Hold uddannelserne almene

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Fremtiden er jo svær at spå om, men vi skal i hvert fald ikke frygte den, lød det fra en debat på Folkemødet. Og så blev der opfordret til, at man styrker sprogfagene og holder fokus på det almene i uddannelserne.

I Europa-Kommissionens telt på Cirkuspladsen blev der under Folkemødet kigget i krystalkuglen for at se, hvordan vi kan uddanne unge til job, som endnu ikke er opfundet.

Ordstyrer Martin Breum havde dog en mere jordnær problemstilling med, som han bad debatpanelet forholde sig til. Det handlede om en ung fyr, der gerne ville være elektriker, men var usikker på, hvordan verden ville se ud, når han om fire år var færdig som elektriker. Han valgte i stedet gymnasiet.

Historiker og journalist Jonas Steengaard Jensen mente ikke, at det behøvede at være noget stort problem.

– Drengen har jo ret i, at det er en god almen uddannelse. Og måske skal man i stedet prøve at løsne lidt op for det på den måde, at når han efterhånden når 2. g og finder ud af, at engelsk og oldtidskundskab ikke er nok for ham, så kan han måske få noget merit og så blive elektriker. Måske vil det give en mere komplet og for ham gavnlig uddannelse, foreslog Jonas Steengaard Jensen. Han understregede samtidig, at man skulle ”holde uddannelserne almene”.

Ny oplysningstid

CEO Mogens Nørgaard, CIMA Technologies, mente, at der var for meget frygt for fremtiden i omløb. Den opfordrede han tilhørerne til at droppe.

– Hvis man tror, at vi forandrer os i vores relationer til hinanden, og det vi godt kan lide at gøre sammen, så tager man fejl. Der kommer nye måder at lave Skype-opkald til kæresten på. Men selve den glæde, vi har ved hinandens tilstedeværelse, kommer der ikke til at ske noget med, sagde Mogens Nørgaard.

– Og så håber jeg, vi fatter, at vi skal have en ny oplysningstid, som består af ræson, videnskab og humanisme. Jeg mener, det er de tre ting, vi skal basere uddannelsessystemet på, sagde han.

Engelsk rækker ikke

Associate Professor Lisbeth Verstrate, Københavns Universitet, bød ind med et perspektiv på sprogfagenes tilstand, da hun blev udfordret med, at kun 42 gymnasieelever i øjeblikket har kombinationen tysk, fransk og engelsk: ”Nu ryger hele det kulturelle fællesskab i Europa, ” lød det fra ordstyreren.

– Vi skal være bekymret over den holdning, der er til fremmedsprogene. Der er en opfattelse af, at vi som nation kan klare os med engelsk. Men vi skal kunne skelne mellem det at arbejde professionelt med et sprog og så kunne gå ud og købe øl, når vi er på rejse, sagde Lisbeth Verstrate.

Antropolog og forfatter Dennis Nørmark supplerede:

– Og kinesernes selvopfattelse er ikke dertil, at de skal lære at tale engelsk. De venter på, at vi andre skal lære at tale kinesisk eller latin, sagde han.

Foto: Hans Søndergård.

/fgb