Regeringens sprogstrategi møder hård kritik

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

“Uforpligtende” og “overfladisk” var nogle af de ord, som på en høring blev hæftet på regeringens nye “Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet”.

Regeringens sprogstrategi blev mødt med massiv kritik fra deltagerne ved en høring om styrkelse af fremmedsprog den 5. december på Christiansborg.

– Det er en ommer, fastslog Annette Nordstrøm, der er formand for  Gymnasieskolernes Lærerforening, som sammen med Dansk Industri havde arrangeret høringen.

Andre af deltagerne formulerede det noget blødere, men overordnet set var der ingen tvivl om, at de, der beskæftiger sig professionelt med at lære nationens unge fremmedsprog, havde forventet sig noget mere.

Et nationalt center for fremmedsprog til 99 mio. kr. og en henstilling til kommunerne om at udarbejde lokale strategier, som kan styrke fremmedsprogene på de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner, gør det ikke alene, og flere af de fremmødte beklagede, at regeringens indsats for at fremme sprogfagene ikke er på linje med den saltvandsindsprøjning, som for nogle år siden gav naturfagene et boost.

Kommuner skal handle

Flere af oplægsholderne hæftede sig ved, at strategien indeholder meget få konkrete tiltag, og at der for det meste er tale om opfordringer til forskellige aktører om at stramme op – for eksempel ved at tilbyde franskundervisning i folkeskolen i flere af landets kommuner.

Underdirektør Charlotte Rønhof, Dansk Industri, var en af dem, der ikke mente, at det var tilstrækkeligt at appellere til de gode viljer.

– Man skal agere på det ude i kommunerne, hvis det skal ændre noget, og det er strategien ingen garanti for, sagde hun.

Ivar Ørnby, uddannelsesdirektør på KNord bakkede op.

– Vi samarbejder allerede med rigtig mange grundskoler om at styrke sprogundervisningen, men de har mange andre krav, de også skal leve op til om f.eks. at tone undervisningen mod naturfagene og de praktiske fag eller indføre mere bevægelse i undervisningen. De timer, der er afsat til “åben skole” er ret få, og de kan nu engang ikke bruges to gange, konstaterede han.

Mangel på fransklærere

Rønhof frygter, at der kommer til at mangle penge til at finansiere strategiens forslag til sproglige opgraderinger, og pegede på, at det i sidste ende kan få økonomiske konsekvenser for de danske virksomheder, hvis ikke der uddannes tilstrækkeligt med unge, der taler andre fremmedsprog end engelsk:

– De sproglige kompetencer er helt afgørende for Danmark som handelsnation, fastslog hun.

Den bemærkning fik Lone Eibye Mikkelsen, rektor på Aarhus Katedralskole til at kræve, at DI tager et medansvar.

– 46 procent af fransklærerene er over 60 år idag. De står foran pensionen, men der uddannes kun 5-7 nye kandidater i fransk om året fra universiteterne. Skal den udvikling vendes, er der behov for at gøre det attraktivt for unge at vælge sprog i gymnasiet. Derfor har vi brug for, at aktører som Dansk Industri og andre fortæller de unge, at der er brug for folk i erhvervslivet, som kan tale fremmedsprog,” understregede hun.

Ivar Ørnby anførte, at man også burde åbne mulighed for, at flere gymnasieelever kan tage sprogundervisning på B-niveau

– Sprogkompetencer handler ikke kun om at lære et sprog, men også om at lære hvordan man lærer sprog, og det er i sig selv en vigtig kompetence, understregede han.

Praktisk erfaring vigtig

Ivar Ørnby understregede også nødvendigheden af at give professionshøjskolerne indflydelse på det nationale center for fremmedsprog for at sikre, at den forskning, som bedrives på centret, forankres i den praktiske virkelighed ude på folkeskoler og gymnasier.

Og det vandt genklang hos afdelingsdikretøren for Fremmedsspråkssenteret, der er den norske pendant til det nationale center for fremmedsprog, som regeringen nu vil oprette herhjemme.

Steinar Nybøle fortalte de forsamlede tilhørere i fællessalen på Christiansborg, at det norske center faktisk fik forskningsforbud i begyndelsen – simpelthen for at tvinge det til at arbejde med konkrete forhold ude på skolerne.

Fem år er hurtig gået

I Norge har man allerede flere års erfaringer med at styrke sprogfagene, og Steinar Nybøle lagde ikke skjul på, at han ikke var synderlig imponeret af den danske sprogstrategi.

Han pegede på, at den har et meget kort tidsperspektiv.

– Der er foreløbig kun tale om en fem-årig indsats. Men når det gælder sprogundervisning, så eksisterer der ingen “quick-fixes”, og det gør mig lidt bekymret, sagde han.

Nybøle understregede, at det koster penge at sikre god efteruddannelse til sproglærere, og han fortalte, at man i Norge skal have en 5-årig masteruddannelse for at kunne blive lærer.

Og endelig kritiserede han erhvervslivet for hele tiden at skrige på sprogkyndige, når de alligevel ikke vil ansætte nogle af de mange, der afslutter en videregående uddannelse inden for sprog, fordi de alligevel ikke har de rigtige kompetencer.

– Erhvervslivet må simpelthen blive bedre til at synliggøre sine reelle sprogbehov, pointerede han.

/biv

Se Danske Gymnasier pressemeddelelse om sprogstrategien.

Og vores tema om sprog.