Nyskabelser i matematik skal følges til døren

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Uddannelseschef Brian Krog Christensen, Silkeborg Gymnasium, ser frem til at føre læreplanen for matematik ud i livet. Men det kræver et ledelsesmæssigt fokus, hvis de gode intentioner skal blive til noget.

Hos Danske Gymnasier har faget matematik længe haft en særlig bevågenhed. Forud for tilblivelsen af læreplanerne, fremhævede organisationen vigtigheden af, at man med de nye læreplaner skulle kunne se, hvad det er, man lægger vægt på i grundforløbet, hvordan man styrker overgangen fra grundskolen til gymnasiet og hvordan matematik rækker ud til andre fag.

Danskegymnasier.dk har på den baggrund spurgt uddannelseschef Brian Krog Christensen, Silkeborg Gymnasium, om det så også er blevet sådan. Han har fulgt arbejdet med udarbejdelsen af læreplanen og siger:

– Som det ser ud nu, synes jeg faktisk, at læreplanerne tager fat på det. Eksempelvis er det i introforløbet godt beskrevet, hvad man skal starte med, og der bliver lagt op til, at man tager højde for elevernes forudsætninger fra grundskolen, siger Brian Krog Christensen. Han mener også, at der er skabt grundlag for, at faget kan spille sammen med de andre fag.

Det nye i faget er desuden, at der er forskel på fagets identitet på de forskellige niveauer, og at man skal tone faget efter studieretningen.

At bygge bro

Men at realisere en læreplans intentioner om en bedre overgang fra grundskole til gymnasium kan være en svær nød at knække, erkender uddannelseschefen.

– Læreplanerne har i en del år været formuleret med en tydelig hensigt om at skabe sammenhæng og bygge bro mellem grundskole og gymnasium, men ikke desto mindre viser undersøgelser, herunder vores egne på Silkeborg Gymnasium, at netop matematik er det fag, hvor de fleste elever oplever den største udfordring ved overgangen, siger han. Derfor er det ifølge ham heller ikke uvæsentligt, at læreplanerne anviser nogle brugbare veje til at nå målene i læreplanen. Som eksempel peger han på, at man nu forsøger at beskrive nogle såkaldte faglige mindstekrav – altså krav til, hvad der skal til for at bestå.

– Men nu skal vi først i gang med det for at se, om det virker, siger han.

Implementering er afgørende

Et ord, som også har spillet en rolle gennem arbejdet med den nye gymnasiereform og det efterfølgende arbejde i matematikkommissionen, er ordet anvendelsesorientering.

Hvordan er det gået med det?

– Der står i læreplanen, at der skal være en vekselvirkning mellem faginterne og fageksterne problemstillinger, hvor matematikken skal bringes i anvendelse overfor fænomener i omverdenen. Det er rigtigt godt, og igen vil jeg sige, at det kommer an på implementeringen, pointerer Brian Krog Christensen.

Så skal de gode hensigter blive til noget, kræver det ifølge Brian Krog Christensen, at ledelserne på gymnasierne fortsat har fokus på, at læreplanernes ord bliver ført ud i livet, og at lærerne erhverver passende kompetencer.

– Det kommer til at være afgørende – langt mere end ordene i læreplanen, siger han.

Klarer vi det?

En lakmustest på, om de nye læreplaner forbedrer dagens matematikundervisning, kunne ifølge Brian Krog Christensen falde på to områder. Dels har brugen af computere og CAS-værktøjer tidligere betydet, at elever har kunnet løse en opgave uden i ret højt omfang at kunne matematikken.

– Det forsøger man at komme i møde, og jeg er spændt på at se, at det forhåbentlig bliver bedre, siger han.

Dels følger han spændt, om dumpeprocenten på matematik B samlet set falder.