Fremtidsdirektør: I 2030 opdaterer man sig på gymnasiet

Share on FacebookShare on LinkedInTweet about this on Twitter

Livslang læring, modulære ungdomsuddannelser og skarpe kompetencer både dybt og bredt, er noget af det, som kommer til at tegne billedet af fremtidens uddannelsessystem, lyder det fra CEO Claus Kjeldsen, Instituttet for Fremtidsforskning.

For direktøren i Instituttet for Fremtidsforskning, Claus Kjeldsen, er uddannelsessystemet i Danmark en supertanker, som ikke skifter retning med et snuptag.

Derfor har hans syn på et optimalt indrettet system af ungdomsuddannelser nok en lidt længere horisont end 2030. Men så er han også frisk på et bud, der lyder på en samlet reform, som går på tværs af uddannelserne.

– Undervisningssystemet vil blive gennemgribende reformeret til livslang læring. Det betyder ikke, at man ikke skal ”frontloades”, for det er vigtigt, at man har et fundament af viden, så man kan blive klædt på til at forstå en verden, som til den tid vil være endnu mere kompleks. Men man kommer til, løbende, at trække læring ned gennem hele sin karriere. Læring går fra at være ”just in case” til ”just in time”, siger han.

På genvisit

Han ser ungdomsuddannelserne i en mere modulær form, som vil være tilpasset livslang læring.

– Man kan f.eks. tænke sig, at der til den tid – også på gymnasiale uddannelser – sidder nogle på 37, der lige er inde for at opdatere sig på noget, siger han. Fundamentet, som Claus Kjeldsen omtaler, vil stadig handle om at kunne læse, skrive og være stærk på naturvidenskab. Men også ”it-litteracy”, herunder kodning, vil være noget, som skal ligge i elevernes rygsæk af viden.

Teknik som gamechanger

En anden markant ændring sker på det undervisningstekniske område.

– Her vil der være sket en ændring til de mest moderne principper for læring og undervisning. Undervisningen bliver takket være it mere individuel. Man vil i højere grad lave test, som finder ud af, hvor eleven har sine svagheder og hvad eleven allerede har forstået. Dermed vil man også have haft et reelt opgør med en-lærer-til-28-elever-i-klassen-tankegangen. Matematikundervisningen vil f.eks. godt kunne foregå i et auditorie med én lærer til 80 elever. Til gengæld kan der være ting, der er brudt op, så der deltager færre elever, siger han. F.eks. vil virtual reality ifølge Claus Kjeldsen til den tid være et dagligdags begreb, og eleverne vil tage på flere ”individuelt skræddersydende læringsrejser. ”

I bredden og i dybden

Og så skal vi have både ”bredde og dybde” i vores viden. Dybde, fordi verden bliver mere kompleks, og der vil ikke længere være plads til eksempelvis advokaten, der laver alt fra skøder til virksomhedstransaktioner.

– Allerede i dag skal du jo være god til én bestemt ting. Og så skal vi også have nogle, der kan forbinde og kigge på tværs; dem, vi kalder neogeneralister, siger Claus Kjeldsen.

Eksemplet kunne være et traditionelt bilkøb med rundringninger til banker, forsikringsselskaber og mekanikere. Her skal vi have nogen, der reducerer kompleksiteten og gør det nemt for os. I dette tilfælde altså samler de forskellige serviceaspekter i en enkel løsning hos en enkelt leverandør. Det kan være løsninger, som man allerede kender dem i dag med tilbud om leasing, månedsleje af bil eller noget helt tredje.

– Det er egentlig det, man skal i hele samfundet. Man skal have neogeneralister, som kan sætte et bilfirma, en mekaniker og en forsikringsudbyder sammen og dermed reducere kompleksiteten for os. Det er noget, der kommer meget mere af, siger han.

Automatiseringsbølgen, som i øjeblikket skyller ind over os, vil til den tid have ramt meget bredt. Der vil være ryddet op i simpel sagsbehandling, og det arbejde, der så bliver tilbage, bliver af mere projektorienteret karakter. Udover en stærk basal viden, vil der ifølge Claus Kjeldsen blive behov for, at folk kan samarbejde, tænke kritisk, være innovative og sociale – netop fordi nogle af løsningerne vil være så komplekse, at man skal være sammen om at skabe dem.

Budskabet til rektorerne

På spørgsmålet om, hvordan man som ledelse af et gymnasium kridter banen op til denne fremtid, peger Claus Kjeldsen bl.a. på, at man først og fremmest skal blive skarpere på, hvilke kompetencer, man giver de unge med sig.

– Og så bliver man også nødt til helhjertet at omfavne den nye teknologi – også af hensyn til motivationen af svagere elever. F.eks. kigge mere på sådan noget som gamification, siger han.

Han peger også på, at rektorerne skal forberede sig på at blive kigget efter i sømmene.

– Et system, som ret præcist tester elever i faglighed, kan jo pege på læreren, som den differentierende faktor. Og man kan da forestille sig på universiteterne – og måske også på det gymnasiale område – at man rater, hvor god underviseren i matematik nu lige har været i dag. Det er noget, man skal have opmærksomhed om rent ledelsesmæssigt, siger Claus Kjeldsen.

Foto: Iff

/fgb