Luk døren op for ny undervisning

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Gymnasielæreren skal ikke have eneret på undervisningen, mener virksomhedsrådgiver Soulaima Gourani. Virksomhedsfolk og forskere skal inviteres indenfor.

For virksomhedsrådgiver, forfatter og foredragsholder Soulaima Gourani er det ikke et serviceeftersyn af fagene og fagligheden, der er brug for i gymnasiet. Det er faktisk hele undervisningen, som skal gentænkes.

-Den måde, vi underviser på, har reelt ikke ændret sig meget i de seneste 30 år. Det hedder stadig klasseundervisning og mødetider med en ramme for, at det hele foregår på en måde, så vi kan måle ting og regulere fravær. Men det er stadig en faguddannet lærer, der underviser, siger hun.

Soulaima Gourani vil i stedet åbne gymnasiets dør til en anden form for undervisning:

-Når vi taler om, hvem der skal undervise eleverne, tager vi ikke stilling til, at der kan være andre end de faste lærere på skolen, som kan undervise. Man hiver ikke nogle erhvervsfolk ind, og man er ikke dygtig til at bygge lokale netværk, sådan at f.eks. forskere, professorer og unge videnskabsmænd kan komme ind og undervise, siger hun. Effekten er, ifølge Soulaima Gourani, at skolernes fødekæde af viden bliver lukket af over for eksempelvis internationale miljøer, man kunne lære af.

Unge kan lære de gamle

Soulaima Gourani tror også, at rollefordelingen mellem lærer og elev kunne trænge til at blive blødt lidt op.

-Nogle gange er det den unge, som kan lære den ældre noget. I mange fag ved læreren jo ikke det samme som eleverne. Det kunne også være en mulighed at lade elever evaluere andre elever, foreslår hun.

For meget dansk

Når nogle i debatten om fagenes betydning i gymnasiet efterlyser mere fokus på grundfag som matematik og dansk, er det ikke et synspunkt, som Soulaima Gourani deler.

-Jeg synes faktisk, vi bruger for meget tid på at lære dansk.

Det giver ingen mening. Sproget tales af godt fem mio. mennesker. Jeg har boet i Luxembourg og Schweitz, og jeg synes, det er interessant, at man i så små lande taler fire sprog. Og at man stadigvæk har en stærk kultur og nationalfølelse, siger hun.

Find det skjulte

Soulaima Gourani ser hellere, at man i gymnasiet bruger kræfterne på at dyrke elevernes skjulte kompetencer:

-Unge, der kommer i gymnasiet, må formodes at kunne stave og regne. Men derudover er der jo mange, der har skjulte talenter. Det kan være et talent, som man skal bruge i fremtiden, og derfor ikke kan genkende i dag. Den måde, vi skal arbejde på om 20 år, vil være fuldstændig anderledes end i dag, siger hun.

Talentet vil hun have gymnasierne til at finde:

-Hvis du tager ud i en virksomhed og spørger: Hvem skal I leve af om fem år, så kan de ikke svare. I virkeligheden er det jo gymnasierne og de andre ungdomsuddannelser, som skal spotte talenterne. Det er her, der skal sættes en dagsorden for, hvad de unge skal kunne, når de kommer ud, siger hun og tilføjer:

-Og hvis de unge ikke lærer nok af dagens undervisning, må man lave den om. Skolen skal være for eleverne og ikke omvendt, siger hun.

Tværfaglighed er vigtigst

På spørgsmålet om, hvorvidt der skal være mere eller mindre tværfaglighed i gymnasiet, siger hun:

-Tværfaglighed er vigtigere end de enkelte fag. Og i virkeligheden er det også tværfaglighed, som afgør elevernes motivation. Den konkrete viden fra fagene, som de kommer ud med, bliver jo forældet i løbet af tre år. Selvfølgelig er det vigtigt at kunne regne og sætte kommaer, men i en global verden bliver det alligevel mindre relevant. Det vi i stedet skal dyrke, er vores forestillingsevne.

Dannelse er ikke ensretning

For Soulaima Gourani er begrebet almendannelse noget grundlæggende, som man ikke skal smide ud med badevandet. Men:

-Det er godt, at man ved, hvordan man skal opføre sig. Og i det hele taget udøve godt medborgerskab. Men det må aldrig føre til en assimilation, hvor man skal være præcis som de andre, siger hun og tilføjer:

-Og så er dannelsesprocessen også et spørgsmål om at finde ud af, hvad man er dygtig til. Det er noget, som alt for mange voksne, aldrig har fundet ud af. Man skal finde ud af, hvem man selv er og er passioneret omkring, siger hun.

Endelig opfordrer hun til, at fremtidens unge kommer på en fysisk dannelsesrejse.

-Jeg synes, at man skal finde en måde – et nationalt program – hvor alle unge under 25 kan få finansieret et år i udlandet, foreslår hun.

En kurv til uddannelse

Soulaima Gourani bruger en stor del af hendes tid på at skue ud i fremtiden, og når hun skal tegne konturerne af fremtidens gymnasium, ser det sådan ud:

-Det er et gymnasium, hvor hver enkelt elev har designet sit eget uddannelsesforløb. Man kan forestille sig, at de har en kurv, hvor de selv putter fag og niveauer i. Og hvor de så kan kombinere med kurser og undervisningsophold andre steder. Der vil ikke være vandtætte skotter mellem fagene. Man bruger tingene i projekter, siger hun.


Fakta om Soulaima Gourani

Virksomhedsrådgiver i egen virksomhed samt forfatter og foredragsholder

Soulaima Gourani er CEO hos tradeconductor.com

Hun har bl.a. en Master of Business Administration fra Copenhagen Business School.