Præstationskultur spænder ben for gymnasieelevers læring

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Eleverne er mere optaget af at fremstå kloge end af at lære noget, påpeger Center for Ungdomsforskning i ny bog. Danske Gymnasier støtter tanken om at neddrosle fokus på karakterer til fordel for feedback, men understreger at det er svært, når gymnasierne udsættes for vedvarende besparelser.

Jagten på høje karakterer har skabt en præstationskultur i det danske uddannelsessystem, der nu er så udbredt, at den decideret spænder ben for læringen.

Det fastslår Center for Ungdomsforskning (Cefu) i en ny undersøgelse, som bygger på interviews med lærere og elever på 13 udvalgte ungdomsuddannelser i hele landet – kombineret med en lang række forskningsresultater.

Forskerne bag undersøgelsen konkluderer, at præstationskulturen i kombination med den perfektionskultur, der hersker blandt de unge, skaber en giftig cocktail, som får eleverne til at udvikle strategier, så de fremstår mere engageret, end de egentlig er.

De googler sig til svar og siger det, de tror, lærerne forventer af dem, og de undlader at stille ”dumme” spørgsmål, der måske kunne sætte dem i stand til at forstå stoffet bedre.

Det massive fokus på karakterer virker også direkte demotiverende på mange elever, og får selv gennemsnitlige præstationer til at fremstå som forsmædelige fiaskoer, fremgår det af undersøgelsen.

Karakterer og feedback

Karakterne er dog ikke til at komme udenom, understreger Danske Gymnasiers formand, Birgitte Vedersø.

– Man kan ikke afskaffe karaktererne fuldstændigt, men det er rigtigt, at vi i øjeblikket oplever, at fokus på karakterer er blevet meget stort, og at det faktisk fjerner fokus fra læring, konstaterer Birgitte Vedersø, der også er rektor på Gefion Gymnasium, hvor man øjeblikket kører forsøg med klasser, hvor der uddeles færre karakterer end normalt.

Hun peger på, at karakterer er en nem og præcis måde for lærerne at sige noget om, hvor eleverne ligger fagligt, men at det skal kombineres med gode råd og vejledning.

– Eleverne får generelt et større udbytte af at få en uddybende feedback, der fortæller den enkelte, hvad de kan gøre bedre næste gang, og hvor de skal fokusere deres indsats, fremfor blot at få udstukket et tal, siger Birgitte Vedersø.

Problemet er bare, at en ordentlig feedback tager tid for lærerne at gennemføre, og tid bliver en stadigt mere knap ressource på gymnasierne.

– Med de årlige besparelser på to pct., som hele uddannelsessektoren er udsat for med det såkaldte omprioriteringsbidrag, ja så bliver der altså mindre – og ikke mere – tid til at give eleverne kvalificeret feedback”, siger Birgitte Vedersø.

Ny karakterskala

Center for Ungdomsforskning anbefaler, at der bliver udarbejdet en ny karakterskala, som dels består af flere karakterer, dels ikke i samme grad som den eksisterende understøtter en fejlfindingskultur.

Den nuværende skala, som officielt hedder ”Syv-trins skalaen” blev indført i skoleåret 2006/2007 og havde til formål at gøre det danske karaktersystem lettere sammenligneligt med den internationale ECTS-skala (der går fra A til F).

Birgitte Vedersø er ikke afvisende overfor at justere på Syv-trins skalaen, men vil afvente den kommission, der allerede er nedsat til at se nærmere på spørgsmålet.

– Jeg hører dog jævnligt fra lærere, der påpeger, at springet mellem karaktererne fire og syv, og mellem syv og ti er for stort, og hvis man skal justere på karakterskalaen, så giver det mening at lave flere midterkarakterer, siger hun.

Men hun mener også, at lærere og ledelser på det enkelte gymnasium kan bidrage til at minimere præstationskulturen.

– Vi kan gøre mere for at fortælle eleverne, at der er masser af uddannelser, hvor man kan komme ind uden at have topkarakterer, siger Birgitte Vedersø.

/biv

Foto: Hans Søndergård