Ny bog: Find de ekstra kvadratmeter til læring

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Tidl. undervisningsminister Christine Antorini (S) og direktør Gitte Andersen fra konsulentvirksomheden Signal opfordrer i en ny bog skolerne til at indlede jagten på ekstra kvadratmeter i eksisterende rammer. Øvelsen har potentiale til at udvikle læring i en sparetid, mener de to forfattere.

Man kan ikke se skoven for bare træer.

Selvom uddannelsesinstitutioner, herunder gymnasier, givetvis oplever, at de er gode til at udnytte de kvadratmeter, de råder over, kan der godt være ledige kvadratmeter, som kan bruges i dag- og aftentimer til at skabe gode læringsmiljøer. Og man bør kortlægge sin institution for at finde guldet.

Det mener MF Christine Antorini og direktør Gitte Andersen, der sammen har skrevet bogen ”Kloge kvadratmeter”, som netop er udkommet. De to forfattere vil have skolerne til at ”gentænke rum og læringsmiljøer ved at kortlægge de skjulte ressourcer og skabe fremtidens læringsmiljøer”.

En skjult medspiller

Christine Antorini mener, at man i diskussionerne om, hvad børn og unge skal lære, har forsømt at forholde sig til ”rummet som den tredje pædagog”.

– Virkeligheden er jo sådan, at der nok ikke bliver mange penge til at købe nyt alle steder. Men der er masser man kan gøre, hvis man gentænker rum og rammer, siger hun.

Ahaoplevelser i vente

I bogen peges på, at skolers rum kun bliver brugt 50 pct. af tiden mellem kl. 8-14. Og dyre faglokaler udnyttes kun 35 pct. af tiden. De gymnasier, som danskegymnasier.dk har talt med, fortæller, at de har en klart højere udnyttelsesgrad. Alligevel opfordrer Christine Antorini til, at man foretager kortlægningen.

– De arealer, som bliver brugt relativt meget, er klasserummene og forskellige former for studiecentre, men der er mere areal i spil end det. F.eks. gangarealer, aulaer og laboratoriemiljøer. Det vil være en relativt enkel øvelse at observere brugen af dem. Og det kunne jo være, at nogle af de skoler, som mener, de udnytter lokalerne fuldt ud, finder ud af, at hov – her var der alligevel lidt ekstra kvadratmeter, som man kan bruge til læring. Jeg tror, de fleste vil få sig en positiv ahaoplevelse, lover hun.

Udekøkkener og udelaboratorier

Og måske har skolerne en blind vinkel:

– Hvorfor er udeskole traditionelt noget, som hører folkeskolen til?, spørger Christine Antorini og fortsætter:

– Der er nye læringsmiljøer, hvis gymnasierne kortlægger udearealerne og f.eks. etablerer udelaboratorier, udekøkkener med skolehaver og arealer, som indbyder til bevægelse gennem dagen. Gerne i fællesskab med det lokale idræts- og foreningsliv, virksomheder eller erhvervsskolen, foreslår hun.

Egeninteressen

Medforfatter Gitte Andersen, der er head of workspace management & design hos virksomheden Signal, konstaterer efter i 17 år at have rådgivet bl.a. uddannelsesinstitutioner, at der er ubrugte kvadratmeter på danske skoler. Hun peger på, at skolerne både har en faglig og økonomisk interesse i at lave øvelsen.

– Vi har et velfærdssamfund på økonomisk slankekur, og potentialet i de fysiske rammer kan være det forandringens potentiale, som gør, at vi trods slankekuren udvikler os og skaber fremragende læringsmiljøer. Ved forandringer eller reformer kalder vi ofte på flere penge, flere mennesker og flere kvadratmeter, vi ser det som en forudsætning for, at vi kan gøre ting anderledes. Den her bog handler netop om, hvordan vi kigger på bygninger i et deleperspektiv, og at deles om ressourcerne er en bæredygtig dagsorden, hvor vi alle får adgang til mere, siger Gitte Andersen.

Til dem, der mener, at de mangler plads og gerne vil bygge nyt, lyder opfordringen fra Gitte Andersen:

– Start med at kortlægge de kvadratmeter, I har. For det kan være, I ikke skal bygge så meget til, som I går og tror, siger hun.

En øget bevidsthed

Mange steder er man ifølge Christine Antorini allerede godt undervejs med at indrette sig på nye måder, hvor man udnytter de dyrebare kvadratmeter mere effektivt. Hun peger på forsøg med mobile såkaldte FabLabs, rumdelere, mobile møbler etc. Og mange af eksemplerne er beskrevet i bogen.

– Det er noget, man er ved at få øjnene op for, siger Gitte Andersen.

Christine Antorini vil desuden gerne have gymnasierne til at se dem selv som ”et lokalt kultur- og læringscenter”, som holder åbent om aftenen med forskellige former for uddannelsesaktiviteter. Heri er der også et potentiale, mener hun.


Kloge kvadratmeter 

Bogen Kloge Kvadratmeter er udkommet 15. maj 2017 på forlaget Praxis. Til bogen hører et digitalt værktøj, som skal hjælpe skolerne til selv at kortlægge rumressourcerne.

Danske Gymnasier er netværkspartner på bogen, hvori man bl.a. kan læse, at:

  • Biblioteket er i brug 63 pct. af tiden
  • Grupperum er i brug 19 pct. af tiden
  • Fællesarealer er i brug 30 pct. af tiden.

Gå-hjem-møder med forfatterne. Se her hvor.