I gymnasiet kan du tage en studentereksamen eller en toårig hf. Der er også nogle gymnasier, som har den internationale uddannelse IB (International Baccalaureate). Studentereksamen kaldes også stx – og gymnasiet, hvor du tager en stx, kaldes også for det almene gymnasium. Der findes to andre gymnasiale uddannelser – handelssgymnasiet hhx og det tekniske gymnasium htx – som foregår på erhvervsskolerne.

Stx

Stx er en almendannende og studieforberedende uddannelse. Det betyder, at du i løbet af de tre år, du går i gymnasiet, får et bredt kendskab til forskellige emner – for eksempel sprog, naturvidenskab og samfundsforhold – og at du bliver fagligt forberedt til at tage en videregående uddannelse.

Det tager tre år at tage en studentereksamen. Det første halve år et grundforløb, hvor du bliver introduceret til nogle af de centrale fag og arbejdsmetoder i gymnasiet. Du vil derfor møde helt nye fag som Almen Studieforberedelse (AT), Almen Sprogforståelse (AP) og Naturvidenskabeligt Grundforløb (NV). Fælles for de fag er, at de har en tværfaglig og mere metodisk tilgang til undervisning – og det er netop noget af det, der adskiller gymnasiet fra grundskolen.

Studieretningsgymnasiet
Fagene i gymnasiet er i dag grupperet i studieretninger. Du vælger studieretning, når du søger optagelse i gymnasiet. Hvis du finder ud af, at det ikke var den rigtige studieretning for dig, kan du vælge om, når du har taget grundforløbet.

En studieretning er en pakke af fag, typisk 2-3 fag, som har et fælles tema. Der findes fire grupper af studieretninger – de humanistisk-sproglige studieretninger, de samfundsfaglige, de naturvidenskabelige og de kunstneriske studieretninger. Inden for hver af disse grupper findes der et væld af forskellige studieretninger. Du kan se på gymnasiernes egne hjemmesider, hvilke studieretninger, de udbyder

Hvad kan jeg bruge en studentereksamen til?
Som udgangspunkt er en studentereksamen adgangsgivende til alle videregående uddannelser, som ikke har særlige optagelseskrav i form af fx optagelsesprøver. Med en stx kan du komme direkte ind på alle lange og mellemlange videregående uddannelser. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være krav om, at du i gymnasiet skal have haft bestemte fag på bestemte niveauer, for at komme ind på bestemte uddannelser. Det gælder særligt de sproglige og de naturvidenskabelige lange videregående uddannelser.

Hvis du allerede ved, hvad du vil efter gymnasiet, er det en god ide at vælge en studieretning, som giver dig direkte adgang til videregående udannelse – læs mere om adgangskrav og uddannelsesmuligheder på Uddannelsesguiden

Hf

Hf står for højere forberedelseseksamen. Det er en toårig gymnasial uddannelse, som du kan tage efter 10. klasse.

Hf har ikke studieretninger. Det er en valgfagsuddannelse, som består af en række obligatoriske fag og nogle valgfag. Hf er en almendannende og studieforberedende uddannelse, som betyder, at du får et bredt kendskab til forskellige emner – for eksempel sprog, naturvidenskab og samfundsforhold – og at du bliver fagligt forberedt til at tage en videregående uddannelse.

Vælg de relevante fag
Mange hf’ere bruger uddannelsen til at tage en mellemlang videregående uddannelse – men du kan i princippet også tage en lang videregående uddannelse. Hvis du allerede nu ved, hvad du vil bruge din hf-eksamen til, skal du være opmærksom på at vælge de rette valgfag på højt niveau. Særligt hvis du vil læse sprog eller naturfag på universitetet bagefter, kan der være særlige optagelseskrav – læs mere om adgangskrav og uddannelsesmuligheder på Uddannelsesguiden

International Baccalaureate (IB)

International Baccalaureate (IB) er en 2-årig international gymnasial uddannelse. Uddannelsen foregår på engelsk, og IB-elever er derfor typisk unge danskere, der har boet i udlandet og gået på international skole – eller udlændinge, der bor i Danmark. IB giver adgang til videregående uddannelser.