Gymnasieelevers frivillige arbejde antager nye former

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Operation Dagsværk er under pres flere steder, men det er ikke tegn på, at landets gymnasieelever er blevet mindre engagerede. Ønsket om at hjælpe andre og gøre en forskel i verden er stadig en væsentlig del af det at gå i gymnasiet.

På onsdag er det Operation Dagsværk (OD) – en dag, hvor landets gymnasieelever traditionelt har doneret en dags arbejde til gavn for et projekt, der hjælper børn og unge i fattige lande. Men rundt om på skolerne er andre konkurrerende initiativer dukket op, og noget tyder på, at frivillighedstanken lever i bedste velgående ude på skolerne, selv om OD som koncept fremstår lidt trængt.

På Ørestad Gymnasium i København har man omdøbt OD-dagen til OEG Gør en forskel dagen.

– OD-traditionen er for nedadgående. Mange af eleverne ved ikke, hvad det er, men vi synes, at tanken om at gøre noget for andre er vigtig, og derfor ville vi gerne engagere eleverne, forklarer Suzette Tindal, der er uddannelsesleder på Ørestad Gymnasium med særligt ansvar for elevaktiviteter.

Projekter der forandrer

I første omgang førte det til, at skolen holdt workshops om frivillighed, men i takt med at Ørestad Gymnasium fik mere og mere fokus på såkaldt Change-making, som går ud på at lære eleverne at skabe forandring, tage indflydelse over det der sker omkring dem og påvirke udviklingen både lokalt og globalt, så blev det klart, at det ikke var skolen, men eleverne selv, der skulle gøre en forskel.

– I de seneste to-tre år har kasserne hver især valgt et projekt som gør en forskel og som hele klassen er fælles om. En håndfuld af klasserne er enedes om at støtte OD, mens langt de fleste af gymnasiets 46 klasser vælger et alternativt projekt, siger hun.

Det kan for eksempel være at gøre noget for de ældre på det lokale plejehjem eller at samle ind til eksisterende kampagner som Knæk Cancer.

Suzette Tindal forklarer den udvikling med, at det nok ligger lidt i tidsånden, at de unge gerne selv vil være med til at bestemme, lige netop hvilke projekter, de synes, er vigtige for dem. Og for gymnasiet er det blot afgørende, at eleverne engagerer sig, for Gør en forskel dagen er i bund og grund et dannelsesprojekt.

Suzette Tindal erkender, at Ørestad Gymnasium ikke kan få alle skolens 1240 elever til at deltage.

– Men mange har dog forstået, at det er et fælles projekt og en tradition på skolen at deltage i Gør en forskel dagen, siger hun.

En landsby i Afrika

På Nærum Gymnasium nord for hovedstaden oplevede man for fem år siden en OD-dag, hvor kun 30 af skolens elever deltog i indsamlingen til projektet, mens resten med uddannelsesvejleder Erik Bergs ord, valgte at gøre noget godt for sig selv, ved at nyde den ekstra undervisningsfri dag.

– Det kunne vi ikke forsvare, hverken overfor gymnasiets bestyrelse eller over for forældrene. Men samtidig syntes vi ikke, at vi som gymnasium i en af landets rigeste kommuner – Egedal – kunne leve med, at vi ikke gjorde noget godt for nogen, der var mindre privilegerede end os, fortæller han.

Derfor oprettede gymnasiet et særligt Make-a-Change-udvalg. Det skete ud fra en tanke om, at eleverne ville engagere sig dybere, hvis de selv var med til at vælge, hvilket projekt de skulle støtte. Valget faldt på Plan fadderne og hver af skolens 42 klasser blev fadder for et barn i landsbyen Bondo i Kenya.

– Jeg tror, at nogen af OD-projekterne virkede meget fjerne for eleverne. Samarbejdet med Plan betød, at det pludselig blev meget konkret, at lille Samuel på seks år var afhængig af, at vores elever samlede penge ind, for at han kunne komme i skole, siger Erik Berg.

Fadderbørnene går i arv fra klase til klasse, således at 1.A er ansvarlig for at samle ind til Samuel i de tre år de går på Nærum Gymnasium, og når de går ud af 3.A overtager den nye 1.A fadderskabet for ham.

En dag om året – som regel i september – får eleverne fri for at samle ind, og kravet er, at hver klasse samler minimum 3000 kr. ind, som er det beløb, det koster at være fadder for et barn.

Da personalet og caféudvalget også har hver et fadderskab, har Nærum Gymnasium i alt ansvaret for 44 kenyanske børn, indtil de bliver 18 år. Og det er et langsigtet projekt, for da det første hold elever skulle vælge et sponsorbarn faldt valget på de små, der lige var startet i skolen.

Rekordstor indsamling

Sidste år indsamlede eleverne på Nærum Gymnasium over 200.000 kroner, og derfor blev der også råd til at bygge en ny skolebygning i Bondo med plads til tre børnehaveklasser. Skolebygningen slog dørene op i marts i år.

I år satte indsamlingen endnu engang rekord – med 213.000 indsamlede kroner, og de penge som er til overs, når fadderskaberne er betalt, skal gå til at bygge en skole færdig som på nuværende tidspunkt kun består af rå ydermure.

Ligesom Suzette Tindal på Ørestad Gymnasium understreger Erik Berg også dannelsesaspektet i indsamlingen.

– At samle ind til vores fadderskaber er en del af det at gå på Nærum Gymnasium. Det giver en god selvfølelse, siger han.

Og selv om der også er elever på Nærum Gymnasium, der hellere vil ligge på sofaen end at samle ind til Samuel og hans klassekammerater, så er der rigtig mange, der deltager aktivt.

Erik Berg fortæller, at nogle af dem tager ind til København for at synge på Strøget, mens andre sælger kager på torvet eller arbejder for deres forældre eller naboer. Atter andre vælger måske at donere lønnen fra deres arbejde i bagerforretningen om søndagen i stedet for at arbejde på selve dagen. Og det er sådan set også ok, mener Erik Berg.

– Hvert år når de nye 1.g’ere starter på skolen, fortæller vi dem, at de, fordi de er født og opvokset, hvor de er, har nogle privelegier, som andre børn, der er født andre steder, ikke har. Jeg synes, at fadder-skaberne for de afrikanske skolebørn giver værdi for Nærum Gymansium. Det er noget, vi er stolte af at støtte, og det er eleverne også.

Frivillighed på skemaet

De skoler, der har elever på den engelsk-sprogede IB-uddannelse, har deres helt eget system. Som en del af uddannelsen skal elverne de i løbet af det to-årige IB-forløb optjene såkaldte CAS-point, der er en forkortelse for Creativity, Activity og Service.

Ved at deltage i kreative projekter, sportsaktiviteter og frivilligt arbejde optjener eleverne point, som er nødvendige for at bestå deres IB-eksamen.

I alt skal eleverne i løbet af de to år lægge minimum 150 timer i CAS – 50 timer i hver af de tre kategorier.

Formålet er, at eleverne viser initiativ, vedholdenhed og udvikler deres evne til at samarbejde, løse problemer og træffe beslutninger. Og IB-uddannelserne ser CAS-konceptet som et vigtig modvægt til det akademiske pres, eleverne oplever på uddannelsen.

/biv