Nye sproglige profiler på professionshøjskolen

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Der skal et langt sejt træk til, før der igen for alvor kan tales andet end engelsk og tysk i folkeskoler og på gymnasier. Rektor Erik Knudsen fra UCL vil gerne starte med at lave nye sproglige profiler på læreruddannelsen.

Kun en pct. af de fynske 9. klasseelever havde i 2015 prøvet at skifte de fynske gloser ud med franske. Og det er der måske en forklaring på. Lærerne er nemlig forsvundet, fortæller rektor Erik Knudsen fra UCL, University College Lillebælt i Odense.

– Det er relativt længe siden, vi har udbudt fransk som undervisningsfag, og der er efterhånden kun ældre lærere, der har kompetencen til at undervise i faget, siger han.
Ifølge Erik Knudsen er forklaringen en kombination af, at andre sprog end engelsk er blevet mindre synlige, og at søgningen til læreruddannelsen gennem en årrække har været faldene. Og når færre har haft lyst til at blive lærer, har der ikke været økonomi til at udbyde fransk som undervisningsfag. Erik Knudsen peger på, at der er behov for 400 studerende for at kunne udbyde alle undervisningsfag – i år nærmer optaget sig 320.

Behov for handling

Det med synligheden og den medfølgende ringe interesse for sprog oplever han også som bestyrelsesmedlem på et lokalt gymnasium. Han mener derfor, der skal ske noget på den nationale front, hvis vi skal have flere unge til at interessere sig for sprog.

– Der er tale om et helt grundlæggende problem. Hvis eksempelvis fransk skal eksistere i kongeriget i fremtiden, så bliver man nødt til at gøre noget nu, ellers forsvinder det helt, siger han.

Samling af gode kræfter

Erik Knudsen, der også har været med til at føre kampagner for at skabe større interesse for naturvidenskab, tror, at der skal mere til end kampagner. Det er nødvendigt med politisk handling.

– På trods af de senere års fokus på naturfagene, kniber det jo også her med at sikre den nødvendige tilgang til naturvidenskab og teknologi. Vi er begyndt at lave særlige naturvidenskabelige profiler på læreruddannelsen, og jeg er ikke i tvivl om, at man også bliver nødt til at have sproglige profiler, hvor man binder fag sammen. Ellers får vi ikke andre sprog med end engelsk, siger han. Han ser også gerne, at professionshøjskoler og universiteter finder ud af at samle kræfterne om en indsats.

Lang tidshorisont

Men at pirre børns nysgerrighed efter sprog og få uddannet nye lærere inden for sprog hele vejen op gennem uddannelsessystemet og dermed få vendt udviklingen vil ifølge Erik Knudsen tage 5-10 år.

– Det handler om en langsigtet strategi, så det er ikke noget, som rykker fra den ene dag til den anden, siger han.

Ifølge tal fra Danske Professionshøjskoler var der på landsplan syv lærerstuderende, der påbegyndte fransk i 2016/17.

/fgb