Rektorer føler politikerne begrænser deres ledelsesret

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Regeringen ånder skoleledere i nakken med voksende detailstyring og dokumentationskrav, som indskrænker den enkelte skole og skoleleders ret til og mulighed for at træffe lokale beslutninger.

Regler, dokumentationskrav og detailstyring begrænser i stigende grad ledelsesrummet på uddannelsesinstitutionerne. Det viser en rundspørge blandt rektorer og bestyrelsesformænd på alle landets ungdoms- og voksenuddannelser, foretaget af tænketanken DEA og analysebureauet Pluss Leadership.

Det såkaldte Bestyrelsesbarometer 2017 viser, at andelen af rektorer og bestyrelsesformænd, der mener, at de slet ikke eller i mindre grad har et passende ledelsesrum, er steget markant siden den forrige undersøgelse i 2013. Dengang var det 35 pct., der mente, at det var tilfældet. I den nye undersøgelse er det tal steget til 42 pct.

Udhuling af selveje

Undersøgelsen er med andre ord et klart signal om, at rektorer og bestyrelsesformænd oplever, at hverdagen ude på de enkelte gymnasier i alt for høj grad detailstyres fra Slotsholmen, og at uddannelsesinstitutionernes reelle selveje gradvist udhules.

– Vi står i en situation, hvor rektorerne på de enkelte gymnasier bliver draget til ansvar for stadigt flere beslutninger, som de ikke selv har truffet, og som de ikke har mulighed for at ændre. Hvorimod de politikere, der har fastsat reglerne, kan unddrage sig ansvar ved at henvise til selvstyret. Der er helt urimeligt, siger Danske Gymnasiers formand Anne-Birgitte Rasmussen.

Mange dokumentationskrav

Som eksempel på, hvordan regeringen ånder skolelederne i nakken, nævner hun de mange indberetninger og dokumentationskrav især på økonomistyringsområdet, der har været en følge af politiske beslutninger om eksempelvis klasseloft, investeringsrammer, KPI’er om anvendelse af lærernes arbejdstid og senest dokumentation for kompetenceudviklingsindsatsen til implementering af gymnasiereformen.

Et andet eksempel er retningslinjer for resultatkontrakter, som skulle være bestyrelsernes strategiske værktøj til at udvikle gymnasierne. Bemyndigelsen for bestyrelsesformændene er så stram, at der ikke er meget råderum at navigere i, når der opstår nye presserende dagsordener og opgaver, som skal løses.

– Det kan være en kamp for den enkelte skoles ledelse at bevare det fornødne manøvrererum, når vi bliver pålagt så mange regler og krav, at der reelt er meget lidt ledelsesrum tilbage til den enkelte skoleleder, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Positivt med ledelseskommission

På den baggrund er det opmuntrende, at innovationsminister Sofie Løhde (V), som led i sammenhængsreformen har nedsat ledelseskommissionen, der bl.a. ser på institutionsledernes ledelsesrum.

– Vi har gode drøftelser i følgegruppen for ledelseskommissionen, siger Anne-Birgitte Rasmussen, der også ser positivt på innovationsministerens plan om afbureaukratisering, der blev præsenteret af Finansministeriet tidligere på ugen.

Tanken er, at man på den måde kan skaffe mere tid til kerneopgaven, bedre velfærd på tværs af sektorer, fokus på teknologi og bedre ledelse.

– Vi hilser regeringens intentioner om afbureaukratisering velkommen, og jo før det kommer i gang, jo bedre, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Ingen gensidighed

Næsten to tredjedele af de 436 rektorer og bestyrelsesformænd har besvaret spørgsmålene i Bestyrelsesbarometer 2017, og en hel del af dem peger på, at de mange – og skiftende – reformer som uddannelsessektoren har været igennem siden 2001 kombineret med gentagende krav om besparelser, er truffet hen over hovedet på sektoren.

Der har ikke været nogen form for gensidighed i samspillet mellem Undervisningsministeriet og uddannelsessektoren, og dialogen mellem parterne har været fraværende. Det er en af forklaringerne på den voksende kritik, som kommer til udtryk i rektorer og bestyrelsesmedlemmers svar på Bestyrelsesbarometer 2017, vurderer folkene bag rundspørgen.

/biv