Købmanden: Dannelse er en mangelvare

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Formanden for De Samvirkende Købmænd, Lisbeth Dalgaard, kunne godt tænke sig, at unge blev bedre til se en virksomhed som en social enhed, hvor hver enkelt har en vigtig opgave.

For købmand Lisbeth Dalgaard, Meny i Hørsholm, er dannelse måske ikke det, som fylder mest i forretningsplanen, når det gælder at få solgt sine varer. Omvendt er det noget, som hendes medarbejdere – ikke mindst de unge – gerne skulle være i besiddelse af.

Men, hvad er det så for en dannelse, de unge skal have?

– De skal kunne begå sig overfor andre – både høj som lav – på en respektfuld måde. Og så skal de selvfølgelig have den fornødne viden til at gøre det, siger hun.

For Lisbeth Dalgaard er dannelse kendetegnet ved de ”klassiske” elementer i almendannelsen som eksempelvis livsduelighed, viden om demokrati, interkulturel forståelse etc. Men det er også i høj grad et spørgsmål om ting som virksomhedsforståelse, arbejdspladssocialisering og flid. Det, som også er blevet kaldt for professionsdannelse.

– Det er hele pakken. Det er både de lidt gamle dyder og det mere fremadskuende, siger hun og fortsætter:

– Hvis du kun bevæger dig rundt på Facebook og ikke fordyber dig i, hvor vi kommer fra og hvad baggrunden er for, at tingene ser ud, som de gør, kan det være svært at agere hensigtsmæssigt i de situationer, man møder i dagens Danmark og på globalt plan. Det kræver kulturmæssigt, at man har en fornemmelse af, hvor vi kommer fra, for at man kan kigge fremad, siger hun.

Sociale kompetencer glipper

Ifølge Lisbeth Dalgaard er dannelsen ikke altid i top hos de unge, der tropper op for at få sig et arbejde i Meny.

– Det halter med de sociale kompetencer – det at kunne se sig selv i en sammenhæng, uden at man nødvendigvis selv skal sidde øverst på kongetronen, som hun udtrykker det.

– Hvis vi går blot fem år tilbage, kunne vi godt få en ung medarbejder ind – f.eks. fra gymnasiet, der ville have lidt ekstra arbejde ved siden af – som bare faldt naturligt ind, forstod at begå sig, forstod, at vedkommende var her, fordi det havde et formål og at der var opgaver til alle. Og som samtidig vidste, at hvis vi ikke hver især løste vores opgave, så lykkedes vi ikke med det, som vi skulle lykkes med, fortæller hun.

Men i dag møder hun en del unge, som ikke kan finde ud af, at hvis man er sat til at møde fredag kl. 16.00, er der en klar forventning hos virksomheden om, at man så også er der fredag kl. 16.00.

– I dag oplever vi, at unge mennesker reagerer med, at ”slaveopgaver” gider man altså ikke, og om man kommer kl. 16.00 eller 17.00 er ligegyldigt. Det er det bare ikke. De forstår ikke sig selv i den kontekst, at vi er afhængige af hinanden, siger hun.

Danmark udefra

Lisbeth Dalgaard, der har gået i det almene gymnasium og også selv tilbragte en del af sin ungdom i butikken, har selv fået nogle dyder med sig; bl.a. at behandle alle mennesker pænt og gøre sit bedste i alle situationer:

– Man behøver ikke være den bedste til alt, men man skal gøre sit bedste. Jeg har også været heldig at bo i udlandet, hvor jeg har oplevet ting, som har gjort det tydeligt, hvor heldig man er, når man kommer fra Danmark. Den måde, vi danskere er på, er også en behagelig måde at være sammen på. Man er ikke så kantet, ikke så formel og man omgås kærligt med hinanden, siger hun.

At kende sine kunder

Men hvad skal de unge bruge dannelsen til?

-Det gør jo hverdagen væsentligt nemmere, at man er i stand til at afkode sine medmennesker og afkode situationer – f.eks. i forhold til mødet med kunder. Jeg bliver engang imellem kontaktet af kunder, der er blevet betjent af en ung person, som helt grundlæggende ikke forstår, at ”kunden er lønnen på to ben”, siger hun.

Lisbeth Dalgaard er foruden sit formandsskab af De Samvirkende Købmænd også medlem af bestyrelsen i Dansk Erhverv.

/fgb

Foto: Flemming Effersøe