannelseslederen opdage, at det er emner som f.eks. gensplejsning, spiseforstyrrelser, medicinalkemi og noget så eksotisk som reaktionskinetik, der interesserer de måske kommende læger, biologer og ingeniører.

Rune Wisbech Carstensen er da også tilfreds med niveauet af de unges arbejde.

– Jeg har selv haft biologi og kemi i en årrække og været censor på SRP’erne, og jeg oplever generelt, at eleverne gør det rigtigt godt, siger han og supplerer:

– Vi har en praktisk vinkel på stort set alle vores studieretningsprojekter i naturvidenskab – altså hvis det kan lade sig gøre, laver vi forsøg, og vi sender dem også på universitetet for at lave forsøg. F.eks. så de kan undersøge et medikament i noget apparatur, som vi jo slet ikke har råd til at have her på skolen. På den måde får eleverne snuset til det at være studerende på sådan et sted, siger han.

System i vejledningen

11 pct. af skolerne har ifølge EVAs undersøgelse fra 2015 ikke faste retningslinjer for, hvordan man vejleder 3 g.’erne i SRP. Det har man på Støvring Gymnasium. Her er der bl.a. skemalagt to såkaldte vejledningssessioner, hvor lærerne i de to fag, der skal skrives opgave i, mødes med eleven.

– Det sker, før der overhovedet laves en opgaveformulering, og det er noget med, at man taler sig ind på det at lave en opgaveformulering – hvad er det for et område, man skal kigge på og hvordan kan man se opgaven udfoldet og den slags ting. Det handler om, at eleven og vejledere bliver enige om vinklen, så eleven er klar på den opgaveformulering, som kommer, siger han.

Øvelsen går også ud på at sikre samspillet mellem de to fag. Men her slutter vejledningen af eleverne ikke. For når skriveperioden går i gang, er der også vejledning på skemaet.

– På den måde holder vi lidt hånd i hanke med, at de kommer godt i gang. Og så handler det i øvrigt om at støtte både den svagere elevs behov og den stærkere elevs behov, siger Rune Wisbech Carstensen.

Eleverne afleverer deres opgave 21. december. De udgør samtidig næstsidste årgang med SRP i sin nuværende form. Når 1.g’erne, der er første årgang med den nye gymnasiereform, skal skrive SRP om to år bliver det en opgave med mere metodeforståelse samt en tilhørende mundtlig eksamen.

/fgb

Foto: 3 g’er Emil Rørbæk, Støvring Gymnasium i gang i fysiklokalet i forbindelse med sit studieretningsprojekt. Uddannelsesleder Rune Wisbech Carstensen står klar med gode råd. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset


Tip om god vejledning

Evalueringsinstituttet EVA har peget på fire ting, som er vigtige at være opmærksom på, når man vejleder eleverne i forbindelse med SRP.

  1. Det er lettere for eleverne, hvis de ikke selv skal opsøge vejledning. Vejlederen skal komme eleven i møde.
  2. Eleverne – specielt de mindre fagligt stærke – kan godt lide, når vejlederen styrer vejledningen.
  3. Elever fra ikkeuddannelsesvante hjem har brug for ekstra støtte i form af løbende opmærksomhed, opmuntring og procesvejledning fra vejlederen.
  4. En del elever har oplevet, at vejledningen ikke forbereder dem på at skulle kombinere to fag. Det er derfor vigtigt at have fokus på dette i vejledningen.

Læs EVA’s undersøgelse Studieretningsprojektet i gymnasiet”, 2015, EVA.